vel aldrig helt klar.. jeg spkulerede også meget på vores heste.. Tony valgte jeg at sætte i fol og så kunne de gå at hygge sig mens jeg selv blev tyk og rund ..

Og her bagefter går det rigtig fint, vi lever stort set som vi gjorde før Jonas kom til.. han er selvfølgelig også rigtig nem og kan sagtens affinde sig med at leve i sin voksi-pose i et ridehus et par gange om ugen. Vi rider så på skift og ja jeg ville da gerne have nået noget mere med hestene.. men det må bare komme lige så stille og roligt jeg har jo alligevel hverken talentet eller pengene til at være med i toppen og jeg ville bestemt ikke undvære den lille fyr nu hvor haner kommet til ..

Dette høre du fra mig som for 2 år siden ikke ville have børn.

håber du finder ud af det.

Tina

Jeg er helt sikker på at jeg finder ud af det, men der er bare mange ting at overveje Godt at høre at du stadig har tid til hest. Det kommer vel også meget an på hvor meget manden er villig til at tage over når det kommer til at jeg endelig kan komme ud på nogle jagter. Det må jeg snakke med hamm om...det skal nok gå det hele (sagde hun og bed negle i et væk )

- var jeg også i tvivl, lige indtil jeg fandt den rette mand... Da jeg fandt ud af, hvor meget han bakkede op omkring min interesse (hestene), var jeg ikke i tvivl om, at det var ham, der skulle være far til mine børn.

Vi fik en søn i juni sidste år, som vi dog desværre mistede kort efter fødslen. Jeg er selv jagt- og distancerytter, og jeg opfattede ikke graviditeten som et problem. Jeg var dog ikke ude at starte jagter, mens jeg var gravid, men jeg fik trænet derhjemme, og startede derimod distancestævner, hvor risikoen for styrt knap er så stor.

Løbende med at maven voksede, måtte jeg naturligvis tilpasse træningsniveauet, men det var der intet problem i. Jeg stoppede med at ride i 6. måned, simpelthen fordi min hest er temmelig "vims", og mit balancepunkt var da så forskudt pga. den store mave, at jeg ikke længere følte det helt sikkert. I stedet blev det så til løsspringning, longering og massevis af trækketure ud i terrænet.

Da staldarbejdet blev for hårdt overtog min mand uden nogen form for brok. Når/hvis jeg havde nogen dårlige dage, hvor jeg ikke selv kunne motionere min hest, trådte han glædeligt til. Desuden var det en klar aftale, at når jeg havde født, ville jeg gerne tidligt igang med at ride igen. Vores aftale var, at hestene og rideturene skulle være mit frikvarter fra blenumse og babyskrål, og han glædede sig til, at dette skulle være hans kvalitetstid alene sammen med hans søn.

Desværre gik det jo ikke helt som planlagt, men havde det gjort det, så tror jeg også, at resultatet var blevet som planlagt. Hvor der er vilje er der jo vej. Det er klart, at junior skulle have været vænnet til det, og træningen ville det første stykke tid måtte tilpasses "lillebror", men jeg tror sagtens, at det havde fungeret.

Jeg brugte i stedet turene i terrænet som terapi. I skoven var der plads og luft til tanker. Præcis 13 dage efter min fødsel, sad jeg igen på min hest og var på vej i skoven. Det var den helt rigtige løsning for mig, men man skal naturligvis hver især gøre, som man føler det rigtigt.

Jeg er nu gravid igen (dog kun 15 uger henne), og min mand og jeg har denne gang samme aftale. Jeg rider stadig, og nyder turene ud i det grønne. Jeg rider ikke lige nu nogen jagter, men jeg regner da med, og håber på, at kunne være med på de sidste par jagter i 2007. Min mand plejer altid at være med på jagterne alligevel. Han nyder, at være en del af fællesskabet, og vi nyder begge, de hyggelige ture. Vi er altså sammen, om hestesporten - han dog bare fra jorden af. Når jeg skal afsted igen, må vores næste junior jo også med, men i en stationscar kan der sagtens være barnevogn bagi, og der findes jo brystpumper, så det er vel alt i alt et spørgsmål om tilvænning og planlægning...

Jeg var ikke ét sekund i tvivl om, hvornår jeg var klar, og hos os har der kun været glæde, da begge graviditetsteste viste positiv...

Held og lykke med det - uanset hvordan du vælger at gøre det...

Dianna :Ked af at høre om jeres oplevelse med det første barn, det må have været forfærdeligt. Godt du havde hesten som kunne lede tankerne væk... Men det er dejligt at høre at du er "på den" igen Dejligt at høre at det kan lade sig gøre at være fælles om noget selvom manden ikke er til selve ridningen. Jeg har jo ikke heste hjemme, men ganske tæt på, så det med udmugning m.m. er jo ikke noget problem.

Vil du mene at det er noget problem at vente med at begynde på jagter til han er 6 år?

Ja det med distance har jeg jo også kigget på, men først of fremmest skal jeg have fundet en løsning på at sadlen glider frem (min sadelmager er igang med at konstruere en gjord)

Jeg er slet ikke i tvivl med hensyn til manden. Vi har bare ikke rigtig snakket det igennem mht hest og ridning, det er jo selvfølgelig noget vi skal have gjort når tiden er til det.

I forvejen vil han (med mindre jeg skifter arbejde) blive tvunget til kvalitetstid sammen me barnet, da jeg har meget skiftende arbejdstider (arbejder 7-19 hver 3. weekend og i hverdagene arbejder jeg henholdsvis 7-15 og 15-23.

Nogle der har erfarringer med at have barn og så have svingende arbjedstider som det jeg har? Jeg kan jo evt ride om dagen når barnet bliver gammelt nok til vuggestue, dagpleje m.m...

Jeg havde også ALTID sagt, at jeg skulle i hvert tilfælde ALDRIG nogensinde have børn...

Det var besværligt, kedeligt, tidskrævende, bla bla bla...

Og i dag har jeg 2 dejlige unger, som jeg elsker over alt på jorden og ABSOLUT synes jeg ikke at de er hverken besværlige, kedelige eller tidskrævende (jo deeet...GGG )

Jeg skiftede mening i løbet af ganske få måneder omkring min 30 års fødselsdag i april 2001.

Pludselig henover sommeren føltes det bare SÅ rigtigt og jeg næsten savnede et barn.

I oktober blev jeg gravid, 3 uger efter jeg var stoppet med p-piller og i juli 2002 fik vi Victor.

Nu skriver vi 2004 og for 3 måneder siden blev vi forældre igen til lille Mille.

Det eneste jeg har fortrudt er, at vi ikke fik dem noget før

Altså for mig kom det helt af sig selv, at man pludselig bare følte sig SÅ klar til at få børn.

Måske det også kommer for dig, før end du aner det

Rikke : Ja det er jo også det jeg lidt tror. Kæresten siger han bliver nødt til at gemme det brugte kondom for ellers tror han jeg går ud og henter det og bruger indholdet (dette skal selvfølgelig læses som en joke )

Vi har snakket lidt om det og skal have snakket det helt igennem er planen nu. Han er skræmt af at det er kommet over mig så voldsomt og så pludseligt. Det bliver dejligt at få snakket det igennem.

Jeg havde egentlig heller ikke regnet med at jeg var den eeeneeeste her i verden som havde tvivl mht børn og tid men man har vel altid brug for at høre det.

Psst.. Vi er vist i 2006

Stine..

Her nævnte jeg muligheden for manden om et barn. Vi talte om at det kunne jo tage noget tid, så om jeg blev gravid med det samme eller efter et år, ville være et fedt for os.

Det skete så med det samme, så jeg nåede aldrig at overveje så meget. Og det er måske meget godt - for ellers tror jeg aldrig jeg havde fået Mikkel. Men nu vil jeg for intet i verden undvære ham.

Jeg tror at jo mere man spekulerer, jo flere plusser og minusser finder man. Og hvis du vil det, er der sagtens tid til hesten også

God jul, og lad os se dig på terminslisten 2007?

Jubiii jubiii jubiii!!! Tog en snak med manden igår og det var dejligt og tiltrængt. Han er, som jeg forstår det, klar til det, men vil gerne være helt sikker med hensyn til hvad der sker med penge når man går på barsel. Nogen der ved det og hvor finder jeg flere informationer mht regler? Er det fagforening eller?