for det første så er du alt for ung, du skal have en vis livserfaring før man kan få børn i pleje, og heldigvis for det, da det jo er svigtede børn der er tale om.. for det meste ihvertfald.
jeg mener at man skal have et normalt stabilt hjem. Og der er noget med at man ikke må hele helt små børn selv..
min ældste søns bedsteforældre var plejeforældre i mange år, for ret belastede børn og unge, det var hårdt, og især gik det ud over deres egne børn, da mange af det børn fylder enormt meget, og nogle af dem kan være mere eller mindre farlige at omgås.
læs evt. her
Hvordan bliver man plejeforældre?
Hvis du og din partner gerne vil være plejeforældre, er det en god idé først at kontakte foreningen Familieplejen Danmark. Her vil en familieplejekonsulent fortælle jer om, hvilke krav og muligheder der stilles til en plejefamilie. I skal udfylde nogle formularer, som konsulenten skaffer jer. Det er også konsulenten, der kontakter kommunen for at få jer godkendt som plejefamilie.
Når I er godkendt som plejefamilie, kommer familieplejekonsulenten ind i mellem på besøg for at se, hvordan det går og føre tilsyn på kommunens vegne.
Hvad er kravene?
Familieplejekonsulenten vil interviewe jer i flere omgange for at sikre sig, at I opfylder forskellige krav. Fx skal I have boet sammen eller været gift i mindst to år, være mindst 25 år, have en ren straffeattest, et godt helbred, en rimelig økonomi og et rimeligt hjem med et ekstra værelse til barnet.
Løn af kommunen
I får et vederlag af kommunen alt efter, hvor krævende barnet er. I 2004 er plejelønnen som udgangspunkt 3.042 kr. om måneden per barn. Hvis barnet kræver en særlig indsats, kan beløbet forhøjes op til syv gange. Derudover får plejefamilien penge til mad, logi og tøj på 132 kr. per døgn for børn under 10 år og 139 kr. per døgn for børn over 10 år. I skal betale skat af plejelønnen, men godtgørelsen for kost, logi m.m. er skattefri.
Det er kommunen, der vurderer, hvor mange penge I skal have ud fra KL's og Amtsrådsforeningens vejledende satser.
Slægtninge får mindre
I praksis får slægtninge ofte mindre penge end fremmede plejeforældre. Argumentet er, at kommunerne ofte mener, at det er til skade for barnet, hvis slægtninge får penge for at passe et barn. Slægtningene tør ofte ikke brokke sig over den lavere løn, fordi de er bange for, at kommunen så vil tage barnet fra dem og sætte det i pleje hos en fremmed familie.