Ja, det var der i hvert tilfælde en hundekyndig person der mente, at vores søn på 9 mdr. kunne lidt af.
I tirsdags var vi oppe og hente vores nye hvalp hjem, og hos opdrætteren var Jeppe så nede og kravle sammen med hvalpene (De var 13 uger), og han synes bare det var skægt at have 5 hvalpe omkring sig!
Da hvalpene lidt senere er faldt til ro og ligger spredt rundt på gulvet, så skal Jeppe jo lige hen og se, om ikke en af dem vil lege. -Han kravler hen og stiller sig med siden til, og begynder så at lave små spjæt... Desværre var hvalpene bare for trætte til at lege med ham.
Her hjemme har jeg lagt mærke til, at han prøver at "gø", når han hører at hundene gør det. -Og så kravler han jo gerne hen til dem, når de leger.
Er der nogen af jeres børn der har udvist "hvalpeadfærd"?