Ved ikke om man kan forvente, at de ligefrem kommer, når man kalder, men de skal da gerne som minimum reagere på at man kalder. -Ellers kan det jo være, at der er noget med ørerne.

Jeppe, som er godt to år, kommer nu heller ikke altid, når man kalder, men han vender da hovedet og svarer da som regel.

...det er at barnet reagerer på at man kalder.. Og gør det ikke det, ja så vil jeg få ørerne undersøgt..

Gud nåde, hvis ikke mine unger reagerer på, at jeg kalder.. Og det var også gældende, som heeelt små..

Det skurer i mine ører at i bare vil lade stå til..

For hvis nu det er ørerne, så kan det give problemer senere hen..

Og er det ikke ørerne, men derimod en løs opdragelse, ja så er det kun at gøre jeres barn en bjørnetjeneste.. I vil alt for nemt få et lade stå til barn, som ingen gider i længden..

Uhh det er svært at rette op på løs opdragelse, derimod en kærlig fast hånd lige fra starten af, med masser af grænser der skal overholdes..

Så den der med, at det ikke er en hund i har fået... Tjahhh en hund skal også have en kærlig fast hånd, med masser af grænser hvor den ved hvad den må og ikke må...

Håber det "bare" er ørerne, for det kan der gøres noget ved, her og nu...

Jeg mener ikke at man kan forvente at barnet i den alder kommer når man kalder, men selvfølgelig skal de da reagere.

Min søn på samme alder kommer da heller ikke altid, og det ser jeg overhovedet ikke som et problem - og det har intet med løs opdragelse at gøre.

Bluebell

Hej

He he, jamen den alder på ca. 2 år, den er en udfordring.

Vi har haft samme "problem" med begge vores drenge i den alder, man kunne kalde og kalde og der blev ikke svaret og man kom heller ikke. Vi sagde til dem at man altid skulle svare når vi kaldte, så vi vidste hvor de var. Det er såment feset fint ind. Vi vil ikke stå og kalde og så der ikke bliver reageret, men selvfølgelig skal de ikke komme springene som en anden hund. Vi er af den overbevisning at hvis man lader som ingen ting hver anden gang, ja så lader de også som ingen ting hver anden gang, mindst.

Vi er enige om her i huset at vores opdragelse skal være kærlig men også konsekvent og har vi sagt noget så må man høre efter, og er man ikke enig, ja så må man gerne sige det, så tager vi den derfra. (Det er ham på knap 5 som selv har en mening efterhånden, og det skal man også have).

Begge vores drenge skal feks. lægge nattøjet væk om morgenen, og det gider jeg ikke bliver ignoreret. Nogle gange siger jeg det så både 2. og 3. gang, men de gør det, måske bare ikke lige altid i det tempo jeg godt gad. Men ok, er der lige Svampe Bob Firkant i TV, jamen så venter vi da bare til det er slut, men de skal stadig gøre det.

Hilsen

Jette

Hendes øre fejler absolut ingen ting. Men det er ligger bag er at hun bare ikke lige har lyst til at komme. Og som skrevet ovenfor er det absolut ikke hvergang hun ikke kommer.

Problemer er jo, at i den alder handler ungerne efter lyst, og ikke funuft. De gør præcis hvad de har lyst til her og nu. De er simpenhen ikke istand til at få beskederne i hovedet til at samarbejde. Det kan jo godt være at de godt ved at de ikke må, eller de skal komme, men er deres lyst til at lade være større, ja så kommer de altså ikke.

Til Else

Jeg vil nu mene der er forskæl på at opdrage et barn og en hund. Et barn skal lære at deres meninger også er vigtige, og de skal lære at tage hensyn til andres meninger. Og dette kan ikke læres ved at forældrene, mener de skal rette ind til højre, og danse efter deres pibe. Men kun ved at tage hensyn, og eftekomme barnes ønsker end imellem. Og dette betyder også at børnene ikke altid skal komme løbene hver gang forælderne kalder, hvis de er travlt med noget andet, afhængig af situationen naturligvis. det er denne situationsfornemmelse vi gerne skulle lære vores børn. Denne fornemmelse mener jeg ikke at et barn på 20 måneder har helt styr på. Derfor tager jeg det helt roligt, at hun ikke kommer hvergang jeg kalder, er det vigtigt så henter jeg hende, er det ikke, acceptere jeg at hun er gang med noget som for hende er vigtigere.

Dette mener jeg ikke en hund skal lære.

...et spørgsmål om opdragelse eller mangel på samme. Barnet hører garanteret, at der bliver kaldt men reaktionen er at løbe endnu hurtigere væk, fordi barnet er glad, trygt og i fuld gang med at undersøge verden og det er langt mere spændende end mor, der vil til at hjem.

Og man skal ikke skælde sit barn ud for at være selvstændigt og nysgerrigt. Ingen er vel interesserede i at have små tanketomme lydighedsdukker til børn.

Når barnet er 20 måneder har det jo en mobilitet og en frihed, som ikke er ret gammel. Og barnet NYDER da i den grad at kunne undersøge alting selv. Det er der ingen grund til at dræbe. Jeg har også én på 20 måneder, der af og til er "vil-døv". han er øre-screenet og undersøgt i ørene i forskellige sammenhænge og hans hørelse er perfekt. Hans vilje og livslyst er stor, og derfor løber han grinende sin vej, når der bliver kaldt - og ikke fordi han er dårligt opdraget.

Man kan så trøste sig med, at når man konsekvent henter barnet, når man kalder og det ikke kommer, så lærer man barnet at det lige så godt kan komme først som sidst!

Birka har da i hvert fald lært det, så mon ikke Toke lærer det også?

Camilla

..et billede af lille spunk på vej i fuld firspring ud over kantstenen og en lastbil der nærmede sig - jo, dælme om mine unger skal komme når jeg kalder, især hvis vi er i "trafikken" (hvis jeg ikke har dem i hånden), de skal som det mindste stoppe når der bliver sagt STOP!

Jeg bliver en smule "hysterisk" bare ved tanken om hvad der kunne ske.

Mvh. Lotte_L

ikke en 20 mdr gammelt barn til at gå i trafikken uden at holde i hånd, man kan ikke forvente at et barn på den alder kommer ved hvert kald.. jonas er knap 20 mdr, kan er opmærksom når vi kalder, men det er dælme da ikke altid at han gider at komme.

det ville da virke helt unaturligt at et så lille barn kommer ilende som en lille hund. de lærer efterhånden at når man kalder så er det fordi man vil snakke med barnet, eller have det til at komme af en eller anden grund, men i den alder er det altså ikke noget man kan forvente.

Mette

kommer I altid når de/manden eller andre kalder (med det samme)?

ud over denne lille tanke vil jeg blot vente og jeg vender tilbage når Lea er begyndt at suse rundt

(for jeg ved jo godt, man ved så fandens meget, når man ikke har nogle erfaringer endnu)

Jeg var vist træt i øjnene - havde let og elegant overset at der stod 20 måneder (her skulle så være en smiley som banker sig selv oven i knolden med en hammer)

Mvh. Lotte_L

det er jo ikke en hund!!

Det er meget forskelligt om Alma reagere, hvis hun er midt i noget skal jeg helt op i ansigtet på hende, går vi og venter på at farmor skal komme, kan jeg viske det ude i køkkenet og hun reagere.

Hørelsen fejler ikke noget hihi.

Jeg tror bare de er ret selective - det skal du slet ikke tage så tungt.

Jeg har selv en søn som bliver 2 år om ... 2 uger og jeg forventer ikke at han kommer springende (selvom det er dejligt en gang i mellem) men dog skal han reagerer ved at svare, så jeg ved hvor han er, og hvad han laver - det er det mindste jeg forlanger. Selvfølgelig skal han ikke være en nikke-dukke, men må gerne sige både ja og nej til at komme ind, og vi har nogle gange lidt diskution frem og tilbage med ham om det er os eller ham der bestemmer, men svare det skal han altså, og det gør han.

Vi bor tæt (meget tæt) på en stor vej, og derfor er det vigtigt at han hører efter, og stopper når vi siger det.

Helena