Er det ikk bare fantastisk, at hun føler sig tryk og sikker i dine arme 
Men kan sagtens følge dig i, at det er "belastende".. Vores Mads gjorde det samme, og nu er han 4 måneder, og gider bestemt ikke lulles i søvn på min arm. De første 2 måneder kunne han hænge og sove på armen, mens jeg tømte opvasker osv..
Men til sagen. Vi gjorde det, at vi fik ham rimelig hurtig ind i en "rytme".. Når vi syntes, at han var træt, blev han lagt i barnevognen, og kørt lidt med, nogen gange sov han ikk ret længe, men nåede da lige og få ordnet en vask. Når han så var vågen så var han 100% ved os, altså ikk noget med og ligge selv. På den måde fik han "nok" af os, og vores snakken med ham 
Da han var ca 2 måneder ville han gerne sidde, et lille stykke tid, alene i skråstolen (som kan ligges helt ned), vi satte så et farvestrålende, aktivitets-stativ over ham, og det blev mere og mere spændende. Og nu er han lidt ved os, og lidt på gulvet / skråstol med aktivitets stativet over sig..
Her ved os ligner det hele osse til tider, noget der er løgn, tøj, legesager, sko, og altmulig andet i et stort rod (vi har jo 3 unger) Men de dage Mads så enten tager en ordentlig lur eller er indstillet på og "lege" lidt mere selv, så nikker jeg oprydningen en skalle der, og får noget fra hånden.
Jeg syntes bestemt ikke hun skal ligge alene og være ked af det.. Nyd hende så længe hun syntes det er dejligt og trygt og være ved dig 
Det var mit råd, og hvordan vi gør..
Go weekend.
Anja