Ikke noget, vi navngav dem også var det det , nu boede vi jo osse 1000 km fra famillien, men jeg tror nu ikke vi ville ha gjort det anderledes selvom vi havde boet i DK..

Når den lille kommer skal alle 3 døbes på samme tid engang til sommer næste år.

Må jeg spørge hvad der får dig til at døbe drengene nu? Hvis du/I har valgt dåben fra indtil drengene er store nok til at vælge selv, så er det vel for tidligt?

Men det ved jeg jo heller ikke om du/I har? Synes bare det kunne sjovt at høre, da det i mine øjne er lidt specielt.

Ja det må du da

Sådan set valgte vi ikke at vente til drengene selv kunne vælge, men da vi boede i Sverige så langt nord på, valgte vi at vente til vi kom tilbage til DK, og var vi ikke kommet tilbage så var de blevet døbt når de selv kunne vælge så helt har jeg altså ikke valgt fra at de skulle døbes..

Vi holdte bare heller ingen navngivnings fest, for hvorfor søren skulle man gøre det, ligesom hvorfor søren holde en fest for de konfirmander der ikke bliver konfirmeret.

lige et sidespor

Ok, så forstår jeg det bedre. Forøvrigt holdt vi nu en stor fest for vores søn da han ikke blev konfirmeret, men det var så vores valg, og jeg ved godt der er mange herinde som er uenig i det.

Pøj, pøj med det hele.

..er ikke døbt - det skal de selv have lov at bestemme når de bliver i "konfirmations-alderen". Vi fik dem navngivet, og så var det det! Ingen fest.

Det bliver det samme når den lille ny kommer 20. september

Mvh. Lotte_L

Vi fik også bare Ea navngivet, altså fik en navneattest istedet for en dåbsattest. Vi holdte en fest for familie og venner bare uden kirke, dåb og alt det kjolehalløj.

Min ældste søn, Benjaminpå 23, blev navngivet fordi jeg ikke er troende og fandt det lidt hyklerisk at skulle stå inde for en opdragelse i den kristne tro. Jeg var alene med ham og havde ikke de store penge, så det var bare kaffe og kage for den nærmeste familie. (Vi holdt i øvrigt en stor fest for ham, da han "ikke blev konfirmeret")

Min næste, Christoffer på 15, blev døbt, fordi hans far ønskede det og vi boede i en lille flæke, hvor man var lidt underlig, hvis man ikke var døbt og ikke blev konfirmeret.

Dette var lidt heldigt, da han viste sig at være en, som ikke så godt kan lide at "gå imod strømmen". (Vi holdt også en kæmpe fest for ham, da han blev konfirmeret)

Min yngste, Safran på 1½ år, blev også døbt, fordi hendes far ønskede det. Jeg føler det stadig lidt hyklerisk af mig men det må/kan jeg leve med.

For ikke så længe siden var jeg til navngivningsfest hos nogle venner. Det var en fest, som alle andre fx barnedåb osv.

På et tidspunkt rejste faren sig op og fortalte, hvorfor barnet havde fået det fornavn, mellemnavn og efternavn, som han havde. Og lidt om hvad navnene betød. Det var rigtig sjovt/hyggeligt/rart.

God fest.

Maria

...lige omvendt...De bliver døbt nu og så kan de selv tage stilling til om de vil konfirmere deres tro, når de når den alder.

Vi er ikke kristne, men vores børn skal da have muligheden. Og jeg tænkte, at når man er 13-14 år, og man er meget sårbar, så kan det måske være pinligt, at man skal døbes inden man kan følge konfirmationsforberedelse og blive konfirmeret sammen med de andre. Mine børn har samme valg som alle andre. De skal bare ikke "udstilles" først. Jeg ved jo heller ikke, om de ville opfatte det sådan, men nu behøver de det i hvert fald ikke.

Vi talte med præsten om det, for selvom vi ikke er kristne, så er man jo et skarn, hvis man ikke repsekterer andres tro. Hun sagde, at vi som "deltagere" jo ikke står inde for noget, men at gudmor/far siger ja til at oplyse barnet om den kristne tro. Og da mine forældre er kristne og skulle bære, var det jo ikke et problem.

Så sådan tænkte vi om det.

Camilla

det var præcis sådan vi også tænkte. Den ældste valgte så at blive konfirmeret, men taler om at udmelde sig af folkekirken nu. Den yngste blev ikke konfirmeret og har udmeldt sig af folkekirken.

Vi synes nemlig også, at det gav dem en lettere mulighed for at vælge selv.

Vi har gjkort lige sådan...

Vores lille Kira er også kun navngivet. Vi tænkte ligesom jer, at hun selv skulle have lov at vælge.

Knus Heidi.

For at komme tilbage til det tråden egentlig skulle handle om, nemlig hvordan man fejrede en navngivning.

Og hvorfor skulle man ikke holde en fest? Det er vel ikke kun for at fejre at den lille ny har fået et navn, men for at fejre den lille ny i det hele taget. Det er vel også derfor man holder dåbsfest...

Vores søn fik en navnefest, som vi kalder det, men den var slået sammen med vores bryllup. Derfor var der nok heller ikke så meget fokus på ham... Og festen var også noget større end den ellers ville have været.

Men den næste, som kommer her i slutningen af november, får da også en fest, bare med lidt færre gæster. Vi holder det højst sandsyndligt her hjemme. (Det gjorde vi også sidste gang)

Men ellers har jeg da planer om at pynte op og servere den helt store middag som sidst. Men jeg elsker også at invitere til fest...

AnneMette

vi valgte at holde en fest, men det var lige så meget for at vise ham lidt frem og samle hele famillien, hvilket ikke sker ofte da den er meget stor og spredt over hele landet.

Vi holde en kæmpe grill fest og det var en kæmpe succes ..

kalle var da 7 mdr og kunne selv følge lidt med i sagerne

Grunden er jeg er ikke kristen og det er kalles far heller ikke, så kunne ikke se nogen grund til at han skulle døbes i den kristne tro. Men når han skal tage stilling til om han vil komfimeres er det op til ham selv, jeg vil ikke presse ham til noget

Jannie

...Vi ville også have holdt fest hvis børnene ikke var blevet døbt. Vi holder også en fest selvom de vælger ikke at blive konfirmeret. det skal ikke være festen, der afgør det for dem.

Så dåb eller navngivning, så ville jeg fejre det. Og navnefesten ville jeg nok holde stort set på samme måde som en dåb.

Camilla