netop fordi det er så kort tid siden du fødte sidst... og da havde du jo "gode" veer spontant og af dig selv. (Gode veer - syret begreb!) Mere sandsynligt er det, at du går i fødsel en smule før tid... måske to-tre uger inden termin og det er jo fint!
Og ja, jeg kræver det anderledes næste gang. Jeg spurgte til igangsætning, netop fordi han blev skønnet stor (4300 gram dag 41+0) Da var jeg helt klar til at køre til igangsætning. Jeg fik bare at vide, at små børn godt kan have store hoveder og store børn små hoveder, hovedet er værst at føde og når det er ude er resten let nok. (hvilket også er løgn, der er større risiko for at meget store børn sidder fast ved skuldrene). Der findes kvinder, der "let" føder børn på 4,5 + kilo - dem min læge kalder "jysk landrace", de har altså nogle bækner, som vi andre kun kan misunde!

Nu ved vi, at jeg ikke kan føde så stort et barn, og så bliver det anderledes næste gang. Generelt tror jeg, man bliver taget mere alvorligt som andengangsfødende, da man har lidt mere at "have det i", nu ved man jo hvad det handler om.
En igangsat fødsel er bare tit lang og træls. Det er noget med kunstig stimulans, vedrop og CTG konstant. En "almindelig" spontan fødsel er over flere etaper hvor man måske har en nat eller en eftermiddag med veer, så ingenting i nogen tid, og så veer igen, så når man kommer til rent faktisk at være i fødsel er alting "mørnet" godt. Igangsatte fødsler er kunstige veer på fuld power fra start af og de kan sagtens tage et døgns tid, hvor det altså er non-stop. Risikoen for at barnet bliver skidt tilpas er større, derfor skal der være rigtig god grund til at igangsætte, før man får tilbuddet.
Jeg havde drømt om, at jeg bare skulle igangsættes i uge 38... var jeg blevet puffet i gang 14 dage før med Søren, havde jeg sikkert haft plads i bæknet, så jeg kunne have født ham selv. Meeen... jordemoderen var meget skeptisk og rådede mig til at tale det godt igennem med mit fødested. Det var noget et slag i hovedet, for jeg tror simpelthen jeg bliver rådet fra det og så skal jeg opereres igen og får ikke lov at føde... Og så hyler jeg lige igen... Jeg vidste jo godt, at det kunne ende sådan, men havde lige "lavet planen" inde i mit hovede, for hvordan jeg kunne få en normal fødsel og slippe for kniven. Det er tåbeligt, for det vigtigste er jo at barnet kommer godt til verden, men det er bare alligevel sådan en skuffelse... øv og @!#$.
Og pist kom det her indlæg til at handle mere om mig end dig... ups. Men nej, jeg tror du går i fødsel af dig selv, og det går lettere og hurtigere denne gang. Du skal bare have skiltet i håndtasken - "Epi-blokade - tak !... NUUU!" klar til at hive frem, hvis nogen skulle være i tvivl.