så er vi gået ind i den fase, der hedder "min mor må ikke forlade mit synsfelt, og Gud nåde og trøste den, der tager mig op, som ikke er min MOAR!!!"

Kender I det?

Fantastisk, lige når hun skal i gæstepleje for første gang - Heldigvis er det samme sted to uger i træk (og kun 3-4 timer 3 dage pr. uge), så jeg håber da, hun falder til ro.

Men øv, hvor er det svært at skulle sige farvel og smutte, når hun bare er så ked af det, og man kan høre det 200 meter væk (pga. varmen og de åbne døre).

Hun plejer jo at være så glad og nem - aldrig noget pyller derfra. Men det er der nu, skal jeg love for. Hun tænder helt af.

Samtidig er der to fortænder på vej i overmunden.

De tre af bedsteforældrene fik også den helt kolde skulder i weekenden - ikke så rart for dem, men lidt komisk at se deres ansigtsudtryk og forklaringer, indtil vi fortalte, at det faktisk gjaldt alle, og at det IKKE var fordi det var for længe siden de havde set hende

Oven i hatten har jeg i dag præsteret at placere hende, så hun faldt på hovedet ned ad en stol . Heldigvis faldt hun ned i græsset udenfor, så hun kom ikke til skade, men føj, hvor var det grimt - og hvor dårligt af den eneste person, der kan bruges til noget. Dumme mor!