Jeg har fået jordens dejligste datter d. 15. 03. 2006.
Og efter en langt og træls graviditet med svær bækkenløsning,
og mange smerter så jeg endelig frem imod hverdagene igen.
Men jeg er konstant ked af det og i dårligt humør.
Jeg er trist og kan slet ikke finde vejen frem.
Jeg har altid været en meget glad og åben person, og nu føler jeg slet ikke jeg kan kende mig selv mere.
Jeg gør mit bedste for at min store datter og kæresten ikke skal opdage noget, men det lykkedes ikke altid, og så føler jeg mig endnu mere mislykket fordi mit dårlige humør går ud over dem.
Min lille datter er så let og jordens sødeste baby.
Sover om natten, er glad og let om dagen, så det er absolut ikke hende der giver gødning til mit dårlige humør.
Min teenager opfører sig nu engang som en teenager, så der er op og nedture, og i modsætning til før slår nedturene mig totalt ud, og jeg har allermest lyst til at flygte fra det hele.
Jeg har fået en sjov ide om at der er noget i vejen med mit forhold til kæresten, men det stammer nok fra at jeg stadig har mange kilo at smide og bestemt ikke er glad for mig selv på nogen måde.
Jeg er død træt af at bo hvor vi bor, og føler mig fanget i lejligheden, da jeg har svært ved at komme op og ned af trapperne pga leddegigt, især når man skal have lift/ autostol, pusletaske og baby med.
Er der nogle som har et godt råd, eller bare har oplevet det samme, så vi jeg meget gerne høre..
