..til indskrivning til fødsel i dag (har termin til oktober).

Jeg havde en diskusprolaps sidste år, og er temmelig nervøs for hvad en almindelig fødsel vil gøre ved min ryg nu.

Jeg har født før (tvillingerne født normalt), men må indrømme at jeg gerne undværer at føde igen, hvis der bare er den mindste chance for rygkomplikationer efterfølgende.

At man skulle i fuld narkose pga. diskusprolaps, har jeg så ikke hørt noget om - men det kan være jeg bliver klogere i dag *S*..og vil spændt følge denne tråd.

Mvh. Lotte_L

Reginella

Du har helt ret i, at man selvfølgelig skal se på hvad der er bedst for ens helbred. Man skal jo også fungere efter fødslen.

I min situation får jeg dog ikke rigtig selv noget at skulle have sagt, da lægerne d. 7. juni vurderer om de vil lade mig føde "normalt". Hvis de siger at det skal være kejsersnit, er det bare sådan det bliver, for så får jeg simpelthen ikke lov til andet.

Jeg er rigtig glad for at høre at moderfølelsen ikke er længe om at komme efter et sådant kejsersnit -Det er nemlig noget jeg har tænkt meget over. Så tusinde tak for dit svar

Lotte_L

Det bliver spændende hvad de vurderer i dit tilfælde. Jeg er selv meget spændt og synes et eller andet sted at det er alt for længe at gå i uvidenhed.

Jeg var til en samtale i januar, hvor jeg fik at vide, at når man har diskusprolabs, vil de ikke give tillade den bedøvelse i ryggen (kan ikke huske hvad den hedder), da det kan gå ind og gøre prolabsen værre. Det er et ansvar de ikke vil påtage sig.

Men måske får du andet at vide -Lad endelig høre fra dig, når du har hørt noget

Jeg ved ikke om det har noget at gøre med om man er opereret for diskusprolabsen eller ej. Jeg er ikke opereret, så måske er det derfor jeg fik det svar i januar

moderfølelsen er der helt klart for det lille barn, selvom du har født det sovende. Du kan bede om at de IKKE skal give dit barn tøj på, at de bare skal svøbe det godt ind, du kommer på opvågning, og næsten alle steder må du få barnet med derop - men sørg for at få det aftalt inden.

Jeg ville´ikke bryde mig om at gå glip at de første timer med barnet - så hvis du heller ikke vil det, så få lavet klare aftaler med din jdm.

Mette

Jeg blev godt og grundigt "snydt", gjorde jeg.

Sidst jeg var på sygehuset lovede de mig en samtale med lægen denne gang, pga. diskusprolapsen. Men det havde de åbentbart "glemt" - JM ville/kunne ikke svare på spørgsmålet, så jeg må nok væbne mig med tålmodighed, desværre.

Jeg er heller ikke opereret for min prolaps.

Håber nogen herinde ved lidt om det, så vi kan få bare lidt afklaring

Mvh. Lotte_L

Øv havde lige satset på at du kom med lidt info

Det er da dårligt af dem, at de havde glemt det Ikke særlig sjovt når du jo havde sat dig op til at få forklaret de forskellige ting.

Ja jeg håber også at der er en eller anden her på hn der kan komme med noget der kan hjælpe os med at få lidt klarhed over situationen

var hvad jeg fik, så det skulle også være i fuld narkose.
for mit vedkommende var det på mange måder lettende at få narkose, da det hele bare var en tåge af smerte da de nåde beslutningen om at jeg skulle have et akut kejsersnit, men men men det var ikke just kun solskin, det har været lidt barskt at tænke på bagefter, jeg har knap fået med at min dejlige lille mand fik mad hos mig første gang fordi jeg stadig var så omtåget af narkossen. Og det tog mig også et døgn inden jeg selv kunne løfte ham og være selv med ham fordi det hele var tåge.
Men slutteligt efter der var gået 1-2 dage havde jeg det helt fint me det og har idag ingen problemer med det, bortset fra at jeg ikke lige er klar til at føde et barn mere, men det kommer nok når den tid er inde, nu skal lillemanden først engang nydes i fukde drag.
Hyggehejsa
Renana

begge mine børn er født med kejsersnit, den første akut i fuld narkose og nr 2 planlagt med epidural.

Den første er en af de laaange og mindre pæne fødsler, hvor jeg ikke skal komme med detaljer, det havde været så smertefuldt og langtet forløb, at jeg faktisk i lang tid efter spekulerede på om hun havde været det værd = 0 moderfølelse, var der kommet nogen og havde "taget" hende den første uge, så havde det været et hyggeligt bekendskab, men intet savn.

Nr 2 blev derfor allerede inden graviditeten planlagt og godkendt til kejsersnit, og det var bare jordens bedste måde at få et barn på. Selv om man får epidural, kommer man alligevel på opvågning til man kan mærke sine tær, så forskellen er ikke så stor om det er narkose eller epidural.

Hvad der er rigtigt for dig, er så i dit tilfælde op til lægerne at vurderer, men du skal ikke væer bekymret, din moderfølelse kommer under alle omstændigheder, og skal du nyde dit barn i mange år frem over uden smerter, så er det ikke barnet første 1 time der er af betydning.

Har nu født 4 gange ved KS. To af gangene under fuld narkose.

Du må indstille dig på at du har et enormt behov for at vide hvad der er forgået imens. Jeg spurgte min mand et hul i maven hver gang. Han skulle redegøre for hvert minut jeg ikke var tilstede og fortælle om og om igen.

Min første var en akut fødsel, så der har jeg ingen billeder. Men nr to var planlagt og da jeg var rædselsslagen for en spinalbedøvelse valgte jeg også her en fuld narkose.

Vi stak et kamera til en sygehjælper og bad hende om at fotografere alt.

På den måde har jeg billeder fra hvor de skærer mig op, hun er på vej ud af maven og bliver gjort i stand.

De billeder er jeg meget, meget glad for. De viser min fødsel som jeg selv sov fra.

De sidste to fødsler forgik med spinalbedøvelse, også her gav vi kameraet til en sygehjælper så vi kunne få billeder fra den "ende" hvor der skete noget .

Forskellen har ikke været så stor for mig. Jeg har ikke været den som blev overvældet af moderfølelse så snart jeg havde født. Kærligheden er der jo, men jeg har hver gang skulle bruge et par dage til denne enorm store bølge af moderfølelse skyllede hen over mig.

Jeg er ganske sikker på at det ikke havde været anderledes hvis jeg havde født naturligt.

Jeg var forøvrigt hurtigere tilbage på barselsgangen da jeg var under fuld narkose end ved spinal bedøvelsen. Det tog noget længere at få de tæer til at vågne op igen. Og der lå jeg så og kedede mig bravt imens jeg viste at min mand var oppe på barselsgangen med vores lille barn.

Ved fuldnarkosen fik jeg jo lov til at komme op til dem så snart jeg vågnede.

Men, husk billeder. Bed dem om at fotografere det hele. Er nogle af billederne for blodige for jeres smag kan i altid smide dem ud. Bedre at have noget at sortere i, end ikke at have fået nok.

Hvordan gik det egentlig med det hele, Anette?

Mvh. Lotte_L

(skynder mig at sige, jeg ikke har læst alle svar)

Jeg fik kejsersnit med lokalbedøvelse... men står for at skulle føde igen engang omkring nytår og venter ligesom du på en lægelig vurdering af forsvarligheden i at forsøge selv.

Operationen foregår i et meget koldt lokale - det er pga infektionsfaren, som bliver mindre i kulde. Det betyder også, at straks barnet er navlet af fra dig, tager de det og "løber" ud i et "varmeskab" ved siden af, hvor barnet evt. suges i næsen og munden, vejes, måles og undersøges. Min mand var med ude at se det hele og fotograferer, mens jeg lå og blev syet sammen. Han kom så ind med Søren, da de var næsten færdige med at lukke mig sammen, han lå i bluse og sparkedragt i et lunt tæppe og iført bomuldshue! Jeg kunne nærmest kun se næsen, som var violet.

Jeg blev meget forskrækket over at de skyndte sig ud med ham - jeg troede lidt at der var noget galt. Først bagefter opdagede jeg, at det er procedure. Men altså... selv om du kunne have fået spinalbedøvelsen ville du alligevel have misset de første minutter -fordi de går med barnet.

Jeg ved, at hvis de siger, KS er den mest sikre måde for mit barn at blive født på, så gør jeg det. Men jeg ved også, at jeg så vil have nogle ønsker til personalet på forhånd.
1) Jeg vil gerne have dem til at tage et par fotos når barnet løftes ud - det har jeg læst mig til at man godt kan lokke dem til (der er jo mange assistenter, som godt lige kan få en hånd fri!) - min mand ville nok besvime hvis han skulle om på den side af dugen og se hullet i maven.
2) Jeg vil gerne have barnet målt, vejet, undersøgt og tørret af... men kun puttet i ble og så svøbt (som Mette foreslår) - for jeg vil have barnet op på min bare hud så hurtigt jeg kan (det hjælper også mælken igang!)

Det er små ting, men det er noget, som gør at det hele bliver lidt mere til din fødsel og dit barn, end en hospitalsgenstand og begivenhed.

Rigtig held og lykke!

På en operationsstue ??? Ja, lidt men ikke meget koldt ! Jeg tror temperaturen er omkring de 20-24 grader på en OP-stue ikke mere køligere. Det har ikke så meget med bakterievæksten at gøre med, men fordi man er fyldt med diverse mediciner gør at man fryser lidt og straks tror man at stuen er køligere pga infektionsfaren.

Du skulle vide hvormange af os der bare vader ind på en OP-stue uden mundbind, vasket hænder, har overtrækstøj på eller hue på. Næhh da, vi narkosefolk vader ind, tjekker og ud igen !

Der hvor der skal være helt helt rent er omkring operationsfeltet ! Og det er der også i krigszoner hvor temperaturen er over de 40 grader og der er ikke øget infektionsfare.

Beagle, stud. med.

muligt, der er forskellige procedurer forskellige steder? Jeg fik at vide, det her var grunden, og der var meget koldt - selv om jeg ikke mærkede ret meget, så gjorde min mand det, han frøs! Rummet vi kom ud i bagefter virkede som en ovn i forhold, og der var stuetempratur.

Emilie blev ikke taget ud i et andet rum.

Jeg fik hende op på brystet så snart hun var kommet ud - eller under hagen nærmere, for operationslagenet er så langt oppe, at der kun er snæver plads mellem ansigtet og lagnet.

Derefter blev hun målt og vejet på et bord skråt bag mig. Jeg kunne sagtens følge med i det blot ved at dreje hovedet.

På opvågningen sad Allan med hende ved siden af. Jeg havde hende også oppe og ligge.

Jeg fik spinalbedøvelse til mit KS.

Jeg kan i øvrigt anbefale, hvis man er vågen under fødslen, at kigge op i operationslampen. Der kan man se hele afspejlingen af hvad der foregår, så man ser, når de tager barnet ud. Det var rigtig rart at kunne se.

Mvh Jean

Jeg har lige født mine tvillinger ved kejsersnit da mine veer ikke gjorde deres arbejde.

Jeg fik en spinalblokade og var vågen under forløbet.

Mine piger kom heller ikke i et andet rum, de var på et par borde ved siden af mig, så jeg kunne se hvad der forgik.

Der var bestemt heller ikke koldt på den op-stue jeg var på.

Jeg frøs godt nok, men min kæreste var ved at svømme væk pga. varmen...

Vi kom også samlet på opvågning og de var hos mig hele vejen igennem.

Jeg fik også piger hen til mig så jeg kunne se dem lige da de kom ud.

Ja, det forgik næsten ligesom Jean fortæller.

Annemarie

Hej Beagle..

Så kan du måske svare på om det er muligt at lægge rygbedøvelsen når en diskusprolaps sidder i lænden - eller om man (narkoselægen) i det tilfælde foretrækker fuld narkose ved kejsersnit?

Grunden til jeg spørger er at jeg skal have lavet kejsersnit d. 20.9 - og sidst jeg fik lagt rygbedøvelsen virkede den kun i den ene side (hvilket jeg jo gerne vil undgå når der skal skæres i mig *S*)

Mvh. Lotte_L