...kan det bare være rart at komme ud med det.

Jeg synes også, at det klogt af dig at vente. Jeg tror jo på, at bare fordi man har LYST til noget, betyder det ikke, at man BØR gøre det. Og du kan jo sagtens nå at blive en ung mor selvom du venter nogle år.

...måske er det også rart at have en "ordentlig" far...altså én, man selv gerne vil tilbringe sit liv med, som man har lyst til at få børn med og som er interesseret i at få børn med dig og være der for dem.

Men at din mor ligefrem vil slå hånden af dig, hvis du skulle blive gravid så ung... ...det lyder da som en herlig mor! Der er da bedre og mere virkningsfulde måder at fortælle sit barn, at det ikke er hensigtsmæssigt at blive gravid uden job, uddannelse eller kæreste...hvilket de fleste jo godt kan regne ud selv...

Så nyd du bare, at du er ung, lev livet og vær glad for, at du ikke har en lille baby, der holder dig vågen om natten og forhindrer dig i at tage i biffen med vennerne og holder dig hjemme fra byturene. Det ER trods alt skønt at have levet lidt og prøvet lidt og været ung inden man skal til at være voksen og ansvarlig og passe på et andet menneske med alt hvad det indebærer af sorger, frustrationer og glæder.

Camilla

Vent du blot lidt tid endnu...

Jeg var selv 18 år, da jeg var klar til at få børn, men først da jeg var 25, fødte jeg min søn. Indtil jeg blev 23 havde jeg ikke haft en fast kæreste, så grundlaget til at få børn havde ikke været der.

min forældre blev skilt da jeg var 8... så jeg vil bare prøve at finde den perfekte mand (hvis han findes) for mig så når vi får børn sp bliver vi sammen... synes ikke mine børn skal bokse op i et skilmisse hjem som jeg er...jeg vil os have 2 børn fordi jeg er ene´barn og der har sku været lidt kedeligt...

jeg tror min mor har bare brugt udtrykket at hun vil slå hånden af mig for at forhindre mig i at blive gravid i en ung alder... kom jeg i den situation tror jeg hun ville støtte mig... for det har hun altid gjordt... og dette er første gang jeg har noget jeg ikke kan snakke med min mor om, så det siger os at vi jo er meget tæt knyttet til hinanden...

så giver dig ret jeg skal vente.. jeg skal først finden min pris på den hvide hest... he he...

Vil jeg da lige dele så - det er ikke så tit jeg skriver herinde men det sker.

Jeg har ingen børn, er 25 og har været utrolig svingende mht børn.

Da jeg var i starten af 20'erne var jeg sådan for alvor skruk - jeg ville bare så gerne have et barn. Kan huske jeg nævnte det sådan ca en million gange dagligt overfor min kæreste som jeg på det tidspunkt havde kendt et par år. Mine tanker handlede stort set kun om børn og baby'er - det sidste jeg tænkte på inden jeg sov. Det stod på nogle år og var hårdt..

Jeg er nu 25 og tankerne om børn har været helt væk de sidste 2-3 år, har ikke skænket det en tanke.

Nogle af mine jævnaldrende veninder er nu begyndt at få børn, og det sætter da nogle tanker igang. Måske fordi jeg pludselig er "aldrende" og uret begynder at tikke - er dog helt afklaret med, at jeg ikke skal ha barn før jeg har endt min uddannelse i januar 2008.

Så det jeg blot ville med mit indlæg var at fortælle at jeg selv har været der - tror egentlig ikke jeg ville have haft modet til at få barn som 19-20-21 årig, for mig er det vigtigt at få en uddannelse først.

Du er en ung pige som har tiden foran dig, nyd din ungdom den kommer ikke igen

Lise D tak for dit indlæ... så er jeg ikke den eneste... nu har jeg ikke tæk over det det sidste stykke tid... men ejg tror at det er noget alle piger går igennem på et tidsspunkt... jeg tror at grunden til jeg tænkte så meget over det var fordi at der er så mange tv programmer om børn... lige fra børne opdregelse til de unge mødre...

men tak