og jeg ser det også i mit arbejde som lærer i indskolingen... Hvis bare de voksne giver klare signaler, er det utroligt hvor flinke børnene kan være.

Hvis du interesserer dig for det - og får lidt overskud en dag - så er bogen "de kompetente forældre" af margrethe brun hansen (madammen i programmet) knaldgod læsning. Hun er både fornuftig og ret sjov.

Hvor gravid er jeg lige???

Jeg sidder selvfølgelig også og ser forældre forfra... og hvad skete der da Kasper blev sendt op på værelset... Mette tuder

Av et hårdt klip det var...

Tror helt sikker den bog vil være noget for mig.

Man lærer jo hele tiden, og jeg synes jeg har hørt/set og læst mange ting som var aha-oplevelser for mig.

Den vil jeg ønske mig næste gang jeg kan tillade mig at lave en ønskeliste.

MetteC: Ja, jeg fik også en klump i halsen. Godt den familie fik hjælp, stakkels dreng kunne jo aldrig gøre noget godt nok.

Christel,

Jeg havde også så ondt af den stakkels dreng.

Han havde ikke en chance for at gøre det rigtige.

Hvor kan man dog gøre skade på sine børn, også uden at ville det.

Jeg har faktisk overvejet mig at melde mig til programmet, for at få kigget mig efter i sømmene.

var det bare mig, som fik lidt ondt i maven af at se det i går?

Selvfølgelig var deres manglende tid/overskud det største problem,... Og jeg ved godt, børn skal have lov at prøve sig frem for at lære tingene. Men når ham den lille Albert på 1 år kravlede op i vindueskarmen -så kunne jeg lige se ham for mit indre blik gå bagover ned i trægulvet. Og når den store sad på køkkenbordet lige op af gryderne med kogende dit og dat - eller blev sat på et puslebord, mens mor forlod værelset... Er jeg pylret? For Søren får ikke lov at klatre op, og han sidder ikke på borde eller i møbler uden at der står en voksen ved ham og har hænderne på ham. Hvordan så det ud for Jer? var det helt almindelig hverdag og er det bare mig, der er overdrevet forsigtigper?

Hvordan kan de tro at to børn, som er så små kan være alene i et andet rum i den tid det tager en voksen at forberede aftensmad?

Klara: Lige præcis det med vindueskarmen studsede jeg også over.. Sad og så det med ½ øje med min veninde , og spurgte hende om det var mig der var pylret, eller om det ikke var lidt halvfarligt!!

Så jeg vil gerne tilslutte mig dig, og så må vi jo begge 2 være pylrede - og jeg har ikke engang født endnu, jeg bliver Frygtelig!!!

mvh trine 32+3

For da jeg boede alene med Thor sad han gerne i den ene vask mens jeg skrællede kartofler eller vaskede op i den anden. Når jeg lavede mad sad han gerne ved siden af, og som han blev større fik han lov til at hjælpe med at forme frikadeller osv.

Jeg så godt nok ikke programmet, men synes bestemt IKKE børn skal sidde alene ved siden af komfuret, eller "sendes væk" på et andet værelse mens mor/far laver mad- så hellere inddrage dem i madlavningen..

Jeg er heller aldrig gået fra mine børn mens de lå på et puslebord, det kan jeg ikke rigtigt se logikken i. Og de kravler heller ikke rundt i vindueskarmene.

Resultatet af at Thor var så meget med til madlavning som lille ( af nødvendighed), er at han i dag altid er klar til at hjælpe i køkkenet, hvad enten det er med at skrælle kartofler, åbne dåser eller forme bøffer. Desuden lærer de også meget om hygiene ved at være med, og det er noget af det hyggeligste at lave mad sammen!!

Men nu har jeg så heller aldrig sat ham ved siden af spilkogende kartofler og udvandret fra køkkenet. Kan godt være det hurtigt kunne blive mindre hyggeligt

Christina

christina... Søren sidder også tit på gulvet eller i sin høje stol i køkkenet og leger med et piskeris eller whatever - men han sidder sørme ikke uskærmet på et bord, han kan dratte nedad og han kommer ikke i nærheden af knive eller varme ting.

og trine - frygtelig? - ja børn kan jo selvfølgelig ikke lære at gå og hoppe uden at falde nu og da og det er okay. Men man kan jo som forældre godt sørge for at de ikke træner i en bunke fyldt med gammelt jern med skarpe kanter -ikke?

Min opgave er primært at sikre, at Søren bliver voksen. Sekundært at sikre at det foregår nogenlunde rimeligt

Men det virkede lidt som om parret i programmet troede, at livet kunne være komplet som før med to småbørn i huset - men alting kommer altså til at gå lidt langsommere og der er ting man må sige nej tak til - og det er der ikke noget sørgeligt eller mærkeligt ved efter min mening.

Synes også det virkede som om, at de var ude af stand til at gå på kompromis med bare nogle af deres (mange) interesser...

Vi snakkede her lidt om, hvornår de havde lidt "kærestetid", det virkede som om de,når børnene var puttet, satte sig til hver deres computer, indtil de selv på et tidspunkt smuttede i seng.

Så jeg må indrømme at på mig virkede de en smule ...tja egoistiske eller forkælede - i mangel af bedre ord (altså forældrene), netop fordi de priorterede som de gjorde.

Men måske virker det bare sådan på MIG fordi det virker meget anderledes, end den måde jeg (håber) jeg kommer til at priortere på når vi får vores barn.

Jeg ville nemlig heller ikke synes det var specielt sørgeligt, at tilbringe en masse tid, sammen med vores barn/børn - tværtimod ville jeg (forhåbentlig) synes det var skønt

mvh trine 32+3

Jeg fik ikke set det program:(

Men Sidse, ud fra det du skriver, er jeg fuldstændig enig