Det er jo også kun et tilbud til Jer Sandra, hvis i føler i har brug for hjælp, synes jeg da i skal tage imod det. Nu kender jeg ikke den hjemmehos, men selvfølgelig "snager" hun i private sager, hvordan skal hun ellers få et helt billede af hvordan det hele hænger sammen?

At hun kommer med personlige holdninger, kan da nok godt være et problem, men når man siger ja til sådan en, så skal man regne med at skulle være ærlig omkring sin familiesiuation.

Ellers er det en familievejleder i skal have ud, dem kan børnehaven eller kommunen også hjælpe Jer med. I er berettiget til 3 annonyme samtaler med sådan en.

Og så lige en lille bitte bøn: Vil du ikke sætte lidt kommaer, det vil gøre det lettere at læse dine indlæg. Jeg er selv ikke ret god til det, men det hjælper at sætte lidt hist og her

Jeg har selv haft sådan en engang..

Men ja der er alt for lang vente tid..

Jeg fik hjælp, da jeg næsten ikke havde brug for det mere.. Men der var nogle ting, som han sagde jeg kunne bruge og det hjalp.. Jeg var så glad for min, jeg gik selv igennem en meget svær tid og var for bekymret for mine børn (måske mere end normalt). Så den ene var ret ked af det tit og den anden var en hystade uden lige, det vilde udbrud, som jeres søn også har, dem havde hun også ret tit..

Der er flere hjemmehoser i kommunen, så i kan vel frit vælge selv?

Havde en gæstedagplejemor engang og hende ville jeg overhovedet ikke bruge, så jeg ringede og sagde de godt kunne finde en ny, da jeg kendte denne person og hun skulle under ingen omstændigheder passe mit barn, så jeg fik en anden..

Held og lykke med jeres søn, håber i finder ud af noget..

Hilsen Christina

At hun ligefrem skulle tage ud og kigge ind af folks vinduer lyder da for åndsvagt. Tror du ikke bare at det er en temmelig dårlig joke?!!! Hvad forestiller folk sig, at hun gider køre rundt og snuse...?!

Altså, I kan jo takke ja og få hende ud og hvis kemien passer er det jo bare fint og I kan få hjælp til at tackle de problemstillinger der er, hvis kemien derimod ikke passer, kan I jo meddele kommunen, at i ønsker en anden, da det ikke kan blive en godt samarbejde.

Måske hun bare har et lidt værre ry, end hvad godt er.. Det hænder jo desværre, at hvis der kommer en fagperson tæt på som kan pege på nogle fejl hos forældrene, så er fagpersonen en idiot.

Venlig hilsne Lena

det er svært at råde når man ikke kender jer, men ud fra dine indlæg, så tror jeg i har brug for hjælp.

du ønsker vel det bedste for dine børn, jeg tror i er kommet ud i noget som er svært at styre, så som hans sprog og det at han har svært ved at omgås andre børn.

han vil få det meget meget svært i skolen, hvis der ikke gøres noget nu...

prøv evt. at få en samtale med hende damen, måske er hun slet ikke så slem, måske dem hun har været ude ved.. var på grænsen til en tvangsfjernelse i forvejen, det ved vi jo ikke.

jeg læser ofte frustation i dine indlæg, og tror faktisk i har brug for hjælp af en eller anden art.

håber i finder en brugbar løsning til at din søn kan trives lidt bedre..

Mette

ja de har lige præcis to hjemmehoser den vikan få og en mere hvor der er over 1års vente tid på.

vi har også prøvet det med gæstepleje, min søn kom i gæstepleje for første gang, 4 mdr efter han var startet i dagplejen, og det skulle være sådan en god og sød dame, ja tak skal du have rasmus kunne over hovedet ikke lide hende han var ret og sagt bange for hende, på tredje dagen hvor han var der(skulle være der i 14 dage) havde han desværre skidt hele bleen til undervejs der over jeg var snot forkøllet og havde ikke lagt mærke til det da vi ankom jeg siger dig hun var sur og råbte efter mig og rasmus jeg måtte intet jeg måtte ikke trøste ham måtte ikke hjælpe ham af med bukserne nej nej hun ville skam selv rasmus skreg efter mig og jeg fik bare at vide at jeg skulle køre jeg gik ud i bilen og græd jeg var så ked af det og ringede til manden og han sage jeg skulel hente ham hjem med det samme jeg gik ind efter ham og sage han ikke kom her mere vi har nu flere gnag efået hende tilbudt til jessica og nej.

men vi har valt at sige nej tak tilhende for jeg ahr ikek brug for at en kommer og snager i mine papire eller ligne min papire og hjemmet er iorden der er rent og ryddet op og økonominen har jo intet med rasmus at gøre.

Har du tænkt på at få en støtte person til ham i børnehaven?

Jeg fik en til min datter, hun blev kaldt en varmekasse dame (fniiis).. Men hun var der kun for det ene barn aller højest to, og det hjalp mega meget på min datter.. Hun stolede ikke på voksne, for de svigter.. Men efterhånden fandt hun ud af, at det gør de ikke.. Og lige meget hvor sur og dum hun opførste sig, så var der stadig en der stod og synes hun var sød og dejlig.

Må heller sige, at det synes jeg også hele vejen og stadig (ved ting bliver misforstået) Men da hendes far og jeg gik fra hinanden, faldt hendes verden fra hinanden, og nu kunne hun jo ikke stole på dem hun elsker, for så går de. Men nej det gør de ikke..

Hun kan stadig komme i problemer, men det er bedre nu kan jeg tale med hende, så hun "forstår" det (ikke altid hun synes jeg er klog jo)

Håber der sker noget omkring hjælp til jeres dreng.. Jeg ved hvor hårdt det er, jeg har stor tudet hver aften i over et år på grund af min datter.. Man vil dem jo det aller bedste og nogen gange kvæler jeg mine børn ved, at være så obs på hvad der sker omkring dem

Hygge til jer

Knus Christina

spørger så dumt, hvad i alverden er en hjemmehoser for noget ??

Nogle der kan forklare det i et sprog så en almindelig københavner kan forstå det ?

Tusind tak,

Beagle.

jeg tror det er sådan en børnesagkyndig... psykolog agtig en... tror jeg

Mette

rasmus har skam haft både talepædagog og støtte på i børnehaven men støtten blev taget fra ham i sdiste ugen fra den ene dag til den anden pga hun skulle støtte et nyt barn i huset, så hun er der stadig og siger selv hver dag til os at han bare er så sød og virklig ikke laver ballad der mere, men hans sprog er ikke særlig pæn af og til.og hun siger jo at hendes egen datter også er sådna ligenu med sproget, og hun har så givet os tips hvordan vi kan takle ham når han svare os sådan og det hjælper også derfor synes jeg jo heller ikke det er nødvendig med en hjemmehoser som måske i sidste ende bare snære rundt i vores ting som ikke har med sagen at gøre.

hans sprog er alders grænset nu, altså han er med i sproget som han skal være nu der vare han slet ikke da han kom i børnehaven, og hans flipture ovs har han slet ikke mere heller ikke her hjemme.

det er kun sproget, vi har lidt svært ved at takle og der for vi jo tips fra støtten af(som jo så selv siger at han ikke har brug for det mere,ellers ville de heller ikke bare fjerne støtten sådan hvis han havde brug for hende endnu)

mener at have læst for 2 timer siden på Senior at du sagde farvel og ikke vile være her på HN længere???

Tager jeg fejl, var det en anden???

er typisk en pædagog af uddannelse, som arbejder for kommunens familieafdeling og som sættes til at støtte og rådgive i resourcesvage familier. Det kan være familier, der har problemer med at skabe struktur omkring børnenes hverdag, familier hvor der kun er een forældre og flere børn, så overskuddet ikke rækker til alle børnene. Det kan også være familier, som er blevet splittede, og hvor man vurdere at der er brug for støtte for at familien kan komme på fode igen. Det kan være for en kort eller en lang periode at hjemmehos'eren hjælper ved at observere og vejlede.

Det er tænkt som en hjælp og ofte fungerer det godt - men man kommer ud til en familie, som er sårbar og det er jo ubehageligt at få påpeget ting, som man gør knap så heldigt. Derfor kan det være lidt svært, også at få begyndt på for mange er tilbageholdende med at lukke en fremmed ind i hjemmet og "stille til skue". Men ofte så bliver samarbejdet godt - hjemmehos'eren vil jo netop gerne hjælpe og ikke nedgøre eller skælde ud.

Jeg må også sige, at det gælder om at tage den hjælp der er, når først en udvikling går den gale vej. Oplever kommunen ikke samarbejde og tager familien ikke imod de forskellige tilbud om hjælp kan det ende i en indberetning til sociale myndigheder, der så i sidste ende kan se på om hjemmet overhovedet egner sig for børn. Så længe forældrene forsøger sig og samarbejder med de fagfolk, som er sat til at støtte op om dem, så går det som regel bedre.

nå så fandt jeg da endelig også ud af hvad det egentlig er for noget.. en hjemmehos.

Hjemmehosser

En hjemmehosser er en pædagog, der tilknyttes familien for at støtte dem i hverdagen fx med at:

strukturere hverdagen

sørge for, at børnene kommer af sted i skole/institution

sørge for, at børnene kommer af sted til fritidsaktiviteter

En hjemmehosser støtter og motiverer forældrene i forhold til:

grænsesætning over for børnene

relevant opdragelse

kontakt til omgivelsrne

forskellige aktiviteter

En hjemme hos-pædagog kan tilknyttes familien efter en konkret vurdering af familiens behov. Dette sker i samarbejde mellem forældrene og Familieafdelingen.

hjælp, så kan jeg bedre forstå det.

Beagle.

Okay.. Jamen så har i jo heller ikke brug for nogen, hvis alt det hjælper og det bare er sproget..

Ved godt det kan være øv, men det skal nok gå over igen og man må aldrig lade dem vinde (jaja mine har også vundet før ) Men ja børn er ikke dumme, de ved lige hvor de skal trykke og hvor længe

Hilsen Christina

helt bestemt du skal tage imod kommunens tilbud om hjælp. Det er ikke alle familier, der er så heldige f.eks. har min nabo lige fået fjernet sine syv børn. Det havde været dejligt hvis vores kommune havde reageret i tide, så havde de sandsynligivs boet hjemme nu og ikke spredt for alle vinde.

Du kan vælge at blive sur, men utallige indlæg om din familie understøtter at du og din familie har brug for hjælp. Hvis du virkelig elsker Rasmus, og det gør du jo, så gør du hvad der er bedst for ham... børn på tre kan godt være stædige og trodsige men decideret agressive og mega grimt sprog er ikke en del i en naturlig udvikling, såvidt jeg er orienteret.

Sandra er ikke på HN mere så vi kan lige så godt spare kræfterne på at svare i hendes tråd.

Se indlæg på senior.

det hele igennem.

hej sandra.

Jeg tror du skal tage imod den hjælp komunen tilbyder.

Jeg kan læse lidt imellem dine linjer, at du er bange.

Bange for at komunen skal overtage dine børn og bange for at de skal gå ind og styre dte hele.

Men i har brug for hjælp i jeres lille famillie og du er nød til at se ud over dine egne følelser og tænke lidt mere på din søns behov.

Han har brug for at få sat nogle dagligdags ting på plads. hans hverdag skal måske ændre i famiilen og derfro er det godt emd hjælp udefra.

det er ikke spor pinligt at bede om hjælp og det er heller ikke flovt at få hjælp.

Men det er pinligt når folk ikke kan indse, de i deres lille famillie trænger til hjælp.

dig og din mand, for der er jo også en far med i alt det her, ja i skal se det som en hjælp til jeres søns liv, for hvis ikke i allerede nu, får rettet op på jeres famillie mønster og måske får lagt nogle mere faste rammer for drengens hverdag, ja så er det drengen det mest går ud over.

med on/off og er for længst steget af må jeg tilstå.. og jeg tror næppe man bare fratager støtten fra et barn med så store problemer som rasmus jo har i BH bare sådan lige... Lyder hammerende ulogisk et sted.

Jillow

Jeg tror, at hvis der er OBS på familien, så er det særligt vigtigt at man samarbejder med kommunen.

Kommunen tilbyder det jo ikke, med mindre de fornemmer / ved at der et behov.

Ved at samarbejde med kommunen, viser man, at man er villig til at gøre, hvad der skal til for sønnen, for at hjælpe ham og forberede ham til livet efter børnehaven.

Nægter man, tror jeg derimod, at kommunen, så vil revurdere situationen, for at finde ud af, hvad det næste skridt så skal være.

I den yderste yderste ende af skalaen, kan de, hvis de finder det bedst for barnet, råde til frivillig anbringelse, især hvis i som familie, har vist at i ikke vil særsarbjde frivilligt.

Jeg har ikke prøvet, at stå i din situation. MEN hvis jeg havde, ville jeg ikke turde sige nej... Til en hjemme hosser.

(Alex)

Nu blander jeg mig lige som faren her i huset

Vi har igennem de halvandet år vi har haft Andreas også haft en Hjemmehosser (HH'er). I begyndelsen reagerede vi (som de fleste nok gør) med lidt angst og bæven. Ikke fordi vi var bange for at kommunen ville fjerne Andreas (Det har aldrig tilnærmelsesvis været på tale!), men overfor at skulle have en fremmed kvinde ind i vort hjem, og skulle snakke med - OG til at fortælle os hvordan vi skulel gøre alt muligt.

Grunden til vi har fået stor støtte lige siden vi da Lisbeth som gravid fik første besøg af SP, var at vi næsten 2 år efter indflytningen stadig levede i flytterod.

SP var jo naturligvis (kan vi se nu) bekymret for hvad der ville ske når vi fik en lille en ind i et rod der bestod af store sorte sække, flyttekasser og tallerkner der stod lidt hist og her (oftest glemt og senere overset pga resten af rodet).

Der fulgte hurtigt et møde med en familiesagsbehandler og der fik vi hjemmehosser på kun 14 dage. Vi har senere fået at vide at hun faktisk blev ansat fordi vi havde et behov, og at hun så senere har fået flere familier.

SP meldte så ud at hun mente vi skulle have besøg 2-3 gange om gen ... Det gjorde os betænkelige, for vi havde jo svært nok ved at planlægge vores hverdag uden at vi partout skulle være hjemme 3 ud af 5 dage fordi HH'eren kom. (Det var dog aldrig på tale fra HH og familie afdelingens side, så skulle der have været en utrolig stor overhængende fare for fjernelse, og som sagt har det aldrig været på tale med Andreas).

Vi fik lukket hende ind og hun hjalp os primært med at organisere (både teoretisk, men også praktisk) i forhold til udpakning, oprydning, rengøring og rutiner. Samtidigt hjalp kommunen med en rekvisition til IKEA på møbler, primært reoler, så vi havde et sted at stille det vi pakkede ud. Meget af vores rod stammede nemlig fra mangel på opbevaring; vi havde 2 små reoler og et klædeskab , vi flyttede jo direkte sammen fra vores barneværelser - begge to.

Nu glæder vi os til vores ca. månedlige besøg. På det praktiske plan er det ikke længere strengt nødvendigt (vi gemmer dog ofte lidt opvask så vi har lidt at lave mens vi snakker), men det er rart at have den støtte, specielt fordi vi er lidt udsatte.

Vi går begge arbejdsløse, og jeg har en stor risiko for at "sidde fast" uden at rydde op, vaske op m.v. på grund af den lange tid jeg har været ledig (sygemeldt i 4½ år pga arbejdsulykke) og det er en utrolig lettelse at vide at hvores dejlige HH'er kommer ca 1 gang månedligt.

For hvis det skulle gå galt med at holde noget (Det er en meget stor belastning for Lisbeth at skulle tage sig BÅDE af huset OG Andreas når jeg har det skidt og ikke rigtigt kan deltage), eller hvis vi bare har brug for at snakke om hvorfor det er gået lidt ned ad bakke eller lidt op ad bakke.

Og hvis vi har behov for at lukke frustrationer ud om hvor svært det er at få økonomien til at slå til (og få gode råd til det)..

Så er det dejligt at have en der har været med fra begyndelsen - som ikke er familie. (Begge vores familier lider i stærk grad af oprydnings og renholdelses vanvid).

/Alex (Der udtaler sig på egne vegne, Lisbeth har sikkert en hel masse andre grunde til at glæde sig til vores HH'er kommer, og andre ting hun finder rart ved det )