jeg siger det, men var du ikke i England i en uges tid på et såkaldt "break" fra din søn for nogle uger siden???

Hvis man vil amme, så kræver det efter min mening og erfaring altså at man er tilstede! Ikke kun fysisk, men i allerhøjeste grad også psykisk. At amme er ikke altid noget man "bare gør" og kan gå fra og til efter behag.

Men når det er sagt, så ved jeg jo ikke hvorfor du ikke kan amme??? Hvad tror du selv er grunden??

og prøvede i 2 mndr efter fødsel og malkede ud efter hver madning.

men ingen mælk så jeg blev rådet til at opgive af SP og JM.

Tja, jeg måtte også droppe amningen - og det har egentlig slet ikke været så tosset...

Sebastian sover bedre og længere, end næsten alle de brystbørn, jeg kender, da modermælkserstatning mætter bedre.

Min kæreste kan nu deltage ligeså meget, som mig - han kan stå op om natten/tidlig morgen og give mad, hvis det er nødvendigt = jeg kan ofte få min nattesøvn . Skal Sebastian passes, giver det heller ingen problemer m.h.t. spisningen.

Det jeg egentlig vil sige: det er træls, hvis amningen ikke fungerer, men det er ikke jordens undergang.

...med Stine76.

Jeg ammede Birka og det gik fint i 6 måneder - der var masser af mælk. Så kom Toke og der var bare ikke mad nok. Så han fik alt det, jeg havde at give og så fik han flaske for resten. Og jo, jeg syntes, at det var hårdt ikke at kunne amme, for det gik jo så fint med nummer 1 og jeg ville så gerne. Men der har nu været meget positivt ved det også. F.eks. at far blev mere indraget.

Camilla

jeg havde jo glædet mig til at sidde i en ammestol med lillemand i armene og give bryst

Jamen vil du dit barn det godt, så giver du flasken på den måde i stedet for bryst..

For mange gør den fejl, at de lægger barnet fra sig, så det selv kan ligge med flasken...

Men så mangler det den der nærhed af mor eller far...

Så hen i ammestolen med jer og hygge..

alligevel syntes ikke det gav mening men vi har en god lænestol som jeg bruger og joseph kan endnu ikke holde om flasken til trods for hans store iver på at gøre det.

...store problemer med amningen i sin tid (knægten er nu godt 15 år!)

Min kære mor var meget syg (psykisk) på det tidspunkt, og det påvirkede desværre min mælkeproduktion en hel del. (Især efter hendes selvmordforsøg!!)

Bedre blev det bestemt ikke af, at min farmor så på, mens jeg ammede, og ytrede "herregud...helt slattent, der er da ikke noget mælk!"

Jeg var dog ihærdig, og amningen lykkedes! Jeg lagde ham til brystet efter behov...og resultatet udeblev ikke!

Til Jer, der bøvler med amningen, stol på I kan, giv Jer tid og ro.

Kommer der ikke gang i amningen, har I gjort Jeres bedste!

Jeg vil så lige være undtagelsen der bekræfter reglen.

Jeg ammede fuldt ud de første 5 mdr. og faktisk sov min søn bedre om natten, end naboens, der fik MME. Men jeg er godt klar over, at reglen er, at bryst børn sover kortere end flaskebørn. Vi var bare heldige.

Og så vil jeg holde med de andre, at der da bestemt ikke er noget galt i ikke at kunne amme. Der er jo fordele og ulemper ved begge dele, og hvad man end vælger, så er det bare med at se det posetive i sit valg.