Ja det skulle jo være ord fra bibelen, men her i Ålborg og omegn er der lige den tilføjelse der hedder "Når det passer mig" 
Jeg forsøgte i Februar at finde ud af dåbsdag, idet vi gerne ville have en lørdag, pga gæster som kommer langvejs fra.
Først var det muligt, ifølge kordegnen, fordi der alligevel var konfirmationer om søndagen.
Så da det skulle ligges sammen med en af præsterne i den ønskede kirke, var det helt umuligt, men vi kunne komme til søndag efter konfirmationerne, omkring kl. 14.
Eller vi kunne få en helt anden og meget mindre kirke, langt fra os men i sognet om søndagen kl. 10.30.
Ville vi have lørdag måtte vi rykke det til en dag der var lørdagsdåb, men den dag passede os slet ikke pga. min datters eksamner, og kærestens eksamener falder i maj måned.
Ringede så rundt til alle kirker... ingen ville give os lov at få dåb d. 29. 4 
Nå men en præst i en anden kirke foreslog så store bededag (lige midt i kærestens og datterens eksamner) og pga de efterfølgende fridage, så det var muligt for vores gæster langvejs fra at komme med, måtte vi acceptere den.
Ok, endelig sådet ud til at lykkedes.
Kirken var den vi egentligt hører til ved, men.. men.. præsten glemte lige at sige at der var konfirmation i den pågældende kirke den dag og vi derfor fik den anden af sognets kirker.
Nå ja okay.. det var vel fint nok, en kirke er jo en kirke.
Lige indtil jeg på nettet lige ville se kirken.
www.vejgaardsogn.dk/lejbjerg/
Og opdagede til min store skræk, det er en ombygget patricia villa 
Jamen. hvor er atmosfæren, fornemmelsen af kirke... og det har enda været alm.beboelse før det blev kirke.
Et sted som folk har boet, lavet børn, skændtes og hvem ved hvad.
Nu var jeg græde færdig.. og havde jo for 2 gang chekket datoen op med faddere, gudfader, vigtige gæster og lagt den midt i eksamens tiden... nu orkede jeg ikke mere.
Ringede til en af de lidt størrere kirker her i Ålborg på mine grædende knæ... forklarede at jeg slet ikke kunne se min datter døbt i noget der slet ikke var en kirke,men mest af alt mindede mig om et privat kult sted.. og nu havde jeg jo lige chekket dato op, og kunne slet ikke mere.
Kordegnen ringede så tilbage idag og sagde præsten i Markuskirken havde sagt ja 
til store bededag.
Min dag var reddet.. kirken blev en anden, men en rigtig kirke.
Men hvor kan det hele se håbløst ud her i konfirmationstiden.
Og ovenikøbet med en masse hormoner på højtryk her den sidste tid.
Så gåendelig igang i god tid med planlægningen, da det bestemt ikke er sikkert kirken har tid til de små.
