...jo, jeg ville jo nok have dage, hvor det ville irritere mig, men langt hen ad vejen ville jeg nok mest have ondt af hende. det lyder som om hendes liv er trist og tomt og i desparation efter at få opmærksomhed snakker hun løs om sig selv. Jeg tror nok, at jeg ville stille gode miner til slet spil, smile pænt og sige tak for gaverne - selvom de er hæslige. Hun mener det jo godt. Og så kan sådan nogle trøjer jo altså ved en fejl ryge med i en kogevask eller barnet kan vokse enormt hurtig ud af den! Det er i hvert fald taktikken jeg bruger overfor min svigermor. Hun kommer også med de mest mærkelige gaver...sidst kom hun med en vest og et slips til Toke...mmmjaa...hvad skal jeg lige bruge det til? Men jeg sagde pænt tak og nej hvor er det sødt. Næste gang vi skal på besøg hos svigermor har han det på, og så ryger det efterfølgende til genbrug!

Jeg tror det er vigtigt at huske på, at de gør det af den bedste mening og ikke for at fornærme os mødre. Samtidig har jeg fundet ud af med mit svigermonster, at hvis jeg siger fra på en sød, men bestemt måde, så respekterer hun det faktisk nogle gange. Andre gange bider jeg mig i tungen og afgør, at nu er ikke tiden til en konflikt. Heldigvis ser vi hende ikke så forbandet tit, så det er til at holde ud. Og efter 8 år er hun endelig begyndt at kende mine grænser.

Men jeg har affundet mig med, at hun ignorerer mine børn og kommer med sindsygt dumme og mærkelige kommentarer. Jeg trækker på skuldrene og hvis jeg orker det, så siger jeg fra.

Camilla

"...så respekterer hun det faktisk nogle gange..."

Jeg har også et svigermonster, der dog ikke har specielt dårlig smag, og som interesserer sig meget for os alle tre (jeg føler tit det er FOR meget ). Men hun har så også fået besked på, at vi har oceaner af tøj, så dét ønsker vi os ikke. Dog havde hun i går noget hæsligt tøj med, som det var meningen, at Cille så skulle arve. Det havde min svigerinde brugt som baby - hun er 35, så det er nogle gamle klude - og ret forvaskede også!

Men heldigvis kunne hun selv se, at det nok var for småt allerede. Pyha...

Min mor har gjort det samme, men hun har god smag i det, hun selv strikker - så dét bruger vi - og det andet ligger i en pose, til Cille er for lille til det, og så bliver det pænt afleveret tilbage

Jeg ville gøre som Camilla siger - men ja, jeg bryder mig altså virkelig heller ikke om den grønne sweater og ville bestemt heller ikke putte en dreng i tøj, hvor folk ville tro, han var en pige.

Jeg har i øvrigt lovet mig selv ikke at gemme noget som helst af Cilles tøj af frygt for, at jeg selv bliver skuffet, når det ikke bliver genbrugt efter 20-30 år

problemet. Min mor strikker også- men flotte praktiske ting- såsom en norsk sweater ( eller hvad de hedder), i flot grå farve med hvidt mønster, og en grå striktrøje til at kunne holde varmen i. Hun strikker heller ikke noget til sommerbørn i str. 56 ( ret praktisk da der sjældent er brug for det).

I følge hendes selv er hendes liv fantatisk nu hvor hun er flyttet på det plejecenter, fordi der altid er liv og alle er så glade for hende- hun siger hun savner OS.. Men når vi så kommer så snakker hun ikke om andet end sig selv . Ingen af os gider sgu rigtigt at besøge hende, og får måske snøvlet os sammen til at besøge hende en gang om måneden.. Hun mener det bør være en gang om ugen ( nærmest minimum).

Et eller andet sted er hun psykisk syg, uden dog sådan rigtigt at være det- for hun er virkelig seriøst frakoblet, og det gør det jo svært at sige fra overfor hende, for det trænger ligesom ikke igennem. Ja, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det- måske skyldes det bare at hun har været syg gennem så mange år ( har hende også mistænkt for noget hypokonderi) at hun bare er blevet sær.

Hun kan f.eks godt sidde i en stol ( mht. muskelspænding), og gå med rollator- men da hun i julen faldt på badeværelset og min mor ( som har arbejdet på plejehjem) prøvede at hjælpe hende op, var hun som en kludedukke med NUL muskelspænding. Desuden mente hun at hun havde slået hovedet på et skab som hun var en ½ meter fra.

Jeg har bare så svært ved at have ondt af hende, for jeg synes ikke hun gør en meter for at bedre hendes situation selv- og gør sig selv dårligere for at få medlidenhed. UH det ør mig så gal. Har set folk der havde det MEGET værre end hende der altså kæmpede alligevel, og bemærkede deres omgivelser..

Ja hun bemærker da Lis som hun besøger hver dag som kom på sygehuset med mavepine og kom blind tilbage, og resten af plejecentret ser hun da også.. Men hvad vi er, kan jeg ikke regne ud, for vi bliver nærmest behandlet som sygehjælpere der skal høre om hendes dårligdomme..

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige, jeg er ikke vant til mennesker der i den grad lever i deres egen lille verden, og tvivler på jeg nogensinde vil vænne mig til hende. Kunne hun da bare ringe og sige "jeg har lige set det der i nyhederne sikke noget værre noget"- men det er som om selv nyhederne kun ryger halvt ind, så prøver man at tale med hende om dem.. ja så er det endnu en blindgyde.

Men sådan er det nok med svigerforældre- de er nok bare ikke så nemme at danse med.

Christina

... at fortælle, at ikke alle svigermødre er svigermonstre. Jeg har en herlig, interesseret svigermor, der spændt følger min graviditet på sidelinien med liiige den rette "indblanding".

Men den skuffelse det kan være, at nogen kender til de forskellige spændende læge- eller jordemoderbesøg vi render til, og så snakker de alligevel bare om sig selv... det kender jeg godt. For sådan er min mor! Og ærlig talt, det er sq værre, at det er ens egen mor, der er sådan. Min mor har stadig ikke spurgt til mit lægebesøg sidste torsdag, hvorimod min svigermor kiggede forbi samme eftermiddag, for liiige at høre, om det hele nu var som det skulle være.

Næææh, min mor snakker bare videre om sig selv, det job hun ikke har, den vaskemaskine der ikke duer og alle de penge hun ikke har!

Men hvad siger jeres mænd/kærester til det? Det er jo hans mor.

Jeg kan da ikke lade være med at fortælle min kæreste om, hvordan jeg har det med min mor. Og ja, han er jo så klog, og jeg burde følge hans råd om at "tage koen ved hornene" og snakke med hende. Men nej, det er jo bare ikke så nemt

/Rhaja

den der trøje... Kan Patrick ikke komme til at klippe lidt i den??

Tror altså at det er to helt forskellige verdener det der med mor/datter og mor/søn... For man holder sig da ikke tilbage for at fortælle ens mor at hun ikke skal komme med noget i samme stil en anden gang, hvis hun kommer med noget der er grimt...

Det kan man ikke sige helt så direkte til svigermor, og da slet ikke en svigermor som ikke hører hvad andre siger... Og søn fortæller da ikke mor at hun har lavet et rædselsfuldt valg... (Hun har jo kommet ham i tøj engang)

Min svigermor er heldigvis ret lydhør overfor de hentydninger jeg nogen gange kommer med...

for det første tror jeg du har lige rigeligt med hormon svingninger og det er fuldstændigt normalt uden en graviditet.

for det andet ohh my god en svigermonster lol ja jeg ville jo ønske jeg havde nogle men seans er altså gået bort så jeg har ingen men havde jeg det ville jeg sgu nok slå i bordet hvis de var som din lol hvaa den mand som er så fantastisk eller noget kan han ikke sige noget til sin mor?

den sweater spilder du el dit barn lige noget på som IKKE kan vaskes af og vupti den er ødelagt så er den skid slået for gud fri mig den er sgu da ugly med mindre din dreng er Celtic fan er den ikke særlig fiks.

op på barrikaderne og sæt dig i respekt en gang for alle.

Den er lige en anelse for lys i farven til at kunne bruges som celtics fans varemærke.. Desuden er Patrick kun 1½, så han ved ikke noget om Celtics endnu.

Ville skam gerne sætte mig i respekt, men jeg kunne i princippet ligesågodt stå foran en dør, og bede den åbne sig- resultatet ville være det samme.

Ville ønske jeg kunne have "købt" en stor familie der kunne hjælpe til sammen med kæresten, men må nøjes med min "kære" svigermor.

Er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der finder den trøje afskyelig- og der skal nok ske et eller andet med den så den ikke behøver at blive brugt af pligt. Ih altså... alle de skønne metoder der kan bruges til at "komme til" at ødelægge den trøje.. he he.

Christina

lade hende leve i hendes verden og så sige ja nej og amen når du/i er sammen med hende?

Hun er måske slet ikke så slem - men blot uden for terapeutisk rækkevidde og fred da være med det..

Du må forstå (ligesom jeg har måtte sande det) at ikke alle synes deres verden skal dreje som man selv drejer sin verden - og dette handler i høj grad også om, at det at være gravid og alt der der følger, kan være svært at rumme - for selv de nærmeste!! OGSÅ selvom de selv er mødre!!

Kh og ja nej og amen

p.s. - den er herre grim den trøje, men hvad, sig tak og giv den væk.

som ansat indenfor plejesektoren, at mennesker der kommer på plejecenter o.lign. lynhurtigt bliver meget selvcentreret.

Dette er jo meget forståeligt da de nu er dem selv, og plejepersonalet desværre mest kun har tid til det plejemæssige, og dette bliver jo så selvfølgelig det essencielle i deres liv. I kunne jo prøve at skabe nogle oplevelser sammen med hende udenfor plejecenteret. Nå, nok fagsnak.

Min sviger har 2 drenge hvoraf jeg er den heldige hustru af den ene. De to, samt hendes 4 børnebørn er hendes liv. Ja bogstaveligt talt, ingen andre hobbyer. Min svigerfar er den dominerende type, den der med " typisk kvinder " og et lille suk sammen med en rysten på hovedet.

Hvis der er nogle ting vi ikke vil have, ikke bryder os om eller måden det bliver gjort på, ja så siger vi det altså direkte, selvfølgelig på en pæn, men bestemt måde. Det bliver altid modtaget okay, og hvis det lige skal siges igen siger vi det tydeligt til hver vores forældre.

Er det ikke utroligt som man kan finde fejlene hos svigerforældrene, men hvis gemalen kritiserer ens egne forældre gør det lidt ondt og sårer en del.

Bliv enige om jeres egne retningslinier, snak positivt om de ting der irreterer hos modpartens, og så få det sagt. Det er nok ikke sjovt at få det af vide 20 år efter, og så aldrig have haft muligheden for at lave om på det.

TRØJEN er altså heller ikke lige min stil...

Jeg har selv den styggeste svigermor.

Jeg har altid sagt pænt tak til alle gaver også de ræderlige og dem havde Alma så bare på når hun besøgte farmor.

Min sviger mor er gammel , men er endnu ældre af sind - nærmest fra fortiden, så jeg prøver at bære over.

Med nogen ting er jeg princip fast og under graviditeten blev jeg så frustreret over alt hendes lorte snak, så jeg skrev en seddel med regler omkring Alma - specielt med rygning.

Desværre kommer der hele tiden nogen stikpiller. Og når tiden så går og det viser sig at jeg havde ret, konfrontere jeg hende med det og hun siger enten det har jeg aldrig sagt!! eller nå...

Af og til hører jeg at hun siger til min svigerinde "vi må hellere lade være med at sige noget, du kender jo Maja!"

og det passer mig glimrende...

hun er typen der bare gør nogle drastiske ting i MIT hjem uden at spørge.

ggg hun er satan selv

da jeg var højgravid skulle min mand og jeg hjem til os selv ude fra svigerfamilien og der var sne is.

Sviger mor siger pas nu på trappen er glat.

Jeg takker og siger det skal jeg nok.

Hun kigger mærkeligt på mig og siger det var til Søren (min mand)

hhhmmm... her står jeg 14 dage før terminen med kæmpe mave.

...Hun er da dum!! (men gudskelov er hun gammel, sorry... )

finde fejl hos min egen mor, min egen far og også svigerfar. I virkeligheden har svigerfar faktisk langt flere fejl end sin bedre halvdel, fordi han blander sig i alt uden overhovedet at tænke sig om først.

Der var engang, hvor jeg havde et super forhold til mine svigerforældre. Jeg tog faktisk derover og spiste sammen med dem alene, selv om min kæreste ikke kom hjem før sent om aftenen (da han stadig boede hjemme) - og jeg nød det.

Svigermor irriterer mig nu, fordi hun på et tidspunkt overbeviste sig selv om, at jeg ville skride fra min mand (det er vist 2 år siden) og opførte sig så som om hun vidste det... (hvilket sådan set overhovedet ikke var under overvejelse, men hun tror hun er halv-synsk, så har hun noget på fornemmelsen, så er det sådan). Long story short gik det så helt i hårknude derfra...

Det er svært at rette op på sådan noget, selv om det går okay hos os nu. Dog har jeg overhovedet ikke tillid til dem mere, hvilket bare er sur &¤#.

Jeg er ikke vild efter at være sammen med dem, men når vi så ér sammen med dem, er det jo hyggeligt nok - bare ikke som i gamle dage.

Når svigerforældrene ikke lytter, er det drønfrustrerende. Men nok værre med forældrene. Min mands søster tror jeg fx har det meget værre end mig, for hendes forældre mener vist ikke rigtig, at hun kan gøre noget rigtigt i forhold til opdragelsen af hendes knægt. Sådan tør de heldigvis ikke længere tale til mig , og de skal dælandytme heller ikke prøve

min mor har skam også fejl.. ingen tvivl om det. F.eks er hun ikke ret sjov når hun efter "en enkelt" ( kodeordet for skidefuld) øl ringer og græder og beklager sig over hendes on/off kæreste.

Helle- dine betragtninger er taget til overvejelse. Problemet er bare at til Juli kommer barn nummer 3, og så er der fuldt besat i bilen. Vi havde hende hjemme hos os i 5 dage lige efter Patrick blev født, hun er hos os i julen, og vi tager hende af og til med ud at spise. Ingen tvivl om at hun nyder disse ting- men jeg forstår ved min død ikke hvorfor hun stadig kun taler om hendes perfekte søn, plejecentret og hendes dårligdomme, samt aktiviteterne på centret. Jo, jeg kan da godt se at det er det der er hendes liv- men underholdt jeg i flere dage om min hest, så skulle du nok se folk fra min familie brække sig i lårtykke stråler ( han er nu ellers interessant at snakke om )

Naturligvis taler vi lidt om hvad der sker i vores eget liv når vi er sammen, men med andre i familien taler vi også politik, samfund, social velfærd, aktuelle nyheder og meget mere. Jeg er meget politisk bevidst, og det er flere i min familie også, og jeg nyder at tag en god snak om hvad der rører sig i Danmark og verden.

Ærlig talt tror jeg hun stadig tror "Muhammed sagen" drejer sig om en eller anden tilfældig muslim, for at trække en aktuel sag frem... Ikke lige en man taler om den slags med.

Min egen far og min svigerfar kan jeg ikke kritisere, for de er begge døde- og jeg er bestemt ikke blind for egne fejl.. som f.eks min egen korte lunte hvad svigermor angår.

Christina

trøje kunne min svigermor også ha fundet på at strikke til mine børn... Et eksempel : Hun vil strikke en hat til Kristoffer, okay det skal hun da ha lov til og jeg går i troen om at hun strikker en tophue. Men der tog jeg så fejl, hun vælger at strikke endjælve hue i STR. voksen... Ja jeg kan faktis uen problemer passe den!! Hallo hvad tænker hun dog på?? Han er 1,5 år og han skal da ikke ha en baby hat på!! Han har aldrig haft sådan en hat på hvad får hende så til at tror han skal ha den på nu??

at jeg skam sagtens finde mange fejl hos mine forældre... men det er altså ikke rart når andre udtaler sig om dem ,

lad venligst mig om det ! ! !