Kan han være ved et tiger spring eller sådan noget?:)

så måske bare har meget behov for trygheden i dine arme han er jo stadig baby hvis det er ham fra juni

bare en tanke

Vi har haft stor glæde af internetsiden sovecoach.dk - Vi købte adgang til forummet i 1 mdr...

Ved hun har hjulpet rigtig mange familier med søvnbesvær

Da vores søn blev syg ifm 3. mdr vaccinen, ville han lige pludselig ikke falde i søvn - og det virkede som om han var blevet bange for at falde i søvn.

Vi lod os inspirere at sovecoach siden, og det er blevet MEGET bedre med søvnen nu

for jeres svar. Lige pt. har tigerspringet også været i vores tanker, da det passer med det som ligger omkring de 26. uger

Vi må se om det bliver bedre, eller om det faktisk er en dårlig vane vi har tillagt os

Ellers kan det være at vi også køber adgang til hjemmesiden og håber at vi kan bruge det.

Andre bud er endnu velkomne

... som om, at du har en high need-baby. Sådan var min den yngste også, og i lang tid troede jeg aldrig, at hun ville komme til at sove, uden at hun lå i arme med mig.

Men det gør hun altså nu - og er rigtig dygtig til det faktisk. Hun fylder 3 år, og er stadig glad for at putte med mor. Men kan godt falde i søvn selv.

Jeg har selv haft rigtig meget glæde af at læse dr. Sears perspektiv på dét, at have en high need-baby:

www.askdrsears.com/topics/health- concerns/sleep-problems/5-reasons- high-need-infants-sleep-differently

Nu ved jeg ikke, om du har været inde på sovecoach.dk og kigge - men der er en del af det, som man har gratis adgang til

Nu er det ikke for at forsmå de andres svar, men ærig talt tror jeg et er en dårlig vane og det kræver vedholdenhed og styrke at vende igen. Har en søn der er 2 uger yngre end din så ved hvad jeg snakker om...

Har fra starten været meget hård med at han ikke skal sove på armen, og ikke skal "gås" i søvn.

Hvis jeg var dig ville jeg lægge ham i seng når du mener det er tiden, slukke lyset evt. give ham en sut og gå ud af rummet. Når han så græder så gå ind uden at tænde lys, giv ham en sut/put ham igen og gå ud igen. Fortsæt til han sover.. Dette kan tage flere timer i starten, men det virker!

Held og lykke med et lille pus

Mvh. Julie

Jeg er uenig med jer i, at babyen "skal" lære at falde i søvn selv.

Din lille søn har brug for den helt nære kontakt og berøring, når han skal sove, luuluu. Det er et sundt og naturligt behov, han har.

Det med at barnet skal kunne falde søvn selv er noget kulturbestemt og dermed ikke nødvendigvis det bedste for barnet. For mig at se handler det om at vi lever i et samfund, hvor man så hurtigt så muligt skal være selvstændig. Selv en lille baby skal være selvstændig, selvom han har brug for at falde i søvn i mors arme for at føle sig tryg! Det er helt forkert og ikke det bedste for barnet.

Esma: Jeg mener ikke at barnet skal falde i søvn selv (som i, at vi ikke er tilstede), men jeg mener at vores søn skal kunne falde i søvn i sin seng, mens vi er i rummet, vi holder hånd og lign.

Så han har kontakten med os, men skal bare ikke bæres rundt, mens han falder i søvn

Mener ikke det er noget kulturbestemt, men jeg tror vi har en tendens til at proppe en masse behov og dianoser i vores børn,som de slet ikke har og som kun er med til at svække dem i deres opvækst mod at blive et selstændigt menneske...

Børn dør ikke af at pive, og selvfølgelig skal de have alt den nærhed og kærlighed de kan få, men noget så basalt som at sove i egen seng, det skal de altså kunne!

Hej Luuluu..

Jeg vil bare lige komme med en 'solstråle' historie, med det at have et barn der kun vil ligge i armene.

Min søn er et år ældre end din, han skulle på dette tidspunkt sidste år også være i mine arme for at sove. Derudover sov han ikke til middag, fra han var omkring 1 mrd, hvis han ikke lige faldt i søvn i forbindelse med amning. Det var først da jeg en dag tænkte "plejer sådan nogle små nogen ikke at sove middag?" at jeg fik undersøgt det og måtte begynde at lære ham at sove lur 3 gange dagligt...

Men tilbage til natteluren. Han har været omkring et år, før jeg begyndte at prøve mere i hærdigt at få ham til at sove uden at jeg gik rundt. I stedet sad jeg ned og vuggede ham, for senere bare at sidde stille og have ham liggende hos mig.

Stille og roligt har jeg prøvet lidt forskelligt for at få ham til at falde i søvn selv, uden at han skulle være hos mig, men med sin lækre dyne om sig. Vi var nået til at han kom og gned sig i øjnene når han var træt, og så kunne vi gennemgå, vaske hænder, børste tænder, skifte ble og nattøj på, hvis ikke det allerede var kommet på. Herefter kunne jeg kramme ham, synge en sang imens jeg lagde ham ned og puttede dynen op om ham, og så ville han vende sig om på maven og snorke efter 5-15min... Uden brok..
Nu har vi lige været syge i en måned, han med 2 gange ørebetændelse med 41 i feber, så der er blevet puttet og hygget en masse, med kram og i min seng. Alt det 'forbudte' og alligevel falder han nu i søvn i sin egen seng, imens jeg sidder i rummet. Nogle gange skal jeg kramme ham imens han falder i søvn, andre gange holde i hånden, eller nusse.. Eller også kan jeg nøjes med at sige godnat og sætte mig i skrædderstilling på gulvet og meditere lidt imens han finder ro.


Med dette vil jeg bare fortælle dig, at der er håb forude, selvom man ikke er til de 'hårdere metoder'. Jeg er lidt træt af at føle mig som en hønemor, fordi at jeg ikke synes det er vejen frem for min søn eller jeg selv. - Metoden hjælper, men jeg vil hellere udnytte at jeg kan give ekstra tryghed og nærvær, ved at sidde i hans rum når han falder i søvn. Han er 1½ når vi rammer det nye år og det synes jeg er fint.

Mht at han vågner kort efter, kan være et spørgsmål om tilvænning. - At lære han skal sove videre. Omvendt så vågnede min søn også tit, 40-60min
efter, hvis han var blevet flyttet fra mine arme til hans seng efter han var faldet i søvn, fordi at de skifter søvnstadie efter en lille times tid.

Lyt til dig selv, det er okay at du siger en smule fra overfor din søn, så han lærer at mor ikke kan hoppe på tungen hele tiden. Jeg synes du skal gøre det gradvist. Fokuser på at nyde ham og gør lige som du synes, men hav i mende at han ved 8-9mdr alderen nok kan begynde at 'forvente' du gør tingene som han beder om, hvis du ikke siger fra generelt. Jeg kan i hvert fald huske at min egen søn virkede meget mere opmærksom og fik en større forståelse af hvordan ting hang sammen ved den alder.

Vær ikke bange for at være kontant, men samtidig flexibel overfor behov i forbindelse med sygdom, tænder, indtryk og bare et tryghedsbehov også.. Det er i hvert fald min tilgang til det

Der kan man bare se, det der med de skal sove i egen seng har vi vist ikke helt fattet herhjemme

Min søn på snart 15 mdr sover i vores seng, eller i bed side cripe

det fungere, min søn ville ikke sove igennem vågnede 4-? gange om natten og meget af det kom af min stress, jeg var stresset over at han skulle sove i sin egen seng, at jeg skulle igonere hans piveri fordi normen jo er at de skal sove selv osv osv.

Jeg havde det af helved til, jeg syntes det var ganske forfærdeligt at skulle igonere mit grædene barn bare fordi han skulle, det endte som regl med jeg sad og græd og havde det så skidt over at byde mit barn det.

Jeg er stærk modstander af "børn dør ikke at pive" nææ det kan da godt være de ikke ligefrem dør, de dør heller ikke nødvendivis af blive kastet ned at trappen eller få igoneret deres sult et par timer, men derfor er det ikke sundt, jeg er sikker på børn græder af en årsag og de prøver at fortælle os noget og hvis vi som forældre igonere det så svigter vi dem følsesmæssigt, og det er lige så slemt i min verden som at igonere fysiske behov, på nogle områder værre.

overstående er udelukkende udtryk for min erfaring og min mening.

God jul og godt nytår

Kender sit barn bare en smule kan man jo godt høre forskel på piv og faktisk behov. Jeg mener ikke at børn har godt af at man kommer rendende ved det mindste grynt, tvært imod... Mener under ingen omstændigheder at børn skal græde sig selv i søvn eller have lov at ligge og græde, men syntes ikke man skal hive dem på armen hver gang... Har selv en søn på 6 mdr. der har sovet igennem i egen seng fra han var 3 uger gammel... Og oven i købet på eget væreslse.

Er med på at børn er meget forskellige og det her er jo bare mine erfaringer, men skal da indrømme at jeg ikke tror på det er sundt for de børn der sover i seng med deres forældre til de er 7-8 år...

hvorfor skulle det være usundt?

og jeg syntes heller ikke børn skal pive uden at blive hørt, i min verden kan det ikke være rigtigt at det skal udvikle sig til gråd/ked af det før forældrene reagere.

man behøver heller ikke hive dem op hver gang, men at reagere er det mindste man kan gøre i min optik, selvom vores søn sover i vores seng, sover han da stadig i barnevogn i vuggestuen.

Små babyer er ikke udspekulerede, de græder/piver fordi det er deres eneste måde at kommunikere et behov på. At efterlade en grædende forsvarsløs baby er grænsende til omsorgssvigt.

ts, hvis du stadigvæk har problemer så prøv at gå ind på signalstærk.dk, det er det samme som hign need babyer, bare på dansk;-) eller lån bogen babykaos på biblioteket.

luuluu,

Hvordan kan det blive en dårlig vane, at din lille dreng har fået lov til at falde i søvn i dine arme? Som jeg læser det er han kun ca. 1/2 år gammelt.

Det handler om tilknytning, at han har brug for at føle sig tilknyttet dig. At han har brug for at være dig helt nær og blive holdt om for at finde ro indeni til at kunne give slip og falde i søvn.

Prøv at se denne lille video om en lille babys behov for at blive holdt om. At forældrene har fået hjælp til at give ham det, han har brug for. Situationen er en anden og moderen havde egne problemer (ved jeg ikke om du har), men mekanismen er den samme - et barn der udtrykker sit behov og har brug for at blive mødt i det - at blive holdt om.

Link til videoen:

www.youtube.com/watch?v=BpQJQudB6mA

Rina B,

Du skriver:

Grunden til at jeg skriver omkring det, at et barn KUN vil falde i søvn i armene på forældrene, er fordi, det er det TS skriver om/spørger til....

Og grunden til at jeg IKKE synes, at det skal være den eneste måde min søn kan falde i søvn på er, at det ikke bliver særlig sjovt, når barnet vejer 10 kg +, at vade rundt i timevis med ham på armen....

Dermed ikke sagt, at vi aldrig tager ham på armen - det gør vi bestemt, for nogen gange har han brug for den tryghed det giver..

Men vores udgangspunkt er stadig, at han kan falde i søvn, med så lidt hjælp som muligt..

Tror det vigtigste er at læse sit barn så godt som muligt - og yde den hjælp/tryghed/støtte som det har behov for, netop DEN specifikke dag...

Jeg har aldrig ladet mit barn græde/klynke sig i søvn. Jeg mener som Esma at det er helt misforstået at tillægge så små børn udspekulerede intentioner.

I den alder er de så hjælpeløse at de kan spises uden at gøre modstand, derfor, mener jeg, de har et behov for nærhed i beskyttelsens navn.

Min søn på 5 ved stadig ikke noget bedre end hvis han kan få lov at falde i søvn i mine arme og det må han altså stadig godt, regner ikke med at han gider som teenager, mon ikke vi overlever

Børn dør ikke af at pive

Jo, det kan de faktisk godt, børn der kun får regelmæssighed og ingen menneskelig berøring i den første tid vender sig indad og lægger sig til at dø, det eksperiment er afprøvet i hedengang tid

Hold da op, har ikke set alle de sidste svar før nu. Men jeg takker for al jeres input, og kan se at det nærmest har udviklet sig til en "diskution", selvom det nu ikke var meningen.

Men pyt nu med det. Det var ikke at jeg ville lære ham at falde i søvn selv og bare lade ham være. Men jeg ville gerne tilvænne ham til at ikke skulle ligge i mine arme for at falde i søvn.

Jeg tog et par dage efter jeg havde oprettet denne tråd, og lagde ham i hans egen seng. Jeg satte hans seng helt op ad min, hvori jeg sad og nussede ham og sang for ham, mens han lå og puttede i sin dyne. Det tog ham den aften 1 time at falde i søvn, men jeg sad hos ham til han sov og vi hyggede faktisk ret meget.

Jeg fortsatte, og dagen efter tog det 30 minutter før han sov, dagen efter igen 15 minutter. Jeg har holdt fast i denne nye måde at putte ham, og det tager 5-10 minutter nu før han sover. Han har fundet ud af hvad det betyder når han bliver lagt i sin egen seng, nemlig "nu skal jeg sove". Det er så dejligt, og vi er alle glade for det.

Jeg sidder stadig hos ham indtil han sover. Jeg synger én sang, derefter er jeg bare hos ham (nusser og putter), så han kan mærke mig og ikke bliver utryg.

På mandag kommer han ind på sit eget værelse, og så må vi se hvordan det går.

Hej TS

Jeg har ikke læst alle indlæg, men som svar på dit spørgsmål, vil jfg fortælle min historie.

Jeg har en pige fra april 2011 (så snart 3 år) og jeg har ALTID puttet i armene, fra dag 1. Når hun sov kunne jeg lægge hende i seng, klapvogn osv. Hun har været med alle steder fra dag 1, og hun er tryg ved alt i livet. Når vi er ude kan jeg til enhvertid få hende til at sove, ved bare at tage ende op i armene og sidde og putte. Så falder hun i søvn selvom der er larm og alt muligt.

I dag putter vi hende bare i sengen, det kom lige pludselig af sig selv. Så forvhrnde har det været fantastisk altid at have den tryghed det er at være tæt med os.

Vi kan og så flytte på hende og tage tøj af / på mens hun sover.

Så du skal bare gøre som du føler er bedst for jer! Har aldrig hørt om en på 15 der kun kunne falde i søvn i mors arme, så jeg er sikker på det går over. Pøj pøj med det...