med det du beskriver, så ville jeg da også vælge et planlagt KS! og hvis ikke jordemoder, læger osv. kan forstå det, så er det vel mere deres problem end det er dit. Stå fast - og tag evt. manden med til samtalen, hvis dette gør at du nemmere kan stå fast på dit.

Og pøj pøj med fødslen - uanset hvad de andre mener.

Mvh. Ditte

Jeg er en pivskid, og jeg vidste simpelt hen ikke, om jeg skulle heppe på en almindelig fødsel eller kejsersnit, da barylerne skulle ud. Jeg endte med at heppe på almindelig fødsel, på trods af en lille risiko for det afskyelige scenarium, at man føder den ene, hvorefter den anden skal tages ved kejsersnit.

Det gjorde jeg, fordi jeg fandt ud af, at der sker nogle ting, når man føder "rigtigt", som gør, at barnet lige er lidt mere forberedt på verden. Arh, nu kan jeg jo ikke lige rigtig huske det, men det er noget med, at de på den der tur ud bliver klemt på en måde, så lungefunktionen bliver sparket i gang. Og vist nok også en anden ting eller to, som jeg har glemt. Og morens krop gør klar til mælkeproduktion. Og det er så ironisk, at jeg så det sidste som et plus, da jeg havde et virkelig underligt forhold til, at mine bryster skulle bruges til det, men der var vist også noget med, at jeg besluttede, at når nu børn er skabt til at amme, så var det nok det mest hensigtsmæssige, og så måtte man jo klemme ballerne sammen. At jeg så var tuuuuudefærdig, da jeg måtte opgive amning, er en helt anden historie

Men hvis jeg havde en baggrund som dig, så ville ikke syv vilde heste kunne få mig til at føde, hvis jeg havde den mindste sandsynlighed for kejsersnit. Hvis det er det, du vil, og du mangler opbakning, så tag manden med.

mvh. tina

fordi det i bund og grund er sundere for barnet at smutte ud af den dertil indrettede udgang.

KS er bedst til situationer hvor mor og/eller barn er i fare for at miste liv eller førelighed.

Dermed ikke sagt at jeg ike forstår dine bekymringer og dit valg, men kan man føde selv ER det bare bedre for barnet.

Der sker også nogle processer i moderens krop ved naturlig fødsel som ikke sker ved KS.

Jeg var selv i tvivl, var hunderæd for at føde, gjorde det alligevel og er glad for min beslutning. Det var ikke helt ukompliceret, men det har heller ikke givet mig traumer for livet

Ditte: Tak for dit svar

Tina: Ja fødsel har nogle fordele, vandet presset ud af barnets lunger, adrenalin sætter gang i systemet osv, disse ting kan dog overskygges hvis ikke fødslen går godt.. Ved ks er der lidt større risiko for at barnet skal suges og evt have lidt starthjælp, men ud fra alt hvad jeg har læst er det ikke noget man ser som en fare for barnet..

Men ingen tvivl om at en ukompliceret fødsel er det bedste jeg glædede mig faktisk til at føde sidst, til at arbejde med min krop og hjælpe min datter til verden.. Trods et meget hårdt første fødselsforløb, dengang tog det rigtig lang presse tid at få ham ud og der var han allerede død inden fødsel så intet barn at tage hensyn til, men der blev det slået hen med at han jo ikke hjalp til og at han var så lille (1500 g) hvilket åbenbart kan gøre det sværere..

Desværre var fødslen jo ikke den oplevelse jeg håbede, udv

idelsen gik for hurtig

(4 timer i alt, 6 cm på 1,5 time) kunne slet ikke følge med, kastede op af smerte.. Og så 1,5 times kamp for at få hende ud hvor min krop havde svært ved at arbejde korrekt, babys hjerterytme var under overvågning da den var for høj, og der hele tiden lå "trussel" om ks i luften.. Overjordmoderen vurderede så at de ville prøve med kop fordi hun lå nede hvor de kunne se hende men tilsyneladende sad i klemme under mit skamben.. Det tog nogle forsøg, et stort klip og et smadret haleben men ud kom hun..

Men også det jeg frygter men ved at fødselsforløb, at hun kommer ned og sidder fast for det vil også gøre et akut K's risikabelt..

Golda: jeg var ikke bange for at føde sidst, men det gik jo bare ikke godt.. Denne gang er jeg bange, ikke for smerterne, men for at der sker baby noget og for kroniske skader på min krop, jeg har i forvejen en del fysike problemer kan ikke overskue flere..

Jeg har jo netop en ret stor risiko for at jeg ikke kan føde og føler ikke jeg fødte sidst.. Men hvor går grænsen ? Altså lad os sige jeg kan føde men får kroniske problemer med haleben og bækkenbunden, er det så stadig at foretrække at føde ?

Jo det der gør valget svært, at de ikke rigtig tør sige noget om hvorvidt jeg kan føde..

forhistorie kan jeg godt forstå, du ønsker kejsersnit. Talte du ikke med en jordemoder efter sidste fødsel? Både for at tale fødslen igennem og for at vende muligheden for kejsersnit i tilfælde af en ny graviditet.

Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at en naturlig fødsel er bedst for barnet, men det skal naturligvis ikke være med risiko for mor eller barn.

Jeg har selv ret let ved at føde, men har dog fået et kejsersnit med tvilling 2, der blev dårlig under fødslen af første tvilling, så jeg røg til akut kejsersnit. Jeg synes, det var rigtig træls at komme sig efter kejsersnittet, hvorimod jeg kommer mig meget hurtigt efter en almindelig fødsel.

Ved min sidste fødsel gik jeg fra 3-4 cm til 10 cm på ca 7 min. Dét gør nuller-naller, men jeg fødte gerne igen, hvis ikke det var fordi, jeg allerede har 4 skønne børn.

Puha ja det må have gjort Avs.. Her tog det lidt over en time og det gjorde sindssygt ondt..

jeg snakkede kort med jordmoderen et par dage efter fødslen, aftalte egentlig en samtale, men stod så pludseligt med et barn der skulle indlægges med gulsot samt jeg selv var mere eller mindre handicappet og ikke rigtig kunne holde til at sidde og have en længere samtale.. Da jeg endeligt havde overskuddet og fysikken så syntes jeg ikke så meget behovet var der, ville hellere fokusere på min datter.. Bagefter kan jeg sagtens se det havde været smartere..

jeg kan godt forstå hvorfor du vælger planlagt kejsersnit.

Men du spørger hvorfor læger og jordemødre er så opsatte på naturlig fødsel, det er de fordi det er sundest for barnet og HVIS det går godt, er sundest for moderen.

Som ovenstående indlæg siger, så er en naturlig fødsel nok bedst for barn og mor - med den forudsætning, at der ikke opstår alvorlige komplikationer.

I dit tilfælde er der jo allerede komplikationer, så hvorfor forsøge en alm. fødsel, hvis du risikerer at blive endnu mere ødelagt? Nej, vælg du et kejsersnit - med god samvittighed

hvad du vælger er jo dit personlige valg.

Jeg har haft det du kan kalde 3 nemme fødsler -den første ville jordemoderen dog gerne "hjælpe" med vestimulerende, da mine veer var ringe, men af en eller anden grund var jeg ikke med på den ide i situationen og valgte at klare det selv... jeg havde også et forskubbet/forstuvet haleben og fik tydeligt bredere hofter efter hendes fødsel og - fandt jeg ud af da jeg fødte nr 2 - havde ikke haft én ærlig presseve... dem prøvede jeg først ved min anden fødsel - sikke en overraskelse

Men for at sige at når der har været en lille gut/gutinde igennem så er "vejen banet" så at sige - så ofte glider nr 2 bedre igennem

Men det afhænger jo også af dig og din lyst/vilje til at VILLE føde! - for hvis du ikke arbejder for fødslen ja så bliver det jo noget af en kamp.

Golda og mik: Tak

Svensen: Jeg har født 2 gang og det er kun blevet værre (barnet også større 2 gang) men hvis mit skamben sidder for lavt som de mener så er det ikke noget der udviddes..men ja normalt går efterfølgende fødsler oftest nemmere

Jeg har født to børn. Og er STOR fortaler for at føde vaginalt.

Det burde ikke være et valg som bør kunne tage. Det bør være op til læge og jordmor at træffe denne beslutning.

Sorry det er bare min mening.

Nu har TS jo fået valget af netop fødselslægen og jordemoderen. Og selvfølgelig skal den fødende kvinde involveres i beslutningen. Det her jo hendes liv og lemmer, der er tale om - ja, og hendes barn.

Jeg må også selv vælge ved min næste fødsel, og jeg ville da også være i vildrede.... For der er jo fordele og ulemper ved begge fødselsmåder.

Så fordi du har født og synes det var fantastisk så skal alle andre også ? Jeg går ikke ind for at PKS er noget man får uden grund bare fordi man vil.. Men nu er der en grund og derfor jeg har fået lov at vælge..

M: Tak

Skal den kommende fødende tages med i beslutning om kejsersnit eller ej - det er da hende og barnet det handler om.

Signe: nu håber jeg ikke du tager det ilde op, for mit svar er faktisk oprigtig venligt ment, men nogle ting er lidt svære at få ned på skrift end andre. Men når jeg læser dine indlæg omkring fødslen - både i denne og anden tråd, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at de komplikationer du har haft virker forholdsvise normale for en fødsel. Det gør hamrende ondt, at udvide sig så hurtigt, det kender jeg kun alt for godt. Men synes faktisk kun jeg hører om flere og flere der oplever hurtigere fødsler. Det er også ganske normalt, at kaste op af smerte - hvorind meget ubehageligt. Ligeledes er klip, sugekop m.m. Forholdsvis normalt.

Jeg tror simpelthen, at hver eneste kvinde oplever hver eneste fødsel meget forskelligt og man er jo i en ret sårbar situation under en fødsel. Det jeg særlig hæfter mig ved dit første indlæg, er den frygt man må have i sig efter at mistet tidligere barn. Den frygt kender jeg heldigvis ikke, men kan kun forestille mig hvor stor betydning den må have i oplevelsen af en fødsel. Ligeledes det, at du har en lidelse, der gør at du måske oplever smerter anderledes end andre. Jeg tror de to ting er meget afgørende ift hvordan du har oplevet netop din fødsel.

Hvis ovenstående passer bare lidt, ville jeg også vælge pks, for tror også lidt at det er rigtig vigtigt med en god oplevelse for dig. Hvis du skal føde vaginalt, tror jeg det ville have været godt med rigtig mange samtaler med jm, hvor i sammen kunne have forberedt jer på den kommende fødsel. Men et godt udgangspunkt herfor ville have været, at dig og jm var enig fra starten om, at det så er den vej man går. Men måske det er lidt for sent i forløbet nu???

noget helt andet: du spørger til hvorfor de er så vilde med vaginal fødsel. Ud over det, som alle andre har skrevet i tråden, kan man jo heller ikke komme uden om, at der selvfølgelig også er et økonomisk synspunkt. Hvad enten man vil det eller ej. E Ks er jo noget dyrere for sygehuset end alm fødsel.

Nej tager det bestemt ikke negativt, for det er jo skrevet i en pæntone og klart tænk positivt.. Og selvfølgelig har du ret, det gør ondt at føde og endnu mere når man har en sygdom der gør at smerter føles af mere.. Ang at kaste op osv så er det også mere for at understrege at jeg ikke bare er piver, men at smerten var voldsom, er nemlig stødt på flere med den der "ja jeg fødte på 6 timer uden smertestillende, det er altså ikke så slemt som nogen gør det til".. Det er jo kun super for dem, men sådan er alle fødsler ikke..

Og jo at have mistet spiller ind, for når de siger baby stresser og truer med akut KS osv bliver man nok en lille smule mere bange og det gør det rigtig svært at arbejde godt..

Men det er ikke kun psykisk, jordmødrene mente mit skamben var meget lavt, hvilket gjorde det meget svært at få hende ud og et normal størrelse barn ville sandsynligvis ikke kunne komme ud (min storesøster har 2 KS bag sig af samme grund) samt fødslen skadede mit haleben og bækkenbund og min egen læge mener at en nu fødl kan forværre det og kommer der problemer igen kan jeg få kroniske problemer..

2 fødsler herfra

1. akut kejsersnit pga svangerskabsforgiftning.

laaaang helingsproces (også pga jeg var syg)

barn på neo i kuvøse pga kejsersnittet.

2. fødsel, sat igang med ballon og ve drop.

født efter 5 timer. (opkast et par gange undervejs, det tror jeg altså er meget normalt) lidt klip her og der.

Ville til enhver til vælge abe røven der følger med den naturlige fødsel og den friske pige der kom ud af det.

Derfor er det ikke sikkert du skal føde normalt, det er vel en lægelig afgørelse.

Det må jo være fantastisk dejligt, at du har det sådan. Det er jo en individuel følelse, hvad man foretrækker, da alle forløb er individuelle og usammenlignlige.

Jeg er ikke ude på at komme med skræmmehistorier, men der er mange, der vil sige det modsatte - baseret på deres egen historier. F.eks. min nabo, der ved det første barn gennemførte en vaginal fødsel, med et spastikerbarn som følge pga. fastsiddende skuldre i et smalt bækken. Ved nr. 2 fik hun et planlagt kejsersnit og et friskt barn. Hun vil til enhver tid vælge option 2

Jeg tror, at det er dumt at diskutere valg omkring fødselsmåder, da alle jo har deres egne fødsler og kun kan sammenligne ud fra det. Og så er det jo et meget følsomt emne. Der er store følelser på spil.

Faktisk vil jeg påstå, at der ikke er en bestemt fødselmåde, der er bedst. For det afhænger 100% af situationen.

fødsel foretrækkes og der tales vel for det, fordi der igennem den naturlige fødsel og processen op til selve fødslen sker nogle ting med vores og babys krop (hormoner og bla bla) som har betydning for begge.

Man skal altså ikke undervurdere vigtigheden af at vi er designet til at føde og komme til verden på den måde.... Det er der sikkert en fornuftig plan med

Når det er sagt, så ville jeg da også overveje kraftigt, hvis der er flere ting der taler for at der vil opstå komplikationer ved en normal fødsel. Det er jo ikke sådan at vi i dag er NØDT til at sætte vores eget og barnets liv på spil - Det er heldigvis muligt at føde ved kejsersnit, ganske problemfrit- Eller vel næppe med større problemer end en almindelig fødsel.

Og hvis der er flere ting der taler for at et kejsersnit vil være det optimale, for at sikre både mor og barn, så er det da selvfølgelig det der skal vælges.

Jeg har kun født på almindelig vis, så jeg ved ikke hvad planlagt kejsersnit gør ved folk.... Men jeg ved da at man ikke lige render en marathon umiddelbart efter en almindelig fødsel.