Jeg tror altså det er meget individuelt.

Jeg har en datter på 8 år og en søn på 6 år. De har enkelte gange været alene hjemme i 10 minutter, altså hvor jeg er kørt fra dem. Vi bor i en lille by og meget af vores familie bor her, så de har altid et sted at gå hen. De er meget gode til at betjene en telefon og det benytter de sig af.Hvis ikke jeg er hjemme præcis som aftalt ringer min datter omgående. Jeg tror aldrig jeg er kommet mere end to minutter for sent, men det er nok for hende.

Hun bryder sig ikke om det og det må jeg jo respektere indtil hun føler sig klar.

Min søn er fuldstændig ligeglad og betydelig mere selvstændig. Her kunne det måske være en mulighed hvis ellers jeg stolede på at han ikke fandt på et eller andet vanvittigt selv.

Så her tager vi det i meget små bidder. Min datter skal være mere klar til det, og jeg skal blive mere klar til at stole på den bette. Han kunne sagtens finde på at tænde komfuret for at lave mad, eller beslutte at han ville ud at fiske eller noget i den stil og nogle gange er der ikke langt fra tanke til handling.

ja, der er stor forskel på børn. Min på 10 kan godt være alene et par timer, det kan hende på 7 ikke. Hende på 4 kan godt sammen med den store, hun er meget fornuftig og rolig, men jeg syn's hun er for lille. Vores den ældste var nok 7 år før hun var alene og det var kun kort tid ad gangen. Men, igen, der er forskel på børn -og forældre

Wauw jeg turde på ingen måde lade min søn på 6 år være alene endnu, ikke engang 10 min.

Ville ikke overlade et så stort et ansvar at skulle tage vare på sig selv eller huset imens jeg var væk. Så ville jeg hellere udsætte det jeg skulle til han ikke skulle være alene, og ellers så må han med mig.

kh mette

Min søn på 6 år er aldrig alene hjemme. Selvom han er noget så absolut fornuftig - så ville jeg ikke overveje det.

Men han kan godt være alene inde, mens vi andre er ude ved dyrene. Det er han dagligt. Men vi er ikke længere væk end at han kan råbe os op.

Som lærer har vi fået skærpet vores indberetningspligt af kommunen og tommelfingerreglen siger at et barn skal være 9/10 år før at mor f.eks kan gå i vaskekælderen mens barnet er alene i lejligheden. Så 9 år før de kan være alene 10 - 15 min. Alt andet skal vi faktisk indberette.

personligt synes jeg heller ikke at børn skal være selv indenfor mens man selv er udenfor før de er en 7 - 8 år. Mine piger på 6 og 4 er altid hvor jeg er. Der kan ske så mange ting meget hurtigt og børn besidder ikke evnen til at tænke frem og gennemskue samme hænge mellem handling og konsekvens.

Shatayon>> Ualmindelig god regel.

Kh mette

på 3 og 5 (knap 6) kan være alene inde, når jeg er i stalden.

De kan altid råbe mig op eller kommer selv ud, hvis der er noget.

Tror der går min. et par år endnu, før jeg kan køre fra den store.

Han går fuldstændigt i panik, hvis han ikke lige kan råbe mig op...

Så, jeg regner med, at når den store er 8-9 år, så kan jeg nok køre en tur til købmanden, uden at han er med.

Det kan jeg ikke få til at hænge sammen, 10-15min når de er 9, men flere steder i landet bliver der ikke tilbudt efter skole instutioner til dem der er gået ud af 3.-4.kl.

Jeg selv var kun 9 da jeg gik ud af 3. Kl og der ikke var mere sfo til mig,da jeg var kommet et år fortidligt i skole.

Men det er bare mig der undre mig

er 6 år og kan sagtens være alene mens jeg rider og er i stalden men der er jeg også lige udenfor.

for 14 dage siden var der en af hans legekammerater her og de fik lov at være alene i 10 min mens jeg lige var ovre og tælle at naboens heste stadig var der og havde vand..

men ellers så synes jeg nu ikke man skal være alene hjemme når man er så lille men det må også være meget indviduelt hvornår man er klar til det.. jeg gik hjem fra 1 kl. tog min hund og var ellers på farten med den til spisetid kl. 1730.. men det var også i starten fa 80erne og der er jo dket en stor del med trafik osv. siden

Tina

Børn kan være alene når de kan klokken og kan ringe efter hjælp...

Det er ikke så meget det at lade børnene være alene - det er mere det hvis nu der sker os noget undervejs så vi pludselig ikke kan komme hjem ...

Skulle det værste ske, så skal barnet være i stand til at ringe til en bedsteforælder eller ligende så det ikke sidder alene i mange timer og venter på mor ...

Junior er 9 år og det er først nu han har fået lov at være selv her hos os da vi bor langt ude på landet uden mulighed for bare lige at stikke ind hos nogen ...

Hos hans mor er han ofte alene men de bor også midt i byen ...

Junior har kunnet mit tlf nr siden han var 6 - men det redder ham jo ikke hvis jeg skulle være kommet til skade ...

Min datter er 5½ og jeg føler mig ikke sikker til at lade hende være alene hjemme foreløbig + det gør hun heller ikke selv.

Syntes der er stor forskel på om eks. hun bliver inde i huset og ser lidt tv i stuen mens vi andre er i haven, og så decideret at forlade matriklen.

Jeg gør så også et stort nummer ud af at informere om hvor jeg er henne af (på matriklen) hvis hun ikke går med ud.

Lillebror på godt 2 år kan omvendt godt tulle lidt rundt i haven uden vi er med ude - dog er terrassedøren så altid åben/på klem + der tjekkes jævnligt om han er der/hvad han laver.

Vi har så også hegn om hele grunden (pga. hunde) så vi ved at han ikke kan stikke af (endnu).

Emma er lige så nogen gange alene i haven, hun kan så godt åbne lågen, men hun er samtidig tryghedsnarkoman + vi har kridtet grænserne grundigt op for hende: KUN til dén indkørsel på vejen og KUN til dét punkt på stien. Du må gerne lege med de andre på vejen men du må IKKE gå med nogen af dem hjem uden at fortælle os det - f.eks.

Mht. at være alene inden for/uden for - så har jeg også ualmindelig god hørelse og kan høre/fornemme begge unger uanset hvor jeg er.

Men Emma har da engang siddet på wc inden for og skrålet efter at blive tørret uden vi hørte det, hvor hun så var noget ked af det da jeg kiggede ind.

Men her fik vi en god snak om at hun skal forstå at vi ikke kan høre hende når vi er ude osv.

Nu kommer hun så ud og fortæller hvis der er noget.

Vi har også et par vinduer åbne, så vi kan høre noget i det døve vinkler.

Så, jeg har ikke dårlig samvittighed over at de er alene på matriklen - og så igen: de er jo ikke alene, men for sig selv, lidt væk fra os

efter min flytning store skrupler med om jeg mente det er ansvarligt at lade min 13 årige søn passe sin søster når jeg lige skal over og ordne hestene om aftenene.

Hun er puttet og sover, men ved storebror er der.

Nårh ja hun er så 5 år og hun har ikke fået lov til at være alene hjemme, men jeg kan godt gå udenfor ganske kort, men kun hvis hun er informeret om det inden.. som regel vælger hun at komme med ud medmindre himmel og hav står i et.

Men om aftenen er jeg ikke ude hvis hun sover og storebror ikke er hjemme..

Jeg ved at hendes far godt kan finde på lige at køre i brugsen imens hun er alene hjemme.

Her på gården må man gerne være alene inde eller ude.

Magnus på 4 år går ofte ud i haven og leger alene - eller skovler sne i indkørslen.

Hvis lillebror sover kan Magnus godt være alene herinde mens jeg fodre heste (det tager ca. 2½ min).

Der går nogle år endnu før de kan være her alene - men de må gerne være alene inde eller ude når de har lært reglerne og vist at vi kan regne med dem.

I min verden er der himmelvid forskel på børn - Magnus er meget ansvarsfuld, altid overholdt regler og meget fornuftig - derfor får han lov til udvikling/ansvar under ansvar.

Han kan godt klokken og ringe 112 - men der går stadig mange år inden han får lov til at være alene - han er jo kun 4år...