var DESVÆRRE ude for det samme som dig - hun fik af vide, at hun måtte blive gravid igen efter den første menstruation.

Knap 2 mdr senere var hun gravid igen og er nu ca. 22 uger henne

Jeg ønsker jer alt held og lykke.

Hvis du har fået kejsersnit.. jeg tror ikke der er tid på efter en vaginal fødsel.. grunden til at man skal vente efter et ks er jo at livmoderen skal vokse ordentlig sammen igen.

Mette

Det er jo netop en udskrabning jeg har fået foretaget, da jeg til scanning i mandags fik at vide at der ikke var nogen hjerteaktivitet. Jeg var 14 uger henne, og fostret havde været dødt i ca. en uge. Jeg havde dog ikke blødt eller haft ondt inden den triste nyhed.

Fostret blev fjernet i tirsdags.

Der er jo selvfølgelig en meget trist og trykket stemning her hjemme, men vi er dog enige om at vi vil i gang igen hurtigst muligt.

Derfor mit spørgsmål om hvornår jeg er klar igen?

KH Malene

så snart du får din mens igen.. faktisk har man nemmere ved at blive gravid lige efter en abort, hvorfor kan jeg ikke huske.

jeg fødte en lille pige i uge 24, jeg måtte ikke blive gravid med det samme, da hun havde svær rygmarvsbrok.. jeg skulle have opbyget mit depot af folinsyre først. Men da jeg havde spist pillerne i 3 mdr. måtte vi gå igang.

jeg mistede mit ældste barn under fødslen ved akut ks.. jeg skulle vente i 3 mdr. inden vi forsøgte igen.. men havde det været en vaginal fødsel kunne vi gå igang med det samme.

Det er altid trist når et lille barn dør eller når et foster dør.. jeg håber det lykkedes for jer ret hurtigt at blive gravide igen.

Mette

Puha i har været meget igennem, men jeg kan sagtens huske dig fra det andet indlæg jeg skrev.

Da jeg læste hvad du havde skrevet syntes jeg lige pludselig ikke det var så slemt det vi har været igennem i forhold til dig og din mand.

Hvordan i overhovedet er kommet videre er et mysterium for mig.

KH Malene

..har lige været igennem det samme som dig. HUn fik at vide, at hun skulle vente 3 måneder, så kroppen lige kom til sig selv. 5 måneder efter var hun gravid igen og hun er nu lidt over helvvejs i graviditeten. Hun bliver fulgt nøje og scannet tit, men alt ser fint og perfekt ud, så de er ved godt mod.

Dejligt at høre, at du er ved godt mod.

God arbejdslyst!

Camilla

man tror heller ikke at man KAN komme videre... da mit første barn døde.. var jeg ødelagt af sorg, han er stadig meget i mine tanker på trods af at det er 16 år siden han døde...

glæden kom ind i mit liv igen, da jeg fik min anden søn året efter... men med ham kom også en enorm angst for at miste..

jeg fik så 3 sunde og raske piger mere..

men i 2004 fik vi den triste besked at den pige vi ventede var døds syg.. jeg kunne ikke forstå at det skulle overgå mig igen.. forstod ikke hvad jeg havde gjort galt, siden jeg igen skulle føde et dødt barn.. hun blev ikke født død, men levende.. men efter en time sov hun helt ind..

jeg var trist og meget ked af det.. græd meget, også selv om mine andre børn så det.. de var jo også kede af det.. de var med nede på sygehuset og se hende.. hun var jo så lille og fin..

smerten var enorm.. men samtidig havde jeg mine andre børn som kunne få et lille smil frem hos mig.. de gav mig glæden ved livet..

i dag.. mindes jeg mine to døde børn med et vemodigt smil.. og nogle gange med tårer.. men jeg er nok kommet dertil hvor jeg siger at det var bestemt at jeg skulle have 7 børn, de 2 måtte bare videre før os andre.. .hårdt.. men jeg kan jo intet gøre, andet end at prøve at leve videre... mange siger at man kommer over sorgen, men det gør man ikke. man lærer heller ikke at leve med den.. men man skal, man har jo intet valg. Smerten vil for evigt sidde i ens hjerte.

Ingen sorg kan sammenlignes.. jeres sorg er lige så stor for jer, som min sorg er for mig.. i har jo ikke prøvet noget værre..

Det værste som ville kunne overgå mig nu, er at et af mine levende børn skulle gå bort, jeg ville ikke kunne overleve det. Det er min største frygt her i livet.

Kh.Mette

Mette, sætningen "men man skal, man har jo intet valg" sad jeg også og tænkte på, inden jeg læste den i dit indlæg. Når folk spørger os hvordan vi kommer videre og håndterer Jeppes sygdom, er mir svar også oftest at vi netop ikke er blevet spurgt, vi har ikke noget valg!

Og tak for de vise ord: "Ingen sorg kan sammenlignes.. jeres sorg er lige så stor for jer, som min sorg er for mig.. i har jo ikke prøvet noget værre.." Håber det kan give mig lidt større forståelse overfor nogle venner, når de "beklager" sig til mig over deres barn nu har influenza igen (det er selvfølgelig ikke en sorg, men princippet i det er det samme).

Mvh. Nanna

der skulle stå 2003 og ikke 2004...

Mange tak for din rørende beretning Mette og for de ord, som du har sagt de hjælper mere end man aner.

Min mand og jeg har jo ærget os i et par dage over at vi var så hurtigt ude med at fortælle om graviditeten, for vi har virkelig fortalt det til mange.

Nu skal vi jo så fortælle alle de mennesker om hvad der er hændt, men jeg kan mærke at hver gang jeg fortæller det at vi har mistet det der skulle blive vores lille nye pode,altså at fostret døde pga en hjertefejl, hjælper mig virkelig meget.

Vi manglede "bare" at fortælle det i børnehaven for vores søn snakker meget om at der ikke er en lille baby i mors mave mere, og han skal jo have mulighed for at snakke om det med pædagogerne, og den mulighed er der ikke rigtig hvis pædagogerne ikke ved hvad der er sket.

Jeg snakkede så med en pædagog i dag og jeg begyndte selvfølgelig at græde, men hun var så sød og brugte enormt meget tid på at snakke med mig, ca en halv time tror jeg.

Jeg kan mærke at efter den snak har jeg fået det lidt bedre her til morgen.

Min mand og jeg har besluttet os for at så snart jeg er klar til det, dvs efter 1. mens, så arbejder vi på sagen igen med en lille ny.

KH Malene

jeg har tit tænkt på jer og jeres søns sygdom.. det er så forfærdeligt når små børn får alvorlige sygdomme... jeg er så glad for at høre at det går godt...

jeg kender godt det du skriver.. når man hører folks "små" beklagelser.. men det er jo som jeg skrev fordi de ikke har prøvet værre... de kan ikke sætte sig ind i hvor slemt livet faktisk kan være.. så selv en banal forkølelse kan give dem anledning til frygt.. eller beklagelse.. over hvor besværligt det nu er at barnet igen er sygt... og så er det man tænker ... ja de skulle bare prøve..

Mette

lige prøvet det...

Dog ikke en udskrabning; men en spontan abort.

Jeg var inde for at blive scannet for fosterrester, da jeg efter 14 dage stadig havde smerter, men fik at vide, at det var ægløsning og vi bare måtte komme hjem og "komme igang". Og der havde jeg ikke haft en rigtig mens igen...

Så fysisk skulle der ikke være noget problem; men det er jo så det, om du føler dig klar...

Jeg var igennem 4 spontane aborter for 5 år siden - uden at lægerne kunne finde fejl hos mig, min daværende kæreste eller fosteret...

Så efter de 4 aborter på 14 mdr sagde jeg stop. Der ville jeg ikke mere.

Min kæreste og jeg gik så efterfølgende fra hinanden og jeg fandt min nuværende kæreste. Vi tog så en vitaminkur, der hedder kanon-kuren, og havde ingen problemer med at få Jeppe. Så jeg har så haft denne her abort og nu vil vi starte på Kanon-kuren igen, for vi mener så, at den har gjort en forskel...

Men i hvert fald held og lykke til Jer..

Tanja

jeg fik en pige d 29 - 9 2005. hun døde efter 16 dage pga en kromosonfejl. da jeg var ved lægen 8 uger efter sagde hun at vi skule vente til næste mens. altså dec. Men er det ikke mest for at de kan regne en termin ud?

Jeg fik fortaget kejsersnit og har så hørt at der skal gå to år til man må føde igen, -normalt.

Ja, det hjælper at fortælle det til alle der gider høre på det. men det er et stort savn når man ikke kan holde sit lille barn i sine arme

xxx, det gør mig ondt at i mistede jeres lille pige...

da jeg mistede min første søn, han kom også ud ved ks.. skulle der bare gå 3 mdr inden jeg måtte blive gravid igen... jeg måtte gerne føde vaginalt.. dog skal de holde ekstra øje med en, fordi der er risiko for at livmoderen brister.. det er dog ikke alle hospitaler der er gode til det...

MEtte

Det gør mig ondt at høre at der er så mange der har mistet både fostre og nyfødte.

Der er godt nok flere der har oplevet at miste på den måde end man lige tror.

På sygehuset var der en af lægerne der sagde at hver 5. graviditet ender med at fostret dør. Det troede jeg ikke på, men det skulle være sandt.

Det lyder bare af så mange synes jeg.

Tanja: Mener du så at man kan gå i gang igen uden egentlig at have en egentlig mens først?

Mange andre mener jo at man skal vente til efter den 1. mens.

Jeg har dog ikke smerter, og har heller ikke haft det inden udskrabningen d. 31., jeg blødte kun og lidt 2 dage efter og det er det.

Vi går nok i gang igen med at hygge os om et par dage, så måske skal vi ikke være så bange for at "gøre det rigtigt", hvis i forstår hvad jeg mener?

Mit spørgsmål er egentligt, skal vi vente til efter 1. mens, eller kan vi godt går i gang inden?

KH Malene