Hvor er han bare dejlig og skøn.

Det er dejligt altid at læse hvor fantastisk glad du er for din søn

Kh. Mette

Jeg er sådan én der lurer herinde ind i mellem. Og nu må du ikke tage mig det her ilde op.

Men første gang jeg klikkede ind på en tråd med billeder af din søn, tænkte jeg Selius, hvor sæææært. Skal folk da absolut give deres børn så specielle navne...

Indtil jeg rullede ned og så Selius. Han ER jo bare en Selius! Sjældent har jeg på den måde prøvet, at et navn i den grad "gav mening" og passede som din søns!

Så og tak herfra for den øjenåbner...

Hvor er det dog nogle dejlige billeder Camilla Han virker godt nok til at være en dejlig lille dreng

Tak for jeres kommentare og rosende ord

Jeg elsker simpelhent den dreng så ufattelig meget. Jeg kan ikke få nok af ham!

Neyah: Jeg tager meget sjældent noget ilde op. Og vi er godt klar over at hans enestående navn kan skabe lidt forskellige reaktioner. Han har ikke fået dette navn bare fordi det skulle være specielt. Vi har tænkt meget over hvordan det er at vokse op med et anderledes navn. Både i forhold til mobning men også i forhold til relationer omkring uddannelse og job. Hvad vil folk mene når de ser sådan et navn?

Vi var også forberedt på at folk ville reagere lidt kraftigt. Enden med undren eller facination. Eller at folk hverken kan stave eller udtale det. Han dagpleje mor kalder han stadig Silius, og en anden skrev i en SMS, Celcius

Men vi er overbevist om at det på en eller anden måde altid i bund og grund er positivt at skille sig lidt ud. Det har jeg altid selv lært.

Men da lille Selius kom til verden trak jeg faktisk navnet helt! Han lignede slet ikke en Selius! Måske en Villads? Listen var lang. Han var mere trykket end normalt efter fødslen. Det gik ret stærkt til sidst nemlig. Han havde en blodspræning i øjet og var meget rød. Ja han var faktisk nok den grimmeste nyfødte jeg nogensinde havde set. Men alligevel den dejligste Men en Selius lignede han altså ikke.

Vi havde med vilje ikke på forhånd lagt os fast på et navn da vi jo ikke vidste på forhånd om han lignede sådan en. Men da han var nogle dage gammel og krøllede sig ud, ja så sagde både jordemoder som kom på besøg hjemme hos os og min mand at han lignede en Selius! Og ja, jeg kunne kun give dem ret! Så Selius kom han til at hedde. Og ingen kan forstille sig han skulle hedde noget andet. Heller ikke Farmor som ikke var vild med det.

Han er en evigt glad dreng. Selv når han er syg er han mild og nem. Jeg er sikker på det også er fordi vi er så gode forældre og er så rolige men faste i vores beslutninger, som gør at han bare er tryg uanset hvad der sker og hvor syg han er. Og det er ikke kun os som synes han er mild og nem. Det er noget alle siger. Selv farmor er vildt imponeret. Han er det nemmeste barn hun nogensinde har passet.

Han ligner godt nok en kær lille en!