Jeg havde også fortalt Nova at hun skulle til lægen noget tid før. Dagen før/eller på dagen, husker det ikke helt, fortalte jeg hende at hun skulle stikkes. Fortalte at det var noget man skulle, når man blev 4år, sådan at man ikke blev syg. Forberedte hende på at det gjorde lidt ondt, men hvis hun var dygtig, så var der en slikkepind bagefter.

Da lægen stikkede sagde hun slet ingenting og hun var så stolt bagefter Selvfølgelig fik hun sin slikkepind, imens vi ventede de 15min bagefter. Hun har ellers været nærmest umuligt at holde til de andre vaccinationer, så er sikker på at forberedelsen plus bestikkelse hjalp.

Jeg havde fortalt Emma om det forinden, at hun skulle op og stikkes i låret og at det (selvfølgelig) ville gøre lidt ondt, men at det også meget hurtigt var overstået.

Og snakket om at man kan få meget farlige sygdomme hvis man ikke får vaccinen.

Hun var super dygtig ved lægen, da han fandt nålen frem kiggede hun godt nok lidt, men så afledte vi lige opmærksomheden lidt ved at lede efter hendes Bambi-plaster i min taske (sådan et skal man jo have på ) og stik og av og nå var det det

Da det var vel overstået fik hun lov at vælge en lille ting i Brugsen

Jeg går meget ind for at barnet ved hvad der skal foregå og især at den voksne er enig i at tingene kan gøre ondt/være ubehagelige, men også at de skal overståes.

F.eks. har hun også været ved tandlægen og få lavet et lille hul (hun har meget dyne tyggeflader ) også her forberedte vi hende på at tandlægen kradser lidt i tanden og at det kan være ubehageligt og kan gøre lidt ondt.

Men at hvis man ikke får det gjort vil det blive meget værre - så derfor er det noget som bare skal overståes - en af de trælse ting i livet.

Og det kan hun godt forstå og hun var bare SÅ sej!

Her fik hun så også en lille gave efterfølgende, der er jo ingen grund til at normalisere/bagatellisere alting

Så var vi hos lægen, der fandt Astrid i super form, omend vægtmæssigt noget under kurven med sine 98 cm og 14,5 kg.

Jeg fortalte hende imorges, at lægebesøget også indebar "4 års stikket", og det havde vi lidt snak om hvorfor osv.

Da jeg hentede hende fra BH var hun bare helt med på det hele - og var det også gennem hele lægeundersøgelsen - bare jeg ville holde hende i hånden, når hun skulle stikkes . Hun bad selv lægen om at gå ud og hente vaccinen, så hun kunne få hendes 4 års stik.

Vi fandt hello kitty plaster og lille slikpose frem, men da lægen fandt sprøjten frem, gik Astrid helt i panik !

Lægen var meget sød, og vi blev enige om at det nok var bedst at give hende den i ballen, så hun ikke kunne se nålen.

Hun græd lidt, men var meget hurtig ok igen.

Bagefter fik hun selvfølgelig plaster på og slikposen, og da vi senere var i rema, fik hun en mælkesnitte (hendes første..).

Da synes hun stadig, det med stikket var fælt!! Men kunne godt forstå hvorfor det var nødvendigt, og jeg roste selvfølgelig hendes måde at være på undervejs.

Her til aften var hun så ved at fortælle lillebror på 2½ år, at 4 års stikket altså slet ikke var noget at være bange for og ikke gjorde ondt. Det var bare nålen, der så farlig ud.. Men at man fik slikpose og plaster!

Så - tror det var en ok oplevelse alligevel .

Tak for jeres indput - det var rart med lidt inspiration.