Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 FB: Graviditetskløe - igangsættelse.
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 09:49

FØDSELSBERETNING

 

Som jeg har beskrevet i en tidligere tråd, har jeg været ved at gå til af kløe her den sidste del af graviditeten grundet leverbetinget graviditetskløe. Først fandt man ikke mine tal så slemme, at der skulle gøres noget ved det. Jeg måtte bare holde ud. Men ved en senere blodprøve, var både levertal og galdesalte forhøjede. Det positive herved var, at nu kunne jeg komme i behandling for min kløe med et medikament, der hedder ursofalk. Tirsdag den 28. februar startede jeg op med behandlingen, og fredag den 2. marts skulle jeg så til blodprøvekontrol på sygehuset igen.

 

Da vi kom til fredag var min kløe desværre ikke blevet bedre. Jeg fik taget min blodprøve på sygehuset og besluttede mig derefter for at tage et smut op på fødegangen, for at snakke om igangsættelse. De var meget forstående, og vi blev enige om, at min kæreste og jeg skulle komme igen om eftermiddagen til igangsættelse.

 

Nu skulle der planlægges, for vores 1½ år gamle søn kunne jo ligesom ikke komme med på sygehuset. Mine skønne forældre var heldigvis hurtige til at stille sig til rådighed som barnepige og dyrepassere. Så de kom forbi med oppakning til en weekend på landet

 

Fredag eftermiddag fik jeg lagt et ballonkateder, der skulle udvide min livmoderhals, så jordmoderen dagen efter kunne komme op og prikke hul på fosterhinden. Jeg var på det tidspunkt ca. 1½ cm åben og jordmoderen kunne lige netop prikke vores lille datter på hovedet, men hun kunne ikke komme til hinden.

 

Det var ikke just en fornøjelse at få lagt sådan et kateder og slet ikke, da de begyndte at fylde ballonerne med væske, så udvidelsen kunne komme i gang.

 

I løbet af aftenen startede mine veer, og jeg var ret sikker på, at nu ville fødslen gå i gang. Men veerne stoppede desværre igen i løbet af natten.

 

Den 3. marts om morgenen, efter at have fået fjernet ballonerne ville jordmoderen lige køre en kurve. Men lillesøster var så aktiv derinde, at det var umuligt. Hun bare moslede rundt. Det viste sig desuden, at hun i løbet af natten havde besluttet sig for at lægge sig på tværs - den baryl...

 

Når babyen ligger på tværs, kan man jo selvfølgelig ikke føde normalt. Så overlægen kom ind og forklarede os situationen. De mente, vi skulle prøve med et vendingsforsøg. Efter tre mislykkede forsøg besluttede læge og jordmoder sig for, at nu var tiden inde til kejsersnit, hvilket vi naturligvis var helt indforståede med.

 

Lidt i tre blev jeg kørt af sted til operationsstuen. Der var flere, der arbejdede med mig på én gang. En narkoselæge, der stod bag mig og gjorde klar til rygmarvsbedøvelse, en sygeplejerske der lige skulle tjekke navn og cpr-nr igen. En jordmoder, der satte blodtryksmåler på og en overlæge, der lige skulle have mig til at forklare, hvad det var, der nu skulle til at ske, bare så vi nu var enige - hehe - lidt fjollet.

 

Inden rygmarvsbedøvelsen for alvor fik sin virkning blev jeg placeret på operationsbordet. Kort tid efter, fik jeg det virkeligt dårligt. Jeg blev svimmel, fik at vide jeg var helt bleg, fik kvalme og kastede op, fik store smerter, der trak ud i skuldrene.

 

Det næste, der skete, er lidt diffust for mig. Jeg mener de gav mig noget kvalmestillende og noget til at få mit blodtryk til at stige - jeg fik også noget nitroglycerin spray under tungen. Det varede ikke mange minutter før jeg fik det bedre igen, fik farve i kinderne og kunne smile og glæde mig til at skulle møde vores lille datter.

 

Det var svært for lægen, at få lillesøster ud af maven, da hun lå fuldstændigt på tværs. Hun ville jo helst ikke trække hende ud i en arm eller et ben. Til sidst fik hun dog fat og kl. 15.28 kom vores lille prinsesse endelig til verden.

 

Hun var noget slatten i det og måtte stimuleres til hendes første spæde vræl. Der blev også tilkaldt børnelæge, der lige måtte tjekke, om alt så ud, som det skulle. Der gik ikke mange minutter før lægen kunne konstatere, at hun var sund og rask.

 

Min kæreste gik med en sygeplejerske ud til lillesøster, mens jeg lå på operationsbordet og blevet lappet sammen igen. Mine øjne var våde af tårer, og jeg er sikker på, mit smil gik fra øre til øre, hver gang jeg hørte de små, spæde lyde fra det tilstødende lokale. Det var helt fantastisk, da min kæreste endelig kom ind med hende i armene. Hold op, hvor var hun lille. Havde helt glemt, hvor små nyfødte var.

 

Norah vejede 3590g og målte 53cm. Hun havde langt, helt sort hår og havde arvet kærestens lille hagekløft. En rigtig lille skovtrold, der allerede har stjålet vore hjerter.

 

 

 

 


Mange hilsner Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 13:05

Stort tillykke og hvor er hun dejlig .

 

Håber I begge har det godt ovenpå sådan en omgang.


Malene, Stutteri Nørreheden, avl af Welsh sec a


Fantastisk dressurbetonet rødt DV hingsteføl sælges. Se mere på præs.

 


www.staldnoerreheden.dk Forhandler af Muhldorfer foder mm

0
0
Svar på denne tråd
 
 laksdj
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 14:05

Mange tak. Vi har det alle super godt. Hun er helt fantastisk. Spiser godt, sover meget og græder sjældent :-)


Mange hilsner Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke!!!
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 16:55


Stort tillykke! Den første tid er bare så skøn:)

Jeg havde også glemt hvor små de var så da Kalle blev født var jeg så bange for han var for lille!! Han vejede 3800 så det forsikrede lægen mig for at det var han ikke;) fnis



MVH Laila

Sælges:

Holstenere: Vallak 2010, hingst 2011.

Pinto: Hingst 2011 Dagens føl med 9 i helhed!

Opstaldning ved Roskilde tilbydes

Se mere på www.staldlaurberg.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 æklajd
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 20:22

Hehe - Laila, den var god :-)

 

Jeg var også sikker på, at Norah var meget mindre end Arthur (vores første).

 

Arthur var 55cm lang og vejede 3560.

Norah var 53cm lang og vejede 3590.

 

Så de kan vel nærmest ikke være tættere på hinanden i størrelse ;-)


Mange hilsner Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider