Ja som overskriften lyder, så kommer de her hormoner nogengange virkelig bag på mig....

Jeg siger ikke jeg normalt er en kold skid, men nu synes jeg godt nok det her tager overhånd

Med posten kom i går sådan et gratis særnummer af Ude&Hjemme (ikke at det er noget jeg normalt køber)... Men jeg tog det med på arbejde, for tænkte at så havde jeg lidt at læse i i min pause.

Dét skulle jeg da aldrig have gjort, ej heller åbnet det..... Hvor herre til hest!!!

De første 3 artikler handler så om børn - og nej, ikke den lykkelige slags historier

Til jer der ikke lige har fået det med posten:

Artikel 1: De skræmte børn - omhandler et søskendepar fra Litauen der er endt på børnehjem efter en dramatisk oplevelse om vold i hjemmet.

Artikel 2: Det sidste farvel - omhandler en kvinde på 20 år, mor til 2 og enke.

Artikel 3: Bortført - omhandler en Canadisk familie, hvis 3 årige søn bliver bortført.

Jeg går i gang med at læse den første og jeg har da ikke læst mere end 5 linjer, før jeg sidder med tåre i øjnene og er lige ved at hulke helt vildt.....

Ja det er rigtig tragisk at nogle børn bliver udsat for så traumatiske ting, bliver fjernet fra hjemme og man får ondt i hjertet. Før jeg blev gravid læste jeg sådan en artikel og blev trist til mode, men jeg har da aldrig siddet og flæbet sådan, for jeg ved man ikke kan redde hele verden, selvom man gerne vil.

Og sådan fortsatte det bare. Skulle aldrig have gået igang med at læse det blad...

Nå, ville egentlig bare høre om i andre gravide sjæle også er gået hormon-amok?