Altså - I kender godt det der med, at barnet endelig er faldet i søvn, ik? Og så er der en eller anden klaphat, som spørger "Nå, sover han/hun?" Og enhver med bare en lille smule erfaring inden for børn ved jo for pokker, at det er det samme som at ruske barnet vågent! Ik'? Den er stensikker hver gang. Ungen vågner.

I dag havde jeg besøg af en veninde, og snakken falder så pudsigt nok på børn. (Ja ja, efter ankomsten af eget yngel har man jo intet andet at tale om).

På et tidspunkt drejer snakken sig så ind på børnenes sygdomme, og jeg fortæller, at min søn på knap 3 faktisk aldrig har prøvet at brække sig, og at det da egentlig er lidt pudsigt.

Sig mig, er jeg totalt idiot??? Hvad havde jeg lige præcist forestillet mig, at jeg ville få ud af det?? Ihh altså....