Ja nemlig - du er verdens ondeste mor der overser sine børn.

Bare for at berolige dig lidt, så er det faktisk meget normalt at de slår hovedet ind i noget når verden er dum...

I hans alder skal der intet til at vælte hele hans lille verden. Og jeg mener INTET... Det er virkelig de mindste og mærkligste ting de går helt i spåner over. Jeg tror at hans måde at reagere på kommer af at han - sprogligt, ikke er i stand til at udtrykke sine følelser endnu. Når der er noget der driller kan han ikke forstå hvorfor det ikke bare vil som han vil og når du så oven i købet måske er grunden til at han ikke må få det han gerne vil have, så bryder hele verden sammen. Men sådan er livet nu engang bare! Og det lærer han lige så stille hen af vejen.

Vi har lige haft en periode hvor Oskar har gjort nøjagtigt det samme. Hvis der var noget der er svært for ham slog han enten sig selv eller os. Vildt frustrerende for alle parter!!

Jeg tror ikke du kan gøre andet end det du gør. Hold fast på at der er nogle ting man ikke må og der ikke kan lade sig gøre og så trøst ham når det hele bliver for svært.

Her virker det rigtig godt hvis man ynker ham når det hele er trælst. Og jeg mener VIRKELIG YNKER... "Nååhh, det er også bare SÅ synd for dig at du ikke må få den store slagter kniv at lege med og hvor er mor bare rigtig meget dum fordi hun siger at du ikke må få den og hvor er livet bare hårdt og uretfærdigt når det nu er det du har allermest lyst til.... osv"

Det har altså bare en eller anden mærkelig effekt på dem. Især hvis de ikke vil trøstes og forsøger at komme væk...

Prøv at gøre det i nogle dage og se om det ikke hjælper!!

Jeg kunne have skrevet det indlæg om Felix - her har det stået på en del uger efterhånden men han gør det ikke hver dag.
Han slår primært hovedet ned i gulvet uanset om det er trægulv eller klinker! Han bruger også mig ind i mellem - så får man lige en skalle

Jeg synes det bliver værre når han er træt men der driller tingene jo også mere.

Ingen tips blot ...jeg står da vist samme sted...

Kh. Mette

Det er en fase - det er en fase ...

Mikkeline er også kommet dertil hvor hun enten banker hovedet i væggen/skabet eller smider sig på gulvet i raseri og knalder hovedet i gulvet ...

Om det har noget med opmærksomhed at gøre ved jeg ikke, men Mikkeline er enebarn med begge sine forældre - og hun gør det alligevel ... Så jeg tvivler på det er en måde at gøre opmærksom på at de føler sig overset ... ...

I dagplejen havde hun lige en periode hvor hun smed sig hysterisk på gulvet hvis hun så cyklen og ikke måtte komme op at sidde i den - men så blev hun ignoreret til hun var færdig hvor hun så blev rost til skyerne for at være glad igen - og nu er det overstået .. ..

endnu engangh ar du bare et helt normalt barn. Vores gør det osse - men næsten mere for sjov end pga raseri over den dumme verden

Jeg er glad for at høre, at Frederik ikke er den eneste, der kan finde på sådan noget Jeg får sgu så ondt af ham, når han er så ulykkelig, at det bedste han kan finde på, er at gøre noget, der gør ondt på ham selv, suk!

Og når selv forkælede enebørn med far og mors fulde opmærksomhed gør det samme, så er det nok ikke fordi, han mangler noget på den konto (tak Monica for den pointe )

Nå, men så går det vel over igen - på et tidspunkt

mvh. tina

Så har jeg måske en unormal datter - hun har aldrig gjort det...

til gengæld er Simon begyndt på det, i mild grad.

Vil ikke sige han banker hovedet ind i væggen/tingene, men han trykker det ind mod - altså mener han banker ikke = får buler. Men bare lidt et skub et par gange.

Emma brugte mere det med at smide sig på gulvet og SKRIGE og skabe sig - men hun har vist aldrig "slået sig selv".

Med Simon sker det også hvis han lige mister noget han legede med eller hvis der er noget som ikke vil som ham. F.eks. hvis han sidder på en ting som han gerne vil have men jo ikke kan få løftet op pga. popoen

Så bliver man hidsig... Med krokodilletårer og det hele - sjovt at se.

Men jeg trøster/hjælper/"forklarer" ham selvfølgelig

Dejlige guldklumper