.. synes jeg

Jeg synes, at begrebet førtidspension er super godt i visse tilfælde, da der er mennesker, der virkelig har brug for det..

Som socialrådgiverstuderende har jeg et indtryk af, at der er for få mennesker, som har brug for en førtidspension, der rent faktisk bliver visiteret til det. Derfor er jeg også af den holdning, at de folk, som rent faktisk ER førtidspensionister, skal have lov til at være det i fred.. For hvis de endelig er blevet visiteret til det, må den være "god nok"..

Selvfølgelig skal man som førtidspensionist ikke have lov til at arbejde, når man nu "ikke er i stand til det"..

Men når det er sagt, så er der MEGET stor forskel på at arbejde på trods af, at man er førtidspensionist og så på at passe sine egne børn..

Sikke en masse rod, jeg fik skrevet, men i bund og grund mener jeg, at man SELVFØLGELIG skal have lov at passe sine egne børn som førtidspensionist, hvis man er i stand til det og har lyst til det.. Det er DINE børn, og ingen skal tvinge dig til at få dem passet et andet sted, uanset din arbejdsevne..

:-)

Jeg har læst den tråd du refererer til, og du bliver jo egentlig bare spurgt hvad du fejler siden du er førtidspensionist?

Der var jo ingen anklage i det overhovedet, det skriver vedkommende også i sit indlæg...

Den der med hvad du kan tillade dig bliver slet ikke nævnt? Og at du ikke burde have børn?? Det står da vist for egen regning?

næh på pension- jeg er dog ik helt med på om det osse gælder førtids, må man da osse arbejde nogle timer faktisk... Igen jeg ved dog ik om det gælder førtids??

Juliebb: Nu ved jeg ik hvor el hva personligt. Men det kunne jo osse tænkes at være et sted du ik har set - altså et andet forum med et lignende indlæg, kunne det ik

Nu er tråden flere steder.. og ja det ene sted starter en med at spørge pænt (og jeg svare pænt).. men begge steder bliver der skrevet i grim tone (det ene dog noget værre end det andet).. men ved jo ikke hvilken og hvornår i debatten du har læst..

...men mange tror desværre at FP er en fest, at de syge er det fordi de er dovne, at de fleste nyder at være i den bås de er, fordi de slipper for at slæbe os "os andre", eller ligende fordomme.

Du har helt sikkert behov for din FP og jeg er stolt af at bo i et land hvor dette er muligt og stolt af at du som forældre har og priotere overskud til egne børn.

-noget nogle dygtige skattebetalere ikke formår.

Jeg er enig med jannej. Jeg er også ret splittet omkring det.

For jeg er ikke i tvivl om at du må være syg, siden du har fået den. Men jeg kan godt undre mig over, at du ville have energi til at passe barn hjemme hele dagen? Det har intet at gøre med om du/andre FP ikke burde få børn, men det undrer mig at man ville have overskud til at passe selv hele dagen, og ikke benytte sig af den aflastning en institution i så fald ville tilbyde.

Lige angående det at have råd til det: Modtager man ikke børnecheck når man er på FP?

der er nu osse ret meget forskel på at passe ET barn, frem for eks deltidsarbejde i en VS, når nu snakken jo går på om det erok at passe eget barn hjemme, frem for et deltidsjob.

De færreste FP kan andet end passe eget barn el mindre.

Der er ik så meget at være splittet omkring, for der er regler som skal følges.

Flexjob kræver du kan arbejde 20 timer pr uge el mere - kan du ik det er det førtidspension mere el mindre.

Så kanik se der er noget at komme efter.

Et barn er hva jeg ved af mindre end et deltidsjob i den forstand, at man ik skal fra hjemmet - at man har sit barn VED SIDEN af deltid/flex ellers

kan man passe sine børn på førtidspension, hvad skulle man dog gøre hvis man fik sit barn og et par år efter "gik i stykker" og fik førtidspension?

Skulle man så bortadoptere sine børn?

Så vidt jeg ved så har trådstarter også en mand der kan hjælpe til

Uanset hvad, førtidspensioneret eller ej, så skal man jo være i stand til at have en funktionel hverdag.

En førtidspension er sindsygt svær at få og det er ikke kun på grundlag af fysisk ødelæggelse at man kan få den.

Angående om man burde få børn når man er førtidspensioneret, tjaaaa, det er jo individuelt, hvis det "bare" er noget fysisk synes jeg ikke det er et problem, men hvis man virkelig er skingrende ustabil på første etage, så ved jeg ikke rigtigt om jeg synes det er en god ide.

Jeg er datter af en FP, så jeg ser jo tingene fra en anden vinkel.

Jeg har altid været enorm glad for at min mor gik hjemme, men samtidig har jeg også altid gået i dp, bh, og sfo. Jeg ville være rigtig ked af, hvis mine forældre valgte at beholde mig hjemme. Der ville da have været dage, hvor min mors energi niveau var så lavt, at hun ikke ville kunne give mig den stimulation, som jeg havde brug for. Så hellere nyde at jeg engang imellem fik nogle skønne fridage.

Personligt, så ville jeg mene at det var en rigtig dårlig idé at holde sit barn helt ude af pasningsordningerne, du har ikke mulighed for at aflevere barnet, hvis du en dag bare er helt og aldeles smadret, og dit barn får ikke den socialt omgang med andre børn, og kan risikere at få det rigtig svært ved f.eks. skolestart.

Mine forældre fik faktisk friplads til både min bror og jeg.

nu skal du ik tro at jeg ik er fortaler for DP, VS og BH- for det er jeg helt klart.

MEN der er osse nogle der sikkert har langt bedre mulighed for at "socialiserer" sine poder end jeg har. Jeg kender ingen der går hjemme med børn, og desuden kender jeg et fåtal MED børn, ingen legestue her omkring mm.

De muligheder er der andre der har bedre end jeg- MEN jeg sys nu godt man tildels kan ha sine børn hjemme, med de muligheder- når man altså har dem.

Jeg ville dog nok stadigvælge at ha pasning til hvis det var nødvendigt og så give fridage el lig.

En delplads er desværre ik til at få - den kosterj o mindre, men fåes de færreste steder.

har man vel også selv brug for lidt ro uden børn, barndommens gade er jo forsvundet så det er en selv der står for alt underholdningen.

Lang og indviklet debat, der egentlig indeholder en del flere spørgsmål - og holdninger tror jeg.

Jeg kan jo sidde med ved samme bord som dig, Signe, idet jeg også er FP'er som i kalder det. Jeg har bestemt også mødt mange fordomme i min graviditet og i min tid med Laura. Jeg er fx. engang blevet tiltalt for værende 'en kørestol' (Ikke et menneske eller en kvinde i kørestol, blot en kørestol) af en jordemoder i Slagelse og har i forbifarten på Holbæk sygehus hørt et par i hvide kitler snakke om hvorvidt man kunne tillade sig, at få børn hvis man sad i kørestol, så div. fordomme lever i bedste velgående.

Hvis man som argumenterer for, at man ikke må få børn som pensionist, hvordan tænker man så om kontanthjælpsmodtagere? Så må man vel heller ikke få børn på kontanthjælp idet man på kontanthjælp ikke kan forsøge sig selv og evt. børn. Hertil kan man jo så bemærke, at man bliver en "større" belastning for samfundet på kontanthjælp såfremt man bliver forældre, idet man så - så vidt jeg har forstået det,- stiger i div. ydelser hvis man får børn på kontanthjælp, hvilket man ikke gør på FP.

Derimod synes jeg måske, at spørgsmålet mere skulle lyde, om man burde have børn hvis man fravælger pasningsordninger pga. økonomi og ikke af andre personlige årsager. Der går man jo netop ikke ind og ser på barnets tarv og muligheder for socialisering i en evt. pasningsordning. (og nej, jeg kender ikke dine grunde eller dine valg, dette er udelukkende en generel betragtning)

Og her kan igen drages en parallel til de evigt kørende debatter om hvorvidt man kan 'tillade' sig at have hund/hest/ged/gås på kontanthjælp/SU whatever indkomst man har sig.

Uanset indkomst er det at få børn et personligt valg og det synes jeg man skal respektere, så længe børn ikke lider overlast af den grund og selvfølgelig skal der skrides ind i situationer hvor børn lider overlast, også -i mine øjne- længe inden vi ender i situationer som den vi så i TV dokumentaren "Er du mors lille dreng". Og så skal man også huske på, at det at være på FP ikke bødvendigvis betyder, at man ikke er i stand til at være forælder, uanset om ens FP er baseret på noget fysisk eller psykisk. - det ville jo ironisk nok også omvendt betyde, at blot fordi man måske ikke var, så var man udelukkende på den baggrund i stand til det, hvilket jeg ikke kan andet end at smile lidt trist over, for sådan er verden jo ikke.

Jeg ved ikke, hvor du har de andre debattråde kørende og hvordan de udvikler sig, men jeg mener da, at man uanset hvordan man kommer igennem dagen og vejen skal veje barnets tarv først - uanset om det så omhandler pasning eller socialisering/udvikling.

Da jeg fødte Laura valgte jeg, at skifte min manuelle kørestol ud med en el-kørestol, for at kunne bruge min energi på Laura og ikke på at være så mobil som muligt. Det gav mig så meget ekstra energi, at jeg klarede opgaven (ganske godt, hvis jeg selv skal sige det ). Men derfra og så til at have fysisk mulighed for, at kunne arbejde 8-16 eller det der ligner, er desværre rigtig langt.

Jeg har enormt svært ved at tro, at nogle der lever af FP gør det for bekvemmeligheds skyld og ikke fordi de er nødt til det. Tro mig, så høj er den indkomst slet ikke, at det på nogen måde er morsomt eller noget jeg kan anbefale - og da slet ikke hvis man har børn. De få sociale bedragere der alligevel gør det, sidestiller jeg med andre tåber i samfundet fx. dem som arbejder sort. Deres moral og etik er uden for alm. rækkevidde og dem får du alligevel ikke i tale på et offentligt forum som dette.

det lyder som om på nogen af jer at børn som går hjemme hos MOAR ingen social kontakt har med andre børn.

Jeg har aldrig gået i institutioner som barn.
Jeg legede på vejen og på legepladsen/kæmpehøjen med de børn der nu kom forbi.
Jeg gik til sport 4 gange om ugen.

NEJ - jeg mener ikke at institutioner er de bedste til at passe på vores børn. Det ER forældrene.
At vi nu bruger institutioner så meget er fordi at samfundets opbygning gør at der for de fleste er brug for 2 indtægter (selvvalgt - JA!!!) - men sådan er samfundet nu idag.

Jeg tager hatten af for dem der tager ansvar som forældre og ikke bare smider ungerne i institution for at fremme karriere eller for at kunne købe mere og tiere......

Jo da - jeg pev da tit som barn over jeg ikke kunne få de samme fede ting som mine kammerater fik af deres stressede konstant arbejdende forældre.

Husker især en dreng hvis far var hof-konditor. Jeg var tit hjemme hos ham og han havde alt elektronik og det nyeste legetøj. Men jeg så næsten aldrig forældrene - det var barnepiger der sørgede for børnene i det hus.

TS: Du skal bare lade det prelle af hvad andre siger og kommunen kan ikke stille krav til at dine børn SKAL i institution.
Hvis de prøver på det - så klag og/eller kontakt en advokat.

.

Jeg mener da, at man som fp og som alle mulige andre slags mennesker med forskellige slags indkomst har ret til at få børn, så længe man kan give dem en dejlig og tryg opvækst med alt hvad de har brug for af kærlighed, mad, tøj og ting og sager.

Jeg ved ikke, om kommunen burde blande sig i, hvordan man bruger sin tid eller hvordan de bruger deres penge. Det kunne evt tænkes, at de vil tjekke, om man egentlig er berettiget til fp, hvis man er i stand til at have børn omkring sig hele tiden. Altså, jeg ved ikke ret meget om fp, men har da hørt, at det kan tage evigheder at få. Om systemet bare er langsom, eller om der er en million milliard ting der skal tjekkes, det ved jeg af gode grunde heller ikke. Og hvis alt er tjekket 117 gange, så burde der vel ikke være tvivl om, at man er 100% berettiget til fp.

Folk med almindelig løn må gå hjemme med sine børn, så må andre vel også. Men jeg er, som flere andre i denne tråd, også lidt splittet, fordi jeg intet aner om fp, men tænker da også, at man vel får det, fordi man på en eller anden måde er syg, og så vil jeg også umiddelbart synes, at børn ville være et stort ansvar og tage meget energi.

Og så vil jeg også sige, at børn bestemt har brug for social samvær med andre børn, så i det hele taget er jeg lidt modstander af, at de ikke kommer i institution. Hvad enten deres forældre har topløn eller er på bistand. Det gør jo ingen forskel på børnenes behov, hvilken indtægt forældrene har.

JEg kender desværre et par stykker der er på FP, som sagtens kunne arbejde, men som daser rundt i stalden og ordner bokse, heste, lufter hunden, rider osv. Så mener jeg godt man kan arbejde.

Jeg står så tilgengæld også med min bedste veninde, der rent faktisk har rigtig meget brug for at komme på FP, men ikke kan komme det Men hun ville sagtens kunne klare at passe hendes barn, når den ikke var i inst.

Jeg er meget splittet i forhold til en situation som din Signe, for et eller andet sted, så skulle man måske have tænkt over det med børn inden man fandt ud af man evt ikke havde råd. Og så er jeg også lidt af den holdning at alle børn skal i inst eller have muligheden for at komme i legestue som det mindste, for at socialisere sig, kan du holde til det?

Nu ved jeg ikke hvad i bor i, men har man ikke råd, må man vel begrænse sig, købe noget mindre, billigere osv osv. Og det skriver jeg, fordi jeg ikke syntes kommunen skal "lastes" med en udgift bare fordi man ikke har råd selv.

Det lyder altsammen lidt hårdt og surt, men det er ikke ment sådan, jeg skriver det bare lidt sort/hvid, jeg syntes det var lidt svært at formulere på andre måde.

Men ud over det, så er jeg ret enig med Jannej - lige for en gangs skyld

Hej

Jeg er selv på fp. og jeg har været det i 5-6 år nu. Mine unger er gamle henholdsvis 17 og 15 år. Men mine børn har altid gået i instution, da jeg på ingen måde kunne passe bare et barn en hel dag af gangen.

Det kan godt være, at du synes at det er let at passe en baby, som feks ikke er særlig tung, men når barnet bliver 1,5 år, er det altså noget helt andet, det kræves af dig, både fysisk og mentalt.

Om du vil kunne holde til at passe et barn nu og senere, vil kun du selv vuderer, men hvis du skal ud af huset, bare en time hver dag, for at gå til diverse aktivitet, som babysvømning, legestue, bibliotek osv, så begynder det at tære på kræfterne.

Jeg vil klar anbefale dig, at få skrevet dit barn op til vuggestue med det samme. Jeg kender slet ikke til ventetiderne på instutionsområdet, men måske er der ventelister.

Du kan jo nøjes med, at bruge institutionspladsen feks fra kl 9.30 til kl 15.00 alt efter hvordan det nu passer med institutionen og med dit barns behov for selvskab med andre børn og voksne.

Og måske give barnet en "fridag" en gang imellem, når du har et stort overskud.

Samtidig skal du også huske på, at der i daginstituterne foregår et pædagogisk arbejde med børnene. Som at gøre dem skoleparate, som der bruges rigtig meget tid på det sidste år i børnehaven.

Et helt andet spørgsmål, som du stiller er: Skal fp have lov til at få børn ?

Ja, vil jeg svare, hvis de er i stand til at varetage barnets behov. Men hvornår er man så det ?

Jeg kender feks, en som er bundet til hendes kørestol i 24 timer i døgnet og hun har 18 timers personlig hjælp, når hende 8-9 årige barn er hos hende. Forældrene er skilt, og barnet har bopæl hos faderen, men har en fast weekendordning hos moderen.

Moderen er først blevet syg efter at hun har fået barnet.

Denne ordning er enorm dyr for samfundet, så er spørgsmålet, har vi i DK råd til dette ?

Jeg synes at hver enkel fp, bør veje for og imod, om de magter at få og opdrage et barn, uden at det ligger samfundet til, for stor last. Lige som alle andre borger i dette land bør gøre.

Har du lyst til at fortælle, hvorfor du får fp. ?

Uha jeg bliver da hidsig kedaf sur og gald over at læse noge svar i denne tråd !

jeg sidder selv på førtidspension jeg kom tilskade da jeg lige var blevet 24, blev fejl opereret har idag en stor prolaps i lend med 2 ødelagte led der,meget stærke smarter smat stærke nervesmarter, en udposning/prolaps i nakken 3 led med forandringer der, v arm sover

jeg har nedsat kræft i mine ben især venstre

derudover har jeg en tarmsydom som gør jeg i perioder er senge liggende den gør også at jeg har mange ledsmerter (som ledgigt) her hjælper medicin ikke !

jeg får meget morfin HVERDAG ! samt meget andet medicin

jeg har altid gerne vil ha børn, og da jeg kom tilskade belv det sat i bero, da jeg ville vide hvad fremtiden var ang job helbred osv

efter mange kiroger og lægers udtalelser og afprøvning blev der vurderet at jeg absolut ikke kan arbejde DESVÆRRE !

da jeg fik min pension valgte vi at få et barn, ja det var hårdt at være gravid, ja jeg måtte ta meget mediovin mens jeg var gravid

min kæreste tog barslen

Jeg rider for det er ifølge diverse kiroger og overlæger det eneste der kan hjælpe mig. kan jeg holde til det nej, det gør sååå ondt men jeg skal for det hjælper mig (på flere måder)

SELF. skal du ha lov at ha børnm, og SELF. skal du ha lov at ha hende hjemme, hvis du har overskud og kræfter til det

(det har jeg desværre ikke)

OG iøvrigt... har vi ikke startet mod hinanden ?

Handicappedes rettigheder er heldigvis beskyttet af FN konventionen, så hvorvidt vi som samfund har råd til også at give handicappede mulighed for at have børn - så længe børnene trives og deres tarv tilgodeses - behøver man ikke spekulere særlig meget på. Nu er det faktisk også 'småpenge' i et kommunalbudget, i forhold til hvad der ryger ud af penge til f.eks. kontanthjælpsmodtagere på et år, så hvis der skal skæres så meget ind til benet, så skal de vel heller ikke have ret til at få børn mere - eller dyr, for de koster jo også samfundet penge

Det at man sidder i kørestol og har hjælpere gør jo netop, at et menneske som måske ikke ville være i stand til, at varetage et barns fysiske behov bliver det. Det er det man kalder en kompenserende ydelse og hjælpeordninger er bestemt pengene værd for de mennesker som modtager hjælpen.

Jeg sidder selv i kørestol og har en 24t. hjælpeordning - og er fuldt ud i stand til at varetage et barns interesser og behov, på trods af min fysiske tilstand, netop takket være mine hjælpere.

Selvfølgelig skal man have samme rettigheder til børn på trods af at man modtager FP, så længe barnets tarv kommer i første række.

Nu kan det være meget svært at bedømme andres kunnen og evner med mindre man ser dem hele dagen hver dag.. Jeg støder også ind imellem på folk hvor det undre mig at de ikke kan arbejde, fordi de kan ride og/eller passer 3-4 heste.. men jeg vil ikke dømme andre for jeg kan jo ikke vide hvad de ofre for at kunne det..

Jeg har jo hele tiden haft hest, hvilket mange ikke kan forstå.. men jeg kan fx ikke muge ud og har måtte betale mig fra det.. kan heller ikke ride hver dag men 3 max 4 gange om ugen.. og måtte skifte min varmblod ud med en mere håndterbar fjordhest med blødere bevægelser..

Jeg ved ikke hvor pokker du får fra at vi ikke har råd til barn.. det har aldrig været planen at hun skulle i institution, det har intet med min sygdom eller penge at gøre.. men nu prøver nogle at fortælle mig at jeg som pensionist ikke må passe mit eget barn og jeg undre mig blot over hvis kommunen kan påtvinge folk den udgift da måske ikke alle har råd..

Og jeg skriver jo netop igen og igen at vi skal i legestue osv..

Vi bor til leje og kan altså fint betale.. kan ikke rigtig se hvad vores bolig har med hele sagen at gøre..

Hvis kommunene påtvinger folk noget som de ikke ønsker, ikke har behov for og måske ikke har råd til, så er det vel fair nok at kommunen betaler ?(og jeg snakker generelt ikke om mig personligt)..

Hanne: Nixen jeg skal ikke skrives op til dagpleje/vuggestue.. jeg kunne finde på at overveje børnehave, men jeg ville aldrig sende mine børn i dagpleje/vuggestue, heller ikke hvis jeg havde været sund og rask (og andre behøver ikke føle sig kritiseret eller ramte, jeg synes det er helt fint andre gør det).. som en skriver viser mange undersøgelser at børn op til 2 år har bedst af sine forældre, så kan simpelthen ikke se hvorfor jeg skulle sende mit barn i institution jeg ikke føler behov for..

Og for mig er 9.30-15 ikke at nøjes.. jeg synes det er rigtig rigtig mange timer for et lille barn at undvære sine forældre, især når forældrene faktisk er hjemme og kan tage sig af barnet..

Alle mennesker tænker sig vel om inden de får børn.. der er jo fx en grund til at jeg først har fået barn som 32 årig.. for man er nød til at sætte barnets behov først.. og det mener jeg jo så også jeg gør..

Pensionen er pga min fibromyalgi, ud over det har jeg slidgigt i begge knæ, nogle problemer med nakken og restless legs syndrome, det sidste er dog på mystisk vis forsvundet efter fødslen

og det gør mit liv en hel del lettere (men ændre altså ikke på FP da det ikke er pga det jeg har fået den)

Ibikus: Lyder bestemt ikke rart.. men jo dejligt at du trods alt har fået barn og kan ride

Så skal det være længe siden.. efterhånden rigtig længe siden jeg har startet stævner

Svarer lige resten når baby er puttet

hov nej, jeg bytter hvis rundt på dig og en fra Silkeborg

Jeg mener jo så ikke det at være forældre for sit barn kan sidestilles med et job.. jeg har ikke arbejdsevne nok til et flex job (og et deltidsjob med det antal timer jeg kan arbejde kan ingen leve af).. ud over det, hvis jeg skulle i arbejde fordi jeg kan tage mig af mit barn, så ville der jo opstå det problem at jeg slet slet ikke kunne tage mig af mit barn bagefter fordi jeg ville være helt smadret.. og det mener jeg ikke er mening og ikke er fair over for min datter..

Kilden: Tak

Bigwhopper: Som skrevet til Janne, hvis jeg skulle arbejde (selv om de timer jeg kan klare ikke er nok) så ville jeg så slet ikke kunne tage mig af min datter bagefter..

Jo man får børnecheck (det gør alle med børn) men den dækker jo ikke institution.. her hjemme sættes den til side til større udgifter til hende samt fødselsdagsfester, dåb og lignende..

Stute: Jo man må vist gerne tjene lidt ved siden af.. har dog ikke sat mig ind i det.. for kan ikke overskue et job..

Og ja netop, skal man ud i deltid/flex så skal man jo stadig have energien til barn/børn når man kommer hjem og det ville jeg ikke have, slet ikke.. da jeg gik i arbejdsprøvning havde jeg slet slet ikke energi til hesten..

Her er der heldigvis en del børn i området + mange tilbud man kan deltage i.. bor man hvor der ingen muligheder er (eller de er umulige at komme til) så ville jeg nok også vælge institution..

Golda showers: Netop er jo heldig at have min mand hjemme mere end de fleste og har netop derfor mulighed for aflastning

Camilla: Jeg gik så også hjemme med min mor (hun var så ikke syg) og hun gjorde endda ikke så meget ud af at stimulere mig.. men jeg mener nu ikke jeg har manglet noget eller manglet sociale færdigheder..

Man kan sagtens socialisere sine børn på anden måde end institution..

Annette: Nu kender jeg dig jo og ved du var en fantastisk mor selv om du er syg og som du selv skriver så er det vigtigste jo blot at barnets tarv kommer i første række (så kan man jo diskutere og være uenig om hvad det dækker)..

Som skrevet til en anden, så ville mine børn ikke komme i vuggestue om jeg var rask eller ej.. var jeg nød til at arbejde, jamen så havde hun jo nok været nød til at komme i børnehave, men så var hun kun kommet i de dage/timer hvor ingen af os var hjemme.. så det er ikke pengene der afgør det, jeg kan bare se mange bedre ting at bruge de penge på..

Raum: Sådan voksede jeg også op og var glad og tilfreds, derfor jeg ønsker det samme for mine børn

Piratos: Man bliver tjekket igen og igen og igen, både arbejdsmæssigt og af alverdens læger, man bliver mistænkt og mistænkt og skal kæmpe og kæmpe og ja ind imellem er de så oven i rigtig langsomme og firkantede pension er ikke noget man sådan bare lige får..

Ibikus: Ja det er langt væk

Det du skrev til stute overraskede mig egentlig lidt - du har ikke sat dig ind i, hvor meget du må arbejde ved siden af? Var det ikke en ide? Du kan ikke overskue et lille job på et par timer om ugen, men du kan godt overskue hest og barn? Det lyder lidt som om at du ikke kan overskue et job (altså vi snakker ikke fuldtids eller deltids, men mindre) fordi så har du ikke energi til hesten.. Undskyld, men så tænker jeg altså bare at dine prioriteringer er lidt magelige.

SKAM DIG DOG ! ej, nu skal jeg nok holde en pæn tone ...

Måske hesten for hende er hendes teapi, hendes fir rum, hvordan vil du selv ha det hvis du havde konstant ondt, slæbte dig på job, for at komme hjem ha endnu mere ondt, og ikke kunne noget som heslt ? hverken holde til familien husholdning, madlavning indkøb, venner osv ... hvordan vil du ha det hvis det eneste du skulle i dit liv var at arbejde for så fx resten af tiden at skulle ligge i en seng med voldsomme smerter ? stop dog !! når man ikke har prøvet hvad det vil sige at ha såååå ondt, eller være så udmattet af den ene eller andet grund, så har man ikke ret til at udtale sig sådan ! JEG VED JEG SKRIVER NAGATIVT, det er fordi jeg bliver så ufattelig sur over kommentar som din !

Ibikus: Ro på. Det jeg snakker om er, hvis man fx må arbejde 2 timer om ugen, hvorfor man ikke kan det. Hvis man reelt ikke KAN, fair nok. Jeg undrede mig bare over at TS slet ikke havde sat sig ind i det og undersøgt muligheden.

Jeg er i øvrigt også glad for jeg ikke rider hvor du kommer, med det temperament og manglende plads til andres meninger

Hvorfor skulle jeg gå ud og tage et job som en anden rask person uden arbejde kunne varetage ? der er mangel på jobs, firmaerne kan vælge og vrage.. hvor ville du finde nogle der vil ansætte en syg person (som derfor let vil være ustabil og have mange sygedage) til de 5-6 timer om ugen jeg max ville kunne klare ?? derfor har jeg ikke undersøgt præcis hvor grænsen går, da det ikke er relevant for mig..

Og hvis du så på min signatur så ville du nok opdage at jeg har sat min elskede hest til salg, netop fordi der ikke er energi til både børn og hest og jeg derfor har måtte vælge at sælge min hest, der ellers som Ibikus skriver er min terapi og nærmest den eneste motion jeg kan holde til.. den er det der har holdt mig igang under min sygdom.. men jeg har valgt at ofre den for at kunne få børn.. så at jeg ikke arbejder for at have tid til den, ja det gider jeg godt nok ikke have skudt i skoen..

Ibikus: Tak

Signe: Jeg snakkede kun ud fra at du tidligere skrev at du så ikke ville have energi til din hest. Så lagde ikke lige mærke til at den var til salg.

Men fint, nu fik jeg svar på mit spørgsmål God bedring.

og skulle jeg arbejde et par timer om ugen ville det samtidigt betyde at jeg var nød til at have en institutions plads (for manden arbejder skiftende så ikke sikkert han altid var hjemme) og det ville være spild og synd for min datter at have en institutions plads for at bruge den et par timer om ugen.. og en mega minus "forretning" (forkert ord, men ved ikke lige hvad jeg ellers skal bruge) må da indrømme jeg ikke har lyst til at bruge en stor del af min sparsomme energi på at arbejde et par timer hvis det samtidigt koster mig penge (institution dyrere end hvad jeg ville tjene)

Vil lige rette i det Stute skriver, at det kræves at man kan arbejde mindst 20 timer for at få flexjob, det er ikke korrekt.

Jeg har selv flexjob, 18 timer om ugen fordelt på 4 dage.

Har arbejdet sammen med en på flex som kun var der 12 timer om ugen.

Ja grænsen (her i hvert fald) er 12 timer.. men det er så 12 timer på 100%.. skal man så have fx 1 time ekstra pause om ugen så skal man kunne arbejde 13 timer.. og arbejder man 10% langsommere så skal man arbejde 10% længere tid..

Nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men i mine 18 timer er medregnet pauser. Om jeg er dobbelt så længe om arbejdet betyder intet i forhold til min arbejdstid.

Du kan som FP godt få et job med løntilskud, ligesom flexjob en stilling, der der oprettet på særlige vilkår. Men du kan ikke få flexjob uden FP gøres hvilende.

Der er en pjecen på, www.clh.dk der kan forklarer alt om FP og job.

Det Centrale Handicapråd har også en pjece som omhandler flexjob, som er god at have, hvis man står til at skulle have flexjob.

Nu lyder det jo til at du har være en del igennem og har fået din FP, så nyd det overskud du har nu, man ved aldrig om/hvornår ens tilstand forværres.

Jeg ved bare hvad vi blev oplyst da jeg var i arbejdsprøvning, at man skulle have mindst 12 timers 100% arbejdstid.. når du har 18 timer så er mindst 12 af dem nok også reel (altså 100%) arbejdstid..

Jeg kunne være der 2-2,5 timer om dagen, men da jeg samtidigt var nød til at holde mange pauser + i de fleste af jobbene arbejdede meget langsomt og jeg sov 3-4 timer når jeg kom hjem før jeg kunne fungere nogenlunde igen så havde jeg ikke nok reel arbejdsevne..

Og ja jeg er taknemmelig så længe jeg har energien til mine børn, lige som jeg har været taknemmelig for at have kræfterne til at ride et par gange om ugen

Nej 100% kommer jeg aldrig op på. Men de ved jo også hvad jeg kan og må i forhold til mit job, alt er skrevet ned i min ansættelse kontrakt.

En gang om året bliver jeg vuderet om der skal laves noget om, mht timer, arbejdsopgaver osv.

Kan fortælle at jeg har mistet 50% af min erhversevne.

Tror du misforstår hvad jeg mener skriver ikke du arbejder 100 % eller har 100% arbejdsevne.. vi blev oplyst at man skal have 12 timers reel tid.. altså når du så har 18 timer så må du have op til 6 "spild" timer.. dvs du må bruge op til 6 timer på ekstra pauser og på at arbejde langsommere eller få ekstra hjælp, da du reelt kun behøver arbejde 12 timer for at få flex job.. håber det gav mening.. men kan man kun arbejde de 12 timer der er min, så må man ifølge min kommune ikke have ekstra pauser eller bruge mere tid end andre i samme job..

He he jo misforstod nok lidt det du skrev.

Men jeg kan stadig komme ned på 12 timer uden det påvirker mine pauser osv. Lidt sjovt så forskelligt kommunerne tolker regler om flexjob.

Det jeg skrev om mine 50%, var bare ment som en lille oplysning om mig og grunden til jeg har flexjob.

der står i mine papirer at jeg ik kan komme i fleks på baggrund af det der foreligger fra REVA medm indre min arbejdsevne styrkes til 20 timer pr uge da man IKKE kan få fleks med mindre man kan arbejde 20 timer ugentligt! Og det samme har min sagsbehandler for to uger siden sat og sagt til mig mundligt.

Det selvsamme fik min mor at vide da hun skulle i fleks.

så enten er reglerne ik ens for kommunerne, el osse så må de søreme da ha lavet vældig fejl så sent som for to uger siden i mine papirer!!

El osse skal man bar være heldig og der kan laves noget særaftale på området. Jeg ved det ikke. Men jeg ved hva mine papirer siger.

Jeg modtager ikke pension og kender ikke din situation omkring hvorfor du får førtidpension.

Men der kan vel være mange årsager, om det er fysisk eller psykisk.

Jeg ved ikke hvor grænserne går for at få FP, men nogen er vel mere "invalide" end andre.

(Hvad er egentlig forskellen på FP og INVALIDEpension ?)

Men jeg syntes det lyder vildt hvis kommunen ligefrem mener du burde kunne passe et job fordi du kan passe dit barn.

Det lyder som om du har et multihandicappet barn der kræver fuld hjælp til alt og special-pleje siden de kan sammenligne det med at passe et job.

Nu kender jeg heller ikke dit hestehold, men mener også kun det er SUNDT at have en hest at stå op til og være noget for udover dit barn.

Findes der ikke sådan nogle foreninger for pensionister hvor du kan henvende dig og få noget juridisk hjælp i forhold til hvad kommunen tilbyder dig ??

Det er jo ikke altid kommunerne handler helt efter loven, det kender jeg da tilfælde på.

Bortset fra det, så kender jeg et tilfælde hvor en dame fik (invalide eller førtids ?) pension pga et piskesmæld.

Hun blev senere gravid og fik et barn hun fint passede selv.

Hun trappede ud af smertestillende piller mens hun var gravid.

Det tager hun vist ikke ret meget af mere.

Hun har, hold nu fast:

ISLÆNDERSTUTTER, ca 25 heste, hundekennel + katteri (under slavelignende forhold, som serøse avlere kaler "fabrik").

DET ER BARE IKKE I ORDEN, at hun kan få pension og drive erhverv med så mange heste og dyr ved siden af.

MEN jeg har selv været vidne til forsikringssvindel hun også har lavet, så pensionen er nok også en af hendes trick..

Er sikker på der er noget der hedder skånejob og noget der hedder flexjob, det er 2 forskellige ting og måske det hedder skåne, når det er under 12 timer??

Jeg er meget splittet mht at være fp og passe sit eget barn. Hvis man er rask nok til at passe sit eget barn i hjemmet, mener jeg også man ville være rask nok til at arbejde, måske ikke på fuld tid, men deltid.

Jeg hænger mig lidt i Ts'kommentar "hvor ville du finde nogle der vil ansætte en syg person (som derfor let vil være ustabil og have mange sygedage)".

Hvis man er så ustabil og og forventer mange sygedage, kan man da heller ikke tage vare på sit eget barn, der bliver passet hjemme. Det er da omsorgssvigt?? "Lille Ida, du må klare dig selv i dag, mor har ondt...". Og der er altså stor forsskel på et barn under 1 år og en på 3 år.

Min søn går i klasse med en søn af en fp-mor og hun kan/kunne altså ikke magte at passe hendes børn på fuld tid, så de er i instition, og det har jeg fuld forståelse og respekt for.

Men jeg kender også nogle fp'ere, hvor jeg tænker, hvad f... har gjort at de er blevet tilkendt fp.

- Komtesse

Forøvrigt, hvad de frivillige mennesker som arbejder for humanitære formål ?? Det er jo det sådanne foreninger lever af.

Mener de kan slet ikke fungere med lønnede medarbejdere, men de bruger frivillige/ulønnede som typisk er pensionister.

Jeg kommer meget i nogle genbrugsbutikker, der tror jeg faktisk ALLE er på pension af en slags.

De er jo så også overbemandet i forhold til alm butikker, da der skal være plads til folk pludselig ikke magter arbejdet.

De mennesker jeg møder der, de har lige netop godt af at have noget at stå op til og være noget for de timer om ugen de kommer der.

Hvis ikke de havde det job, så tror jeg mange af dems situation blev forværret...

Vil helt klar sige, de må ha lavet fejl hvis de siger du mindst skal kunne arbejde 20 timer.

Har siddet og læst pjecen, men der står ingen steder at man min skal kunne arbejde 20 timer.

Syntes du skal få fat i pjecen om fleksjob. Den fås hos: Det centrale Handicapråd på tlf. 33111044.

Det er nok noget vagt at sige man ikke kan arbejde få timer, fordi man så ikke har overskud til barn og hest( hvor hesten er nødvendig fordi den giver en livsglæde- etc)

"almindelige" mennesker uden alt for mange fysiske skavanker har da også problemer med at have overskud til deres børn og heste / osv efter en lang hård arbejdsdag. Tænk hvis de også skulle bryde sammen og sige nej til arbejde fordi de så ikke havde tid/overskud til børn og fritids interesser. ?

Min personlige holdning er nok også at kan man passe hus barn hest etc så kunne man også have arbejdet ISTEDET for, og bidraget til vores fælles samfund, istedet for nu bare at være "bruger" af samfundet. MEN heldigvis er samfundet skruet sådan sammen at der er nogle folk der tager valget at blive BRUGERE istedet for YDERE, og de får så lov

Af samme årsdag arbejder vi tilsammen over 100 timer om ugen her i husstanden. Plus vores børn PLUS vores fritidsinteresser. Dette er incl fibermylalgi, diskucprolabs, knæskade og div. små skavanker..

Det er nok også et spørgsmål om VILJE og ens smertetærskel... ( er jeg bange for)

;)

Vagt? Det synes jeg godt nok er noget af en hård påstand. Jeg synes da det er super flot, at i formår, at arbejde på trods af de diagnoser. Hatten af for det! Men at kalde andre for vage fordi de ikke er i stand til det, synes jeg er lige på kanten til groft.

Når man skal indstilles og vurderes til FP bliver der lagt vægt på, om man ville kunne fungere 100% i alle aspekter af livet - også i forhold til hvor meget af ens fysiske/psykiske energi det ville tage, at arbejde kontra det at leve. At I i jeres hjem vælger at arbejde så meget som i gør, er jeres valg. Det er en mulighed i har haft, og valgt at udnytte.

Såfremt man ikke kan bestride et arbejde på en måde, så man blot har et minimum af energi til at 'leve for' når arbejdsdagen er ovre, kan man være så 'heldig' at ens sagsbehandler ser og respekterer dette, hvilket man kan se på div. FP afgørelser, at de rent faktisk også skal.

Jeg synes det er enormt farligt, at begynde at gisne om folks vilje og valg i forhold til FP. Og ja, det hænger vel sammen med, at man - når man sidder på en FP - ikke kan lade være med at tænke, om alle kigger så nedladende på en og nærmest beskylder en for ikke at være berettiget til ens FP selvom man ved, at man er et.

Tro mig, der er ikke noget i verden jeg hellere ville end at have et normalt smertefrit og sygdomsfrit liv med masser af arbejde og heste.

der er vist ikke noget der hedder invalide pension mere, det hedder "bare" førtidspension..

Heldigvis er det ikke kommunen der siger noget (men har så heller ikke drøftet det med dem) men i en tråd på andre forum omkring at mange ikke "kan/vil" acceptere at man vælger selv at passe sine børn, der blev jeg så pludseligt haglet ned med at det måtte jeg slet ikke som pensionist, hvilket undrede mig..

Det lyder så vildt hende du fortæller om.. kender ikke hende og hendes sag så vil ikke dømme, men lyder vildt at have så meget energi hvis man er syg, for det må da kræve en hel del..

Komtessen: Du har ret til din mening, men at beskylde mig for at omsorgssvigte mit barn, det går langt over min grænse sådanne beskyldninger gider jeg simpelthen ikke høre på.. der er jo netop stor forskel på et job og ens barn.. i andre der er sunde og raske tager jer vel for pokker da af jeres børn selv om i er syge.. så at et job ville give mange sygedage er ikke = at jeg ville svigte mit barn..

Og det du skriver med børn der får at vide at mor ikke lige har energien, det er netop grunden til at jeg ikke skal have noget job de få timer man må, for så ville jeg netop ikke have energien bagefter..

Synes sku det er en lidt trist indstilling at hvis man er syg så må man ikke have nogle glæder eller noget overskud, man skal knokle hver sekundt energi ud for ellers er man bare en nasser

Staldshamrock: Du læser jo så åbenbart slet ikke hvad der er skrevet men konkludere bare.. for jeg har netop ikke energi til barn og hest, derfor hesten er til salg.. der er kun energi til den ene af dem.. men nå nej det må man jo ikke have som syg, der skal man ligge død på sofaen og ikke have livsglæde

Fint i åbenbart kan knokle selv om i har en masse sygdomme, hatten af for det.. men fordi i vil fortsætte med at smadre jeres kroppe kan du ikke forlange at andre skal gøre det.. jeg vil gerne være sammen med mine børn, så ville aldrig have en 50 timers arbejdsuge selv om jeg var rask.. igen jeres valg, men lad være med at forlange det af andre.. og jeg vil gerne holde til at se mit barn vokse op og kunne fungere rimeligt og ikke skulle være dopet helt væk på piller og slet intet kunne om få år..

Det er fint at ville klare sig selv.. jeg ville lige som Annette da mega gerne være rask og kunne arbejde og selv vælge hvor lidt eller meget jeg ville tjene.. men kommunen har altså vurderet at det er jeg ikke rask nok til og ja selv om det er upopulært så tager jeg da glad imod at ikke at behøve ødelægge min krop yderligere og beholde den livskvalitet jeg har nu og glæde mig over at jeg heldigvis stadig kunne nå at få børn.. for mens jeg kæmpede med arbejde var det ikke en mulighed..

StaldShamrock:

Du er godt nok dirkete dum at høre på ! så det vil sige at hvis du er så uheldig at få ødelagt fx din ryg og ¨så kommer pension bliver dine børn fjernet, dine heste aflivet, du må ikke ha venner eller familie på besøg, (da det jo vil sige du har overskud!

jeg har i gennemsnit haft 47 timer pr ugen inden jeg kom tilsadke, jeg fik afvide at dirvere kiroger efter min skade at jeg ¨på ingen måde må belaste min ryg

jeg syns virkelige du skulle samme dig VIRKELIG skamme dig !

iøvrigt til dig der også er glad for ikke at ride samme ¨sted som mig, kan jeg fortælle dig at jeg ikke er hidsig, KUN npr folk træder på mig eller på andre der sidder på pension i så ung en alder med så mange smerter, og skal høre på sådan en gang @!#$ fra mennesker som dig´! Ja undskyld du har ingen ret til at udtale dig som du har gjort

Jeg har ret til at ha børn, jeg har ret til at ha hest, jeg har ret til at nyde mivet så godt jeg kan med mit helbred, jeg har ret til min førtidspension, og ja alt det er der en lov om

JEG HAR RET TIL LIVSVÆRDI

Jeg melder mig ud af tråden nu,og det syns jeg virkelig også andre burde om ikke andet så for at være fri for at høre på visse menneskers forkvaklet syn på visse ting !

Ibikus: Så når TS spørger om vores mening til alt det her, så må vi kun deltage i debatten hvis vi er enige med dig?? Hvad er det for en holdning til en "debat"..?

Jeg synes lidt at der er emner herinde på HN der er hellige, og disse tråde skal helst udvikle sig til rygklapper-tråde, ellers kan man bare fise af! Helt ærligt, hvordan ville de politiske diskussioner der også foregår herinde ikke se ud, hvis man KUN måtte deltage hvis man stemte på et bestemt parti/blok??

TS SPØRGER hvad vi synes, og lægger op til debat om emnet. Men der er åbenbart dømt censur!

Helt rigtigt, men der er stadig greænse for hvad man kan tillade, fx at smide ord ud som omsorgssvigt osv...

og når man skriver noget der støder hele den gruppe der faktisk er på pension,

fordi man bliver grov og ingen forståelse har,

så skal man heller holde mund !

..... hvorfor f.eks. Komtesse skal høvles sådan ned for sine meninger ??

Hun har da ret i, at det KAN blive omsorgssvigt, hvis man virkelig ikke magter at tilgodese sit barns behov, det kan da ske i en glidende og måske umærkelig proces, som man måske opdager alt for sent. Mon ikke det bliver barnet/børnene, der bliver taberne ??

Jeg mener generelt og ikke direkte møntet på Signe.

Om en sygdom hedder et eller fint latinsk, eller det handler om omsorgssvigt p.g.a. misbrug af en art, det tror jeg kan have samme effekt på et barn. Det kan ende med et barn, der ikke føler sig set og hørt, ikke får tilstrækkelig omsorg og som måske ender med at blive omsorgsgiver for den forælder, der ikke magter opgaven.

At have en syg forælder kan også påføre barnet bekymringer og generel utryghed, som barnet ikke aldersmæssigt kan rumme.

Det tager altså temmelig meget af et barns ret til en nogenlunde ubekymret opvækst, vil jeg hilse og sige.

Jeg ved det, for jeg har selv oplevet det.

Ud fra det nogle skriver herinde, kan jeg konkludere : at det er ikke iorden at bruge sin sparsomme energi på sit barn, det skal bruges på arbejde.

Så det er iorden at sende sit barn i daginstitution for at gå på arbejde, og komme hjem med absolut ingen energi/overskud til sit barn.

Hvad har størst risiko for omsorgssvigt ?

ja, du har hvis forstået folks mening i denne tråd

ibikus- har du snydt dig til noget, eller har du noget i klemme?

Siden du farer sådan op

Nu må I da vist falde ned. Dette er en debat og folk har forskellige holdninger. Heldigvis for det.

Jeg har da stadig mine egne holdninger, og føler mig endnu mere sikker i min sag, når folk som dig hidser sig op som et barn, fordi de føler sig trådt på. Folk der går i forsvarsposition er jo oftest dem der er usikre/ ved de ikke har rent mel i posen

Så hvis du ellers er sikker i dine egne holdninger, så er det da en hel forkert atityde du lægger for dagen her. Du skader kun dig selv ( og dit omdømme)

Men det er heldigvis helt op til dig.

Du og andre behøver jo ikke OPFINDE ting i vores indlæg som vi faktisk ikke skriver!.

Jeg kan nok ikke forstå hvordan folk kan tro de har RET til livsglæde, som alle andre så skal betale til. ALle dem der så betaler til det, de skal så selv have mindre livsglæde, for at nogle få kan få RET til livsglæde?

Livsglæde er vel individuelt? Bør vi ikke alle have RET til det?

Hvorfor er det så at nogen skal ha ret til fuld livsglæde uden at yde noget selv?

Det forstår jeg nemlig ikke lige

I min verden så er LIVSGLÆDE noget man SELV skal SØRGE for

Der er ingen der siger man ikke må have en anden mening.. men der er grænser for hvad man kan tillade sig at beskylde folk for (snyd og bedrag, omsorgssvigt og lignende).. og har man en mening som andre finder uforståelig eller stødende må man jo også forvente at folk tager diskutionen op..

Lisbeth: Nu skriver komtessen jo ikke som dig at man skal være obs på at man kan klare det, da det i værste fald kan blive omsorgssvigt hvis man ikke kan.. hun skriver direkte at ud fra det jeg skriver er det omsorgssvigt, der er i min verden rigtig stor forskel..

Det du skriver støder mig ikke, det er en general tænke og en mulighed ikke en konklusion af at sådan er det..

Nu har jeg jo så heldigvis en mand, så selv om jeg evt ikke selv kunne se der var ved at komme et problem, så er jeg nu ret sikker på at så kunne han i hvert fald men kan sagtens se faren ved en enlig mor eller far der er syg ..

Cooper: Ja nogle mener åbenbart at folk skal nedbrydes totalt før de har ret til fx pension.. og ja som du skriver.. skulle jeg fx ud og arbejde, så ville jeg netop ikke have energien og måtte sandsynligvis ofte afvise barnet.. men nogle mener åbenbart dette er ok bare man arbejder har da oplevet (og nej siger ikke at sådan er folk der arbejde, de fleste er jo super forældre om de arbejder eller ej) mennesker der vælger at knokle løs for at have råd til luksus og rejser.. hvor børnene er 10 timer i institution og når de så kommer hjem skal de være stille fordi forældrene er trætte.. de har reelt kun samvær med forældrene i weekender og ferie .. og her skal forældrene jo så slappe af og orker dem heller ikke altid.. det mener jeg da er der der er størst chanse for omsorgssvigt.. heldigvis også kun få der er sådan.. men jo også kun et fåtal der er syge der ikke kan tage sig af deres børn..

Det kunne også tænkes, at nogle på FP rent faktisk har svært ved selv at acceptere, at de ikke er i stand til, at arbejde på lige vilkår som andre og derfor i forvejen har det rigtig svært med beslutningen/situationen?

I forvejen er det enormt svært at acceptere, at der er 'alm' ting man ikke er i stand til, når man er i en situation, hvor man er nødt til at leve af FP. Når man så oveni ikke er i stand til, at forsørge sig selv eller sin familie - eller bidrage til samfundet økonomisk, er det endnu sværere at acceptere ens situation.

Når omgivelserne (Læs: Mennesker som dig) så oveni hatten i den grad angriber en og fratager en sit selvværd med nedladende holdninger og kommentarer, så føler man sig pludselig slet ikke som et værdigt menneske.

Jeg håber inderligt, at det ikke var dit formål med dit indlæg, på trods af, at det godt nok er blevet resultatet af det.

Og her taler jeg generelt, ikke på mine vegne. Mine tæer kommer du ikke til at kunne træde på, i den vinkel du pt. står i

Bør egentlig ikke skrive noget, da jeg er usmagelig og snæversynet og en masse klamme smilyer, men jeg prøver lige alligevel.

Hvis man har energi til at passe sig eget barn, dvs være på fra barnet vågner til det skal i seng, så har man vel egentlig været "på arbejde" hele dagen.

Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hovede at man ikke har kræfter til at passe ens barn, hvis man har været på arbejde i fx. 3 timer, men man har masser af energi til at passe et barn med krudt i røven i 8 timer/alle dets vågne timer.

Jeg vil da mene at er man så syg at man skal have fp, bliver man nødt til at hvile en stor del af dagen, for at have overskud, de timer hvor man så har barnet. Og jeg mener heller ikke at en der har fået fp fordi en ryg er smadret, kan passe sit barn selv hele tiden, for mine børn har jeg da skullet løfte en masse gange i løbet af en dag. Men det er bare sådan det ser ud inde i mit hovede, og åbenbart ikke inde i andres hoveder.

Min er erfaring er at jeg er mere udmattet efter en hel dag sammen med mine børn end når jeg er på arbejde, dermed ikke sagt at jeg ikke vil være sammen med mine børn, for det elsker jeg.

Jeg kan relatere til min søns klassekammerat, hvis mor er fp'er. Hendes børn er ude at blive passet, da hun har brug for hvilen midt på dagen. Da deres yngste i vinter havde en periode hvor hun fik div. infektioner og moderen blev nødt til at have hende hjemme, endte det med at hun blev indlagt pga overbelastning og hendes hjerte og kredsløb var ved at stå af.

Men jeg tager hatten af for at du har valgt at sætte din hest til salg. Jeg er også kommet af med min, da jeg måtte erkende at der ikke var tid og overskud til både mand, børn, job og hest.

- Komtesse

Du skader kun dig selv ( og dit omdømme) hvor er du grim at høre på ...

og at jeg ikke har ren mel i posen øhhh det kan jeg love dig for jeg har, MEN den dag du måske selv sidder i det her smerte helvede, med sådan en tilværelse som mange på førtidspension gør, så kan du nok bedre forstå hvorfor jeg bliver så sur som jeg gør, men du ved ikke bedre for hvor skulle du vide det fra du har ikke prøvet det ! INGEN og jeg gentager INGEN kan sætte sig ind i hvordan det er, man kan ha en ide om det, men man kan på ingen måde vide hvordan det er

Men man kan jo vende den og spørge om dem der vælger at arbejde 100 timer om ugen, har ret til at ha børn... muligvis der ligge lidt omsørgssvigt der... barefordi forældrene vægter penge højre ind samvær med børnene...

Ja jeg blir sur, Ja jeg blir gal på folk som dig, har du ret til at "se skævt til mig " og mene jeg ikke har rent mel i posen ? og hvad er det event. der gør du mener du har det ?

Ja, for mit vedkommende ville mine børn have oplevet omsorgssvigt, hvis jeg selv skulle have passet dem i 24 timer i døgnet, og jeg ikke havde haft dem i institituen, i en lille del af dagen.

Samtidig ville jeg ikke have været i stand til at, have deltaget i diverse legestuer osv. for at kunne have socialiseret dem i den grad som er i vores samfunds intresse i dagens danmark.

Jeg synes at institituerne gør et stort pædagogisk arbejde, og jeg har altid været glad for at mine børn kunne være der. Og mine børn har altid været glad for at være der.

Jeg har også selv gået i min mors (var hjemmearbejdende) hjemme, til jeg nåede skolealderen, ja, sfo. fandes ikke den gang da jeg var barn.
Men tiderne har altså ændre sig meget siden dengang. Både de krav der stilles til vores unger i skolerne og senere hen i livet i gymnasiet osv. Og det er de færreste danske børn, som ikke går institution i dag.

Hvorfor spørg du, når du er ligeglade med vores/mine erfarringer vedrørende børn, fp og institituner.

Det er da heldigt/godt for dig og din familie, at du kan passe dit barn i 24 timer i døgnet og stadigvæk leve med dine smerter. Og det siger jeg ikke fordi at jeg selv er bitter.

Men har du sat dig ind i hvilke udvikling dit barn skal i gennem, både fysisk og psykisk ? Kan du som smertepartient opfylde disse ting hos dit barn ? Også når barnet er feks 2 år ?

hvor må det være trist med sådan en livsanskuelse og så negativer tanker om andre mennesker

I min verden har alle mennesker uanset om de er raske eller syge ret til livsglæde.. forstår slet ikke at du seriøst kan mene at mennesker der er syge ikke har ret til livsglæde i dine øjne burde vi vist bare ligge os til at dø så vi ikke var til besvær

Hvad der er livsglæde er forskelligt.. så længe folk får/gør det der bringer dem livsglæde ved at prioritere, så kan jeg ikke forstå det kan gå nogle på.. om jeg prioritere aldrig at bruge penge på mig selv og bo billigt så vi har råd til hest, jamen det er vel mit valg.. om jeg vælger at spinke og spare for at få råd til en rejse fordi det varme tøre klima gør at jeg har langt mindre ondt, det er vel mit valg ? og om jeg vælger at bruge den smule energi og kræfter jeg har på at være sammen med mine børn mens jeg kan, det er vel også mit valg ?? jeg modtager jo ikke ekstra penge eller andet for at få disse livsglæde "ting", jeg prioritere den smule jeg har så der er mulighed.. men man skal så åbenbart fratages det man er berettiget til fordi man formår at prioritere

Komtessen: I min verden er der stor forskel.. lige nu hvor baby er lille, der sover hun jo flere lure om dagen hvor jeg kan hvile.. når hun bliver større sover hun i langt tid stadig 1 middagslur.. og når hun ikke længere gør det, så vil hun til nød kunne underholde sig selv (under opsyn) i ½-1 time hvis jeg lige må hvile kroppen.. det tror jeg ikke på skader hvis man er der resten af tiden.. har lige passet min niece på 14 måneder.. hun legede flere perioder på ½-1 time med sig selv på eget initiativ..

Ud over det er manden hjemme mindst halvdelen af dagene og der kan han jo underholde og lege hvis jeg har brug for en pause..

Og i yderste nød situation hvis jeg en dag skulle være helt død og manden på arbejde, jamen så har vi trods alt familie som kan aflaste et par timer..

Et job er jo meget firkantet, med hensyn til mødetid osv hvilket kan være meget hårdt når man er syg.. og som sagt (selv om nogle jo nok ikke mener man må tænke sådan) men vi har ikke så mange penge, skulle jeg arbejde den smule man må så ville det koste mig penge.. og sorry, men jeg har ikke lyst til at bruge min sparsomme energi på at arbejde frem for mit barn og ydermere betale for det..

Jamen det er jo også kun godt hvis man selv ved man ikke kan at gøre som der skal til for at det fungere både for en selv og børnene.. det ser jeg intet galt i.. kun positivt

Jeg spørger ikke om folk mener jeg skal passe mine børn hjemme.. det har jeg hørt folks mening om igen og igen og igen til mine øre næsten bløder og jeg er fuldt afklaret omkring mit valg .. jeg spørger blot til om det virkelig kan passe (som nogle prøver at fortælle mig) at man som pensionist ikke må passe sit eget barn og kommunen kan påtvinge en del udgift .. og så folk generelle holdning til emnet..

Jeg tror nu grunden til at de fleste danske børn er i institution intet har med at der stilles andre krav til børnene eller lignende.. det er simpelthen en nødvendighed idag, for rigtig mange er 2 indkomster nødvendigt for at opretholde den ønskede levestandart (eller i det hele taget klare sig).. og mange mødre idag ønsker jo karriere og kan derfor ikke rive flere år ud til at gå hjemme.. og det er jo folks valg (eller nødvendighed).. derfor er børnene nød til at blive passet..

Og selvfølgelig har jeg sat mig ind i børns udvikling og behov.. jeg er generelt typen der sætter mig grundigt (nogle gange lidt for grundigt) ind i ting før jeg kaster mig ud i dem.. og da jeg har gjort mig mange overvejelser om jeg kunne klare at få børn har jeg logisk nok sat mig ind i det.. da jeg ikke ville børn jeg ikke kunne tage mig af ..

Og som sagt intet er skrevet i sten.. føler jeg på et tidspunkt det bliver får hårdt eller jeg mangler mulighed for at aktivere og stimulere mine børn, så vil jeg selvfølgelig sørge for at de bliver det af anden vej, fx institution..

Jo, der stilles helt andre krav til vores børn, nu om dage end der gjorde i 80`da jeg gik i skole. For det første er skole klasserne i folkeskolerne dobbelt så store, som de var i min skole. For det andet lærer børne fremmedsprog to år tidliger end da jeg gik i skole. Der er meget mere fokus på videruddannelse end da jeg gik i skole. Den gang kunne man endnu få job som ufaglært, disse job vil forsvinde indefor de næste 15 år.

Der er et øget pres på eleverne for at få de højeste karekter, så de kan komme vidre i uddannelsessystemet.

Genneralt synes jeg at det faglige nivaue er meget højere i folkeskolerne nu end dengang i 80`erne, og det synes jeg også det er i gymnasiet (HHX).

Jeg synes at det er flot at du har forberedt dig på barnets udvikling. Jeg havde også læst en del om det, men man kan altså godt blive slemt overrasket alligevel .

Og jeg synes at det er flot at du erkender, at du kan blive nød til at skaffe en institutionsplads, hvis du en dag ikke kan holde til det.

Du er så også godt stillet, kan jeg forstå, at du har en far til barnet, som ikke arbejder ret meget. Og familiemedlemmer som kan hjælpe dig.

Så pøj pøj med det.

Må indrømme jeg ikke rigtig ser sammenhængen mellem børnehave og så gode karektere i skolen samt videre uddannelse ?

Da jeg gik i skole fik vi engelsk i 4 klasse og tysk i 6.. er det ikke det samme nu ? sjovt nok kunne jeg meget tysk som barn (da jeg boede på lolland og så tysk børne tv) men lærte det aldrig rigtig i skolen.. engelsk derimod var mit yndlingsfag på trods af at mine forældre var gamle da de fik mig og aldrig har haft engelsk og slet ikke snakker sproget..

Jeg gik selv hjemme og har altid haft super nemt ved skolen.. faktisk nogle gange næsten for let (kedede mig) dog har jeg aldrig fået andet end en kort faglig uddannelse pga mit helbred..men jeg blev i hvert fald ikke dum af at gå hjemme..

Jeg siger dog ikke at der ikke er flere krav, blot at jeg ikke tror det er grunden til at de fleste børn er i institution..

Og ja man kan sagtens blive overrasket, både den ene og anden vej.. fx havde mange sagt til mig bare vent til du selv får børn, det er hårdt, de første måneder er et helvede.. jeg venter så stadig på det havde jo forventet at det for mig ville blive endnu hårdere end gennemsnittet, men synes faktisk bare det er skønt (selv om jeg da er træt osv).. men ok har et nemt barn

Min mand arbejder fuld tid.. bare med lange vagter.. så nogle dage er jeg ret alene om det (men ok mange steder kommer far jo også kun lige hjem og spiser og så puttes ungerne).. til gengæld har han dobbelt op på fridage.. og det fungere godt her

Hej igen

Jeg havde selv engelsk fra 5 klasse og tysk fra 7 klasse. I dag hedder det engelsk fra 3. klasse.

Så jo kravene er skærpet.

Jeg har ingen steder skrevet at man bliver dummere af at gå hjemme. Intilligens kan jo måles på flere forskellige måder, feks som Howart Gardner har gjort.

Man udvikler jo forskellige kompentanser, alt efter hvem man begår sig sammen med. Hvis man er af ufaglærte forældre, og bor i Rudersdal kommune, vil der være meget stor sansynlighed for at, man som ung får en vidergåendeuddannelse. Netop fordi at ens kammerater i skolen, har forældre som er højtuddannet, eller bedre uddannet end ens egne forældre. Dette har lige været oppe i medierne (igen):

Jeg kommer desværre også selv fra udkants Danmark, og der er ikke lige så mange mennersker, der er uddannet som der er i feks Københavnsområdet. Dette er fakta.

Og dette er også årsagen til at jeg ikke vil flytte tilbage til Møn, som jeg kommer fra.

Mine børn skal have de bedste forudsætninger for at få en så høj uddannelse som muligt.

Ikke for at trampe rundt i det men, jeg kan huske at du havde et tråd oppe, da du endnu var gravid, som omhandlede din hest, dit kommende barn og hvordan du planlage alt dette med hvordan din mand skulle passe barnet, når du skulle ride. Men det har du måske glemt nu ?

Ja, pludselig kan tingene ændre sig, og det er lige meget om det er en hest eller et barn man har ansvaret for. Det er det som gør livet så forskelligt fra tid til anden.

Jamen igen.. hvad har alderen børn for fremmedsprog i skolen med DP/vuggestue/BH at gøre ? jeg forstår stadig ikke hvad det er du prøver at sige med det ?

Det lyder jo som om du mener at mine børn pga de højere krav i skolen nu end for 30 år siden ikke vil kunne klare sig hvis de passes hjemme..

Har måske nok amme hjerne.. men nej jeg kan altså godt huske mine egne indlæg men ved ikke helt hvad du vil med det ?? jeg har valgt at jeg hellere vil bruge hele min energi på min datter frem for at hun skal dele med hesten.. ens prioriteringer ændre sig når man bliver mor.. vil hellere være familie når manden er hjemme frem for at tage i stalden.. det gør mig vel ikke til en dårlig mor..

Og da vi nu planlægger barn nr 2 (hvilket vi ikke gjorde den gang) så ved jeg nu at det har lange udsigter med at have tiden til hesten og derfor det bedste for den at sælge den..

Ja, jeg mener at børn (generalt)som bliver passet hjemme, vil få langt svagere ved at tilpasse sig de krav, som vil blive stillet til dem også senere hen i livet.,i diverse institutioner og i folkeskolen.

Du skriver selv, at du havde "forventet at det ville blive hårdere at få børn/barn". Du havde en klar forventning om at du sagtens ville kunne ride, selvom du lige var blevet mor. Andre sagde, bare vent, du vil ikke få tid osv. Nu har du så måtte erkende at det ikke kunne hænge sammen for dig, som nybagt mor og med hest flere dage om ugen. Ja, virkeligheden er meget tit anderledes end drømmene. Og det er jo det du nu har måtte erkende mht din hest.

Og det er netop essen i det, som jeg prøver at fortælle dig. Det kan godt være at du sagtens kan passe et barn på 3-4 måneder, som kun sover og spiser. Men om 3 måneder kræver barnet meget mere stimulation fra din side, og det bliver ved i de næste par år.

Jeg synes at det er ok at du har en holdning, til at du ikke vil have din pige i vuggestue fra 6 mrd alderen og måske først når hun skal i børnehave, vil du slippe hende.

Men tingene kan ændre sig, ligesom dit syn på din ridning og barnet.

Og jeg tager da virkelig hatten af for dig, hvis du allerede planlægger barn nummer to. Det er fandeme noget som hiver tænder ud, at have to blebørn. Jeg taler af erfaring, og der er to år og tre uger mellem mine børn. Så er man virkelig på fra tidlig morgen til sen aften. Det vil jeg våge at påstår, er hårde end et 37 timers job. For i princippet skal man stå til rådighed 24 timer i døgnet de første par år.

kan du passe dit barn pa en fp, ingen vil tvinge dig til at sende dit barn i pasning..

og til dem som taler mindre pant om fp, sa behover man altsa ikke vare 100 procent uarbejdsdygtig for at fa en fp, nogle er sa darlige at de ikke kan passe et job, men den arbejdsdygtigheds procent de har tilbage.. kan blive brugt i eget hjem.. dvs. holde hus, passe born mm..

sa lad vare med at tro at alle snyder sig til en pension..

alle har ret til livskvalitet, syg eller rask.. men der er altid nogle der har travlt med at dunke andre oven i hovedet.. med at det ikke skal vare pa deres regning mm.. men tank nu lige over det lidt.. der er sku mange ting der ikke skal vare pa andres regning sa.. men nu er samfundet nu engang skruet sadan sammen, at de starke hjalper de mindre starke.. og hvad er der lige galt i det.. hvor er naste karligheden..

her hvor jeg bor hjalper man hinanden, dem som har lidt eller meget giver til dem som intet eller kun lidt har.. det kunne man godt lare noget af i dk.. eller nogle kunne godt lare af det..

lad vare med at kun se sin egen nasetip.. der er andre i denne verden ogsa..

man skal altsa ikke vare doden nar for at fa pension.. men self. ja det er blevet meget svart at fa, men stadig man kan godt have arbejdsevne tilbage.. men som sa bliver vurderet til at kan kunne bruges i eget hjem..

Kunne skam godt have redet kort tid efter fødslen.. hvis ikke lige jeg havde fået smadret mit haleben under fødslen og jeg derfor slet ikke kunne sidde de første 8 uger..

Jeg kunne også sagtens ride nu hvis jeg valgte at prioritere det.. jeg har bare valgt at jeg hellere vil prioritere min tid 100% på børn nu.. Vel ikke helt ulogisk at ens prioriteter ændre sig når man får børn..

Men jeg skriver jo netop også igen og igen, at det jo ikke er sikkert det holder til de skal i skole.. jeg kan ikke sige om jeg får brug for den aflastning en BH kan give hvis jeg står med en 3 + en 4 årig.. men fordi det måske bliver sådan betyder det vel ikke at så kan jeg lige så godt bare opgive nu og bruge institution med det samme, når det nu ikke er vores ønske..

Jeg kender så flere ud over mig selv der er blevet passet hjemme og ingen af dem har haft svært ved at tilpasse sig.. heller ikke dem der er yngre end mig og derfor åbenbart har været udsat for større krav..

Hej

Jeg skriver ikke noget om at du skal opgive noget som helst. Jeg ser bare helt anderledes på tingene end du gør.

Jeg har været tiden igennem med små børn, og den kommer absolut ikke igen for mit vedkommende. Jeg føler at jeg er ved at være i mål, mht mine børn.

Mine unger er jo næsten flyvefærdige nu, og det er min og mine ungers erfarring/oplevelser jeg skriver ud fra.

Du er et helt andet sted i dit og dit barns liv lige nu. Du skal først til at begynde et familieliv.

Du skriver udfra dine idiologer, jeg skriver udfra mine erfaringer.

Mine erfaringer med spædbørn ændre sig ikke, men dine idiologier, vil du sikker fra tid til anden, skulle tage op til nye overvejelser, ligesom du måtte med din hest og din ridning.

Det er en helt naturlig udvikling i et menneskes liv, det har jeg jo også gjort. Det gør alle mennesker.

Du ved med dig selv nu, at du ikke vil sende dit barn i institution: Men din stiuation kan se anderledes ud om nogle få måneder, hvis du bliver gravid i første forsøg.

Jeg havde da heller ikke forestillet mig, at jeg skulle ende i en kørestol med bækkenløsning lige efter mit første barns fødsel. Men det måtte jeg accepterer, og ændre mit liv efter.

Jeg havde da ikke regnet med, at jeg nogen sinde skulle forlade min arbejdsplads, uden det var frivilligt, for at læse vidre. Men det var jeg nød til da jeg efter 1.5 års barsel og sygdom blev fyret.

Set i bagspejlet, var det ikke rationelt for min familie at få barn nummer to, især ikke så kort tid efter, med en så voldsom bækkenløsning som jeg havde, og med fornyet risiko for at havne endnu mere invalid, end første gang.

Udfra forskellige psykologiske retninger, bør der også være mere end 2 år mellem barn nummer 1 og barn nummer 2.

Der er 2 år og 3 uger, mellem dem.

Men jeg syntes dengang, at det ville være en katastrofe af få en abort. Derfor er mit andet barns eksistens, udvalgt med omhu . Men det er nok det største sats jeg har gjort, og det var ofte benhård at komme i gennem sådan en dag med to små børn. Det vil jeg aldrig nogen side udsætte mig selv for igen, og det kommer jeg heldigvis heller ikke til !

Jeg troede også dengang, at jeg bare kunne klare det hele, men jeg vil da gerne erkende så mange år efter, at det kunne jeg sgu ikke altid.

Vi vil altid komme i forskellige situationer, som kan ændre vores liv radikalt, og det må vi jo bare indrømme, accepterer og få det bedste ud af.

jeg prøver i hvert fald ik at være efter dig - heller ik med det jeg siger nu (hvilket kan ses fra mine tidligere indlæg i tråden).

MEN

Jeg må give Hanne SÅ meget ret i at det virker nemt nu - og derfor kan man sagtens få lyst til nr to meget hurtigt.

det havde jeg osse... Jeg er bare meget glad for jeg ikke gjorde det, med alt der har været og er med min søn- for ik at tale om (det er ik aktuelt for dig, men det er der så andre ting der er) hvor jeg så er kommet i arbejdsprøvning igen.

Arbejdsprøvningen i sig selv erj o udmattende på flere måder - men samtidigt så giver det osse komplikationer i hht min søn, da de mener jeg ik kan el skal fokuerer på min søn % og dermed sige "fu*ck arbejdet" så snart der ern oget med min søn der kræver mig (møder, tjek ups mm hos de forskellige steder).

disse ting er drænene - jeg er heller ik fit for fight som du. Jeg er ik lige så dårlig heller. Men min søn i sig selv på knapt to år, kan nogle dage næsten køre mig i bund! Han var osse nem den første tid ellers - udover de ting der nu ser ud som småproblematikker mens han var helt lille.

Det jeg vil sige til dig er - at fordi det virker som et nemt barn nu, skal du IKKE forvente det forbliver sådan. De KOMMER bare til at kræve mere. Ikke bare et barn som mit med nogle problematikker mm. Generalt set...

Derfor så ha allerede nu pasning i tankerne FORDI det tager tid at få pasning når man får brug for det. Det får man jo ik med det samme man beder om pladsen...

Det er også fint at høre folks erfaringer.. men de er jo sjovt nok meget forskellige.. familier er forskellige og børn er forskellige.. fordi dit liv var sådan og sådan med små børn og dine børn var sådan og sådan, så er det ikke ensbetydende med at det er sådan for mig eller mine børn er på samme måde..

Det er ikke ment som at dine erfaringer ikke tæller .. men jeg er jo nød til at gøre mig mine egne erfaringer og se hvordan mit liv er.. og jeg ændre selvfølgelig ikke mine ønsker og ideologier fordi et par mennesker på et internet forum siger at deres erfaringer siger dem at de ikke kunne det jeg ønsker og derfor kan jeg heller ikke..

Jeg har snakket med mange andre som har gjort det jeg ønsker og som er glade og tilfredse og siger de tog det rette valg..

Så man kan lytte til andres erfaring men ikke ligge sit liv efter det..

Og jeg skriver jo igen og igen og igen at jeg er åben for at tingene kan ændre sig og så må jeg jo ændre på tingene, men jeg vil altså ikke tage sorgerne på forskud.. men virker bare som om det helt overses og at jeg holder på at gøre sådan uanset hvad..

Forresten så skriver du at det jo er let nu så længe baby kun sover og spiser.. men sådan fungerede det kun her den første måned.. allerede nu sover hun ikke ret meget om dagen.. 2 max 3 lure og oftes kun 30-60 min og så nogle dage en lang lur på 2-3 timer.. men ellers er hun vågen og på fra hun står op til ved 21 tiden om aftenen.. fx idag vågnede hun kl 10 og hun er stadig vågen (lige nu hygger hun sig så lige 10 min med sit legetøj her ved siden af mig fordi sundhedsplejersken har sagt at hun skal ned på gulvet og lege) og har "krævet" underholdning i hele den tid.. sandsynligvis går der en times tid endnu før hun tager en kort lur..

Stute: Jo selvfølgelig er der ingen garenti for at hun fortsætter med at være nem og der er ingen garanti for at den næste er nem.. lige som der ikke er garanti for at jeg kan klare at passe børnene fuldtids indtil skolealderen.. men men jeg planlægger ikke mit liv ud fra hvad der kan ske (planlagde jo heller ikke mit liv ud fra at jeg risikerede at blive syg og ikke kunne arbejde).. jeg mener bare når jeg nu ønsker børnene tæt på hinanden og jeg ønsker at passe dem selv, jamen så gør jeg selvfølgelig det når det kan lade sig gøre og ændre ikke mine ønsker fordi andre ikke synes det er det rette..

Jeg har en alder hvor jeg ikke synes det er det rette at vente flere år på nr 2 (og alderen kan påvirke både babys helbred og om det kan lade sig gøre) samt jeg jo altid kan risikere at mit helbred bliver værre og jeg så ikke kan klare at få nr 2 (ikke at jeg regner med det netop fordi jeg ikke er tvunget til at slide mig selv mere)..

Har selvfølgeligt overvejet pasningsmulighederne.. men vil ikke gå og betale for en plads jeg ikke ønsker, det er spild af rigtig mange penge..

Ihh kommer let til at lyde bedre vidende det er ikke min mening.. jeg ved jo bare hvad jeg selv ønsker i og af mit liv og ønsker blot at folk acceptere mine valg frem for hele tiden at ville pådutte mig deres på baggrund af deres liv..

Jeg må altså også give Hanne ret.

Inden jeg fik Karla, havde jeg en plan om, at jeg da sagtens kunne ride 2 heste og passe min datter, men jeg blev klogere. Har nu endelig ,fået solgt min 5 års hoppe, og så beholder jeg den gamle på, 17, for den tager ikke skade af, at stå nogle dage uden at blive redet. Man ændre syn på tingene..

Jeg har også altid haft et nemt barn, men et nemt barn er ikke det samme som et barn der sidder stille i flere timer og leger med sig selv. Karla skulle tidligt i dp, da jeg havde valgt at tage de resterende 14 ugers forældreorlov på nedsat tid. Og gud, hvor var jeg dog glad for mit valg. Hun kom afsted som knap 9 måneders.

Jeg synes at det blev rigtig hårdt, at skulle stimulere hende hele dagen til sidst, der skulle hele tiden ske noget, og pludselig var det ikke nok bare med mad, ren r*v og søvn.

Jeg havde Karla hjemme i 3 uger i træk i sommerferien, og må da indrømme, at jeg GLÆDEDE mig til at aflevere hende i dp igen. Børn giver bare andre børn en større stimulans end vi som forældre kan give dem..

Men, igen, vi er alle forskellige, og måske kan det fungere for dig, det må tiden vise. Der er bare en kæmpe forskel på hendes alder nu, og så om et halvt år.

At få børn er en personlig beslutning! Længere er den ikke!

Hvad så med de mange mennersker som bliver syge eller komme ud for en ulykke og mister deres arbejdsevne og ender på FP? Skal de så bortadoptere deres børn?

Når man arbejdsprøves ser man på om man kan fungere i dagligdagen UDEN for arbejdstid. For det er IKKE meningen at man skal arbejde også ligge i koma resten af tiden. Hvis ens arbejdsevne siger at man kan arbejde 10 timer så er det udfra om man også har livskvalitet uden for arbejdstid. Livskvalitet har alle ret til. Vi lever i et samfund hvor vi har disse muligheder for at få FP og fleksjob fordi det er en hjælp til syge mennesker så de kan have et godt liv. Levede vi et andet land, måtte man tigge eller arbejde trods dårligt helbred. Men sådan er det altså ikke i denne del af verden. Vi har pensionsalder, og (lidt endnu) efterløn for at mennesker har mulighed for at opret holde livskvalitet når de bliver nedslidte og gamle, og vi har FP og fleksjob så mennsker som i en ung alder er blevet for syge til at arbejde kan have livskvalitet. Det er fantastisk, at vi har det sådan!
Hvad der er livskvalitet for den enkelte er jo vidt forskelligt. For de fleste af os er det at have børn livskvalitet og det er noget som gør vores liv meningsfyldt og lettere at holde ud at leve (Pånær når ungerne er besværlige selvfølgelig, men der er sorger og glæder ved alt i livet)

Så at du vælger at få børn er din sag! Hvis kommunen er bekymret for dine evner som mor så må de jo opstarte en paragraf 50 undersøgelse.

Resten skal bare lukke numsen og passe sig selv! Længere er den ikke! Slut færdig! Og du skal overhovedet ikke bekymre dig om hvad ændre tænker om din beslutning om at få børn! Hvis du mener du har overskud så er det DIN sag!
Hvis du får brug for aflastning så må du jo sende dit barn i instution som alle andre forældre, eller hvis du har familie eller andre som kan hjælpe. Betragt det sådan, din sygdom er dit job.

Desuden er det, det værste vås jeg nogensinde har hørt når folk antyder at nogle mennesker på FP snyder og bedrager! Man er skåret ind til benet på pension og er man gift bliver der napper 30kr pr 100kr ens ægtefælle tjener.

Man vælger ikke FP fordi det er behageligt og nemt. For helt ærligt? Hvem gider at have så lidt penge at man ikke har råd til at købe ret meget? Min svigermor er på FP og har virkelig ikke ret mange penge. Hun lever enormt spartansk og har ikke råd til de store gaver eller at gå ud og spise. Hvordan skulle man have råd til det når man oveni købet har børn?

Jeg er sikker på at hvis Signe kunne vælge så arbjede hun og havde overskud som alle andre så hun både have råd og overskud til at beholde sin hest samtidig med at passe sit barn og få flere af dem. Hvem ville ikke det?

Jeg selv er visiteret til fleksjob. Og nogle mener også at jeg da bare skulle finde mig et deltidsjob. Men hvordan i alverden skulle jeg kunne leve af et job på 15 timer pr uge? Dertil er min arbejdskraft ustabil så det sted jeg bliver ansat skal tage hensyn til mine skånebehov, samt de skal være klar over at jeg reelt kun er på arbejde 10-12 timer pr. uge. Men jeg vil GERNE arbejde og kunne jeg så arbejde jeg fuldtid og tog en lang universitetsuddannelse.

Og debatten om hvorvidt man må have hest, kat eller andet på KH, FP eller SU er langt ud. Alle får de penge fordi de er godkendt til det efter MEGET skrappe krav. Også må man selv bestemme hvad man bruger dem til. Ingen siger jo noget til en studerende på SU som køber et hus? Men en hest er en unødvendig fornøjelse? Hvad man priotere er personligt og folk skal holde op med at have så travlt!

Ingen snyder sig til FP idag og for dens sags skyld heller ikke fleksjob. Jeg var 3 år om at få fleksjob og jeg kæmpede med kommunen dagligt med trusler om at de ville tage mit levegrundlag fra mig hver øjeblik. Som om det skræmte mig så meget at jeg pludselig blev rask til at arbejde. Sådan fungere det bare ikke! Min svigermor kæmpede i 10år. Hun har polio, slidgigt og lammelse og føleforstyrrelser. 10år!!!!! Hvis man skal snyde sig den slags skal man virkelig være dygtig! Og hvis man er så dygtig så snød man nok med noget som gav et lidt større afkast?

Camilla: fint at nogle vælger at prioritere således, at de har ex hest på overførselsindkomster - men så gider jeg bare ikke høre på brok omkring at ydelsen ikke er høj nok til de kan beholde hesten(e).

Hvor mange på SU køber lige hus? dem der gør, har vist en ægtefælle som tjener ok.

Jeg har heller aldrig brokket mig over ydelsen. Og hvis folk vælger at have hest skal de heller ikke brokke sig.

Jeg får selv PT ledighedsydelse og det er heller ikke noget jeg bliver rig af. Jeg har udelukket råd til at have hest fordi min mand betaler rub og stub. Han arbejder meget. Men det er et valgt vi ar truffet. Jeg brokker mig ikke over de penge jeg får, Jeg synes faktisk at ledighedsydelsen er et ganske fint beløb.

Men FP er noget andet. Ydelsen er lavere en f.eks ledighedsydelse og hvis ens ægtefælle/samlever arbejder så skærer de i den. Det synes jeg ikke er OK! RIgtig mange idag har ikke fælles økonomi. Dertil fordrer det jo ikke den raske ægtefælle til at arbejde mere og tjene flere penge. Mine egne forældre sider i den situation. Min mor kunne godt arbejde mere, men det kan simpelhent ikke betale sig for dem. Da det så bare napper min fars pension som i forvejen er meget lav.

Jeg kender en læge studerende som købte hus med sin studerende kæreste, da hun flyttede til en anden by for at studere. Det fik hun lov til i kraft af at hun studerede til læge. Men ingen blander sig jo i hvad pengene i dette tilfælde bliver brugt til. Det er en personlig sag. Det synes de at de ville priotere.

Desuden så bidrager Signe da også til samfundet i høj grad! Hun jo fået et barn! Det er hendes barn som skal tørre jer andre i røven. Og eftersom at der fødes for lidt børn til at vores samfund i fremtiden kan hænge sammen så ville det da være et stort tab for samfundet hvis man skulle til at tvangssterilisere alle førtidspensionister...

Også er har jeg stadig ikke fået svar på om forældre som EFTER de har fået børn som går fra at arbejde fuldtid til at komme på FP så skal bortadoptere deres børn eller sende dem i pleje familie? Så skulle mine brøde have været sendt væk i en alder af 6 og 16 år, og min mand og hans søster skulle også være sendt væk fra deres mor da hun efter mange år kamp og forsøgen med at arbejde kom på FP. De var 13 og 16 år gamle.

Hvis FP ikke bør få børn og istedet arbjede den tid de kunne passe børn, hvad med dem som allerede har børn når de kommer på FP? Hvad gør sig gældene der i jeres verden?

Hvem antyder at Signe snyder sig til en fp ? Ingen !

Om man har helbred til at kunne føde og drage omsorg for et barn, er vel i grunde kun det kommende forældrepar som kan svare på. Det er jo dem som forhåbentlig skal være sammen med hinanden og barnet, det meste af tiden.

Men os andre som har erfaringer med børn der kan gå selv, som hele tiden roder hvor de ikke må, og kun sover en time til middag, og som konstant forlanger at man finder malegrejet ol. frem til poder og deltager i dette sammen med dem for 5 gang denne dag, ja, så bliver selv det mest friske menneske, meget træt.

Må vi ikke fortælle om vores erfaringer, så Signe kan tage dem med i sine overvejelser om et barn mere ? At Signe, så ikke virker særlig intresseret i disse oplysninger, er bare synd for hende.

Et debatforum er vel netop til, så man kan drage nytte af andres oplysninger, livserfaring og man kan meningsudveksle med hinanden osv.

En anden ting, som du Camilla, skrev. Er kommunen ved at undersøge Signes forældreevne ? for så er det måske ikke det bedste tidspunkt at blive gravid på.

..... i dine ytringer Bare Camilla. Jeg vil sgu ikke bare lukke numsen og passe mig selv, som du skriver, når jeg hele min barndom og ungdom sgu har haft en meget syg mor, der ikke leverede det, en mor forventes at kunne levere

Tænk jeg tror faktisk, jeg har haft perioder i mit liv, hvor jeg seriøst gerne ville have byttet hende væk med en anden.

Jeg havde sgu da ikke valgt at have en mor, der aldrig havde overskud til almindelige "mor-ting".

Et barn bidrager heldigvis for de fleste til en god livskvalitet, men det klinger altså forkert i mine ører, hvis man synes, det er et barn der skal til, for at ens liv er værd at leve.

Hvis man har et svært liv med sygdom, kan man måske tænke i lidt andre "anskaffelser" end et barn. Noget der med sikkerhed ALDRIG vil føle sig tilsidesat p.g.a. et manglende helhjertet nærvær fra forældre.

Jeg bliver simpelt hen så vred og ked af det, når man udelukker erfaringer fra nogle, der rent faktisk har været sådan et barn. Det er derfor, jeg har skrevet SGU et par gange, for det berører mig dybt at skrive om det.

Lisbeth Sejberg 1 .Jeg tror at jeg forstår dig, det må være så rædselsfuld at være barn af en mor, som ikke kan deltage i de almindelige gøremål.

Jeg tænker sommetider på det, selv nu med store børn, at sommetider må min datter på 15 år lave maden, altså det sker ikke en gang hver måned. Men jeg kan ikke altid lige svinge gryderne, og så må hun altså hjælpe til hvis vi skal have mad den dag.

Men hvad gør det ved et barn, at det i nogle situationer må klare sig selv ?

For det lille barn, kan der ske uoprettelig skade, tænk på dokumentaren fra tv "er du mors lille dreng ?" Jo, ældre barnet bliver og løsrivelsen fra moderen er i gang, vil skaden bliv mindre og mindre med tiden.

Men jeg kan godt forstå din fustration, Lisbeth, ved at du føler, at dine ord bliver ignoreret totalt.

Jeg synes nu at nogle hentyder til at hvis man kan passe et barn så er man nok ikke rigtig syg og derfor ikke berettiget til FP.. og så må man vel have snydt sig til den..

Jeg har gjort mine overvejelser og taget alle sider med i det.. jeg spørger ikke i denne tråd om folk mener jeg skal have et barn mere eller om jeg skal passe dem hjemme.. jeg spørger blot om det kan passe at man som FP ikke må passe egne børn og hvad jeres mening er om det generelt..

Og nej kommunene er så bestemt ikke ved at undersøge mine forældre evner.. har aldrig været på tale.. og det skriver Camilla da heller ikke som jeg forstår det.. hun skriver at skulle kommunen være i tvivl må de jo undersøge det, men at alle andre bør holde sig uden for..

Lisbeth: Det er da rigtig trist for dig at din mor ikke har kunnet være der.. der er ingen børn der bør føle at forældrene ikke er der for dem

Men det lyder som om at du mener at jeg ikke kan tillade mig at få børn fordi din mor svigtede og det synes jeg faktisk ikke er fair.. du kender ikke mig og har derfor intet grundlag for at bedømme mine evner som mor.. og ja jeg bliver faktisk ked af at folk sådan uden videre anfægter om jeg tager mig af mit barn

Der er nogle som skriver at de mener at nolge på FP og andre ydelser snyder. Det er slet ikke det tråden handler om og hvis man trækker det med ind i denne tråd må det være fordi man spekulere i om folk med børn på FP snyder. Sådan ser jeg det.

Jeg skriver heller ikke noget om hvorvidt kommunen er ved at undersøge Signes forældre evne. Men signe skriver selv noget om at kommunen har blandet sig. Hvis de er bekymrede så bør DE påbegynde en paragraf 50 undersøgelse. Men som regel er det sagsbehandlere som lukker luft ud og ikke selv fatter at man som syg vælger at få børn. Men er der begrundet mistanke til at personen på FP ikke kan klare det må de jo gå videre med det.

Ja vi kan da godt komme med gode råd. Men i bund og grund er det overhovedet ikke noget vi skal blande os i og jeg læser mange af de indlæg som er skrevet som nedladende og ikke som gåde velmene råd. De handler rigtig meget om hvor vidt signe burde tage sig job

Lisbeth: Jeg synes ikke folk kan være bekendt at mene at man bare fordi man er FP så er man pr. automatik en dårlig forældre. Jeg synes det er mange antyder.

Og mit råd til Signe er at tage teflon tøjet på og lade folk mene hvad de vil. Hvis hun har det godt med sit valg så skal hun da overhovedet ikke bekymre sig om hvad andre mener hun burde? Der er en sørgelig tendens til at dømme de syge og svage i dette samfund, som enden nasserøve, eller folk med lav psykisk styrke hvis de føler smerter, eller også har de en lav smertetærskel. Øv siger jeg bare!

Dertil så tror jeg at ALLE børn på et tidspunkt har ville bytte deres forældre med en anden. Hvis det ikke er det ene så det andet. Og det er da også rigtig sørgeligt at du er vokset op sådan. Men havde du foretrukket at dine forældre slet ikke havde givet dig livet?

Min mor har også i perioder haft meget lidt overskud da min far arbejdeede meget han tog afsted 6 morgen og var hjemme igen 20-22 stykker om aftenen. Så når min mor i flere år var alene med 3 børn og ikke altid orkede mig, så kunne jeg da godt blive sur på hende. Men det tror jeg vitterligt alle børn oplever at være sure på deres forældre over det ene eller det andet. Men det er ikke ensbetydende med at man vitterligt har lidt aaf omsorgssvigt. Og hvis det er tilfældet med dig er jeg oprigtigt ked af det. Men at skære alle med dårlig helbred over en kam er synd. For nogle fantastiske forældre trods sygdom. Jeg kender en som har fibromyalgi som sidder i kørestol. Hun har 7 børn. Hun er en fantastisk mor og børnene har jo bare lært at mor er som hun er. Men de lider ikke under det. Men jo hvis din mor vitterligt har været så fraværende at du har lidt overlast så gør det mig ondt! Det skal ingen børn opleve.

Jeg har selv nedsat arbejdsevne pga. endometriose og ledproblemer. Vi har tænkt rigtig meget over tingene inden vi gik i IVF. Vi sørgede for at vores forældre, primært mine ville bakke os op og havde mulighed for at træde til hvis jeg havde en virkelig dårlig dag. Jeg har ikke arbejdet i 5 år. Jeg har været visiteret til fleks i 2år. Men det har været umuligt for mig at finde et job.

Jeg synes det er en udfordring af være mor. Men hårdt? Overordnet set, nej! Ja jeg har vel nok jordens nemmeste barn, synes jeg selv. Men der er da perioder hvor jeg er meget træt og enkelte dage (meget få) har mine forældre aflaste mig. Min søn er 7 måneder og er ALLE steder og ja det ER en ufordring. Ingen tvivl om det. Pt lider jeg meget under min endometriose og derfor vil jeg ikke vælge at få flere børn, da jeg godt vil have overskud til ham jeg har, samt et arbejde. Det er mit valg.

Og selv om jeg synes det er en personlig sag, hvilket det ER. Så er Signe ikke uansvarlig fordi hun vælger at få børn. De har helt sikkert overvejet nøje hvordan de vil gribe det an. Og signe kan også nå at ombestemme sig mht til at få en pasningsplads til sin datter. For der ER meget forskel på et barn på 3 mdr og et barn på 7 mdr. Jeg synes faktisk det på mange måder var lettere at være mor da min søn ikke kravlede. Dog sov han så bare ikke om dagen før han blev 6 mdr. Da han begyndte at sove, begyndte han at kravle og pille i alt og det er næsten mere udfordrene end et barn der ikke sover ret meget.

Signe er ny mor og hun skal nok nå at gøre sig sine erfaringer. Hun kan jo sagtens om nogle måneder føle hun ikke har overskud og derfor vælge at søge en DP eller VS plads. Men hivs hun ikke gør det og føler hun stadig har overskud til at aktivere sit barn så skal hun ihvert falde ikke klandres for det, heller.

Ja vi kan komme med gode råd. Men alt i alt skal folk overhovedet ikke blande sig og jeg læser Signes indlæg som en spørgsmål om de mennesker som blander sig har ret? Det er da tydeligt at hun er såret og ked af det når folk blander sig i hendes beslutninger uden at være blevet spurgt.

Men at hun så spørger her direkte er en anden sag. Så har man bedt om de svar man får uanset om man kan lide dem eller ej. Folk har ret til at mene hvad de vil. Og jeg mener at det er snævertsynet at mene at man ikke har lov til at få børn eller passe dem hjemme med nedsat helbred. Det er da så fordømmende som noget kan være.

Må jeg godt spørge dig om noget Bare Camilla ?

Har du det i virkeligheden rigtig dårlig med at du er fleksjobber eller fp ?

Jeg tænker på at hele først afsnit af dit sidst indlæg, emmer af raseri og bitterhed, hvor i mod den sidste halvdel er dejlig og positiv læsning.

Hanne@Jeg er bestemt ikke tilfreds med at have smerter dagligt. Jeg er bestemt ikke tilfreds med at jeg siden jeg var 11 år gammel og dermed en stor del af mine skole gang og teenager år er blevet forhalet med smerter som ingen forstod. Dertil har sygdommen forhindret mig i tage en uddannelse, at fastholde mig i mit drømmejob, at læse videre, og nu også være den mor jeg ønsker at være.

Når jeg ikke kan arbejde fuldtid så jeg fint tilfreds med at være fleksjobber. Men jeg ikke tilfreds med at syg.

Derfor bliver jeg også så ked af det og såret når folk skyder andre på FP pg fleks i skoene at de nasser, snyder og bedrager eller piver.

Der er intet i hele verden jeg hellere ville end at forsøge mig selv og have det dobbelt indtægtsmæssigt i forhold til det jeg har nu ved selv at tjene mine egne penge.

Jeg tror ikke der er ret mange som er stole af at være på FP eller fleks. Det er jo en nødløsning til alle de andre drømme og forventninger man har haft til livet.

nej kommunen har nu ikke blandet sig.. det var folk i en tråd i andet forum der begyndte at fortælle mig at jeg ikke måtte passe egne børn som syg og at jeg skulle kontakte min kommune fordi jeg risikerede at få kæmpe både.. men jeg mener ikke kommunen bør eller vil blande sig i det (og har de så heller ikke) men blev jo helt urolig for om det havde noget på sig..

Hanne: Som Camilla skriver tror jeg ikke at nogle er tilfredse med at være syge.. jeg har efterhånden slået mig til tåls med det (men hader at skulle forklare nye mennesker at jeg er pensionist).. jeg prøver at fokusere på de positive ting fx min datter og at jeg her mere tid til hende, netop for ikke at tænke på hvad jeg ikke kan..

Derfor man let føler sig ramt når folk så heller ikke mener man kan det og nogle endda at man nok bare snyder og bedrager..

Har endda folk i familien der stadig mener jeg nok bare er lidt doven, for man kan jo ikke være syg i min alder det gør altså rigtig rigtig ondt

Få en bøde for at passe eget barn hjemme når man er på FP? Det har jeg aldrig hørt om!

Signe, ignorer disse mennesker. De aner ikke hvad de taler om. Hvis du på nuværende tispunkt har det fint med at have hende hjemme så er det sådan du gør det. Hvis du når hun bliver ældre og mere krævende ændre mening så er det ikke værre end at du kan skrive hende op til en plads.

Det er dit valg. Ligesom at andre mennesker ikke skal blande sig i hvor du køber tøj, hvad du spiser, eller hvor du bor eller om du har hund eller ej eller hvordan du opdrager dit barn.

Hvis det går helt galt og SP bliver bekymret så kontakter hun kommunen og måske vil en pædagogisk friplads være en løsning.

Men dit datter er ikke engang 4 måneder gammel og det er altså meget få der sender børn i pasning før de er 4 måneder. Det er vidst ikke engang muligt. Og jeg er også af den overbevisning af de bedste til at passe sine børn er ikke alle mulige andre, det er mor og far. At samfundet så er skruet sammen på en måde som gør det umuligt for fleste at have en hjemmegående forældre er en anden sag.

Desuden har jeg aldrig selv gået i institution. Kun skole. Hverken DP, VS, BH eller SFO eller Klub. Men jeg havde massere at lege med, og gik til ridning og min mor legede med mig og da min bror kom da jeg var 3 legede jeg rigtig godt med ham, lige indtil jeg startede i skole. Min lillebror (den yngste) er den eneste som har gået i noget, altså deltids børnehave. Fordi min mor synes det var godt for ham at blive aktiveret dette sted. Hun var selv midt i 30'erne da han kom så hun havde ikke den samme energi til at aktivere ham som hun havde med mig og min ældste lillebror. Ingen af os har lidt overlast.

Desuden har min mand heller ikke lidt overlast af at vokse op i et hjem med en syg mor, med klump fod, lammelser, slidgigt og andre problemer som gjorde at hun ikke formåede at arbejde. Heller ej min svigerinde. De er ALDRIG blevet svigtet af deres mor!

Undskyld men Gismomis- Hvordan kan du lave mine sætninger om, til noget HELT modsat end der står?????

Øh hvis jeg skriver ELEFANT- Siger du så jeg skriver en BILLE??

Du skriver

min verden har alle mennesker uanset om de er raske eller syge ret til livsglæde.. forstår slet ikke at du seriøst kan mene at mennesker der er syge ikke har ret til livsglæde i dine øjne burde vi vist bare ligge os til at dø så vi ikke var til besvær

Men JEG SKREV:
Livsglæde er vel individuelt? Bør vi ikke alle have RET til det?

ØhH Nu ved jeg ikke hvordan I normalt debaterer herinde.. Men det er da umuligt at debatere med folk der opfinder sætninger ud fra den blå luft, eller laver påstande de selv finder på, og så siger: " Det sagde du"

Men når det er på SKRIFT- så gir det da ikke mening at finde på sådanne ting?

Men jeg mener nu stadig det jeg mener. Især hvis det er på "dette" niveau der skal debateres

Det du fuldt ud skriver er:

"Jeg kan nok ikke forstå hvordan folk kan tro de har RET til livsglæde, som alle andre så skal betale til. ALle dem der så betaler til det, de skal så selv have mindre livsglæde, for at nogle få kan få RET til livsglæde?

Livsglæde er vel individuelt? Bør vi ikke alle have RET til det?

Hvorfor er det så at nogen skal ha ret til fuld livsglæde uden at yde noget selv?

Det forstår jeg nemlig ikke lige"

Der skriver du jo, som jeg forstår det, at du ikke kan forstå at folk på FP, bistand osv kan tro de har ret til livsglæde (for det er vel dem du mener andre betaler til).. faktisk så modsiger den sætning du selv fremhæver jo lidt de andre ting du skriver.. for du skriver lige bagefter at folk ikke har ret til livsglæde hvis de ikke yder.. hvilket ud fra resten du skriver må antages at betyde hvis de ikke arbejder..

Så det du skriver lyder altså som at man kun har ret til livsglæde hvis man selv arbejder og tjener pengene til det.. men hvis jeg misforstår så vil jeg da gerne høre hvad det var du faktisk mente ??

"""

Jeg har det ok, med at være på fp. den er berettiget, så jeg bliver ikke stødt, af at nogle tror at andre faker en fp. jeg tror slet ikke at man kan snyde sig til en fp efter de nye 2003 regler.

jeg har modtaget denne ydelse i 5-6 år nu.

Jeg husker det som en kæmpe lettelse at få fp bevilliget.

Man bliver jo desværre ikke rask, af at få bevillig fp, men pludselig fra den ene dag til den anden, ser ens livssituation anderledes ud. Man kan begynde at planlægge, sin egen tid. Der er ikke en eller anden sagsbehandler, som "presser" en til noget mere. Det er som om man får livet til bage. Man er selv herre i eget hus. Man har en fast indkomst, dog meget lav for mit vedkommende. Men til gengæld er man rimelig sikker på at den ikke bliver mindre end den var i sidste måned.

Selvfølgelig er der ikke nogle som bryder sig om af have ondt, men det lod man nu engang er blevet tildelt her i livet, bliver man nød til at accepterer og handle ud fra. Ellers ender man med at blive meget bitter på sig selv og andre. Det er der ingen som har gavn af.

Jeg ved nu også at min er berettiget og heller ikke det jeg føler mig usikker på.. men når man er opdraget til at yde før man kan nyde og helst klare sig selv og har kæmpet for det i mange år, så tager det tid at acceptere at man ikke kan.. og ja når man måske ikke helt 100 % har accepteret det så såre det når folk mener man snyder..

Jeg er også meget taknemmelig for at bo i et land hvor det er muligt og jeg klager bestemt ikke over beløbet.. og ja det giver altså ro at blive afklaret og ligesom vide hvor man står og ikke hele tiden frygte hvad der nu skal ske.. men det er tit upopulært at sige, for så tror mange at det er fordi man ønskede en pension..

Nu har jeg læst hele tråden. Jeg blev rigtig ked af det indimellem, og det selvom jeg ikke selv er på FP og dermed på en måde inddraget med egen person.

Men her i slutningen tænker jeg også, at dette emne kunne have endt i en meget, meget værrere debat.

Jeg holder helt og holdent fast i min ytring om, at jeg ikke tror folk på FP syntes at den pris de i deres liv har betalt er ydelsen værd. Skulle der så være en med heste og kennel og andet i en virksomhedsstørrelse, ja så ville min nysgerrighed være vakt. Enten er det jo en som på trods at tidligere vilkår, er ved at arbejde sig ud af FP, pga bedre muligheder eller andet nu, eller slet og ret, en der bekræfter min tese om, at folk generalt på FP ikke er nasserrøve.

Jeg vender altså generaliseringen om og siger: De som er på FP behøver den, istedet for at generalisere: dem som er på FP er nogle dovne (et eller andet), der er selvvagte brugere af min skat og vores stat.

Hvad angår mine egne erfaringer med selv at passe børnene, er der jo dels den mindre økonomi og i lidt rodet orden disse erfaringer:

Min ældste var ikke meget i dp, startede som 1 års, blev kaldt ugens/månedens gæst og trivedes ved dette. Vores andet barn var/er anderledes, Hun startede som 14-16 måneders, husker det ikke præcis. Efter en 6-8 måneder fandt vi ud at, at hun behøver mere struktur, end vores ældste, som sagtens kunne rumme at have et "weekend ligende forhold, maks 2 dage/ugen" til sin dagplejer. Det kunne den yngste så ikke, samtidig med at vores liv har set anderledes ud det sidste år, end tidligere. så hun har ikke været ugens gæst, men er faktisk blevet optrappet i pasningstid, fordi det var både hendes tarv, og senere nødvendigt for os som forældre. Nu hvor omstændighederne ændre sig igen, vil vi trappe ned igen, og det virker også som om hun har behov for dette, så godt vi nu kan, uden at skulle forstyrre hendes lege-spise-sove rytme.

Der er en balance imellem det, (snart børnehave for begge) kan give og det vi som forældre mener. at vi kan gøre langt bedre. Hvis vores samfund var bedre indrettet til børnene, ville jeg gerne trække begge af mine børn helt eller delvis ud af institution og istedet for mødes med andre børn og forældre udenfor de pædagogiske rammer. Men heldigvis har vi fundet et pasningstilbud som kombineret med ikke alt for lange arbejdsdage til vores børn, som kan berige deres liv. Det vil jeg benytte til at gøre noget fornuftigt for mig selv og samfundet, når vores vilkår er normale igen Om jeg vil forsøge og kan starte som selvstændig i disse krisetider eller om jeg vil uddanne mig opad istedet for ved jeg ikke. Det skal først undersøges hvad og hvordan vi gør som familie uden at sælge ud af vores børn og ideer om deres opvækstbetingelser. Men jeg er også heldig, for jeg behøver ikke en FP (7-9-13) og er SÅ TAKNEMMELIG for dette livsvilkår.

-trådstarter, jeg syntes det er flot at du har holdt fast i tråden, og der er mange gode indlæg i den, som også giver mig en dejlig mulighed for at gøre status sammen med min mand, i vores familie.

Pøj, pøj til jer alle.

Jeg har hørt argumenter for at børn skal i vuggestue, for at de kan blive klar til børnehave, da de bestemt ikke kan få en let skolestart uden at have været pædagogisk opdraget i børnehaven. Det vil sige at en god skolestart kun kan komme under forudsætning af at børn er indkørt og oplært i institutionslivets vilkår igemmen 5 år!

Jeg tror at madlavning sammen med mor, leg sammen med andre hjemmebørn og inddragning i familiens gøremål også kan lære børn at der er skal-ting, og kan/må-ting, samtidig med at de lære at tage socialt ansvar og derved godt kan tage imod indlæring.

-men jeg tror også at det til tider kræver meget af forældrene og af deres muligheder for netop at finde gode legekammerarter i dagtimerne. Her lykkedes det i nogle år med den ældste, men nogle gange betød det også at vi måtte finde de kammerarter der hvor de fleste af dk's børn er, nemlig i institutionerne. Min ældste har nogle gange haft behov for lange dage i BH (det første år) og lige for tiden har hun behov for korte dage (hvilket kan hænge sammen med dårlige lokaleforhold, mange børn på få m2, som skulle være ændret, men der er kommunens byggeplan og så, på den anden side alle deres udskydelser fordi det er et srort puslespil).

Jeg tror godt at man i det store og hele kan lære sine børn nogle grundvilkår, som gør, at de nok alligevel skal fange visdommen om hvordan man går pænt i række på tur, hvordan man viser hensyn til hinanden og ligende uden institution. - Her i området er det så måske sværre end på andre egne, og andre egne måske sværrere end her. Vi måtte køre med den første for at finde det rette tilbud til os og vores barn udenfor dagplejen.