Hej kære H-ænder.

Som lovet kommer her en FB og lidt update fra mig. Har haft lidt svært ved at finde tiden til at sætte mig og skrive, men nu skal det være.. Det var en LAAAAAAAANG og hård fødsel, men her kommer det hele:

Mandag d. 19 september havde jeg været til US på sygehuset, og der fik jeg besked om at de ville sætte mig igang den efterfølgende torsdag. Meeeeeeen... natten til tirsdag begyndte jeg så småt at få veer og om morgenen kl 06.30 gik vandet (tror måske at det satte det hele igang, da de var "oppe og pille" om mandagen, for at se om jeg var åben).

Jeg havde ikke vildt meget tålmodighed, så vi valgte at køre til fødselsgangen, da de sagde jeg var velkommen. Jeg havde sindssygt mange veer og hold k*ft de gjorde nas!! De kom med ca 5 min mellemrum da vi kom på sygehuset, men jeg var desværre slet ikke åbnet, så jeg blev lagt på barselsgangen og fik smertestillende for at hvile. Jeg kunne heldigvis sove mellem mine veer - selvom de kom med 5 min. mellemrum - sej krop man har.

kl 15 blev jeg flyttet på fødegangen, var 3 cm åben og var i fødsel. Fik lagt en epidural-blokade og så skulle jeg bare vente på jeg åbnede mig det sidste. (de mente jeg ville åbne mig ca 1 cm i timen, så der ville gå laaaaang tid - også fordi jeg havde åbnet mig så langsomt indtil nu).

En time efter tjekkede de igen, da jeg havde voldsomme veer og jeg var fuldkommen udslettet og var egentlig klar til presseveer, men pga epiduralen fik jeg ikke presseveer. De valgte at sætte ve-drop op og så gik det hurtigt med at få presseveer.

Da jeg havde presset i fem timer og Magnus stadig ikke var kommet ud, var min jordemoder i tvivl om han kunne komme ud, så hun mente vi måske skulle have kejsersnit i stedet. Der blev tilkaldt en læge som skulle give sit besyv med. Lægen sagde at Magnus lå skævt i mit bækken og hver gang jeg pressede og han "kiggede ud", røg han tilbage igen pga en kombination af at han lå skævt og det at min bækkenbund simpelthen var så stærk at det trak ham baglæns. Hun ville afprøve en sugekop, for at holde ham dertil hvor jeg kunne presse ham uden han ville ryge tilbage - hun ville ikke hive ham ud når han lå skævt. Hun ville forsøge en gang og hvis det ikke fungerede, skulle det ende med KS.

Da kl var 23.56 tirsdag den 20.09.2011 kom Magnus til verden med en sugekop på hovedet og ud den rigtige vej Han vejede 4020g og var 54 cm lang.

Jeg hverken revnede eller sprak så jeg kunne efter en time rejse mig op og gå til barselsgangen med en stolt far og en stolt mormor. Havde det godt nok som om jeg var losset i maven af en hest og kunne ikke rigtig trække vejret dybt ned i maven - puha det var hårdt! Men havde da også haft presseveer i hundrede år

Vi tog hjem om fredagen, da amningen fungerede nogenlunde og puha hvor er det hårdt at være hjemme.

Magnus er nu 10 dage gammel og han er en smule besværlig. Han vejer nu næsten hans fødselsvægt (havde sundhedsplejerske i forgårs) og spiser altså fint, men han vil KUN sove oven på mig og jeg kan ikke lægge ham fra mig i særlig lang tid af gangen, uden han begynder at vræle... ØV!

Han hader sin autostol og hader sin barnevogn, så jeg føler mig sgu lidt som en indespærret malkeko! ØV! Jeg har måttet vinke farvel til de lange ture jeg ville gå med barnevognen og hunden og vinke farvel til stald-ordningen om morgenen - det må far klare i en tid.

Jeg synes sgu det er rigtig rigtig hårdt når knægten ikke sover særlig meget eller længe - heller ikke om natten, og er en smule frustreret...Håber det vender! Faderen kan heller ikke bruges - kun Moar!!

Her lidt billeder af guldklumpen - elsker ham jo uanset hvor besværlig han er

Her et par dage efter fødsel:

Her 9 dage gammel i en selvsyet slynge som bruges indtil en anden bæresele kommer hjem som vi har fået lovet :0) - ihhh den glæder jeg mig til at få hjem.

Mange tak fordi I kiggede med

TTak