De er vel på vej ind i "den grimme alder nr. 1", som min svigermor kalder det.

Jeg kender det godt herfra - her er det dog blot én dreng og han er knap 5. Utroligt så vedholdende han kan plage, kræve og diktere , selvom vi holder fast i vores og et nej bliver ikke ændret til ja. Det er meget trættende.

Det må meget gerne snart gå over....

Har ingen løsningsforeslag, ville også bare lige læsse mine frustrationer af.

Og dog... Vi gør det klart, at vi bstemmer, basta bom. Men giver ham ofte nogle valgmuligheder inden for nogle rammer vi sætter og fortæller ham, at her er noget han må bestemme. Så bliver han også hørt.

Jeg har også en dreng på lidt over 3 år der er sådan.

Meget selvstændig, bestemmende og ofte fustreret over at han ikke kan styre os rundt.

Vi håber også på bedring...

Ved ikke om det er pædagogisk korrekt, men når vores unger bliver sådan, så får de besked på at gå op på deres værelse, for jeg gider under ingen omstændigheder hører på det skrigeri.

Når de så er blevet gode igen, og kan finde ud af, hvem der bestemmer (nemlig mor og far) så må de komme ned igen.

De finder lyn hurtigt ud af at det ikke er særlig sjovt, eller også giver de sig til at lege og så glemmer de hurtigt hvad det var de vil have.

Når ungerne er faldet til ro, så plejer jeg lige at tage en snak med den/de der var problemer med, så de forstår hvorfor de kom på værelset, og at vi ikke gider det hysteri. Jeg syntes selv det er vigtigt at følge op på "straffen", når der er faldet ro over gemytterne, så alle forstår reglerne og konsekvensen ved deres handlinger.

Vores drenge er hhv. 3½, 5 og 6½.

Vi gør som Helena med vores datter Emma på næsten 4 år.

Hun har søreme suseme også temperament for 10 nøøøj hun kan tænde af hvis der er noget som ikke lige passer hende, uha uha.

Utroligt vi ikke er meldt til børneværnet endnu, sådan som hun kan SKRIGE!

Men når hun når så langt ud eller hun begynder at slå når hun ikke får sin vilje (hvilket hun gør meget pt - altså slår) så gør vi som Helena; ind på værelset og køle ned/tænke over tingene. Og så tager vi en snak efterfølgende.

Dog har hun lige haft en periode hvor hun så bare "smadrede" værelset i stedet for: smed med tingene, ødelagde sengelommerne, pillede/kradsede i tapetet, sparkede på døren og og og...

Nååå man skal tælle til 10 nogen gange

Magnus får også time-out på trappen eller kommer på værelset - men nogen gange syntes man bare at han sidder der lige lovlig mange gange

Vi har et par piger på 15mdr og 2½ år, og de hidser hinanden op som du også beskriver..

Kunne hive håret af mig selv nogle gange..

mine får sjældent hysteriske anfald men til gengæld kan de snakke, skændes og blive hyper.. og så er jeg ved at gå hjemmefra... mine kommer ikke på værelset særlig tit eller på stolen da deres for det meste stopper inden man når at tælle til 3..

den lille er simpelthen så morsyg at det er for meget af det goe.. jeg kan intet foretage mig uden han render hylende efter mig og sådan har det altid været.. fra han var helt lille af..

jeg har også et styks krop umulig unge på- om en uge- 5år. Der er intet der kan behage den unge mand, og han skriger når han ikke får sin vilje, og så siger han du er dum!!

Det driver mig virkelig til vanvid, og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, eller hvad vi skal gøre. Jeg er udkørt og har ondt i hovedet af al det skrigeri, for det er konstant.

¨Min søn er så selvstændig at det gør helt ondt, og han er god til at gøre det han selv vil, selvom vi har sat grænser. Vi har prøvet timeout, men det vil han på godt dansk sk... på

Vi har sendt ham ind på sit værelse, vi har ignoreret ham og vi har været tålmodige tålmodige og tålmodige..

Arrrr... Kender i det at man selv kunne skrige??? Er overrasket over hvor meget det egentlig går mig på og glæder mig helt vildt til det skrigeri bare slutter en lille smule.

Kh

mette

Kunne I forestille jer, hvis der var sådan et børnenet, hvor ungerne skrev sammen?

"Min mor er bare drønirriterende og ved at drive mig til vanvid! Lige meget hvor meget, jeg skriger, så gør hun ikke, som jeg ønsker"

Uha glæder mig allerede til min søn får den der berygtede og frygtede trods alder.

MetteLodberg: Husk timeout skal foregå et meget kedeligt sted for at det virker. Et værelse proppet med legetøj er ikke nogen særlig straf

når vores på 2 år (om en uge) skriger så siger vi at vi ikke kan forstå hvad han siger. Nogle gange skal han lige have det at vide nogle gange så tager han sig sammen og siger det mindre pivet og skrigende. Som regel giver det så pote. Men her i ferien har vi også haft en del piven og skrigen. Jeg tror det bliver bedre når han kommer i DP igen.

Hvis han bliver rigtig hysterisk, hvilket han sjældent gør, så får han også at vide at han lige kan gå ind på sit værelse og være sur, så må han gerne komme igen når han er glad. Nogle gange når vi faktisk ikke at sige det så går han selv der ind og vender.

Det er kun ved sengetid at vores får de vilde anfald og så ved jeg bare ikke lige hvad vi skal gøre.

Åh kender det alt for godt.

Jeg har drenge på nu 4 år og syntes det har været sådan i mindst et år!

Vores tvillinger skriger og skændes konstant. De svinger fra at være bedste venner til at være ved at slå hinanden ihjel med legetøj, koste eller andet der lige er i nærheden!

Hvor er det befriende at høre der er andre der kæmper med samme problemer. Indimellem tænker jeg at mine drenge må være ualmidelig dårligt opdragede, men vi gør virkelig alt vi kan.

Jeg syntes det er rart med selvstændige modige drenge men hvor er balancen dog svær!

Jeg syntes det er svært ikke at blive helt flad og råbe højt. Vi forsøger at skille dem ad og bruger også metoden med at tænke sig om på værelset. ( som også i perioder bliver ret smadret og hærget)

Vi tager også altid en lille snak bagefter men er godt nok indimellem i tvivl om der overhovedet er noget der siver ind!

Mine unger har aldrig haft de perioder. Men vi har også benyttet time-out eller skammekrogen som det hedder herhjemme, fra dag 1 næsten.

Vi forklarer dem roligt at det er ok at blive sur og det er ok at være uenig, men det er IKKE ok at opføre sig sådan og sådan. Fortsætter det så, så er det en tur i skammekrogen. Dét kan anbefales for det giver rigtig godt opdragede børn.

IKKE at mine unger er engle, selvfølgelig kan de få hysteriske anfald i ny og næ, men det er måske 1-2 gange om ugen MAKS.

Prøv den med time-out. Måske er de to uger i går i møde en genial mulighed for at føre det ud i livet.

Start med at forklare hvordan og hvorledes tingene hænger sammen. Er der ingen kontakt må de hen og sidde et øjeblik indtil de er klar til at lytte efter.
Håber det kommer til at gå godt!

ja de kære unger, ved udmærket at vi forældre tager os det nært, når de ofører sig på den måde.

Nu er mine jo store, men vi har da også haft de ture her i huset.

Men jeg har været rimeligt konsekvent. Ind på værelset og bliv der, til du igen er til at være i stue med. Selv om det er svært, ja så er man nød til at tage de perioder. Begynder barnet så at afreagere på sit værelse, jamen så må der findes en helle et andet sted i huset, feks, på et trappetrin. I staren vil barnet rejse sig og gå væk, men hen og tag fat og sæt barnet ned igen på trappetrinet. Ja det lyder kedeligt og man kan som mor, ha meget meget svært ved ikke at gå hend og tage barnet op, for der kommer tårer og lyd på, det lover jeg jer.

Men i er nød til at overhøre det, selv om det er svært.

Ofte har vi forældre, meget svært ved at sætte grænserne tydeligt op, vi bryder os jo ikke om at fremstå som grimme forældre, der får ungerne til at hyle i kor, nej så hellere gi sig lidt. Men børn er nogle små snu nogen og har de først fundet ud af at trykke på de helt rigtige knapper, ja så har de overtaget.