Er det ikke også bedøvende lige meget om de andre accepterer det eller ej- blot du og din mand er enige om at det er sådan det skal være? ...

Personligt har jeg i mange år slet ikke ønsket børn, jeg bryder mig slet og ret ikke om babyer og større børn er fint i små doser .. Nu er jeg så mor til en datter på 9 mdr- men indtil videre har jeg skam heller ingen brændende ønsker om flere ..

Har egentlig ikke oplevet nogle der pressede på for flere, når folk spørger siger jeg kort og godt at jeg endnu ikke har besluttet om jeg ønsker flere .. Og det bliver pænt accepteret..

Skulle der være nogle der begyndte at stikke til at det da er synd osv, ville de få besked om at det heldigvis ikke var deres sag, men en beslutning der træffes min mand og jeg imellem ..

Min datter har en halvstorebror, så helt enebarn er hun jo heller ikke ..

Min ønske om først ingen børn og senere kun det ene barn jeg har, bunder i personlige oplevelser med en bror der fandt det hans opgave dagligt at pine og banke mig, samt nogle forældre der ikke magtede at stoppe ham ... Det skal mit barn aldrig nogensiden udsættes for- færdig arbejde ...

Jeg har det lidt som dig - at jeg gerne vil have muligheden for at give mit barn det bedste i hele verden ... men mon ikke de fleste forældre har det sådan .. ..

ville bare ønske at folk kunne acceptere det når jeg siger det.. jeg får en lang smøre hver gang..

min kæreste forstår mig udemærket og det er fint med ham at vi kun har ham her..

Jeg føler ikke jeg kan byde at sætte flere i verdenen, nok lidt ligesom dig (dog ikke samme baggrundshistorie)

men gider ikke skal forklare folk hvorfor jeg ikke ønsker flere..

jo sådan har alle folk det sikkert..

bed dem klappe i og passe deres, så passer du dit. Det kommer ik dem ved, og det er du i din ret til at lade dem vide.

Hver gang folk spørger siger du kort og godt "Pt ønsker vi ikke at sætte flere børn i verden - og det er vores valg" .. Kommer folk med en lang smøre, ignorerer du dem ganske enkelt ..

På et tidspunkt lærer de det nok .. ..

.... verden der havde det sådan!!!!

Jeg har fået en fantastisk datter 27/11-10

Hun er super nem og sover om natten etc......

men vi var dårligt kommet hjem fra hospitalet, før folk begyndte at spørge om hvornår vi skulle have nr 2!!!!!!!!!

Jeg har på samme måde, at jeg ved ikke hvordan vores liv ser ud om 4-5 år, men lige nu er jeg ikke sikker på at vi skal have flere.

Så bliver man mødt med kommentare som :

"det kan man ikke, det er synd"

" så bliver hun jo egoist, for hun lære ikke at dele"

Og hvor er jeg trær af det!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige pt fungere det bare så super, vi har beggge 2 stadigvæk meget frihed og kan gøre impulsive ting.

Jeg rider stadig 5-7 gange om ugen( har en super mormor på 77 der tager med i stalden og ser efter den lille)

Desuden er jeg bare rigtig dårlig til at gå hjemme, jeg ELSKER mit arbejde og savner det så meget!!!!

Vi bor KBH s kommune og her der ikke pasningsgaranti og aner ikke hvornår vi får en plads. ( vil ikke have hende i privat dagpleje)

Tanken om at skulle gå hjemme 1-1 1/2 år igen kan jeg bare ikke overskue!!! havde en super nem graviditet sidste gang, men hvis nu får en bækkenløsning eller andet det kræver at man går fra før!!

Jeg forstår dig alt for godt

det må jeg prøve.. ville være rart hvis de bare ville klappe i...

de kan jo nærmest få en til at føle at man skylder dem et svar på hvorfor vi ikke vil det.. og sikke nogle øjne man kan få fra dem.

jeg har det meget som dig.

jeg fik så bare bækkenløsning og måtte sygemeldes da jeg var 2,5måned henne.. blev tjekket for sukkersyge 2 gange, han vendte forkert, så måtte til en masse ekstra undersøgelser og vendingsforsøg, men det endte i kejsersnit alligevel. han har så været super nemlige siden og er rigtig glad for det..

men orker ikke hvis jeg skulle få et problembarn.. jeg ønsker ikke at sætte mit liv på standby i flere år bare fordi jeg skal have flere børn, ved godt det sikkert er egoistisk, men jeg vil også have et liv..

Her venter jeg den første.... lige om lidt. Han har også været laaang tid undervejs. Og her spørger folk da også allerede om der skal flere til.... Til det siger jeg bare.. "Tja det kommer an på hvordan det her går...." Eller "måske.. hvem ved hvad fremtiden bringer".... Så har man hverken sagt ja eller nej og snakken stopper lidt der.

Så længe i ved hvad i vil er det vel møgligemeget hvad man fyrer af overfor andre Det er jo bare et emne som familie osv gerne liiiige vil diskutere og ytre sine meninger om. Et af de emner som man ikke bare kan lukke af med et promte nej = mere benzin til diskussion .

Sådan er mennesker bare... det må man acceptere i nogle tilfælde og vælge letteste løsning.. hehe..

Pøj pøj

Jeg er også ret egoistisk i den retning...

Heldigvis er min kæreste og jeg ret eninge om det.

Vi har begge 2 sat meget pris på at vi begge har et " liv " uden for vores forhold, forstå mig ret.

Jeg har min hest som tager meget tid og så kan han ses med hans venner og se fodbold ect.

Jeg siger ikke at det ikke kan lade sig gøre med 2 eller flere børn, jeg tror bare ikke på at jeg kan overskue at stå med 2 børn med badning, lektier og putning og manden ringer hjem og siger drengene har en extra billet til fodbold eller andet.

Kald mig bare egoist, men jeg skal kun have børn for min egen skyld, ikke fordi andre meneer at det er synd!!

Det er mig der bestemmer hvordan mit/vores liv skal se ud.

Signe

Jeg har min søn på 3 år. Jeg skal ikke have flere børn. Jeg elsker ham overalt på jorden, men har hele tiden vidst at jeg kun ville have ét barn. Og det har ikke ændret sig.

Jovist er svigermor meget, meget skuffet og omgivelserne spørger af og til. Men jeg har meldt ud fra starten og er ligeglad hvad folk siger.

Jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne overskue to børn og jeg kender mine begrænsninger.

Stå fast ved din mening vær stolt af den. Børn KAN godt "overleve" selvom de er enebørn. Endda uden at blive ensomme, forkælede, mærkelige osv. Ja de kan rent faktisk være glade, tilfredse og lykkelige!! Og så er det jo bare fantastisk, hvis moderen også er det!

Har en datter på 5 mdr, og har ikke planer om flere. Det er jo altid egoistisk at få børn, og at vælge at få kun et barn er ikke mere egoistisk efter min mening. Jeg ved med mig selv, at jeg er en bedre mor for et barn, end jeg vil være for flere. Desuden har jeg støvsuget nettet for oplysninger og undersøgelser omkring enebørns trivsel og der er absolut ikke noget der tyder på, at de har en dårligere livskvalitet, er mere egocentrede osv, som fordommene jo ellers går på.

Der er lavet temmelig omfattende studier i bl.a. USA, hvilket også gør at jeg føler jeg har argumenterne i orden, når folk begynder med "det er synd" osv. Måske noget du kan bruge.

Jeg glæder mig bare over at kunne være der for min datter 100%, samtidig med at have overskud til mand og hest Tror på at vores lille familie bliver super harmonisk på denne måde.

det er nemlig også det. jeg kan 100% også være en bedre mor for min knægt alene, end hvis jeg havde flere børn..

min økonomi er stram nok i forvejen p.g.a. en eks der snød mig. så der går egentlig en del år før jeg har gode penge igen. og derfor vil jeg også at de penge jeg har nu går til knægten og så kan vi tillade os nogle ekstra ting, som vi ikke kunne hvis vi havde flere.

og har det altså sådan, som jeg skrev længere oppe. at ligemeget hvad han vil -ridning/mortorcross/bueskydning/ rollespil eller hva hulen knægten finder på, så skal han have alle midler til at nå langt hvis det er det han brænder for..

gad godt folk herude var så forstående. tror måske lidt det er fordi jeg bor så langt ude på landet, der er det jo næsten et must at man bare avler ligeså snart man har en fast kæreste..

Da jeg blev gravid med Emma på snart 4 år var det "nøje planlagt".

Fødslen gik dog ikke helt efter bogen og den satte sine spor efterfølgende.

I Laaaaaaaaaaaaaaaang tid ville jeg ikke høre tale om flere børn og var klar på at Emma skulle være alenebarn.

Gemalen havde accepteret, han var jo med til fødslen og så med egne øjne at det ikke var sådan specielt "efter bogen"-agtigt

Inden da ville han gerne have 17

Jeg selv har altid sagt 2, max 3.

Folk spurgte selvfølgelig til nummer to, men fik ovennævnte at vide, og da det ligsom ikke er deres krop der skal lægges til, lukkede det rimelig.

Nåmen efter mere end 1 år, begyndte der så endelig at ske lidt med mig, jeg havde nok fået slugt oplevelsen.

Det endte jo ud med at jeg blev gravid igen - denne gang en hårdere graviditet og jeg var konstant nervøs for fødslen!

Lillebror kom, fødslen gik bedre men ikke super.

Og nu er det slut som i S-L-U-T, Finito, færdig!

Og det har folk altså lidt svært ved at se, for "der kommer jo altid en mere" ej vel?

Men det er simpelthen slut her, det er så meget slut at jeg er villig til at tage en abort om "uheldet" skulle være ude, og har sågar overvejet sterillisering i en alder af 28 år.

Så når folk begynder får de en MEGET kort for hovedet kommentar "NEJ, ikke her!"

Det virker.......... næsten

mine to børn. Jeg skal ikke have flere. Men jeg er glad for at de har hinanden, når vi er væk. Jeg ønsker ikke som min bedstemors venindes datter der sad helt alene på moderens dødsleje og kun var sig selv. Hun sagde selv at hun gerne ville have haft en bror eller en søster at dele det med. En ægtemand var ikke helt det samme. Sagde hun.

Jeg kender flere der har fået børn i en alder af 40 år, og får de kun det ene barn, så synes jeg det er lidt egoistisk. Det stakkels barn risikerer jo at stå helt alene i en alder af kun 20 år.

Man skal heller ikke være for afvisende med at sige man ikke vil have flere, for man ved aldrig hvad tiden bringer. Men egoisme synes jeg er forkert.

PN Dominik, jeg kan sagtens følge dig. problemet er bare at jeg ikke ville være en god mor for flere børn. (vil helst ikke komme nærmere ind på hvorfor) jeg synes selv og får afvide af andre at jeg er en god mor for min søn nu, men ved inderst inde at det ville ikke fortsætte hvis jeg havde flere børn.

og der mener jeg jo netop at det er at tage hensyn til barnets tarv.

jeg mener man skal være fysisk/psykisk klar på at få børn/flere børn, økonomien skal være iorden, tiden og lysten skal være der. og så mange andre ting der skal/kan spille ind..

jeg har også selv overvejet at blive sterilliseret og jeg er kun 27. jeg ville også få en abort hvis jeg skulle blive gravid nu (kan være jeg for høvl nu)

noget fis folk kan fyre af fordi folk ik vil ha mere end en! At ungen blir egoist... WHAT?? t det er synd??? WHAT!!!!

Min mand og jeg er begge enebørn med halvsøskende på faderens side vi ik har haft med at gøre. Det er sådan at mange enebørn har ønsket sig søskende, og mange med søskende at være enebørn. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

et standardsvar, du kan fyre af, når folk blander sig i, hvorvidt du skal have flere børn. Jeg synes, det er flabet af folk at kommentere andres valg, og det ville jeg sige til dem. Så klapper de nok i.

Som du selv nævner har du tænkt på sterilisation og hvorfor ikke vælge det når man ved man ikke skal have flere? så spare man penge til beskyttelse osv og man behøver ikke høre mere om en nummer 2 for sådan en er bare umulig at lave så....

måske jeg bare skulle gøre det...

men ja det er noget fis at folk ikke bare kan acceptere ens valg. det er jo ikke dem det går ud over... selvom de nærmest for det til at lyde sådan..

men mange tak for alle jeres svar, dejligt at hører at det ikke er mig der er helt galt på den..

Det handler vist bare om ikke at diskutere det. Jeg tror, at hvis man ønsker andres forståelse / accept / respekt, så vil man automatisk være lidt åben over for at diskutere og forklare. Det skal man bare lade være med.

Jeg har ikke oplevet, at andre synes, at jeg skal have flere børn (no wonder - alenemor til tvillinger ), men i andre sammenhænge synes jeg, at det virker rigtig fint at udtænke et standard-svar, som man bliver ved med at gentage, uanset hvad der kommer fra den anden kant. Sådan lidt i stil med, at "det ved jeg ikke, det overvejer vi ikke lige nu". Når man har gentaget det en fire-fem gange, plejer de fleste at fatte, at man ikke har tænkt sig at deltage i diskussionen. Og til de få, der ikke fatter det, plejer "Det har jeg ikke lyst til at diskutere" - evt. også gentaget nogle gange - at kunne lukke diskussionen. Kunsten er ikke-ikke-ikke at svare, forsvare eller forklare overhovedet.

Og selvfølgelig er du ikke forkert på den - det er din krop og din(e) børn

mvh. tina

Jeg tror et eller andet sted lidt egoisme som forældre er en god ting, - er mor og far glade og har tid til sig selv og hinanden, kan de også være bedre forældre.

Som andre siger, så ville jeg finde en kommentar der lukker bøtten på dem som tilsyneladende mener de skal bestemme over jeres liv.

Sjovt som folk har en trang til at blande sig i den slags, - altså det kan da være nok så velment osv. men hvorfor skal folk bore i det?

Jeg er 23 år, har ingen børn og er ret afklaret med at jeg bare slet ikke kan forestille mig at skulle ha' børn!

- Tilgengæld har jeg to guldklumper som er mine søskende på hhv. 8 og 10 år, og lige nu er det altså mine "børn", og jeg vil gøre alt for at de får en god opvækst og for at snotforkæle dem så meget jeg overhovedet kan.

Jeg ved at mine teenageår med min mor var svære, og jeg tit manglede en støtteperson og et sted at ta' hen som "frirum", og dét har jeg i sinde at være for mine søskende.

Men lige pt. er det som om at alle i min og kærestens omgangskreds blir gravide, - den der med at folk venter længere og længere tid med børn synes jeg altså ikke heeelt holder

Så folk begynder da også at spørge til os, - skal vi ikke også til at komme i gang, og det er jo så smart at få under uddannelsen osv.

- Vi flyttede i stort hus i starten af året, og det satte endnu mere skub på tingene, "næeh så er der børneværelser" osv. og siger man at vi ikke skal ha' børn og egentligt er ret godt afklaret med det, så begynder folk jo med at ork vi ændrer snart mening og sådan nogle små nogle er jo søde osv.

Men jeg synes helt ærligt ikke små børn er søde - jeg kan ikke forestille mig at jeg skulle være nogens mor, og jeg må ærligt indrømme at mine fremtidsplaner ikke helt indebærer at skulle være nogens mor på den måde.

- Forhåbentligt så får mine søskende da en masse små yndige unger engang de er blevet store og voksne, og så kan jeg rigtig være moster/faster dér og snotforkæle de unger.

Hvad er bedre end snotforkæle og ødelægge børn - og så sende dem hjem igen bagefter?

Men vi skal tit og ofte høre den, om hvornår vi så skal i gang osv. osv. - min kæreste er simpelthen begyndt at svare folk når de siger om vi har børn eller skal ha', "Ja hun har da mig!" - og så kigger folk så sært på ham og så siger de ikke rigtig mere!

Genial kommentar fra kæresten der

Forresten kom jeg lige i tanker om, at min brors svigermekanik konsekvent kaldte min brors kontor for børneværelset. Det gjorde de i en fem års tid. På et tidspunkt blev min brors kone gravid, og det var så her, de afslørede, at de havde prøvet i mange år, og at der havde været fertilitetsbehandlinger og et utal af aborter, som de - meget forståeligt, synes jeg - ikke lige havde delt med andre. Jeg kan ikke forestille mig, hvor hårdt det må have været at blive presset på den måde, imens man selv gerne vil og prøver og det bare ikke kan lykkes.

mvh. tina

Når det nu er det ønske i har, så er i (du) jo bestemt i den gode ret at lade folk vide at sådan ER det, færdig bum!

Nu har vi så 2 skønne unger, og det har været bevidst fra starten at vi altid skulle have minimum 2. Det er somænd ikke af legekamerat grunde og alle de andre grunde folk nu ellers stiller op.

Det er for, at den dag Morten eller jeg ikke er her mere, at så har de forhåbentlig (7-9-13) nogle at mindes med. Mindes de gode tider, hvem vi var og alt det vi udrettede sammen her i livet.

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at gennemleve sorg, uden at dele det med nogen, der fuldt og helt ved LIGE hvordan man har det.

Sådan er vi jo alle så forskellige, og jeg synes bestemt ikke mindre om folk der vælger kun at få et barn, som om dem der vælger at få et fodboldhold

DET blev lidt langt, når alt jeg ville sige jo bare var: "Bed dem rende og hoppe, fej for egen dør "

Jeg kan SAGTENS forstå dig. Vi fik en dreng for 2½ år siden og vi er også blevet bombet med det spørgsmål, hvornår kommer nr 2 osv. Vi havde også valgt at vi ikke ville have flere. Havde det fint med 1 barn, og havde både luft i økonomi, og masser af overskud til vores dreng OG hest og andre interessere.

Jeg tror nu ikke folk spørger for at være onde, det er bare sådan noget man automatsik spørger om, ligesom "hvad arbejder du med" og den slags, "hvad siger vejr udsigten". Det er bare noget man kommer til at sige.

Nå men mht at blive sterriliseret. Så slå lige koldt vand i blodet.

Jeg siger det kun fordi at jeg havde det nøjagtig lige som dig. MEEN for 17 dage siden, fik vi altså en datter. Hvor pokker kom hun fra?

Nå men man har et standpunkt til man tager et nyt. OG det ville jo være ærgeligt hvis du fortrød. Så vent lidt med at tage så drastisk en beslutning. Bare et lille diskret råd fra mig.

Som nu så absolut IKKE skal have flere børn under nogen omstændigheder!!!!!!

Som pædagog møder jeg af og til børn som er de første der møder ind og de sidste der bliver hentet, og selvfølgelig har max 3 ugers ferie på årsbasis, fordi mor og far har travlt med deres karriere eller lignende. Og hvor er det dog synd for de stakkels børn, siger jeg bare Hvorfor får man børn hvis man ikke reelt gider dem alligevel?!

Hellere nøjes med et enkelt barn og så give det alt det kærlighed det skal have og være glad for det, end få en hel flok, som man ikke har overskud til. Det er i hvert fald min holdning, for børn der ikke trives, behøver vi ikke flere af.

Og bare rolig, din dreng skal nok klare sig selvom han er enebarn, han skal nok få lært at dele, vente på tur og lege med andre når han kommer i dagpleje eller daginstitution

Bliver lige nødt til at starte med at kommentere på den kommentar Rollos kæreste kom med. Hold nu op for et fantastisk svar. Han får lige et stående bifald fra mig.

Min kæreste og jeg har samme problem som TS. Vi har en søn som er 10 ½ måned gammel. Vi får ret tit spørgsmålet: Hvornår kommer så den næste. eller kommentarer som: Det bliver så sjovt når Carlos om 10 år løber og leger med sine søskende. Når vi så siger at vi ikke skal have flere kommer den der mega irriterende kommentar: Bare vent om to år så ser i helt anderledes på det og vil virkelig gerne have en til.

Vi skal ikke have flere! Ikke på vildkår om jeg har lyst til at være gravid igen og skulle føde igen. Eller gennemleve alle de søvnløse måneder. Næ tak.

Havde faktisk forestillet mig at jeg aldrig skulle have børn, men blev så gravid ved et uheld og opdagede det ret langt inde i graviditeten så vi havde intet valg. Vil lige skynde mig at sige jeg elsker min søn og jeg ville aldrig bytte ham for noget nu hvor jeg har fået ham.

Men hele min fremtidsplan indeholdte bestemt ikke et barn eller flere, så jeg mener at en må være nok for mig.

Jeg håber da at folk på et eller andet tidspunkt acceptere at vi ikke skal have flere børn og finder på noget andet at snakke om.

Mvh Anja