Ja altså, sådan har jeg det lidt
.
Da vi for 6 år siden fik vores datter, tog jeg glædeligt imod alle de sundhedsplejeske besøg jeg kunne komme i nærheden af. Jeg synes de var hyggelige, og frem for alt elskede jeg jo at labre alle roserne omkring afkommet, i mig
.
Men ligesiden vi fik drengebarnet for snart 1 år siden, har jeg ikke gidet disse besøg. -Ikke fordi SP. er træls eller andet...faktisk er hun utrolig behagelig og flink.
Jo jo, drengebarnet får også roser, men alligevel synes jeg det er noget træls, unødvendig og tids-spildende noget det med SP.
I vores kommune kan man vælge om SP skal komme i hjemmet, eller om man har mulighed for at køre til SP konsultation, som ligger to gange om ugen.
De fleste gange har jeg haft valgt det sidste, og sidste gang vi skulle have været afsted, var i okt.-nov. mdr.
-Der kom imellemtiden noget i vejen så vi aldrig kom afsted, og en ny tid fik jeg heller ikke bestilt.
Dvs. drengebarnet nu har været uden SP tilsyn i over et halvt år. Ind imellem har tanke strejfet mig, men ligeså snart den har været indtruffet i mit hovede, er den blevet skudt væk igen. -Der har ganske enkelt ikke været nogen problemer, som vi ikke selv har kunne finde svar på.
Nå, men den anden dag gik det åbenbart op for SP. at der fandtes en lille dreng, som var blevet "tabt" af SP.systemet
.
Det resulterede i en opringning, hvor hun nærmest helt af sig selv, inviterede sig selv på besøg den næst kommende tirsdag.
-Ja ja, jeg er da i min gode ret til at takke nej, men høflig som jeg er, bød jeg hende da velkommen, med en hvid løgn ala: "Guuud, er det virkelig så længe siden vi har været til SP ?!?! -TÆNK som tiden dog flyver afsted!"
Nå, men ifølge hende, er det jo noget nær en katastrofe, at ungen nu er 11 mdr. og derfor ikke har fået udført boel-test (Staves? -Noget med at teste hørelsen) da han var 8 mdr.
På trods af hun sad 15-20 km. væk, kunne jeg godt fornemme igennem røret, at mit forsøg på at være morsom, ikke gik rent ind ved hende. -"Jamen bare helt rolig... hans hørelse fejler absolut ingenting. -Han kan fint høre når jeg spørger om han skal have "mam-mam" eller om vi skal lege... til gengæld kan han slet ikke høre når jeg nærmest brøler igennem hele stuen "AV AV, DET ER MOR´S!!!"...så du behøver ikke udføre nogen boels-test...han er præcis ligeså vel-døv som sin søster på 6 år".
Så den kære SP. kommer altså på tirsdag, og tidsmæssigt spulere vores dag
.
Nå, men i hvert fald må det være et af de besøg hvor hun tydeligt kan se at ungen hun besøger, har udviklet sig siden sidst!
-Sidst hun så ham kunne han ligger fladt på ryggen på et tæppe, smile sødt og pludre varieret.
Nu stavre han stuen rundt på små usikre ben, og indkassere buler og blå mærker i masse vis. Tænder er der kommet to af, og fra kun at leve af MME, spiser han nu ganske alm. mad, hele dagen lang. HanS variable pludren har nu taget form til "mam-mam" og "Jack" (Bedstemor og bedstefars hund) samt "ja" (Som han så absolut ikke forstår at mestre på de rigtige tidspunketer).
Størrelses mæssigt er vi gået fra en dengang str. 62 til nu str. 80-86.
-Og nå ja, så går han da også i dagpleje, og mor her er startet op på job igen.
Jo jo, kom ikke og sig vi ikke udvikler os, men det behøver vi nu ikke nogen SP til at konkludere
.
Hvad med jer? Hvordan ser I på disse SP. besøg?
-Elsker i dem?
-Hader dem?
-Har valgt dem fra/ til fordi?
MVH Pernille.