Albert blev født ved planlagt kejsersnit en uge før termin. Dels pga tidligere komplikationer i sidste fødsel, men også fordi han blev skønnet til at veje over 4 kg ved termin.
Albert kom til verden torsdag formiddag d.31.marts kl 10:12 som en stor kleppert på 4460 g. og 54 cm.! (1 uge før termin)
Jeg var spændt på hvordan det ville være at være forberedt og vide, at nu går vi igang, og næsten på klokkeslet vide hvornår han kom til verden.
Vi blev kørt ind til operation kl. 9.. Men det tog en lang og træls time at få lagt den skræk-frygtelige rygmarvsbedøvelse...puhaaaa... Ja det var faktisk det værste af det hele.. Jeg fik også sådan en da Lukas kom til verden, og husker det overhovedet ikke som et problem, og det tog max 10 minutter dengang.. Men denne gang havde min rygrad åbenbart taget form som en flitsbue (svaj) pga maven, så det var noget nær umuligt at føre den lange lige nål op igennem.. Så efter en time og ekspertlæge nr. 2's 10. forsøg lykkes det pludselig .. SCARY.. også fordi at jeg flere gange mærkede at de ramte ved siden af så benet pludselig gjorde vildt ondt og lign. ...
Jeg fik at vide at jeg var "dagens udfordring" pga rygsøjlens form.. Vidste ikke om jeg skulle være stolt eller løbe ud af døren
..
Nå men da det lykkes gik det lynende stærkt med virkningen.. og nu havde jeg efterhånden fået så meget at det virkede lige rigeligt langt op!.. OMG Så mit åndedræt osv var også ved at blive påvirket.. SCARY igen... Jeg havde dagene op til været syg i en uges tid.. Det virkede som om jeg lige skulle alle øre-næse-hals registeret af sygdomme igennem før fødslen.. 2 døgn før havde jeg fx akut mellemørebetændelse med et stk. sprængt trommehinde - det gjorde mere ondt end kejsersnittet! Dagene op til havde jeg den mest ondartede hoste især når jeg lagde mig ned om natten - og skrækscenariet var selvfølgelig at hosten ingen ende ville tage under kejsersnittet, og også efter, hvor man jo ikke kan hoste pga snittet..
Jeg skulle selvfølgelig hoste midt i kejsersnittet, men pga den høje dosis af bedøvelse blev det noget fladt og ikke så anstrengt noget.. Oveni det kom den onde kvalme - Det havde de advaret imod, men heldigvis endte jeg ikke med at kaste op.. Hader at kaste op i armene på folk - og forstår ikke princippet i de der små papskåle - Hvad skal de hjælpe ?? Man ligger bare og tænker: Hvordan rammer jeg den ?? 
Allan fortalte at han mærkede en stille panik i rummet pga den høje bedøvelse og mit lave blodtryk, men at de fik den reddet..
Der blev startet et stopur... og 4 minutter efter bedøvelsen tog til hørte jeg det første skrig.. Og jeg ænsede ikke at de skar, rodede rundt for at få ham ud, eller noget som helst.. de smuttede bare en mandel - eller sådan lød det
..
Derefter havde jeg jo bare AL opmærksomhed på ham den bette.. Mens han blev masseret, suget osv. (han var noget blå syns jeg).. Og så skreg han ellers så væggene var ved at ramle ned
... Wauw.. det er så stort. Lige så stort og følelsesladet som sidste gang
Men denne gang var det Allans første gang som far - det var jo også stort 
Jeg kunne ligge og følge Albert, mens jeg blev syet sammen igen.. Det var rart. Dengang med Lukas, gik de alle sammen ud, og lod mig ligge til sammensyning... så bliver man noget utålmodig!
Nå men jeg fik snittet torsdag formiddag d.31. og lørdag morgen ville jeg gerne hjem - Jeg er kommet mig forbavsende hurtigt ovenpå snittet må jeg sige.. Det var faktisk det jeg havde forberedt mig mest på, skulle blive den værste oplevelse.. (Det var helvede sidst) Men jeg har stort set ikke opdaget at noget har snittet hul..??
Det er vildt..TIL GENGÆLD har jeg haft "fornøjelsen" af stride og smertefulde efterveer.. Noget jeg slet ikke stiftede bekendtskab med sidst.. Jeg fik to skud morfin i låret og senere en i pilleform.. Udover det almindelige smertestillende..
Så sådan kunne to kejsersnit være vidt forskellige ..
Nu NYDER jeg bare min lille Albert i fulde drag - Han var ikke planlagt, men for søren, hvor er han LÆKKER og VELKOMMEN!!
Min store Lukas var lige nøjagtig blevet så gammel, at man ikke skulle hjælpe med så meget mere - så nu er det forfra, men GØR DET GERNE 
Nu er jeg lidt af en fotofreak - så jeg laver lige en fototråd ved siden af med Albert ..