Efter at have været gennem en masse lægesamtaler pga. en træls fødsel i 2007, der endte i akut kejsersnit, blev det besluttet, at jeg skulle føde ved et planlagt kejsersnit.
Det skyldtes, at baby var for stor til at komme igennem mit bækken.
Vi mødte derfor ind på OUH i mandags, d. 21/3, kun 3 dage før termin.
Vi fik stue, seng og tøj tildelt og ventede på, at det blev vores tur. Det var en sær fornemmelse at sidde der og vide, at lige om lidt skulle baby ud!
Sygeplejersken kom og vi blev kørt til operationsstuen. Jeg skulle så have lagt drop, bedøves og have sat en hel masse apparater på- meget mærkelig oplevelse. Men alle 9 (!) personaler på stuen var virkelig søde og gjorde det til en dejlig oplevelse. Narkoselægen både filmede og fotograferede da lille Maja kom til verden- sjovt at have på film, da de klippede navlesnoren 
Maja blev født kl. 11.09 i mandags og var 52 cm og vejede 4020 gram.

Vi ser Maja for første gang- og lykken var stor, da hun skreg, da hun kom ud! Liva sagde nemlig ikke en lyd og blev overført til neonatal- den tur slap vi for denne gang
.
Derefter kom vi på opvågning, hvor Maja blev lagt til brystet med det samme og suttede rigtig fint 
Da jeg var helt frisk kom vi på barselsafsnittet, hvor vi lå indtil onsdag eftermiddag.
Jeg er stadig øm og besværet pga. såret, men kan mærke det bliver bedre dag for dag- det ser ud til, at jeg ikke skal gennem samme omgang som sidst 
Smukke Maja 2 dage gammel:

Jeg havde sådan håbet at føde naturligt denne gang, men er rigtig glad for at have fået en meget positiv oplevelse omkring kejsersnit- sidste gang var et helvede, men må sige, at et planlagt kejsersnit virkelig har været skønt for os denne gang!