Jeg var 28 da jeg fik Mikkeline og før var jeg egentlig heller ikke klar.. (Var gravid som 19 årig men efter en spontan abort opgav jeg alt om babydrømme)

Min mand og jeg har kendt hinanden i forfærdeligt mange år (Siden vi var teenagere) og var kærester en kort periode dengang.. Men dengang var han klar til familieliv og det var jeg LANGT FRA.. Så forholdet endte, vi forblev gode venner, han fik en søn og blev gift og så ebbede vores kontakt langsomt ud..

Skæbnen ville dog at deres ægteskab ikke holdte og vi fandt hinanden igen via facebook.. Blev hurtigt enige om at vi skulle ses igen og ja resten er historie..

Vi havde kun været kærester igen et halvt års tid da Mikkeline pludselig syntes det var på tide vi blev en ekstra i familien.. Hun var ikke planlagt (Ikke endnu i hvert fald) men hun var ikke mindre velkommen af den grund .. Og 3 mdr efter jeg fandt ud af jeg var gravid valgte vi så at gifte os ..

Martins søn bor også fast hos os- derfor vidste vi lidt om hvad det var vi gik ind til og vi kendte hinanden som forældre på forhånd ..

Havde det været en kæreste jeg ikke i forvejen havde kendskab til er jeg ganske sikker på Mikkeline var blevet en abort.. Jeg var stadig ikke klar til baby der og jeg syntes det er farligt hvis man ikke kender hinandens sande værdier på forhånd..

Men når det er sagt - så kommer børn altså når børn vil ... Så hvis du er klar nu og kæresten vel at mærke også er, så er det da bare om at komme i sving... Ingen ved jo om det tager jer 3 mdr eller 3 år at få gevinst ..

Tror aldrig man bliver helt klar, før babyen er der..

Men, jeg fik mit første barn i sommers, som 23 årig, hvilket for mih var det helt rigtige tidspunkt. Havde i sommers været sammen med min kæreste, som nu er min mand, i 2½ år... Min mand er 8 år ældre end jeg, så det var også det helt rigtige tidspunkt for ham

Men, jeg ville, hvis i føler jeg klar, også bare gå i krig med projekt baby

Tak for jeres svar:-)

Det er jo rigtig at man aldrig ved hvor længe det tager før gevinsten er der..

Men igen har vi kun været sammen et år, men det er bare så rigtigt, og jeg er stadig smask forelsket i ham, og ved også det er ham jeg skal have resten af livet..

Så hvorfor ikke komme igang:)

Kom gerne med flere historier:)

Kan da godt fortælle min historie også

Vu fandt sammen da jeg var 17 og da var jeg ikke klar til børn, havde faktisk en kort periode hvor jeg ikke ville have børn Ved egentlig ikke hvorfor

Men det varede ikke længe for jeg følte mig klar og gerne ville en baby. Tror jeg var 19. Manden min sagde da også ja, men der skete ingenting. Vi forsøgte ikke med ÆG osv, men gjorde ingenting for at undgå det. Spurgte ham MANGE gange om han var klar og havde lyst eller det bare var mig der pressede. Han ville!!!

Så blev jeg 21 og vi fik en krise i forholdet og gik fra hinanden 3 uger eller sådan noget. Vi fandt sammen igen. Og der gik 4 måneder hvor vi så en dag sad sidst i februar på en bænk i solskinsvejr og sagde nu skulle det være. En måned efter var Alice inde i maven.

Tror faktisk stadig ikke jeg havde et barn hvis det ikke var sket dengang. For min mand bliver aldrig klar andet han bliver "presset" ud i det

Nu venter vi baby nummer 2 og Alice er kun 13 måneder :p og prinsessen i maven er også planlagt.

Nogen mennesker er klar og andre bliver først klar når baby er her. Min mand er den bedste far i verden, han elsker sin datter helt vildt og har altid hjulpet med alting. Havde faktisk ikke troet det om ham dengang, men blev så positiv overrasket

Syntes i skal hoppe ud i det hvis I begge føler jer klar og ved i skal være sammen altid

... klar, kan vist ikke gøres op i alder men mere i modenhed. Hvornår er man klar til at tage ansvar for en anden end én selv?

Jeg var 26 da jeg fik Emma (nu tre år) og 29 da jeg fik Sine (to måneder) - og jeg har ikke på den led "styr på mit liv". Skulle jeg have det, ville jeg nok være 35 inden første barn kom til verden

vi havde været sammen i lige over et år da jeg blev skruk. Manden var jo bar super klar. Vi har på intet tidspunkt været i tvivl om at vi forhåbenligt skal være sammen resten af vores dage.

Jeg ville ha barn inden jeg blev 26, ellers skulle det ik være- og det sagdej eg osse da jeg ik ville ha børn. Inden 26 år ellers slet ikke. Så blev jeg ik skruk inden, så ingen børn.

Vi gik i gang og der gik 14 mdr før der var gevinst. Vi har nu været sammen i 4 år og 10 mdr.

tja jeg har sagt lige fra jeg var lille pige t jeg skulle have børn, så snart jeg var gammel nok, men sådan rigtigt at blive klar til det, tror jeg aldrig jeg blev, lysten var der og da kæresten en dag kom og spurgte om ikke vi skulle forsøge at lave en bebs, tja så var betænkningstiden ikke lang, senere samme dag smed vi de sidste p-piller i toilettet sammen ;o) vi havde slet ikke styr på vores "liv" forstået på den måde at vi ikke just lignede at vi var klar til familien Danmark, men uddannelse eller ej, stort hus eller lille lejlighed, tja, vi elskede hinanden og var begge så klar som vi nok kunne blive, jeg var lige blevet 23 da vi fik Marcus og sldrig har jeg gjort noget bedre i mit liv.. fortryder intet og nu 2 år senere, er vi hr og fru Danmark med villa, vovse og 2 stk peugeot ;o) plus nummer 2 på vej..

så hvornår man er klar, kan man ikke svare på, tror ikke man kan blive 100% klar, det er mere lysten man skal gå efter, jeg er hvertfald glad for vi ikke ventede til vi havde det hele først, så er din kæreste klar på det også, kan jeg ikke se hvorfor i ikke skulle gøre det, uddannelser render ingen steder, hus, bil osv kan man altid få senere, det vigtigste er i elsker hinanden og er enige om beslutningen.

Tja jeg fik mit første barn på min 20 års fødselsdag, jeg havde kendt faren i 3mdr da jeg blev gravid så det var bare med at blive klar, da abort ikke er en mulighed for mig.

Der har da været dage hvor jeg har været øv over ikke at kunne de samme ting som jævnaldrende, men ligefrem fortrudt har jeg aldrig. Der forsvandt mange venner/bekendtskaber da de var et andet sted i livet, og jeg kan da godt nogle dage føle mig snydt for lidt ungdom.

Manden er her stadig og vi venter nu nr. 3 jeg ville ellers slet ikke have børn, spørg lige om jeg hører for det tit!

Da den store var 18mdr blev jeg skruk og klar til nr 2, der gik så 4½ år før det lykkedes og lillesøster kom, der var jeg bare SÅ klar! Da hun var knap 2 år blev jeg igen vildt og voldsomt skruk - har aldrig været så slemt før og nu venter vi bare på at lillebror kommer til verden om en lille måneds tid

Jeg tror aldrig jeg ville have vurderet mig selv klar, hvis jeg ikke var blevet snørret af min krop der ikke godtog p-pillerne..

Så er I klar så se at komme igang

Jeg var klar til at få børn 14 dage efter, at jeg havde født Altså rent praktisk var jeg totalt overklar, da jeg er alene med tvillinger og derfor havde sørget for, at jeg stort set ikke behøvede at gå udenfor i det første halve år. Men klar til og lyst til at få børn... den kom først med børnene og altså med lidt forsinkelse

Når man er to, tror jeg, det er mægtig klogt at have styr på, at man har samme værdier og ønsker, ikke bare når man taler om det, men også i praksis. Der kan være meget bøvl med ekser omkring børnene, og det er bare så synd for børnene, når de bliver hevet i fra begge sider.

mvh. tina

Jeg havde været sammen med min kæreste i ca 2½ år da jeg blev gravid med tøsepigen, klar var jeg bestemt ike, hun er lavet på et sprungen kondom, og jeg var kun 20 da jeg fandt ud af jeg var gravid, måske ikke ung for nogen, men ung for mig, da jeg skulle have uddannelse, og orden på en masse før jeg overhovede skulle tænke i børn om og jeg skulle have børn, det var ikke noget jeg var sikker på , på det tidspunkt. da tøsepigen var 4 mdr gik faderen og jeg fra hinande. det kunen vores forhold ikke holde til.

Nummer to, der havde jeg mødt manden i mit liv ( troede jeg ) og vi var sammen et år før vi gik i gang, og sønnike blev lavet efter første mens efter jeg droppede mine p-piller.

Men han var ikke manden i mit liv ... han var manden i naboen liv ... fred være med det .

23 år da jeg fødte Adrian. Havde kendt manden min i 3 mdr. da jeg blev gravid, men abort var ikke en mulighed for os og vi følte uden tvivl at det skulle være OS.

For to måneder siden fik vi så nr. 2, der var jeg 24 og der er 17,5 måned imellem vores drenge.

Vi elsker kun hinanden endnu højere med to børn sammen og vi er stadig kærester og ikke kun forældre. Så herfra lyder kun varmeste anbefalinger til børn, hvis man føler sig klar (så klar som man nu bliver)

Mvh Juliette

Mit råd er ... væk med fornuften!

Jeg var 23 år og på kontanthjælp, da jeg pludselig blev skruk.. Gik faktisk fra at tænke, at børn var nogen underlige, ligefremme væsener, som gjorde mig usikker... og hvad skulle jeg lige stille op med dem? Til den helt anden grøft, hvor jeg pludselig bare måtte have et barn.. Jeg havde kendt faren siden jeg var 15 - vi havde haft et års pause, hvor jeg havde været ude at rejse.. og nu føltes det så bare rigtigt.. SKRUK uden at være uddannet noget som helst

Ja kun en måned senere stod jeg med en positiv graviditetstest..! Og min Lukas kom til verden, 100 % ønsket

Vi er så siden blevet skilt, jeg er blevet uddannet, og nu venter jeg barn med en ny mand - alt sammen faktorer man SLET ikke kan vide på forhånd...

Men er man klar - så hils baby velkommen!