... Simon røg på eget værelse i weekenden, han er 5½ måned gammel.
Det er skønt at have sit soveværelse for sig selv igen - ikke at skulle tage hensyn med lys og lyd når man selv står op/går i seng. 
Men - pyh det er hårdt når knægten så græder, taber sutten osv.
Nu kan man jo ikke længere vippe armen ud over sengekanten og i halvsøvne proppe sutten i munden af den bette eller lige berolige.
Nej nu skal man til at vågne - sikke et farligt ord!!! - og gå ned på værelset og give sut, putte, nusse, fodre osv. 
Han vågner - hvor han kræver det ene eller andet - 5-10x om natten.
Det er faktisk mange gange at få afbrudt sin søvn på - ved godt der er andre somm har det meget værre, men jeg føler godt nok jeg er mindst lige så træt som et helt alderdomshjem!
Og der er ikke engang gået en uge endnu 
Et eller andet sted håbede jeg nok at han ville sove helt igennem når han slap for vores snorken, renden på toilet, gåen i seng/ståen op og i det hele taget uro.
Men ja, det gør han ikke.
Og det er ikke fordi han er sulten - han spiser inden han går i seng, ved 20-21tiden og så vil han først have mad ved 5tiden igen.
Alle de andre gange han vågner er som sagt "bare" pga. sutten, dynen, drømmen, nærheden, brokken osv.
Mad-mæssigt "burde" han jo sove igennem fra 21-05, men man kan jo ikke være lige heldig hver gang 
Ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg - men et eller andet sted tænker man jo nok "nå, hvorfor skulle han så ind på sit eget værelse..."
Og igen, jajaja JA ved godt der ikke engang er gået en uge endnu, men igen - hvad er der at vågne for? *S*
Det er jo ikke fordi han ikke kan sove, han lægger sig til at sove næsten så snart han rammer madrassen, så det er umiddelbart ikke forandringerne der "skræmmer" ham.
Måske han bare er lidt urolig for tiden.
Måske jeg bare brokker mig fordi jeg pludselig vækkes hver halve og hele time om natten.
Men lidt brok må man vel også komme med?
Hvordan gik det da jeres røg på eget værelse og hvor gamle var de?