hej med dig... Hvor gør det bare ONDT indeni at læse dit indlæg.. stakkels stakkels din lillebror! Hvor må han bare have det forfrædeligt! Er sikker på at den behandling INTET godt gør for hans selvtillid..

Først vil jeg råde dig til, at skrive dette indlæg på senior nettet, er sikker på du vil få nogle gode brugbare svar derinde.

For det andet, er der så en bedsteforælder i billedet som du kunne tale med omkring det, som så måske kunne tage en snak med din mor..?

Føj hvor lyder den mad dog skrækkelig...

Kolibri 1 -

Ja, du har egentlig nok ret. Det hører måske mere til inde på senior, jeg tænkte bare at når det handlede om børn så var dette forum det mest oplagte at hente hjælp.

Vi må se om der kommer en admin forbi og flytter det.

Der er desværre ingen bedsteforældre inde i billedet.

bag Jakob?

Hans skolelære måske?

Selvfølgelig må du fortælle din mor ting som du har skrevet her - og samtidig forklare Jakob at hans far er stresset - whatever - bare giv Jakob en forklaring/undskyldning for hans fars strenge opførsel overfor Jakob og forklar Jakob at det ikke er hans skyld hans far er stresset.

Prøv om du forsigtigt kan sige til din far, at i elsker ham men frygter ham når han taler så hårdt - måske finder du lige tidspunktet for snakken - ellers din mor og måske Jakobs lærer?

Hejsa

Pu ha det er skisme en svær situation du står i!!!

Er helt enig med dig i, at sådan skal han ikke tale til børnene og opføre sig overfor dem! - De stakkels unger bliver sgu da kørt helt ned!

- Og det kan heller ikke være særlig fedt for dig at være i! - Både fordi du mærker det på egen krop og fordi du har så ondt af de små!!

Jeg synes som udgangspunkt også, at du skal tage en alvorlig snak med din mor. Men du skriver at du har prøvet dette. Så er der ikke en voksen, som du føler dig tryg ved og som du kan indvie i dine tanker og oplevelser hjemmefra?

- Det kunne være en skolelærer til dine søskende, eller lign Lærerne har sikkert også bemærket noget? - De fleste børn reagerer jo også i skolen. Du skriver at de kryber langs væggene og denne adfærd vil sikkert også afspejle sig i skolen.

Hvis du slet ikke kan finde en, som du føler at du kan bruge, så ring til kommunen og bed om en snak med en sagsbehandler. Så kan du forklare situationen for sagsbehandleren og så kan I snakke om hvad i så gør.

- Jeg tænker umiddelbart, at det vil være godt hvis du selv fortæller om hvordan du kan se at de små har det/påvirkes til faderen og din mor, imens der er en voksen (fx sagsbehandleren) tilstede, så du kan blive bakket op i at det er ok det du siger og vedkommende kan holde fast i emnet, så det ikke går op i "hat og briller" eller slås hen som ingenting.

Synes også det er vigtigt at fortælle faderen, at du kan se at børnene faktisk godt kan lide ham og er glade, når de laver noget sjovt sammen. - Det er jo vigtigt at få med og det er altid nemmere at sluge noget negativt, når man også får det positive at vide!

Rigtig meget held og lykke - og husk du er SEJ, at du tør tage det op!!!!!!!!!!

Og forresten så er jeg helt enig i gittes svar med, at det vil være godt at forklare børnene, at far godt kan lide dem, men reagerer som han gør fordi han er stresset eller lign og det IKKE er deres skyld!!! - For børn får det jo altid vendt som om, det er deres egen skyld!!!!!!!

Hvis det er, som du beskriver det, så er der tale om vold! Ikke fysisk, men psykisk, og det er lige så slemt.

Jeg forstår ikke, at din mor ikke reagerer på det - er han lige så ubehagelig over for hende?

Ellers er der nok ikke andet at gøre end at inberette til kommunen. Det er muligt, at de ikke kan gøre noget ved det (i hvert fald indtil børnene bliver så påvirkede af det, at de kan se det i skolen), men måske kan det hjælpe, hvis faren ved, at der er nogen, der holder øje?

mvh. tina

HundeGittemor -

Vi er faktisk en meget dejlig familie, hvis man kigger på hele billedet. Der er bare dette problem, som ødelægger helheden.

Min mor er super engageret i os alle sammen, har kontakt med skolen ofte - omkring alle 3 børn og læreren har ikke nævnt noget usædvanligt.. Det skal siges at især Jacob og Daniella har haft nogle problemer i starten af deres skole tid, pga. voldsomt temperament. Men det er der efterhånden styr på.

Jeg har mange gange tænkt på at trække de små til side og fortælle dem at far ikke mener det så slemt som det lyder, men sagen er at det tror jeg faktisk at han gør. Og hvis jeg begynder er give kryds ordre eller skal udligne skaden for ham hele tiden - så får vi måske i stedet 3 snot forvirrede børn?

Du har ret i at jeg må bide tænderne sammen og tage tyren ved hornene - men der er aldrig et rigtig øjeblik, for far og jeg taler egentlig aldrig sammen. Vi har ikke det store og snakke om, vi kan sagtens gå op og ned af hinanden en hel dag og måske blot nævne vejret eller andet. Og hvis jeg skal gøre det, er jeg nød til at have min mor i ryggen. Ellers tør jeg ærlig talt ikke..

Jeg vil lige nævne at min mor er på en arbejdsmæssig tur til Tyskland og kommer hjem i morgen, så grunden til at hun ikke er nævnt så meget i indlægget, er at de episoder jeg nævner er fra denne uge, hvor far og jeg har stået for det herhjemme.

Hov, jeg skrev mens alle i andre skrev.

Jeg vil tage en alvorlig snak med min mor, når hun kommer hjem i morgen. Og bede hende om at gøre noget seriøst ved det, for ellers vil jeg gøre det.

I har ret i at det er psykisk vold - og jeg har meget svært ved at håndtere det, fordi lige så strid og modbydelig far kan være, lige så sød, kærlig og vidunderlig er vores mor. Hun er virkelig definitionen på en engageret mor, og netop derfor har jeg svært ved at forstå hvorfor hun blot ser igennem fingre med det her.

Det skal siges at faktisk alle 3 børn er den type børn, som du kan sige det samme til 1 milliard gange.

Hvis du beder Daniella om at lade vær med at smøre håndvasken ind i tandpasta, så gør hun det samme 2 timer efter. Og i betragtning af hendes alder, er det altså rigtig svært at håndtere.

Også selvom far er hård og skælder meget ud, så hjælper det ikke på det problem. Og måske er det derfor han bliver så magtesløs?

Jeg har ikke lyst til at blande kommunen ind i det.

men der er sikkert også en årsag? Som du selv skriver så kan de børn gå en på nerverne. Hvis manden i andre tilfælde er sød og rar, men mister besindelsen i forskellige situationer, så er det nok det man skal tage fat på først. Jeg tror ikke nødvendigvis at der skal blandes en masse udefra ind i det her, men at I som familie skal tage en snak sammen.

...minder den måde at tale til børn om en mand, somjeg datede på et tidspunkt. Han var ikke så grov i ordene, men når han talte til sin dreng, så skete det altid i et irriteret, vrissende tonefald, som om han forventede det værste. Forventningen var reel nok, idet drengen var hårdt ramt af ADHD, men hvis man altid taler til sine børn på den måde, skal man nok ikke forvente, at man får nogen speciel positiv respons. Jeg ville ikke forvente, at mine børn havde lyst til at gøre noget, jeg bad dem om, hvis jeg bad dem om det på den måde - uanset hvor mange gange jeg bad dem om det på.

Nå, men den måde at tale til drengen på, blev faktisk årsagen til, at vi ikke fortsatte. Det kunne jeg simpelt hen ikke leve med at høre på.

mvh. tina

bare at fortælle børnene at deres far elsker dem trods hans hårde ord - det er IKKE at give kontra ordre, men lære dem om at voksne ikke altid handler så korrekt som vi skal og bør.

Det er ikke din opgave at give kontra ordre - men som den mest fornuftige voksne er det din opgave at støtte følelsesmæssigt op om dine mindre søskende i det omfang du har mulighed for det.

Håber du får fat på noget kvalificeret hjælp

Jeg kom til at tænke på, at du måske kan hjælpe faren ved at præsentere ham for nogle redskaber, der virker i omgangen med børnene?

Desuden så kom jeg også til at tænke på, om han mon har nogen idé om, hvordan han ser ud og virker, når han bliver vred? Måske har han et indre billede af, at han er totalt rolig og overskudsagtig Måske kunne du videofilme ham, så han får en idé om, hvor grimt det ser ud? (Meget grænseoverskridende, I know - måske kan du aftale det med ham inden? Hvis han tror, at han er cool, vil han måske synes, at det er helt ok at have dokumentation for, hvor fantastisk han håndterer konflikterne )

mvh. tina

Det er psykisk vold, og dine søskende kan blive skadet for livet, hvis ikke der komme en stopper for det. Jeg ville også gerne vide hvor mor er henne i det her..? og med 4 børn, kan det godt være svært at magte at komme hjemmefra. Taler han sådan til hende også - eller dig..? For ham er der jo også hjælp at hente. I kan få hjælp som familie, men det vigtigste er, at der bliver talt om det.

Jeg er socialrådgiver på et krisecenter for familier som din - som også ellers fungerer fint. På overfladen. Skriv i min indbakke, hvis du har brug for mere vejledning. Det skal tages alvorligt, og helst inden der sker alt for store skader. Ingen skal tales sådan til, eller have det så dårligt, at man har sådan et behov for at tale sådan til andre.

Hold håbet oppe!

Kh Naia

Han taler ikke sådan til os andre voksne - vi er i alt 6 børn, 3 voksne og 3 små. Og vi er 5 hjemmeboende børn.

Jeg sætte mig ned igår aftes og skrev en lang mail til min mor, hvor jeg startede med at skrive at jeg håbede hun ville tage mig seriøst og se dette som et meget alvorligt opråb - fordi der skal ændres nogle ting NU, inden de små tager alt for meget skade.

Hun læste mailen idag og har lovet mig at tage en alvorlig snak med far, så der kan sættes en stopper for hans behandling af de 3 små.

Så jeg håber inderligt at der sker noget nu, for mine søskendes skyld. De fortjener så meget bedre.

Rigtig god ide at skrive til din mor! Det gør man jo ikke hver dag, så det fungerer rigtig fint som nødråb.

Umiddelbart vel jeg tro, at I - og specielt faren - har brug for hjælp udefra for at finde godealternativer til måder man kan kommunikere på.

mvh. tina

Hvor er du en dejlig, fornuftig og omsorgsfuld storesøster.

Jeg synes du har gjort det rigtige, - at give problemet til din mor.

Det er din mors ansvar og din mor der skal gøre noget ved det.

Jeg vil lige komme med en meget positiv tilbage melding.

Efter jeg sendte mailen, lovede min mor at snakke med ham.

Her i weekenden var de så til 50 års fødselsdag, hvor fars søster også var tilstede.

Min mor og hende kom til at snakke om Jacob - og søsteren fortalte så hendes oplevelse af farens måde at håndtere konflikter på.

Som er præcis den samme som min.

Faren kom så ned og sætte sig hos dem og de talte alle 3 om det i flere timer. Han er meget ked af hvis han er årsag til nogle af de problemer der er med Jacob, og de har snakket meget om girafsprog og konfliktløsning generelt.

Han vil arbejde meget med det og vi herhjemme har også snakket om det. Min mor har bedt min lillebror og mig om at droppe "forælder-rollerne" og i stedet blive søster/bror. Især min lillebror (dette er min mors egne ord) har stor tendens til at lave regler og lege forælder. Så nu skal vi blande os uden om og i stedet være søskende. Det bliver en kæmpe stor udfordring, men jeg vil gøre hvad jeg kan.

Jeg synes bare i skulle have den gode tilbage melding - jeg har ihvertfald ikke fortrudt et sekund at jeg sendte den mail.

Pony-mor - Tusind tak for rosen.

barn på skødet så det blir kort - jeg synes du er brølende sej!!!!

Det er bare godt gået

Tusind tak - det varmer. Det er det jeg elsker ved HN, at man altid lige kan få et skub i den rigtige retning. Tak!

det du har gjort er GULD værd!

Super flot gjort af dig!

Selvom du er voksen er du stadig et barn i huset og det er IKKE hverken dit eller brors ansvar at du er blevet gjort til 2.forælder (som jeg læser dine indlæg)! Ingen børn uanset alder skal se sig selv som 2.forælder selvom de bor alene med en forælder.

Jeg håber for jer at det nu lysner og ellers ER der hjælp at hente på kommunen - de hverken fjerner børn eller stempler fordi man beder om hjælp! der er mulighed for at få nogle samtaler med forskellige behandlere (fx pæd eller psyk) og få lidt hjælp til processen.

Hold os endelig opdaterede

Du er en gæv tøs - rigtig flot klaret og sikke en gave de små søskende har i dig

Julie Schwartz -

Tak. Det er faktisk blevet meget bedre herhjemme og jeg synes også der er en mærkbar forandring på de små allerede.

Jeg når at tage mig selv i at rette, forbyde og skælde ud, INDEN jeg gør det - jeg er meget bevist om det. Mange gange må jeg lige bide mig i læben og i stedet forsøge at få øjenkontakt med en de voksne.

Det er svært - især fordi Daniel (han er storslem for tiden, derfor hans eksempel) er enormt provokerende

Jeg har aldrig oplevet et barn være så hamrende påståelig!

"Jorden er flad" Nej Daniel, Jorden er rund! "Nej, det er den ikke!" osv. Argh!!

Men det må forældrende nu rode med.

Der er faktisk meget fokus på deres trivsel. Skolen er meget inde over, pga. Jacob. Han skal muligvis til børnepsykolog nu - men det skal lige understreges at Jacobs problemer ikke kun skyldes deres far. Min mor kæmper virkelig en brag kamp for at de skal trives og have det godt, og hun er selvfølgelig meget frustreret og ked af at tingene er som de er, i skolen.

Karina Petersen - Mange tak!

Jeg er enig i, at det er hamrende flot, at du gjorde noget Derudover synes jeg også, at det er hamrende flot, at din mor og "far" tager det så konstruktivt. Hvor ER det bare i det hele taget dejligt at høre, at I er så seje og så opmærksomme på børnene hjemme hos jer

mvh. tina

du bare sej at du har turde at gøre noget, du kunne jo ikke på forhånd vide hvordan din mor og far ville reagere på det!

Jeg syntes virkelig det er dejligt, at du har gjort noget og der nu også sker noget:-)

Virkelig rart at høre. For det andet er, som andre skrev ikke ok og det kan ødelægge børnene (er selv pædagog) og derfor skal der gøres noget i sådan en situation. Og super flot, at det var dig der turde gøre noget! Det tror jeg ikke mange andre "børn" i din situation ville turde. Ved godt du ikke længere er et barn, men et barn i huset er du jo lidt alligevel, det er dine forældre du ville ændre og det er virkelig prisværdigt!

Og super flot af dine forældre at tage dig seriøs!

Tusind tak for skulderklapende! Det varmer.

Jeg kan lige opdatere med at Jacob i øvrigt er blevet optaget på julemærkehjem - han er en stor dreng, hvilket selvfølgelig også bidrager til hans problemer.

Der er dog op til 6 måneders ventetid. Men jeg er sikker på det nok skal blive rigtig godt for ham!