Øv også - bliver rart når I får en "afslutning" på det.

Sender dig en masse kram og varme tanker, det kan ikke være let at være dig lige pt. Håber at du har nogle at snakke med, nogle der vil lytte ellers lytter vi gerne herinde..

men når desværre ikke og komme idag, så vi får ikke svar på gentesten, kønnet og selve obduktionen i dag, så jeg har afleveret de spørgsmål jeg havde til forløbet til sygeplejersken, så lægen kan forberede sig på samtalen og håber så på at kunne få lukket den del her i eftermiddag.

med lægen. Hun tog sig god tid og fik forklaret mange af de ting jeg manglede at få udredt og få en forklaring på.

Jordemor skulle have kaldt en læge til mig langt tidligere og sørget for at jeg var smertedækket langt bedre end det var tilfældet.

De har indrømmet at de har begået fejl ved ikke at informere os om hvad der var af muligheder for smertestillende til mig under forløbet. Havde ikke selv sat mig ind i det for det var jo lang tid til jeg skulle føde troede jeg og da den først var konstateret død havde jeg ikke overskud til selv at læse om det på nettet inden det gik løs.

Alt var normalt hen til nakkefoldsskanningen - de gjorde meget ud af at fortælle at vi intet mere kunne have gjort end vi havde gjort.

Vi har fået snakket om hvordan jeg skal håndteres i en evt ny situation - at der skal laves en fødselsplan for mig allerede i uge 7, hvis det lykkes os at blive gravide igen, så jeg er sikker på at noget lign ikke sker for os igen.

Så nu venter jeg på at få svar på obduktionen, kønnet og hvor den kommer til at ligge, så jeg kan få sagt farvel.

Har haft en rigtig svær weekend efter samtalen i fredags med barnedåb i går og en svigermor der ikke forstår vores tab, så er meget meget træt i dag og har stort set intet fået lavet andet end at ligge på sofaen og have ondt af mig selv.

I morgen skal jeg ride undervisning for første gang siden vi mistede, så håber det giver mig en smule glæder at komme til hest og få lov at lave andet end at skridte...

Det er nu en mdr og en dag siden vi sagde farvel og jeg synes stadig det er svært at være mig og komme tilbage til livet

Øv, hvor må det være forfærdeligt for jer. Håber at du snart får det bedre, og kan komme lidt videre i dit liv *kramme-smiley*.

I dag har vi fået svar på opduktionen og de fandt ikke nogen forklaring på hvorfor han skulle dø.

Det var en lille dreng vi skulle have haft.

Det eneste positive er at der så ikke er noget i vejen for at prøve igen, når vi en gang er klar til det.

trist i ikke fik en afklaring på årsagen, men i det mindste var det ikke noget genetisk.

Trist at der ikke kunne gives en afsluttende forklaring, men dejligt at I nu ved at I godt kan komme igang igen

Det skal nok lykkes for jer, vi er så mange der sender jer postiv energi, så vent bare og se lige pludselig er den der

Men tak for opdateringen jeg har tænkt meget på dig.

der er så mange der tænker på os.

Det har været og er stadig svært, men der skal nok komme lys til os igen.

Forsøger at finde på ting at lave der gør mig glad - jeg er stadig sygemeldt og skal nok være det et stykke tid endnu

Jeg er startet på arbejde igen på deltid d. 4/4. Jeg er dog stadig ikke helt oppe på fuld tid.

Der er stadig hårde dage, men det går fremad med at lære at leve med sorgen.

Småengle.dk har været et uundværligt frirum for mig.

Jeg følger stadig en lille smule med herinde, men det gør tit for ondt at læse om alle de lykkelige omstændigheder der er herinde, når jeg sidder og savner min egen søn så brændende.

Så jeg skriver ikke så tit herinde mere som jeg har gjort tidligere - det gør bare for ondt.

Men jeg er her og har det bedre, men stadig ikke helt optimalt, men det får man nok aldrig efter sådan en omgang - man er mærket for livet og må bare lære at leve med tabet og smerten.

Ja, det må være en hård proces.

Jeg har et vennepar, som også mistede deres lille ufødte søn af uforklarlige årsager. Hun har lige meddelt, at hun er gravid igen, så der er glæden stor. Det hjælper på sorgen, tror jeg.

Jeg håber, det lykkes for jer også en dag.