Sikke fine lege, I leger. Med babyer og små børn, så udvikler man da virkelig nye kompetencer (eller genfinder tabte?)
Karla, på ca. samme alder som Johanne, har også mange fantasi ting - primært mad. Vi bliver fodret med alt muligt, især kager. Det er en vældig nem leg, man skal bare putte i munden og tygge lidt. Det er bare knap så smart, hvis man er lidt fraværende, og hun så kommer og giver en noget usynligt i hånden, som man putter i munden - som så viser sig at være en kat. "Nej, mor ikke spise katten!".
Ellers leger vi næsten hver dag, at Karla har ondt i maven og skal til lægen. Så bliver hun lyttet til og trykket på, får narkosemaske og falder i søvn. Så skærer jeg hendes mave af, kaster den hen til hundene og syer en ny mave på. Bagefter har hun så ondt alle andre steder, men somme tider kan det klares med piller. Jeg har overvejet, om hun skulle have et doktorsæt, men legen går så fint med imaginære redskaber, så sådan fortsætter vi lidt endnu.
Sofias favorit pt er at ligge på min mave og rulle ned i sengen, så griner hun vældigt. Hun er egentlig ret taknemmelig stadig, for alt man gør med hende, finder hun lidt fantastisk.