ved jo i det øjeblik at man prøver at lave baby skal den jo ud i genem trange kår men jeg synes ikke det var slemt gudskelov for epiduralen ")

Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke gjorde ondt, men igen en hyldest til epiduralblokaden

Jeg synes at fødslen er en helt fantastisk oplevelse, jeg ikke ville ha været foruden. Det er da hårdt, men synes nu også at det var det hele værd, da lillemanden kom op på mit bryst

Og folk gør det jo gerne igen og igen, så helt slemt kan det jo ikke være (tænker her på de gode historier) - jeg selv ville også gerne have et barn mere og tager gerne fødslen med

Jep, også en hyldest til epiduralen herfra. Den skåner en for rigtig mange smerter.

Godt nok er det ikke speciel morsomt, når den bliver slukket (tror faktisk det var det værste ved hele fødslen), men man kommer igennem det, og presseveer gør ikke ondt. Nej, jeg kan ikke huske, at de gjorde ondt overhovedet.

Men det var hårdt, og min søns far rendte frem og tilbage mellem mig og saftevandet ude på gangen, fordi jeg lige skulle have en slurk mellem hver ve

Jeg tænker tit på min søns fødsel, for det var en helt enorm speciel oplevelse.

Og selvom du ikke vil høre de dårlige oplevelser, så er de der altså.

Ingen fødsler er ens, og man kan få nok så mange historier, men man kan alligevel på ingen måde sætte sig ind i, hvordan det er at føde.

For man ved det ikke, før man har prøvet det.

Hej,

Ja jeg har født 2 børn uden bedøvelse, og jeg ville gøre det 100 gange mere ;o)

For mig er det livets absolut største oplevelse, og intet bliver nogensinde større.

Mvh Lene

Hvordan det er at føde, er meget svært at beskrive. Jeg har født to gange uden smertestillende og første gang gjorde det stort set ikke ondt - altså når et hoved presser sig vej ned og ud af åbningen giver det da en smerte.

Anden gang blev jeg sat igang og havde ve-storm, der kunne min krop ikke følge med og det gav derfor en del mere smerte, men stadig ikke nok til at jeg havde brug for smertestillende af nogen art.

Mit bedste råd, er at læse div. fødselsberetninger og se hvor stor forskel der er. Du kan læse om min sidste fødsel her www.heste-nettet.dk/forum/27/82828/ 82828/

Man behøver IKKE gå i stykker fra hage til nakke eller have veer i 48 timer! Jeg synes det er synd for dem der går gennem en hel graviditet og er bange for at føde, eller dem der vælger børn fra fordi de er bange for fødslen.

Det GØR ondt at føde, men det er ikke en smerte der kan sammenlignes med noget andet, synes jeg. Og det er meget individuelt hvordan smerten opleves, også fra fødsel til fødsel.

Men lad være med at lytte til at skrækhistorierne, det er en minimal % af alle fødsler der ender som i historierne - ofte er der smurt lidt ekstra på af fortælleren

Pøj pøj med projekt baby og glæd dig - det er helt fantastisk!

Kort fortalt...

Dagen før flyttede jeg rundt på 15-2+ flyttekasser. Der var jo 14 dage til,at hun skulle fødes, så ingen panik. Selve graviditeten var gået uden en eneste dag med kvalme, opkast, plukveer osv. Det eneste jeg oplevede var, at jeg var lidt ekstra træt, og så blev det sværere at nå snørebåndende.

Jeg vågnede så om natten omkring kl. 3 med ondt i mave/lænd/ryg, og troede mest af alt, at det handlede om de der flyttekasser, jeg havde rykket rundt på.

Jeg skiftevis var vågen og hvilede indtil kl. 8.00, hvor jeg ringede til sygehuset, da jeg havde blødt en smule. Jeg havde som sådan ikke ondt - det irriterede bare. Tingene eskalerede lige så langsomt, men ikke på et eneste tidspunkt tænkte jeg på fødsel.

Jeg fik lidt mere ondt, men det gik over ved at gå lidt, så jeg fik travet nogle gange rundt om bordet.

Kl. 19.00 skulle jeg så på sygehuset, da jeg gerne ville have tjekket, at alt var i orden. Jeg troede vitterligt kun at jeg skulle tjekkes. Men det viste sig så, at jeg var 5 cm. åben og godt i gang.

Kl. 20.00 lå jeg i badekaret. Kl. 22.00 tog de vandet, da jeg havde pressetrang, men vandet ikke var gået endnu. Kl 23.51 var hun født. Jeg fik lidt ilt, men det var det.

For mig gjorde det på ingen måde ondt at føde. Men jeg var udmattet - fuldstændig færdig. Aldrig har min krop arbejdet, som den gjorde der, og jeg skulle bare følge med. Men ingen smerte - "blot" den totale udmattelse.

De klippede mig en smule, men jeg mærkede det overhovedet ikke, og min kæreste fik dem fortalt ret hurtigt, at de ikke skulle fortælle mig, hvad de havde gang i dernede. Jeg var som sådan også ret ligeglad. Jeg mærkede ej heller at blive syet, og har heller ingen gener efter det...

Jeg var også meget nervøs for at føde, og det var da ikke noget jeg ville gøre frivilligt igen, hvis du spurgte mig et par måneder efter. MEN det ændre sig, jeg er nu gravid igen og min datter er ikke engang et år.

Jeg fødte også uden smertestilne, havde veer i 1½ døgn, men det var kun de sidste 10 timer de gjorde ondt, hvor jeg sov de 3.

Jeg åbnede mig ikke rigtig for hendes hoved lå lidt forkert, men da det blev ordnet sov vi i de 3 timer, vågnede og havde vestorm, ønskede da epuralblokaden, men hun var født knap 2 timer efter. Den 1 timer havde jeg meget ondt, men den gik stærkt, og føles ikke som 1 time. Presseveerne var heller ikke slemme, lidt som at have hård mave, det kan også gøre ondt.

Jeg fik 2 rifter så fik bare bundet 2 knuder. Tror faktisk det der var slemmest var at få bundet de 2 knuder og at de trykkede på maven bagefter for at være sikker på moderkagen var helt ude

så alt i alt syntes jeg ikke det er slemt, ikke sjovt men slet ikke så slemt som jeg frygtede. Man gør det bare uden at tænke over det. Først bagefter tænker man, det gjorde ondt, men så har man guldklumpen og det hele er overstået.

Det er da i hvert fald morsommere at lave barnet end at føde det

Jeg tænker, at ens krop arbejder af sig selv. Man trækker sig på en måde ind i sin egen verden og arbejder med veerne.

Jeg har haft to relativt nemme fødsler, og jeg har ikke haft brug for smertestillende. Når veerne begynder at gøre ondt, kan det godt sammenlignes med et ordentligt maveonde, og det tiltager så. Problemet er, at man ikke bare lige kan vende sig om på siden og sove det væk

Jeg havde ikke brug for smertestillende, men jeg synes, det er fantastisk, at epiduralen findes, specielt hvis veerne bare fortsætter i timevis. Man har brug for overskud til en fødsel.

Tusind tak for jeres indlæg indtil videre

Det er ret befriende at læse om jeres fødsler... og hvor har i været heldige, tror jeg... for selvfølgelig har jeg også hørt om de forfædeligste fødsler... Og måske burde jeg egentlig sætte mig lidt ind i hvad der reelt kan ske... hmmm... tror jeg venter til jeg er et godt stykke henne... hi hi.

Og jeg glæder mig virkelig... bare det der med at to mennesker kan lave et nyt individ som er en del af begge parter.. det er så fantastisk. Og at man kan gå og glæde sig sammen... der findes vel ikke noget større og vildere man kan gå og glæde sig over. Det er sku stort

Jeg skal lige høre... hvis nu man er sådan én som besvimer af ingenting og er mega sart mht. blod og nåle osv.... Er det så mere problematisk at komme igennem en graviditet? Har hørt at det er en så anderledes oplevelse, at man slet ikke tænker på at besvime...

Mette

kan være en god idé, men lad nu være med at læse alt om alt, for så er jeg overbevist om, at du går til i nervøsitet. Jeg satte mig ikke rigtig ind i noget af det, der kunne gå galt. Jeg vidste, at der var nogle ting, der kunne gå galt, så et akut kejsernit blev nødvendigt osv.

Men her stoppede jeg så også med putte på min viden, for jeg ville jo være på et sygehus, hvor de vidste, hvordan tingene skulle foregå. Jeg gik og lullede mig selv ind i den tanke, der hed: At selvfølgelig går det ikke galt for mig, og kvinder har født 1000vis af børn - så kan jeg squ da også...

Jeg spurgte til farvet på fostervand og navlestrengs placering. Resten gik jeg ud fra, at sygehus og fagfolk havde styr på... Og det havde de også - og alt gik godt...

da jeg var gravid første gang, var det som om folk havde travlt med at fortælle skrækhistorier, og der nærmest ikke fandtes andet. valgte at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. og lod mit kropssprog vise folk at jeg faktisk int gad deres skrækhistorier.

hvad kommer ind skal ud igen. og der vil sku nok int blive produceret børn hvis det var uoverkommeligt.

ved jeg havde ondt, og manden siger at jeg klemte hans hånd godt.

men jeg kan kun huske den fantastiske følelse af at få en (ulækker) vidundelig lille bylt op på maven. og den lykkelige føleses af den første amning under en time efter fødsel.

SuSedoj: Det tror jeg du har ret i... Det er nok bedst bare at håbe på det bedste, og så kun lige sætte sig ind i det vigtigste Feks. hvilke muligheder man har for bedøvelse, hvordan man kan føde og forberedelse til den normale fødsel. Alt det der kan gå galt, behøver jeg nok ikke vide så meget om...

Ja, det er hårdt arbejde, og det gør ondt, men på samme tid er det fuldstændigt fantastisk.

Min 1. fødsel var et mønstereksempel på en god fødsel. Vandet gik ca. kl 05.00. Vi var på hospitalet kl ca 9, hvor jeg ret hurtigt kom i badekan. Der var ingen tegn på komplikationer overhovedet og min krop arbejde super godt i det varme vand. Jeg valgt at føde i vandet og Jonathan kom til verden 14:15. Jeg greb ham selv og tog ham op på maven.

Til sidst op på briksen og føde efterbyrden og syes her og der, mens den lille blev tjekket efter, målt og vejet, og så op på barselsgangen.

Det jeg syntes var mest ubehageligt, er, når hovedet står i spænd halvvejs ude, altså lige inden den ve, hvor hovedet kommer helt ud. Det sved lidt, og jeg følte jeg var ved at sprække. Det var nu ikke så slemt, som det føltes

Min anden "fødsel" var da tvillingerne kom til verden for snart 8 måneder siden.

Jeg tog til lægen en uge før planlagt fødsel, fordi min hud brændte, og jeg havde det skidt. Jeg blev sendt på fødegangen for at bliver undersøgt for svangerskabsforgiftning. Det var det ikke, til gengæld var mine nyrer og lever under voldsom belastning, og det blev besluttet at pigerne skulle tages ved kejsersnit samme dag.

Jeg følte mig i den grad snydt. Jeg havde glædet mig til at føde.

Jeg var også sindsyg nervøs for at føde, ja var det gennem hele graviditeten. Jeg er også mega pyldret og kan blive dårlig bare af at se en neglerod!!

Jeg vil ikke gå i detaljer med min fødsel, for det er nemlig en af skrækhistorierne... Men jeg kan sige så meget at selvom jeg fik en bristning grad 4 (=gå i stykker fra den ene ende til den anden incl endetarm og ringmuskel) så vil jeg faktisk vove atpåstå at det ikke var slemt, i hvertfald ikke i forhold til hvad jeg havde forestillet mig.

Fødslen tog 10 timer fra vandet pludselig gik til Jessica var født.Jeg fik ikke noget smertestillende kun ren ilt. Bagefter blev jeg opereret næsten 2 timer for at blive kvinde igen.

Det værste ved min fødsel var helt klart tiden bagefter, specielt de 2 første uger, og der gik mange uger før jeg igen kunne sidde normalt på en stol. Men jeg blev holdt i gang af min skønne baby og glemte hurtigt den grimme oplevelse.

Nu er jeg igen gravid med termin 11 marts. Jeg må dog ikke føde normalt denne gang pga risiko for at få samme tur igen...

Men selvom det næsten ikke bliver værre end hvad jeg var igennem, så ville jeg til enhver tid gøre det igen. Og det er kun 2 % af fødslerne der ender sådan.

verdens nemmeste fødsel, men alligevel gik det da.

Jeg fik også en epidural, da jeg fik en ordentlig omgang vestorm.

Og det var ikke sjovt. Men det kan overleves. Det var faktisk først da jeg lå på modtagelsen og skulle vente på at blive overført til fødegangen (og dermed få en epidural), at jeg rigtig syntes at det var slemt. -Men jeg kunne så også høre på en ved siden af, som aldrig nåede fødegangen eller noget som helst smertestillende. -Det stressede mig helt vildt!

Men da den først var lagt, gik det hele ganske fint. -Altså hvis vi ser bort fra det tog 16 timer fra jeg blev indskrevet til bebs kom ud. Og det endte i et akut kejsersnit.

Presseveerne troede jeg ville være de vildeste smerter jeg nogensinde havde prøvet. -Men de var faktisk mere befriende. Sådan lidt hen af, hvis man har rigtig ondt et sted og man så presser ind, så gør det egentlig også mere ondt, men det føles på en eller anden måde bedre.

Jeg kan jo ikke tale med om hvordan det er at få hele bebs ud, idet min kun nåede at få panden ud, før hun blev skubbet retur.

Men selvom jeg kom i akut kejsersnit og alt lige pludselig gik mega stærkt, havde jeg stadig en god oplevelse.

Folk var meget proffessionelle omkring os, og jeg følte mig generelt ret tryg.

Hos mig er det mere selve graviditeten jeg frygter, hvis det skulle ske igen!

det er mange ting det at føde, det er et væld af følelser der vrimler rundt i kroppen, følelsen af glæde, spændningen, smerten, uroen, trygheden ved dem der er omkring en..

det at føde kan ikke beskrives med ord, det er individuelt hvordan man føler det..

selv fødte jeg uden nogen form for bedøvelse og hvor er jeg glad for jeg var med under det hele, at jeg kunne mærke hvad jeg lavede, og at jeg idag kan mindes smerten og glæden ved at "jeg kan selv, jeg vil selv"

ja det gør hamrende ondt, men adrenalinen i kroppen hjælper så meget på smerterne, det der med at man bare vil og man glæder sig til at se den lille, jeg havde fuld tillid til dem der var omkring mig, og min kæreste var noget af det mest fantastiske i de timer, jeg ville på ngen måde have undværet fødslen, jeg ville virkeligt være ked af det hvis jeg næste gang skal have ks..

alle smerter er glemt så snart den lille er ude og kommer op på maven, og her kører følelserne bare mere og mere rundt, jeg kan huske at jeg bare tudede helt vildt og var totalt ynkelig at høre på, men det var fordi jeg var så overvældet af moderfølelsen..

jeg siger bare glæd dig, ja der er mange der har skræk historier om lange hårde fødsler, men størstedelen går nemt og godt, det er helt sikkert den oplevelse jeg ser mest frem til igen nu.. derimod kan jeg sagtens undvære graviditeten, det siger mig intet, og det synes jeg bare er hårdt og rædsomt..

er ubeskrivelig, du ryger gennem hele spektret af følelser fra smerte til kærlighed.

Det er en fantastisk oplevelse, eller det var det for mig.

Hurra for at jeg IKKE fik en epidural

som gik forholdsvist nemt. Varighed max 12 timer fra første tegn og til baby kom.

Uden bedøvelse og jeg syntes absolut ikke det var slemt. Skørt når jeg ikke kan trække et plaster af mig selv uden at pive!!!

Tror det handler om at slappe af, følge med så godt man kan og stole på at jordmor og moder natur kan deres kram!!!!!

Go for it. Det er det største man kan opleve, ja bryllup er faktisk i anden række.

Pøj pøj

ja bryllup er klart i anden række, jeg skal giftes til april men jeg glæder mig langt mere til september når jeg skal føde igen..

... nuller-naller at føde. Ingen tvivl om det. Men det er en underlig smerte, fordi ens bevidsthedsniveau ændrer sig på en eller anden facon.

Det er vigtigt at huske, at en fødsel er mere "pause" end det er "ve", og at det slet, slet ikke er så voldsomt, som man ser på film.

Endelig er der jo ganske mange muligheder for smertelindring.

jo det gjorde da ondt- men ik så slemt som jeg havde ventet - hvilket sikkert gør en del. At jeg havde forventet det værste - ik at kunne føe uden bedøvelse selvom jeg ville osv. Jeg har forestillet mig det så slemt at det sikkert var overdramatiseret*FNIS* og dermed var det slet ik så slemt som ventet.

Men havde osse en nem og hurtig fødsel. Du kan se min fb hvis du søger efter kl 23 herinde. Den findes som alm FB men osse under tråden Veer - i tvivl???

Jeg har haft 2 fødsler, med to meget forskellige forløb - for mig i hvert fald.

Den første gik helt efter bogen, "langsomme" veer i udvidelsesfasen.Det gjorde herre ondt, og jeg tænkte - det her, "slår jeg min jordmoder ned for" at have overtalt mig til. Jeg ville have haft kejsersnit. Jeg var ikke blevet sat ordentligt ind i hvilke muligheder jeg havde for bedøvelse,og hvornår der skulle sættes ind med det - for at få noget ud af det. Så jeg endte med at gå hele vejen med lattergas.. Bagefter,var det fantastisk.Selvom jeg tænkte, at det her gør jeg ikke igen ! Det var "sjovt", nu er det prøvet - og hej hej..

Men som mit navn siger - så blev der da tid til en 2'er.. Sikke en fest.

Jeg skulle igangsættes 3 uger før termin, grundet svær bækkenløsning (dog ikke værrer end at jeg kunne gå gennem almindelig fødsel) Og jeg valgte selv, at tage den almindelige udgang -selvom de tilbød mig kejsersnit på dette sygehus. Det første døgn under igangsættelse, skete intet andet end nogle fine veer i 11 timer.. Dagen efter startes der igen,men intet sker på første pille. Kl 15 spørger de mig, om jeg VIL føde idag.. Ja tak det ville da helst,var lidt træt af at ligge der og glo. Kl 16 ligger de pille 2, kl 19 kan de lige akkurart med en del besvær tage vandet (1,5cm adgang er der kun), får lavement, og hun gør et varmt bad klar,som jeg ønskede til at starte på.. Glædede mig til at ligge i det varme vand.. Deres erfaring sagde at jeg først ville føde et godt stykke efter midnat,19.45 kommer jeg i vandet,og manden sidder og griner ved siden af - fordi han synes jeg er et "pjok". Du har jo prøvet det før - det kan ikke allerede gøre så ondt, som du giver udtryk for,er hans ord - Jeg holder kun i vandet i knap 10 min.. Så vil jeg op, og have lattergas. Hun starter med 30% gas i masken,og jeg synes slet ikke det virker. Hun ringer efter en narkose ting,til at ligge ryg bedøvelsen - men der er lidt ventetid, og det går jo nok også.Kl er nu omkring 20.05 (vil jeg tro) Jeg er lidt uden for rækkevidde - og manden glor mistænkeligt på mig.. Beder ham få fat i jordmoder NU.. Hun kommer ind, og jeg siger.. Det her - er IKKE udvidelses veer.. Så løfter hun lige og kigger.. GUUUUUD siger hun så.. Hans hoved er jo næsten ude.. JA - det kan jeg sku godt mærke (tror jeg, at jeg råber - mens masken flyver gennem rummet) Og kl 20.10.. Der er han født i første tryk.

Det var en sindssyg smertefuld oplevelse, men stadig fantastisk - og jeg ville gøre det igen - men jeg gik altså fra 0-100 på under 1 time... Og det gør nas.

Det her udvikler sig til en fantastisk tråd

At føde af sig selv og at blive sat igang er to meget forskellige oplevelser - jeg syntes det gjorde meget mere ondt at blive sat igang, min krop var slet ikke klar til at gå igang og ja det føltes som at gå fra 0-100 på ingen tid.

Selvom jeg er gravid med nr.3 får jeg også noget ud af at læse jeres andres beretninger - tak fordi I alle holder em i en "sober" tone

På nær en enkelt aften (jeg skyder skylden på hormoner) var jeg ikke på noget tidspunkt bange for fødslen.. Jeg tænkte at når så mange millioner kvinder gjorde det igen og igen - så kunne jeg nok også klare det.. Også selvom jeg ikke anede hvad jeg gik ind til..

Og selve den fysiske del af fødslen ville jeg afgjort gerne gentage.. JA det gør ondt - men ikke på noget tidspunkt tænkte jeg "Jeg kan ikke klare det" ...

Min fødsel varede 23½ time (eller faktisk 25 timer, men jeg nægtede at skulle indlægges til antibiotika i drop og kom derfor til at pynte lidt på tidspunktet for hvornår vandet gik) .. Og den indebar både vedrop og epidural - og alligevel var det en let fødsel ..

Det værste tidspunkt var da vi efter tjek på FG (vandet gik om natten, men fik lov at vente med at komme til om formiddagen da mandens knægt skulle starte i 1. klasse den dag) vi har en times kørsel til FG, så vi kunne lige så godt ordne et par småting i byen inden vi kørte hjem og ventede på veer.. Pludselig kom de så, havde netop sendt manden op efter mad, så der sad jeg alene i min bil i Bilkas pakeringskælder og pludselig var der 2 min mellem veerne... ... Det var en oplevelse, især at se min mand i hovedet da han kom ned og fik besked på at køre retur på FG NU! ..

Var klar til at blive udskrevet 2 timer efter Mikkeline kom til verden - det var min mand desværre ikke, så jeg måtte vente 12 timer.. På vej hjem fra fødegangen var vi både forbi min mor og mit arbejde og vel hjemme, 18 timer efter fødslen havde vi de første 2 hold gæster..

Med andre ord - selvom min fødsel tog et døgn - og jeg ikke mentalt var med (pga rigtig træls JM) så havde jeg masser af overskud bagefter..

Men som andre skriver - ikke 2 fødsler er ens .. Og ingen aner hvordan man reagerer før man står midt i det.. Jeg forventede at jeg ville panikke totalt - jeg blev derimod langt mere "cool" end jeg er til daglig og havde det fulde overblik hele vejen igennem ..

Min svigerinde, som vi troede ville tage det hele i stiv arm, hun panikkede fuldkommen..

Så tag det som det kommer - nyd øjeblikket for før du aner det er du ked af det er overstået ..

Jeg har altid været hysterisk bange for alt, hvad der gør ondt. Faktisk var jeg længe sikker på at jeg INGEN børn skulle ha, fordi det indebærer både smerter og nåle.

Da vi så alligevel besluttede os for at prøve, var jeg vildt nervøs - indtil jeg sad med en test med to streger på - så faldt det hele lissom på plads (okay, indrømmer at jeg gentagne gange overvejede om jeg dog ikke ku slippe for blodprøver, men det ku jeg ikke - og jeg overlevede dem da heldigvis )

Efterhånden som tiden nærmede sig, blev jeg faktisk mindre og mindre nervøs for selve fødslen - jeg var bare træt af at være gravid og overvejede flere gange dagligt, hvem der dog kan finde på at kalde det "den søde ventetid"

Hos JM fik jeg udleveret brochurer om selve fødslen og så en om smertelindring. Læste den første og det var fint fint. Læste så den om smertelindring og fik det virkelig fysisk dårligt. Besluttede mig på stedet at jeg ved det mindste bare skulle ha en epidural og ikke alle de der mærkelige stik og blokader de ellers ku tilbyde.

Da dagen så kom og jeg kom på FG, (havde haft vestorm og udvidet mig 6 cm på to timer viste det sig) tiggede jeg om epidural, men JM mente godt lige vi ku vente lidt - så jeg kom i badekar (aaaahhhhh!) lå der i en time og så var det ellers for sent med den epi, da presseveerne startede...

Ca 30 min efte fødslen udtalte jeg at "det ku jeg da godt gøre igen".

Dermed ikke sagt at det ikke gør nas - for det gør det! Men som en anden skrev, så var det værste for mig næsten da de trykkede mig på maven bagefter for at få moderkagen ud - ojj, der ku jeg ha sparket JM hvis ikke jeg var så velopdragen

mvh Maria

til det da moderkagen skulle ud - men tilgengæld gjorde jeg da de giver det tryk de giver, for at livmoderen skal falde ind på plads igen. DET kunne skam mærkes - men er jo ovre på 10 sek... Så overlevede. Men av! Det var fkatisk det værste ved fødslen. Og så det at de truede med at ligge et (hva er det nu det hedder) hvis ik man selv kan tisse, men man skal?? DET skulle deb are IKKE gøre på mig så jeg FES ud og tissede på imngen tid- hun lurede da jeg allerede hev i snoren (skulle jeg gøre) så hurtigt hi hi...

Nåh men jeg burde nok forklare om fødslen lidt mere reelt end bare henvise til tråden.

kl ca 16 får jeg lidt irritation d 8 dec. Ik noget jeg tænker over.

Kl 00.00 og 02.00 (altså d 9 dec) tænker jeg heller ik videre over det tynger vildt ned ad i maven foran - helleri k kl 04.00 daj eg står op - men ved en 05.30 tiden slår det mig at der kun er et par min i mllem det sker.

Jeg ringer til FG for at sige at jeg ved de siger man ik kan være i tvivl - men at det er jeg.

Saret jeg får er "er du i tvivl har du ikke veer" JO JEG HAVDE SÅ. Men de stopper glædeligt da jeg tager et par panodiler og et vaaaaarmt bad som hun anbefalede

Og ik før ved en 14 tiden beslutter vi at køre til Hedensted efter et sidespejl til bilen, da hundene går mig lidt på nerverne. De vil hænge hele tiden fordi mor jo ik er helt som hun plejer (lugter garanteret osse anderledes).

Kl 15 i Hedensted bider de lidt mere- vi kører hjem af. Skal ha hentet lidt mad og beslutter min mor kan komme med, med det samme ud til min moster- så kan vi være der til jeg skal føde.

JM ville ik tjekke min søn da jeg ringer kl 14 hvilket jeg ellers troede.

Kl 16 vil de endnu ik se mig, når ik jeg siger det gør mere ondt da.

Kl 17.45 vil min mand endeligt lige ha en lur. Kl 18 vækkerj eg ham og siger, du må nok hellere tag hjem og lufte hunde for nu vedj eg slet ik hvor kort tid der kan gå

"Jamen jamen jamen så går der en time før jeg er tilbage" siger han. Tjaeh så må du jo hellere køre ikke min skat

30 min senere smser og spørger jeg hvor langt han er- og siger at når han er tilbage må jeg hellere ringe til FG. Jeg har tæt på konstante veer i den periode. Da manden kommer ringer jeg, og pludseligt vil de gerne se mig.

Vi har 45 km til Horsens - min mor havde spurgt om moster osse måtte komme med. Ja ja selvfølgelig må hun det hvis min mand siger ok for det. mosterh ar ik børn da hun ik kan få og min mor har kun fået mig.

Afsted til Horsens det gik- manden min kørte liiidt hurtigere end han må faktisk uden jeg vidste det.

Da vi når Horsens står jeg i hallen og en patient med sine besøgende GLOR og GRINER skisme af mig i en periode med veer hvorj eg står op af en pæl.

Jeg kan mærke jeg IKKE skal med en elevator da de spørger om det ik er bedst med elevator fremfor trapper - NUL. Jeg skal abre holdem ig i gang.

Op på FG... Ind til undersøgelse hvor JM undrer sig over to ældre damer der står derude. Nåh men luk dem dog ind- det er min mor og moster der skal med til fødslen. Jamen om ik hun skulle undersoge mig først. Nej hvorfor? De skal med ind og se mig føde om lidt - det her er som end nok kønnere

Min mand lukkede dem så ind- mens jeg siger surt at jeg i hvert fald bare er pivet for der er IKKE IKKE sket en ski*d endnu.

JM udbryder hold da... Nåh siger jeg - er det godt el skidt. Det lyder som godt... Jamen du er jo 7 cm åben- de fleste specielt førstegangs var kommet for længst siger hun så. Ja men i ville jo ik tjekke min søn, så jeg ventede til i ville se mig.

Jamen er der ik noget med du gerne ville føde i vand? Jo da... men det kan du jo snart ik nå.. Nej det kan jeg regne ud. Men skal vi ik abr finde en stue. Jo hun ville så finde en god stor en nu vi var så mange*FNIS*

De spørger om jeg er ok mens de går ud og ryger og henter mine ting (som jeg ik ville ha med ind da jeg i hvert fald bare blev sendt hjem igen). Ja ja gå i bare.

Så går der alt i alt en halv times tid, med en træls ubehag og underlig smerte (ik i lænden - her sad det hele i selve maven ved babyen).

Og så er det ellers nu - at presse. 25 min ca så var han ude. Kunne ha gjort det hurtigere, men fik krampe i begge baglår hver gang jeg pressede og kunne ik presse igennem af den grund. JM fattede det ik før til aller sidst hvor slemt det reelt var desværre. Så hun prøvede på at holde mine ben når jeg ville strække dem pga smerten i dem som var værst for mig.

Min søn greb de ikke - han landede lige på hovedet på sengen fordi han kom i et hug. Der var ik pause efter hovedet, han fløj bare ud! Har et billede af det hi hi... Stakkels dreng altså.

Havde det ik været for det bad jeg tog på første JM anbefaling tror jeg det var gået hurtigt fra morgenstunden. det gjorde det jo bestemt da der reelt kom gang i det igen, efter badet. Fra 15/16 til han er født kl 21.47 går det stærkt. Men ik mere end jeg kan følge med alligevel.

Jeg får en grad 2 bristning somskal syes- bedøvelsen gør sådan set ik ondt - kun lidt i mellemkødet hvor jeg kan mærke at det jo hæver op pga bedøvelsen mens hun sprøjter ind. Det svider og er træls, men er til at holde ud.

Det hele gør mindre ondt end ventet - ik at det ik gør ondt, for jo det gør det da. MEN ik så slemt som ventet - ik værre end det er til at holde ud.

Hold da op hvor er der kommet meget, rigtig god respons

Det er rigtig rart at læse om jeres erfaringer... og jeg er blevet lidt mere rolig og fattet nu, end jeg var før. Så tak for det

Men hvad er "epidural", som flere af jer har nævnt? Er det den der blokade der ligges i ryggen?? Har hørt det gør ondt at få???

Synes i det er bedst at føde natural eller med bedøvelse? Og hvilken bedøvelse, hvis det er? (Ved godt mange af jer kun har prøvet én af delene)

Weee, min kæreste og jeg talte om det igår, og vi skal nok i gang med projekt baby her til juni (men det er fordi jeg helst vil have et forår/sommer-barn)

Mette

epidural er blokade i ryggen ja- nogle sys det gør ondt, andre ik. Nogle kan mærke det men har mere ondt af veer og ligger derfor ik super meget mærke til det alligevel.

Hva der er bedst - det er det der virker for den mor der står i det. Har man det ebdst med smertelindring, så er det, det der virker og stresser mindst = en bedre fødsel og et mindre stresset barn. Kan man uden, og VIL uden - jamen så er det da sikkert det der er bedst. Jeg fik intet - så jeg kan slet ik svare for hvordan det var for mig naturligvis.

Mht at starte i juni fordi i ønsker et forår/sommer barn - så husk at er du på p piller etc kan du risikerer der går lang tid før de er ude af kroppen. Her gik der 14 mdr fra jeg stoppede til jeg blev gravid. Andre er gravide allerede 14 dage efter. Så hvis du er på prævention med hormoner- så kan du slet ik garderer dig uanset hvornår i begynder.

Der er flere af jer der skriver at JM har trykket jer på maven ved efterbyrden? Det har jeg ikke prøvet nogen af gangene. Der har hun trukket helt forsigtigt i navlesnoren og så er den født stille og roligt, det er sådan en varm lidt klam fornemmelse Men har ikke oplevet noget der gjorde ondt, ej heller at få trykket livmoderen på plads?? Er jeg den eneste der ikke er blevet trykket på efter barnet er kommet ud?

En epidural er en rygmarvsbedøvelse

Den er ikke lige så "effektiv" som en spinalblokade - nogle kan gå med en epidural, andre kan ikke bevæge sig fra bækkenet og ned. En epidural medfører ofte et vedrop, da den ofte forstyrrer de naturlige veer.

Jeg har ikke hørt om nogen, der ikke bliver lokalbedøvet inden blokaden bliver lagt?

jeg tror ik de trykker alle på maven for at få efterbyrden ud- jeg mener min sad for fast og det vist var derfor den lige skulle ha lidt hjælp. Det gjorde slet ik ondt el noget- men som du skriver en lidt varm og klam (glidende) fornemmelse var det...

Hmmm jeg troede dog at man hjalp livmoderen på plads hos alle/alle steder Det sys jeg måske ik er heeelt så betryggende - jeg risikerer jo at skulle til Kolding næste gang da Horsens nok blir lukket- og det er jo ik sikkert de gør tingene på samme måde tænker jeg. min hjerne siger mig jo at der var en grund til at de gjorde det/gør det der.

Ja, jeg ved godt der kan gå lang tid før jeg bliver gravid... Vi starter bare på det ønskede tidspunkt i tilfælde af at det skulle gå hurtigt... Men hvis ikke det sker, ja så må barnet bare komme når det lyster Håber bare ikke barnet vælger at komme til verden den 24. eller 31. december, eller 29 februar... hi hi hi... ej, så vigtigt er det heller ikke.

Forresten, nu hvor p-piller kom på banen i tråden... ved i så hvor længe man skal vente med at prøve på at blive gravid, efter man stopper med p-piller?

Og så spurgte min kæreste... Har det nogen betydning for mandens sædkvalitet hvis han drikker en gang imellem? (der er 10 i vennekredsen der fylder 30 år i år.. hi hi) Ja tænk, det er hans bekymring

Mette

Som de andre skriver - epiduralen er rygmarvsbedøvelse..

Jeg er afskyeligt ræd for nåle (i en sådan grad at jeg skal ligge ned med lukkede øjne hvis jeg skal stikkes) .. Jeg flippede fuldkommen over at få lagt akupunktur under fødslen - men epiduralen rørte mig overhovedet ikke ..

Jeg havde ellers inden sagt at den skulle jeg bare SLET ikke have.. Men da der skulle ligges vedrop bad jeg selv om den og fik den uden bøvl..

Min mand var panisk (pga bivirkningerne) men det gik let og smertefrit - og narkoselægen var min nye bedste ven bagefter .. ..

nej for når ik pillerne er i kroppen mere, kan du blive gravid og ik før. Ergo er de der ik til at skade barnet når du blir gravid- fordi virker de endnu kan du ik blive gravid jo

Så du smider bare pillerne og går i gang og så er det ligesom det.

Alkohol har en påvirkning på sædkvalien ja- jeg kan dog ik huske præcis hvor meget osv. Men jo det svækker de små gutter...

Blev gravid.... tra-da-da-da !!!! (efter at have forsøgt i 8 år)

Sprang (1.00-1.10 m)til 3 måned, og red til 6 måned.-- Så ville manden gerne, at jeg stoppede, det havde jo ikke været helt nemt at blive gravid........

I 8. måned havde jeg en time med hævede fødder !

D 16/7 kl 22 er jeg i stalden og lukke og slukke, kan mærke lidt muren i maven....

Går i seng sover til kl 3:oo , er på toilettet, hvor vandet formodentlig er gået , og så går det stærkt.......

I løbet af 30 minutter tager veerne til med kun få minutter imellem, kl 4:oo kommer ambulancen, og vi når og kører ca 5 km.

Og så var hun født.......... kl 4:12 d 17/7....

Så sådan kan det også gå....

Og jow det gjorde da ondt, men det er der så meget der gør

Så se du bare at komme i gang !!!!

Og 3 uger efter var jeg i sadlen igen

Men jeg vandt brystbetændelse og samtidige hullede brystvorter...weee...NOT.. så er fødselen rent vand ved siden af.

Mvh Anni

Mor til Line på 6 uger og med sin anden brystbetændelse lige overstået...

"Du bliver en god mor". Den fik mig ned på jorden. Og er skrevet i et sprog, der snakker med dig og ikke til dig. Den er beregnet til specielt førstegangsmødre, og tager fat på alt fra graviditet til fødsel og tiden derefter...