hvis man ser ind ad - du kan vel selv se om du er konsekvent i ordets betydning?

Eks.

Siger du nej til den samme ting HVER gang (eks at barnet ik må lege med døren). Og jeg mener HVER gang.

Sådan er det med alt- konsekvens er at holde fast i et nej når man siger nej, og ik give efter.

Eksperterne der kan fortælle dig det - eks en som Lola sys jeg er god. Og hun kan i hvert fald se igennem inkonsekvens/følsomhed. Ellers er der psykologer, kraniosakral terapeuter (er gode til at se det med følelser) etc etc

Hej,

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål. Du skriver om årsagen til et følsomt barn, og skriver ukonsekvent forældre??

Det er to vidt forskellige ting i min verden. Konsekvent opdragelse har i min verden, intet at gøre med ordet NEJ og holde fast ved det. "Nej" har negativ indflydelse og er generelt ikke et ord vi bruger ret meget i vores opdragelse af børn.

Vi gør i stedet meget ud af at forklare hvorfor, man ikke må gøre ting eller ja ved børn under 1 år - flytter vi bare barnet væk, fra det som hun ikke må. Her mener jeg ikke man som forældre skal forklare eller skælde ud!

Vores datter på 3½ år, har sin "tænke plads", som benyttes til at tænke lidt, hvis hun laver ballade. Igen forsøger vi så vidt muligt at holde ro og forklare - i stedet for at skabe negativ stemning ved at skælde ud og råbe NEJ!!!

Et følsomt barn, det kan jo have mange årsager. Nogle børn er jo bare født mere følsomme (arv), andre bliver det pga forskellige oplevelser i livet (miljø).

Kan du ikke uddybe lidt hvad du mener med; "tingene fungerer som de gør"??

Mvh Lene

Du skal have fat i en familievejleder. Du kan få et telefon nr. af barnets pædagog eller lærer, hvis barnet er så gammelt, sundhedsplejerske eller læge.

Lola Jensen er familievejleder og en usandsynlig dygtig en af slagsen.

det er jo sådan set lige meget om det er ordet nej, el på anden vis- det avr blot et eks for forståelsens skyld mht konsekvens. Men sagt på en anden måde er konsekvens reelt enten en straf- el ordet nej. El de ter det at fastholde den mening man har- osse i hht barnet. Eks en tænkeplads så at sige.

det kommer naturligvis osse andet på barnets alder skal det siges. Vores søn på 1 år forstår kun ting som eks et nej, og ik en tænkeplads- så her bruges ordet nej til han er gammel nok til tænkepladsen.

Hej Stute,

Konsekvent opdragelse har intet at gøre med straf. Det er netop den opfattelse som giver negativ indflydelse på barnet. At forklare et 2 årig barn, at man ikke må xxx - er ikke en straf. Og når min datter på 3½ sættes i tænke krogen, er det ikke en straf. Det er udelukkende for at hun lige tænker lidt over tingene, og derved afbryder hendes leg. Her bruges "grøn, gul og rød kort" ordningen - altså to forklaringer om at det ønsker vi ikke hun gør - herefter tænkepause.

Børn der ikke forstår forklaringer, må man flytte. Ex når de for 700 gang piller ved DVDen, eller en plante - jamen så flytter vi bare barnet. Så kan det godt være hun hurtigt kravler derhen igen, men jeg ville aldrig råbe NEJ!!! til hende. De ting der er farlige at pille ved (som reelt kræver en hurtig handling ala Nej - har vi for længst flyttet).

Tror kun jeg ganske få gange har sagt STOP til den store, og det er ex i stalden, hvor det kræver 100% opmærksomhed, når jeg ex arbejder med hestene.

Det her er den måde vi gør tingene på, og den måde som fungerer uden at det tager selvtilliden fra vores børn.

Mvh Lene

... en børnepsykolog?

mvh. tina

Jeg er ikke meget for at udlægge mig selv og mit familieliv på nettet, men jeg håber at I vil svare REPSEKTFULDT og med accept af, at vi er kærlige forældre.

så kort beskrevet behøver vores 2 årige næsten langt mere end vi næsten føler vi kan give og samtidig tage følelsesmæssigt vare på vores størrer pige. Det skal tilføjes at vi bruger meget tid sammen med vores børn og sjældent har travlt.

Hun har altid været et mere krævnede barn end vores store. Vi har kæmpet meget med søvn, og dertilhørende søvnmangel. Selv min mor (pædagog) mener vi har fået vores sag for, men mener da også at vi gør det godt nok (men det skal ikke forhindre os i at føle afmagt).

Den lille har været syg med øreproblemer i knap 3-4 uger og var afsted til

læge mandag (2 års undersøgelse + derefter ørelæge) Storesøster var med og far og pigerne fik en dejlig dag.

i dagpleje tirsdag kl 9, hvor hun knap har tid til at sige farvel. Hun bliver hentet kl ca 15 af mor og storesøster da hun vågner fra sin lur og lige har fået en bid frugt. Vi tager en hyggetur på biblioteket hvor hun virkelig hygger sig og tuller rundt i legeafdelingen. Næsten ingen indtag af mad hele dagen.

Tirsdag aften går hun helt i spåner og virker meget sperartionsangst.

Onsdag igen god aflevering i dp, dog tidligere, da hun vågnede tidligt. Igen afhentning kl 15, her er det mig der vækker hende fra en 3 timers lur.

Vi har nogle af storsøsters veninder med hjem, som venter stille i bilen. Da Maya ser dem griner hun. de leger godt og Maya får masser af kropskontakt og hænger på arm. (lea bliver tanket op af Jeg lavr pizza med alle børnene og Maya leger med dej i en halv time indtil den skal i ovnen. Maya spiser næsten ikke hele dagen.

Maya virker lidt mat og ved nattetimerne er der helt kaos. Hun sover næsten ikke denne nat, jeg ligger ved siden af hendes seng og hun ender med at falde i søvn i min favn.

Torsdag (i dag) vågner hun først, er træt -selvfølgelig) ,men kaster også op og er deraf hjemme (igen).

Jeg er ikke i tvivl om at vi skal have genetableret hendes rythme, men det er dælme svært, når hun virker angst (og ja det er et stærkt ord, men det er det rigtige). Hun har forresten en fobi for edderkopper. noget ingen af os andre har.

Jeg vil vende tilbage senere. Mit barn kalder.

Ps har fundet denne hjemmeside, den ligner ved første øjekast vores måde at tænke på som forældre. Nærmere eftersyn må komme senere.

Måske har hun bare ondt?

Vores pige på 2 har fået dræn i ørerne efter mange, lange nætter med gråd og dårlig søvn. Hun kunne/kan også reagere helt panisk.

Der er ikke noget i det, du skriver, der virker underligt på mig. Det der med natteangst - det kan ligeså godt være smerte, men det kan hun ikke forklare.

Vores Karla skreg og skreg, nærmest som i panik. Nu gør hun det kun, når hun har mareridt, og hun falder hurtigt til ro igen. Vi har også været en masse overvejelser igennem om utryghed, overstimulering, drømme, følsomhed, men jeg hælder til, at hun simpelthen bare har haft ondt. Vi havde aldrig en hel nats uafbrudt søvn!

Er hun ellers glad og godt tilfreds? Virker hun følsom over for andre ændringer osv? Er problemet der kun om natten, og når hun skal sove? Har hun ændret sig eller altid været sådan?

vi har selv et barn som sover enormt forskelligt. I perioder hele natten (altså til kl 5-6 om morgenen) og andre perioder er vi vågne mange timer om natten. Om aftenen putter han sig som regel men igen sker det at vi har perioder eller enkelte dage hvor det kulminere.

Om dagen har aldrig været god til at sove. Alligevel har vi et glad og velfungerende barn. Han tager på som han skal, han udvikler sig som han skal. Nogle dage spiser han intet, andre dage spiser han som en hest.

Det som du lige beskriver for de sidste dage er for mig bare et helt alm. barn som måske synes det har været lidt hårdt at starte i dp efter evt juleferie?? Det synes vores i hvert fald at det var. Mandag og tirsdag i denne uge har virkelig trukket tænder ud for os. Men i går var han sig selv igen.

Nu ved jeg ikke om det du beskriver er hverdag for jer for så synes jeg selvfølgelig ikke det er normalt. Og hvis hun kaster op så er hun vel syg?

Har i snakket med lægen om det? Det kan også ske hun har nogle særlige behov som kan afhjælpes.

Og så lydet det også lidt om det er sovesituationen der er svær for jer. Det bliver så lig med en dårlig hverdag fordi både barn og forældre er i søvn underskud.

Måske er jeres barn angst, men måske handler det også om mere konsekvens ved sengetid. Vores skreg også som besat nogle gange og jeg troede jeg var jordens ondeste mor (det var så ved dagssøvn) det resulterede i en grædende mor, et grædende barn, ingen søvn og rigtig dårlig og ond cirkel.

Da vi besluttede at være mere konsekvente og lade ham græde. Gå ind og sige godnat nu skal du sove. Dyne på ud. Lade ham være igen i 10-15 min. En gang til ind og sige godnat (han sov inde om dagen hvor vi boede før) Efter et par dage og en masse snakken om at trække i land, så gik det over. Han vidste vi var der, men fandt samtidig ud af at han skal sove selv.

Det er ikke kun et spørgsmål om konsekvens, men også om tryghed og faste rammer. Hvis putterutinen er nøjagtig ens hver aften og mor og far gør nøjagtig det samme hver dag så vender de sig til det. Hvis den bliver brudt bare 1 gang så kan det hele falde til jorden igen. Og med brudt mener jeg også at blive taget op af sengen når man græder.

Håber i finder en god løsning for jer. Men hvis du virkelig tror at det er et overfølsomt barn så ville jeg nok snakke med lægen om det.

Du kan også stadig ringe til din SP mener jeg.

1. at sige nej til sit barn gør dem sandeligt ikke negativ indflydelse. Børn skal sandeligt lære der ER noget der hedder nej, el det må man ikke - sådan fungerer den virkelige verden.

At man så måske vil pakke det ind og kalde det noget andet end nej, straf el lig. må man så selv afgøre. men i min verden så ER tænkestolen nu engang osse en straf om du vil det el ej. Straffen er at tænke over det man gør, bruge det konstruktivt.

Så vi er DELVIST enige, men så heller ikke mere.

og nej det giver ik min søn mindreværd - det ahr bestemt ikke givet mig mindreværd- ej heller min mand.

og så er jeg en af dem der mener ungerne har godt af at lære at alde tingene være istedet for at flytte alting- så stod intet i hjemmet på sin plads- DPen gør det samme og det fungerer super. Hun siger ksam osse nej til dem.

Jeg kan ikke sige noget klogt om jeres relation, men herhejmme har det sidste ½ år været et helvede pga. Sallies ører.

Vi troede gennem lang tid, at hun "bare" var et barn med temperament og som sov enormt dårligt, men det lille pus har haft voldsomt ondt i sine ører, og skal nu ha' lagt dræn.

Har du været til en rigtig ørelæge med hende?

jeg sige, at det er modigt at dig at fortælle om jeres problemer. Man er så sårbar omkring sine børn og sin forældrerolle.

Har du prøvet at undersøge noget omkring spædbørnsterapi? Jeg har ikke personlige erfaringer, men har efterhånden hørt/læst om flere, der har haft virkelig stor gavn heraf.

Er Maya for tidligt, født kan det også resultere i et mere sensitivt barn end sædvanligt.

Hej alle. Vi har været væk på veekend. Stille og roligt med bedsteforældre og ligende. Det har været rigtig godt for os alle.

Here goes.

Hun har været til ørelæge mandag som sagde der slet ingenting var. Hun var helt rask og normal. Fredag får vi en akut tid til en anden ørelæge som siger, at der er masser af væske og tryk på ørene. Han ville ikke rigtig udtale sig om sin kollegas raskmelding mandag, men sagde det lød "usædvanligt" når man sammenholder med ugens sygforløb.

Han vurderede det også uholdbart at så lille et barn, skal have smertestilllende så længe, i de mængder, for at kunne funger nogenlunde normalt. Vi får afvide at vi kan få lagt dræn i, men ved sekratæren får vi afvide de først har tid d. 27.1. Øv!

Vi bliver siddende i venteværelset og får nummer af førnævnte på anden ørelæge, som desværre har samme ventetid.

Efter at have ringet lidt rundt snakker sekretæren

Hej alle. Vi har været væk på veekend. Stille og roligt med bedsteforældre og ligende. Det har været rigtig godt for os alle.

Here goes.

Hun har været til ørelæge mandag som sagde der slet ingenting var. Hun var helt rask og normal. Fredag får vi en akut tid til en anden ørelæge som siger, at der er masser af væske og tryk på ørene. Han ville ikke rigtig udtale sig om sin kollegas raskmelding mandag, men sagde det lød "usædvanligt" når man sammenholder med ugens sygeforløb.

Han vurderede det også uholdbart at så lille et barn, skal have smertestillende så længe, i de mængder, for at kunne funger nogenlunde normalt. Vi får af vide at vi kan få lagt dræn i, men ved sekretæren får vi af vide de først har tid d. 27.1. Øv!

Vi bliver siddende i venteværelset og får nummer af førnævnte på anden ørelæge, som desværre har samme ventetid.

Efter at have ringet lidt rundt (til mange ørelæger) snakker sekretæren, uden vores viden, med lægen som tillader at hun booker og ind på en ekstra tid på TORSDAG. Jubii. Jeg tror hun fik ondt af os, eller beundring for vores forsøg?

Vi har været sammen med familie i weekenden. De fleste læge uddannet, og de har ingen bekymringer vedrørende vores børns mentale trivsel, som vi var begyndt at få, da det åbenbart er meget naturligt børn med længerevarende sygeforløb med smerter rykker nogle udviklingstrin tilbage. Vores datter er vist tilbage i fasen med nogen grad af adskillelsesangst. Så ja, muligvis er vi ukonsekvente for tiden, men det er heldigvis det rette vi har gjort og gør.

Jeg er selvfølgelig ikke helt fri for bekymringer. Både for min yngste og for min ældste. Sidstnævnte har jo været lidt på sidelinjen i hmm måske snart 5 uger, hvor lillesøster har været syg, hjemme og måtte meget mere end storesøster. Lea kan ikke forstå at lillesøster må være længere tid oppe (fordi lillesøster har ondt/er syg og sover sidst på eftermiddagen). Vi giver selvfølgelig den store alt hvad vi kan, men suk, i går græd hun, fordi det selvfølgelig også er hårdt for hende. -og alt hvad vi kan, er bare ikke helt så godt, som det hun plejer at få. Hun mærker jo også vores træthed og bekymringer. Heldigvis er hun en kernesund pige, så hun kan sagtens klare det, og vi hygger os da også i stunder, men ak. Jeg glæder mig til, at få en normal hverdag igen. Indtil da må jeg nyde den nærhed et sygt barn også kræver/giver. Sikke hun putter i favn i disse dage.