Der blev udført et akut kejsersnit på mig, da Sallie ikke ville ud.

Der er egentlig ikke så meget at sige om det, da jeg jo var væk mens det skete. AKT går rigtig meget hurtigt, da barnet jo ikke skal nå at ha' noget af narkosen ind i kroppen.

Så fra masken bliver lagt til baby er ude må der vist max. gå, tror jeg nok det er, 1½ minut. Det kan for nogle, godt give et lidt alternativt ar, da det jo skal gå stærkt.

Mit ar er ganske pænt, og halvdelen er blevet "usynligt". Det er hverken rødt, hævet eller ulækkert at se på.

Jeg kan forestille mig, at det kan være rigtig hårdt med en storebror eller søster, der ikke er så gammel når man har fået KS, for du må de første mange uger, ikke løfte andet end babys vægt.

Mit ar, og området omkring det, var helt følelsesløst det første halve år, og jeg kunne ikke tage en ærlig mavebøjning de første par måneder. Især i starten gav det altså lidt problemer når jeg skulle ud af sengen, op af sofaen og lignende, da man jo bruger mavemusklerne til at løfte med. Det var ret besværligt.

Jeg tror aldrig jeg får hele følelsen tilbage i området omkring arret, men det er tæt på. Jeg brugte lang tid på genoptræning, da jeg var meget overrasket og irriteret over, at min mavemuskler var så dårligt fungerende.

Det er vigtigt at komme op og gå og bevæge sig efter et kejsersnit, da blodpropper i benene så ikke har så let ved at forekomme. Det var de meget obs på, på Holbæk, og jeg følte jeg blev jaget ud af sengen 2 min efter jeg blev kørt ind på barselsstuen. Dert var sindssyg hårdt, men nok nødvendigt. Jeg skulle selv ud af sengen, og fik ingen hjælp. Ud på toilettet og tisse, og tilbage igen. Det tog omkring 25 min....

Det ufede v AKS er jo, at man ikke ser sin baby førend 2 timer efter den er pillet ud. Jeg kan huske jeg følte mig rigtig meget snydt for den første kontakt, og var meget ked af, at jeg var gået glipå af den oplevelse.

Omvendt var Martin meget stolt over at have fået Sallie bragt i armene 3 min. efter hun var kommet ud, og havdeværet med til at veje og måle hende, og havde selv givet hende tøj på. Hun lå også i armene på ham, indtil jeg vågnede. Det havde efterladt en kæmpe oplevelse hos ham, og han var meget stolt af det.

Jeg håber bestemt ikke du ryger ind i et AKS, men kan nå at få en spinalblokade, hvis det skulle komme så vidt.

Hvad dato bliver han pillet ud??

Jeg fik i sommers et AKS i fuld nakose og hvis jeg skal være ærlig (hvilket jeg desværre syntes jeg er nødt tilat være),var det ikke nogen særlig god oplevelse. Mens af dette skyldes dog nok at jeg gik i panik.

Fra jeg ankom til operationsstuen til min datte var kommet ud, gik der 3 min. Og 10 min. efter fik min mand hende i armene nede på barselsgangen, hvor hun blev målt og vejet og han sad med hende helt inde på brystet (hud mod hud kontakt).

Min mand måtte ikke komme med ind til selve kejsersittet og blev derfor "efterladt" på fødestuen/barselsgangen og var noget nervøs da jeg blev kørt afsted. De 10 minutter der gik indtil de kom med vores datter føltes ifølge ham fom noget længere.

Som Lisbeth skriver føler jeg mig også "snydt" både i forhold til fødselsoplevelsen og den først tætte kontakt. Men det har været en kæmpe oplevelse for min mand.

Jeg vågnede op ca 1½ time efter kejsersnittet, men var stadig meget optumlet da min mand og JM kom med Mathilde. Jeg må indrømme at jeg havde nogen meget mærkelige og meget blandede følelser da jeg lå der med hende i armene og stadig ikke var vågnet helt.

Jeg skulle også op at stå få timer efter, så jeg blev vægget kl. 4 om natten for at komme op at stå. Jeg var blevet forberedt på at det ville gøre meget ondt, men blev faktisk overrasket over at det ikke gjorde mere ondt end det gjorde og det var faktisk rart at komme lidt op at stå. Tilgengæld havde jeg sådan en fidus i som gjorde at alt mit urin rendte ud i en pose, og den fjernede de først dagen efter.

I dagene efter var også meget omtåget jeg har mange huller i min hukommelse fra de første dage på barselsgangen. Jeg tror både det skyldes den dramatiske oplevelse ved selve fødslen og den meget smertestillende medicin jeg fik. Blandt andet ved jeg ikke hvornår jeg fik trusser på. I princippet en fuldstændig ligegyldig ting, men her bagefter er det noget som har fyldt meget i mit hoved.

Desværre kom amningen heller aldrig rigtig til at fungere. Dette er kejsersnitte ikke disederet skyld i, men min JM mener dog at det at jeg var så omtåget og påvirket af oplevelsen har haft en betydlig faktor i forhold til den mislykkede amning.

På barselsgangen ville sygeplejeskerne gerne at Mathilde sov hos os i en af sengene i stedet for i vuggen, men da jeg ikke var istand til at vende mig i sengen og kun kunne ligge på ryggen, sov hun om natten hos Martin. Ligesom det var ham som måtte gå med hende når hun skulle vugges i søvn.

Fordi Martin havde denne tætte kontakt med hende fra starten, fik han et fantastisk forhold til hende og i de første uger faldt hun fuldstænig til ro, når hun kom over til ham og det var jeg i starten meget misundelig på.

I dag har jeg fået et rigtig flot ar, det er ikke ujævne eler noget. Faktisk ligner det bare at man har taget en mørkerød tush og tegnet en lige streg på min hud. Dog er jeg stadig følelsesløs på huden omkring selve arret.

I dag er jeg bare glad for at jeg fik en sund og rask datter, men jeg må indrømme at jeg stadig føler mig lidt "snydt" og har et inderligt ønske om at engang at opleve at føde rigtigt og kunne amme mit barn.

Jeg har fuldt lidt med i den graviditet og de komplikationer du har skrevet om herinde. Jeg håber at din fødsel forløber godt og jeg håber på ingen måde at det ender med et AKS.

Held og lykke med fødslen.

Helle

Om man kommer i fuld narkose ved et AKS,er et spørgsmål om det er et rigtig akut tilfælde,hvor baby bare skal være ude ja helst igår,eller om det ikke betyder noget at der går feks. 15 - 20 minutter,det kaldes også et AKS,men går under navnet et simi AKS,sådan et fik jeg selv i august,da de pludselig opdaget jeg havde svær SSF,der bliver man bare rygmarvsbedøvet,men ellers kommer man i fuld narkose.

Jeg krydser finger for dig,og jeg kan godt forstå dine tanker,jeg bliver stadig ked af det,når jeg tænker på jeg ikke fik lov til at føde hende selv..

Pøj pøj med det..

Mit katete (staves?) blev jo fjernet lige umiddelbart efter jeg kom på stuen, og der var ingen kære mor. Jeg skulle altså ud af fjerene med det samme.

Jeg var meget godt smertedækket de første 3 døgn - jeg tror jeg fik morfin, men er ikke sikker. Det var ihvertfald andet end alm. Panodil og lign. Da det blev seponeret blev jeg noget overrasket over, hvor ondt jeg egentlig havde, og hvor svært det var at komme op ved egen hjælp.

i fuld narkose, Fik det de kalder et rødt AKS da de var bange for at min datter var ved at dø. Fra de blev enige om at hun skulle ud nu til hun var ude, gik der kun 8 min. Jeg blev fra fødesengen jaget over i en anden seng (havde 20 min. før fået en epiduralblokade,så var lidt tung i benene.) kørt fra 0. etage til 3. etage, flyttede over på et operationsbord, og lagt i narkose.

Min mand fik efter 10 min. Frida ned på fødegangen, da hun scoret 10 i begge Apgar test. Han havde så den første hud mod hud kontakt. Jeg så først Frida efter 2 timer, og var ligesom de andre skriver stadig ret omtåget.

Ville rigtig gerne have haft mulighed for at se moderkagen. Man følger helt klart at der mangler noget.

Var først 112% sikker på at Frida var min datter, da hun en uge efter fik hikke, på samme måde som hun havde hikket inde i min mave.

Var også så uheldig at jeg en uge efter fik høj feber, og blev indlagt 3 dage, 10 dage efter fødslen. Da de fandt en betændt blodansamling ved min livmoder. blev godt nok pumpet med antibiotika i de dage, ikke så fed en oplevelse.

Nu håber jeg bare at jeg kan få en helt almindelig fødsel til marts.

input.

Jeg tror måske ikke at jeg forklarede mig godt nok i første indlæg. Men for mit vedkommende kan det aldrig nogensinde komme på tale med epidural eller spinalblokade pga. min blodfortyndende medicin og nyopstået diskusprolaps. Derfor SKAL både et PKS og et eventuelt AKS foregå i fuld narkose, hvilket jeg er meget, meget ked af.

Har præcis de samme tanker omkring det med den første kontakt, som jeg kan se flere af Jer har følt. Jeg er bare glad for, at jeg i det mindste havde en helt fantastiske første fødsel, det var en vidunderlig oplevelse. Men der havde jeg så heller ikke en diskusprolaps i vejen, som gjorde at jeg ikke kunne gå. Der er noget af en forskel må man sige. Af samme årsag kommer jeg ikke til bare at kunne genoptræne eller komme ud af sengen bagefter, for det kan jeg ikke :/

Vi kommer uanset hvad ikke til at have vores søn ved os i starten om natten, da han skal være på NEO og jeg skal være på barselsafsnittt fortsat, da jeg jo formentlig stadig ikke kan gå efter fødslen. Men så bliver jeg kørt frem og tilbage til ham i løbet af dagen. Det hele bliver en meget, meget mærkelig oplevelse kontra vores første vidunderlige oplevelse Men det vigtigste er trods alt, at han kommer ud i god behold!!

Tusind tak for jeres fortællinger, jeg hører meget gerne nærmere.

Mvh Juliette

Jeg fik AKS pga HELLP syndrom (svær svangerskabsforgiftning) det var ikke i fuld narkose, men Alfred tog ikke kejsersnittet så godt og så de viste ham bare til mig og tog ham på Neo.

Jeg kom på intensiv og lå på næsten enestue... (dobbelt stue hvor sygeplejesken sad ved sit bord og kunne se begges apperater) i løbet af den føste nat blev en anden barslene kvinde indlagt, MEN hun havde sit nyfødte barn med sig.

Puha, jeg græd... det eneste de kunne gøre for mig. var at lade mig tale i tlf med de sygeplejesker på Neo som passede Alfred. Et barn jeg kun havde set en gang indsmurt i fosterfedt...

Jeg så ham først den næste dag, da jeg blev kørt op i min seng af en portør fulgt af min sygeplejeske. Der fik jeg lov at have ham på brystet.

Derefter kom jeg på barselsgangen og Alfred blev på Neo. Så de første dage foregik turen i kørestol derop, men med det samme jeg selv kunne gå igen. Gik jeg derop til hver madning (sonde i starten) senere amning. Vi kom fint igen med amningen og jeg ammede normalt inden vi blev udskrevet fra børneafdelingen 10 dage senere.

Jeg har ikke prøvet andet, end ikke at være med mit nyfødte barn. Jeg tror det på nogen punkter vil være nemmere denne gang, (jeg er gravid igen)fordi nu ved jeg da i det mindste hvordan jeg holder et spædbarn...

Men jeg tror også de der stærke moderfølelser, vil give endnu flere tårer over at være adskilt, end jeg havde med Alfred.

De der helt dybe følelser kom først lidt senere. Men om det kan skyldes vi var adskilt ved jeg ikke.

Oplevelsen var barsk, men ikke så barsk som jeg syntes den er at skrive om nu. Men det kan også være mine gravid hormoner og moderfølelser der driller mig.

Jeg ville egentligt fortælle, at de er bare så dygtige på Neo. De skal nok passe dit barn godt, når du ikke kan være der. Din kærlighed til dit barn, blir ikke mindre af at de hjælper jer.

Det er da simpelthen for vildt, så meget som du er udsat for i denne graviditet. Jeg er klar over, at du har de her bindevævssygedomme, der kræver du er i medicinsk behandling, men en diskusprolaps???

Hvordan i alverden får man sådan en, når man er så ung som du, og oveni købet sengeliggende??

Hvorfor har de tilladt, at du føder vaginalt? Jeg forestiller mig et sindssygt pres på ryg, især når du ikke kan gå rundt selv?

Hvor har jeg ondt af dig - det må være den hårdeste graviditet ever

AKS, den første fordi Alberts hjertelyd dykkede for lang tid efter en ve. Det apparat jeg var koblet på anbefalede AKS (!) ja, det har man sørme !

Så jeg blev kørt til AKS, var dybt chockeret. Overlægen råbte ind i hovedet på os at de var nødt til at køre os på operationsstuen. Der havde jeg epiduralbedøvelse og kunne følge med i hvad der foregik. Det var på trods af situationen en dejlig fødselsoplevelse.

Læg mærke til at jeg har været i blodfortyndende behandling i 25 år nu (!!!) og har altså fået epiduralbedøvelse. Jeg tror din diskusprolaps er kontraindikationen for epiduralbedøvelse.

Anden gang var jeg helt ovre på en anden afdeling, svangregangen for at blive sat i gang. Da min livmoder revner, får jeg voldsomme smerter og overlægen var tilstede (kl. 18.16) er der en jordemoder der skubber min seng over til operationsgangen, mens overlægen sidder på sengen ved siden af mig og lægger en venflon. Der er så en anden jordemoder der har adviseret operationsstuen og de er så klar, blev lagt i narkose og 18.25 blev Sylvia født. Jeg vågner på intensiv pga uregelmæssig hjerterytme, men en jordemoder og min mand har Sylvia med, de lægger hende på brystet med det samme.

Jeg kan også huske at jeg fik Albert op på brystet da jeg kom på intensiv. Da kan jeg huske at jeg synes det var ubehageligt at blive syet mens jeg var vågen.

Min mand var med til begge AKS (han er læge, så det har nok været en bagdør for ham).

Begge mine ar er helt usynlige. Dog synes jeg det gjorde ondt som 2. gangs fødende. Og fordi min livmoder havde revnet, havde det måtte sy og sy skaden, rørt for meget ved tarmene at jeg fik problemer med fordøjelsen (forstoppelse, ret smertefuldt når man har KS-ar !).

Men jeg ønsker det bedste for dig. Og lige meget, bare lillemanden får det godt bagefter. Jeg kan godt forstå han skal på NEO bagefter og du vil savne ham. Få din mand til tage billeder med din mobiltelefon, så har du billeder/video af lillemanden

Kæmpeknus,

Beagle.

Ved min anden gravilitet fik jeg planlagt kejsersnit i selvvalgt narkose. Min mand var med under det meste af forløbet, bortset fra da jeg blev lukket op.

Min mand optog det på video, så jeg så det, da jeg vågnede op på intensiv afd.

Min mand havde også filmet da vores datter fik tøj på og blev vejet. Og han filmede også da han efterfølgende sad med hende, indtil jeg vågnede, og hun blev lagt op til mig. Jeg føler ikke at jeg er gået glip af noget.

Jeg var meget lykkelig for at jeg fik bevilget kejsersnit, som ikke var så aldemindeligt for 14 år siden. Men jeg havde også haft en tidliger fødsel, som var meget slem.

Jeg havde meget kraftig bækkenløsning og rygsmerter både under min første gravilitet for 16 år siden og ved min anden gravilitet for 14 år siden.

Jeg mærker ind imellem smerter fra symfysen, men mine led låser ikke mere, og mine ledbånd og muskler er ved hård træning, blevet stærke igen.

Jeg håber for dig, at du bliver hurtiger rask en jeg gjorde.

Held og lykke til dig og din familie.

Hej.

Nu har jeg godt nok ikke læst alle de andres svar.

Men, jeg valgte selv fuld narkose,da jeg efter 36 timers veer ikke selv kunne føde.

Jeg vidste allerede da vi var inde for at se fødegangen, at hvis det skulle ende med et kejsersnit, så ville jeg have fuld narkose.

Jeg valgt sådan, fordi jeg altid har været dødsens angst:-) for bedøvelse i ryggen, og ved at jeg ikke ville bryde mig om at høre alt ting.

Har det sådan, at hvis de rode rundt inde i min krop, så vil jeg gerne at lyset er slukket:-)

Jeg er fuldt ud tilfreds og havde det fint med det.

Min mand blev så den heldige, der fik bette mand først. Han måtte godt nok ikke være til stede, med de kom med vores søn til ham, straks han kom ud, så farmand kunne være med til at veje ham osv.

Hvis vi bliver så heldige, at vi skal have nr.2 engang, så bliver det på samme måde. Bortset fra at så vil jeg helt sikkert forud bestille kejsersnit med lyset slukket:-)

Håber du kan bruge det til noget.

Mvh. Christina

Kære Juliette,

Jeg synes lige, jeg ville smide anæstesilægens syn på sagen ind over.

Der findes masser af skrækberetninger om frygtelige fødselsoplevelser, men der findes heldigvis langt flere af det modsatte!

De allerfleste føder helt normalt uden komplikationer. Af de beretninger her med fuld bedøvelse til kejsersnit har de fleste skullet gå virkelig stærkt, fuld bedøvelse til kejsersnit er og bliver en nødløsning.

Der skal virkelig meget til, før jeg lader mig overtale til at give fuld bedøvelse ved et planlagt kejsersnit. Det er nok i virkeligheden aldrig sket.

Jeg har endnu ikke mødt en mor, der ikke i virkeligheden ville det bedste for sin baby og sig selv, når blot man bruger lidt tid på at forklare, hvordan en spinal foregår og hvad ulempen kan være ved fuld bedøvelse. Forklaring følger.

Hvis der af en eller anden grund planlægges et kejsersnit, enten fordi mor har fået det flere gange før, eller babyen er uregelmæssigt præsenteret i feks. underkropstilling eller man har forliggende moderkage, tilbydes kejsersnit i en rygmarvsbedøvelse, som betyder færre komplikationer for mor og barn.

Moderen trækker vejret selv, er vågen og kan straks have fornøjelse af at være med og se baby og vigtigere endnu, man skal ikke instrumentere moderens luftvej.

De akutte kejsersnit inddeles i grader:

Grad 1 skal baby være ude på max. 15 min.

Grad 2 skal baby ud på ½ time.

Grad 3 indenfor 1 time.

AKS og HAK, akut og hyperakut kejsersnit bruges ikke længere jvf. de nationale retningslinier.

Har kvinden fået et velfungerende epiduralkateter under udvidelsesfasen, kan man give supplerende lokalbedøvelse i kateteret, så hun nærmest bedøves som ved en regelret rygmarvsbedøvelse (spinal anæstesi). Vurderingen går på, hvor stærkt det skal gå at få baby ud.

Ellers vil man forsøge at lægge en hurtig spinalbeføvelse, selv ved grad 1 kejsersnit. I sjældne tilfælde giver man fuld bedøvelse til moderen, så hun sover, det er som regel, når det skal gå virkeligt stærkt og så står kirurgen klar med kniven, det sekund moderen sover og barnet kan være ude på ganske få øjelikke.

MEN fuld bedøvelse er en nødløsning. Gravide kvinder har hævede slimhinder og derfor kan det være potentielt risikabelt at skulle instrumentere luftvejen med et respiratorrør (trachealtube). Der er simpelthen dårligere oversigt og større risiko for iltmangel hos moderen, som kan gå ud over baby. Man vil også gerne minimere risikoen for at baby kommer ud og er påvirket af sovemedicinen.

Jeg er selv gravid og halvvejs og satser som dig på at føde naturligt. Skulle det alligevel ende med kejsernsit akut eller planlagt, så beder jeg til, at det må kunne gennemføres i spinalbedøvelse.

Rigtig meget held og lykke!

Tak for informationen, men den er desværre ikke så relevant idet jeg, som skrevet tidligere i indlægget, IKKE kan få lavet KS med epidural/spinal - så var dette jo min 1. prioritet uden tvivl. Så der er ikke så meget af gøre, hvis det skal være KS så er det i fuld narkose, så derfor er jeg interesseret i beretninger derom Nu håber jeg bare på, at jeg kan gennemføre en alm. fødsel igen og at der ikke opstår komplikationer som følge af nogle af alle de ting som nu engang er tilstede - så er lykken gjort, hvis det kan lykkes igen.

Held og lykke med din forestående fødsel Hvorn´år skal det være ?

Mvh Juliette

Hej Juliette,

Du må undskylde, jeg havde simpelthen overset, at indlægget om blofortyndende medicin var dit. Da jeg ikke ved, hvorfor du får det, så kan jeg ikke nærmere redegøre for for og imod. MEN mange gange vil man vejledt af sin (special)læge ophøre med den blodfortyndende medicin og overgå til en anden slags i god tid inden planlagt fødsel eller kejsersnit, idet der naturligvis er en ikke uvæsentlig blødningsrisiko uanset hvordan fødslen foregår. Hvis du ikke vil næremere ind på det i en tråd forstår jeg det sagtens. Du er dog velkommen til at skrive en pb og fortælle mere.

Held og lykke!

Jeg skal føde til maj og er i 20. uge, stadig aktiv i sadlen, dog for lidt synes jeg.

udelukkende pga. min blodfortyndende medicin - det er også pga. en nyopdaget diskusprolaps (´som bl.a. er årsag til at jeg ligger indlagt på 6. uge) så man kan ikke anvende spinal eller epidural. Jeg har de allerbedste læger på og Riget har været indover pga. mine sygdomme som er udredt ved dem (og det har også været oppe om jeg skulle føde/KS ved dem), så der findes ingen alternativer og jeg er afklaret med hvordan det hele skal foregå. Jeg vil dog bare gerne have historier fra nogen som har været igennem KS i fuld narkose

Mere af min historie får du i et link længere nede på siden, hvor der også er æink til 'begyndelsen'.

Mvh Juliette

Hej Juliette..

Jeg har her d. 15/11 fået lavet planlagt kejsersnit i fuld narkose på Holbæk sygehus... Jeg var forberedt på det inden, at det kunne ende i fuld narkose, da jeg også har fået konstateret en diskus under min graviditet, så de var ikke sikre på at de kunne ligge en epi... De prøvede dog i 45 min, men måtte opgive og jeg endte i fuld narkose..

Min mand blev pænt bedt om at forlade operationsstuen og vente lige uden for...

Jeg husker, at kl. var 14.40, da de siger det er fuldnarkose i vores søns fødselspapir står der han er født kl. 14.51. Så det går rigtig stærkt. Det sidste jeg husker er de siger nu vil du kunne smage en skrap løg smag på det yderste af din tunge også sov jeg... Jeg vågnede igen kl. 15.25, så der blir jeg kørt ud på opvågningen... Så man er væk ret kort tid.. Det kommer selvfølgelig nok an på hvordan man reagere på bedøvelsen..

Jeg ser så desværre ikke vores søn med det samme, da han kom direkte på Neo og blev udersøgt pga. en snoret testikel.. Min mand og lægen (som har lavet KS) kommer ned til mig efter kort tid og fortæller, hvad der er sket og at han skal overføres direkte til Riget og skal opereres allerede samme aften... Længere historie...

Men min mand fik lov til umiddelbart efter Liam kom ud, at komme ind og se ham og han bar ham selv ned på Neo... Jeg lå jo stadig i min lille drøm...

Når men det jeg vil sige til dig er... Jeg havde en god oplevelse ved fuld narkose og du er i de bedste hænder på Holbæk sygehus..

Jeg er egentlig glad for, at jeg ikke oplevet det tumult der var omkring min søn, da de opdagede hans STORE pung, samtidige havde han lidt start vanskeligheder med vejrtrækningen. Så jeg er nu meget glad for, at jeg fik "nyhederne" overbragt i min lille cocktail rus... For ellers tror jeg min verden var brudt sammen..

Der har selvfølgelig efterfølgende været nogen ting, der skulle bearbejdes pga den måde han kom til verden på... Og at vi hurtigt efter skulle overflyttes og han skulle opereres allerede som meget få timer gammel...

Men som sagt du er i de bedste hænder på Holbæk og de er rigtig søde på operationsgangen... Og det går stærkt...

Håber selvfølgelig du kan føde normalt, men vær ikke bange for at få lavet KS i fuld narkose.. Man føler sig som mor i første hug alligevel selvom man ikke får barnet på maven med det samme som ved normal fødsel... Men din mand vil få en dejlig oplevelse ved at få ham overbragt efter han er blevet undersøgt...

Held og lykke med det hele og må sige jeg tager sku hatten af for dig og dit gode humør.. Kan ikke lade vær med at følge med i dine indlæg...

Mange hilsner Bettina

Hej Juliette,

Når det er sådan det hænger sammen, forstår jeg bedre.

Rigtig meget held og lykke med det hele. Jeg er sikker på, når det hele bliver forberedt godt, at du får en god oplevelse.

Såfremt man af en eller anden grund aftaler et planlagt kejsersnit for dig senere, vil du forinden se en anæstesilæge og så får I talt stille og roligt igennem, hvad der skal ske og din luftvej vil blive vurderet, så man kan tage forholdsregler og give dig den sikreste behandling.

De akutte kejsersnit i fuld bedøvelse foregår altid sådan lidt tjuhej vilde dyr, men også her kunne det være en ide, sammen med dit fødested at aftale, at du på forhånd har talt med en anæsteslæge, så alle er forberedt på lige din specielle situation, den dag du dukker op og er i fødsel med veer og så måske alligevel risikerer at ende med akut kejsersnit af en eller anden årsag.

Tro mig, anæstesien vil altid gerne se og drøfte potentielle risikopatienter, eller patienter, der af den ene eller anden grund ikke kan få standardanæstesien, på forhånd med kirurgerne.

Glæd dig og hav en god graviditet fortsat!