Uha, disse ord kom en overgang fra Celinas mund i et væk!!!

Hun fyldte 3 i August 2010 og heldigvis stoppet med det igen, men det er jo bare nysgerrighed og ganske normalt

Inden Karla blev et år, kunne hun sige "a det" - så jo, det har hun spurgt meget om. Nu spørger hun lidt mere avanceret, fx "hvad hedder den bil" eller "hvad er klokken" (men det er bare for at høre et tal). Hun er lige fyldt to.

Jeg ser det som et udtryk for, at hun gerne vil vide, hvad tingene hedder, hvis der er noget, hun er i tvivl om.

I dag spurgte hun fx, "Hvad hedder mors bil". Da vi kørte senere, sagde hun "Nu huske det. Mor bil hedder Toyota". Så det er vel en eller anden interesse for ordene?

Hvorfor er hun ikke rigtig kommet til endnu, men det spurgte de konstant om i min 1. klasse

Jeg troede alle børn, spurgte "hvad er det".

"Hvad er det" har Emma læææænge haft i sit ordforråd og "hvad hedder det/den".

For et stykke tid siden kom "hvorfor" så også til...

Efterfulgt at "okaaaay" når jeg har forklaret hende tingene hehe

Emma er fra aug. 2007

Specielt min den store kunne/kan spørge konstant. Hvorfor dit og hvorfor dat? ( og vi har for øvrigt lige læst Spørge Jørgen som godnathistorie til aften ).

Hans spørgsmål afløses som regel af endnu et spørgsmål..

A la : Hvor kommer kornet fra? Hvordan kommer det der? Hvad bruger man det til? Hvor bliver det kørt hen osv ovs osv..

Den mindste spørger knap så meget, men dog en del.

Troede også alle børn spurgte..

Herhjemme har Adrian, siden han var 10-11 måneder (han er 15 måneder i morgen) sagt 'Hva' det'. Det kan komme 10 ganeg på et minut og fingeren peger i alle retninger - han er MEGET nysgerrig og vil gerne vide hvad alting hedder. Dernæst prøver han selv at udtale, hvilket jo ikke er det nemmeste, når man er 15 måneder

Vi svarer ham altid på hans spørgsmål + hvad han peger på. Tager det som et tegn på, at han er åben overfor omgivelserne og interesseret i at lære og tage imod.

Mvh Juliette

... vi dem jo selv, med alle vores egne spørgsmål som "hvor er morfar?", "hvad er det?" og "hvad laver du?" og så videre.

Emma havde en overgang hvor hun spurgte "hvor er du mor?" selvom man stod lige ved siden af hende , og lige nu er det farver hun spørger til. Særligt på biler.

min konsaterer i stedet.. se mor der er en ko, se der er en traktor, der er en blå bil osv.. magnus bliver 3 til januar og julie 2 til februar..

Nu ved en 3 årig fx jo også godt hvad en ko og traktor er. Så han konstaterer de ting han / de kender. Noget må der være, som de ikke kender til. Spørger de ikke til det? Eller er undrende?

Min 3 årige spurgte fx meget ind til gud, himmelen, døden osv..

kan ikke komme i tanke om nogen spørgsmål mine stiller så skulle det være; mig må gerne? hvor far? og lign men ikke rigtige spørgsmål.. hvis vi går tur så forklarer jeg om tingene når jeg ser det feks at en vindmølle drejer rundt så den kan lave strøm og lign..

på 2 ½ siger aldrig hvorfor, eller hvad er det.

Hun konstaterer også, "se der er en mølle, den drejer rundt, den er hvid, den står på græsset. Det er grønt" (Altså alt hvad der er at fortælle i relation til den mølle. Vi får altid hele smøren)Og så siger hun "hvad bruger man den til" hvis hun ser noget for hende ukendt.