Hvad brugte jeg først og sidst og hvad fik jeg slet ikke brug for...
Slynge eller bæresele brugte jeg meget, også fra helt nyfødt af. Havde en bæresele fra babybjörn.
Barnevogn m/lift og autostol gi'r sig selv vil jeg mene. Måske en ekstra barnevogn til senere brug hvis der vælges en dagpleje i stedet for vuggestue. Klapvogn kan vente til de er mellem ½ og 1 år gammel.
Badekar og badestol er et tidligt køb. Et stort badekar er fint men baby kan ikke kigge op over kanterne. Måske ikke hyggeligt i længden. Og min datter sad fint i det lille kar til lillebror "sparkede" hende ud (2 år gammel). Hun kan stadigt være i det men har sit eget store kar nu (nu 4 år gammel).
Hoved/hale fad forstår jeg ikke hvorfor folk køber. Men nu har vi så også altid haft pusleplads på badeværelset. Bruger skumklude. Men en alm lille skål eller bøtte fra køkkenskabet er fin nok ellers. Varmtvand kan opbevares i en termokande.
Blespand købte vi, men synes ikke den har fungeret optimalt (sanginic). Pt kører vi med alm affaldsposer som bindes knude på og smides ud i den store skraldespand. Er meget bedre.
Børste og kam til babyer. Ja jeg købte dem, og brugte dem til at fjerne arp med, men skulle det gøre om igen ville jeg ikke købe dem.
Div creme, puder, sæbe og babyolie blev indkøbt. Brugte kun zinksalve eller inotyol. Baby blev vaske i ren vand i starten.
Tøj fik meget, arvede endnu mere og købte selv lidt. Endte ud med for meget. Venligst tænk behagelig for baby. Ingen lukninger i nakken/på ryggen de ligger bare på lynlåse/trykknapper elign. Cowboybukser er fine, sparkedragter er de bedste i starten.
Håndklæder m/hætte er gode at have, men ikke et must have. Et tyndt håndklæde er bedre end et kraftigt. Lettere at holde styr på baby under det tynde. Stofbleer brugte mange, rigtig mange. Men havde også to gylpe unger, og modermælk der løb ukontroleret. Ammeindlæg brugte selv pigion, de eneste der virkeligt holdt tæt. Også dem som kostede mest. Men de andre kunne bare ikke klare mosten.
Bleer og skumklude er et must have. Flasker og mme er gode at have på lager. En lille billig flaske "just in case" og en brik med mme gemt i skabet kan give ro på en søndag aften eller midt om natten hvor modermælken ikke vil mere (min erfaring efter noget feber, stod dog uden flaske og mme). Sutter skal du måske ikke købe for mange af. Ikke alle børn bruger de smarte sutter. Køb en eller to forskellige og se om en af dem virker. Min datter brugte en flad oval og min søn den gode runde sut.
Tremmeseng kan vente medmindre man vælger at sætte en skumgummi sengerend op så den bliver vugge størrelse indvendigt. Eller hvis man benytter lift i sengen tricket.
Færdig lavet mad i fryseren for nem aftensmad i starten hvor det hele er nyt, det er et must have. Alle depoter af dåsemad og frostvare er fyldt op. Kage og boller bagt og lagt i fryseren til barselsbesøgende.
Babylegetøj kan vente. De første par måneder har baby nok i de indtryk der er i et rum og når man sidder og snakker til babyen. Men hvilke forældre har ikke købt lidt på forhånd.
Dyne, pude, sovepose, voksipose eller..? Dyne er et must have, pude er kun til pynt da bybyer sover uden pude. Sovepose er først/måske til senere brug når babyen bliver bevægelig om natten. Voksipose har jeg aldrig brugt, brugte en sovefleece pose fra fleece.dk. Men mange er fortalere for voksiposen. Min søn er i vuggestue, og ville kun skulle bruge en voksi i weekenden, synes den er for dyr så. Juniordyne er først når baby skal over i tremmeseng.
Tror vist ikke jeg lige kan komme på mere pt. Og som flere siger det er kun søndag butikkerne har lukket.