Ja, jeg skal love for, at min datter "tager ved" lige for tiden. Hun kan nu le sådan en skæg, klukkende latter, og hold da op en mund hun bruger (ligner hun mon sin mor?)

I går skulle hun smage hjemmelavet abrikosmos for første gang. Jeg var noget spændt på reaktionen og havde ikke lunet ret meget (et par theskefulde). Hun fik det en times tid efter hun sidst havde spist, og hun var totalt vild med det og blev stiktosset, da der ikke var mere... Det var altså bare meningen, hun skulle smage på det, hun er jo ikke så gammel, at hun halvvejs skal leve af den slags.

I går aftes kom vi i seng kl. 22 (hun sover normalt smukt fra hun bliver lagt i seng til næste morgen). Jeg kunne ikke falde i søvn - det føltes bare som om jeg havde enormt meget energi (er det normalt, at man får mere energi, når man ikke ammer så meget mere?)

"Heldigvis" vågnede Frøken Frisk kl. 23. Da hun både er lidt forkølet og havde fået en anden slags mad end vanligt tog jeg hende op (tænkte, at næsen måske skulle "suges ud" eller noget).

Pludselig var der bare fest og glade dage. Den dér med at lade som om man er træt, plejer at fungere upåklageligt, men når hun bare kigger en dybt ind i øjnene og smiler sit mest inderlige charme-smil, så kan man bare ikke holde masken.

Kl. 00.15 faldt hun så i søvn igen efter godnathistorie og hele dynen.

Nu begynder det altså at være ren råhygge at være mor