Når vi holder ferie - holder barnet også ferie.

Kunne ikke drømme om at sende ham i vuggestue og så selv holde ferie.

Dog kan jeg godt finde på at smide ham derover selvom jeg har en fridag, hvis der er en masse der skal nås derhjemme.

For det får jeg ikke gjort med ham hjemme.

Men så er han derovre i kortere tid end normalt.

Karla har nu også været afsted i dagpleje i noget af min ferie (eller barsel er det vel). De første tre uger var hun afsted nogle timer hver dag. Nu kan vi så til gengæld holde tre ugers ferie sammen, hvor vi ikke skal nå noget som helst, for al forberedelse til baby er klaret.

Jeg håber da ikke, at der seriøst findes mennesker, som kun orker deres børn tre timer hver dag. Mon det kan være ment anderledes? Fx ville jeg heller ikke ønske at gå hjemme og passe mine børn, jeg vil hellere arbejde, men det er nu ikke fordi, jeg ikke orker dem.

Jeg har det i stil med Tina-Westlife.

Har vi ferie, har Lukas også ferie. Har jeg en fridag, har Lukas en kortere dag i børnehaven. For fridagen bruges som regel til at ordne noget, som Lukas ikke gider - fx køre ærinder, læge, bank mm.

Fx i skolernes efterårsferie, så har jeg jo 5 fridage, hvor Lukas så typisk er i børnehave 2 dage i kortere tid - hvor jeg ordner forskellige ting - så kan vi holde ferie de andre dage.

Herhjemme har vi netop diskuteret noget andet, som minder lidt om det her med at "orke" sine børn. Vi kender vel alle nogen, som siger noget i stil med: "Det var en rigtig god campingplads. Vi så ikke børnene fra morgen til aften. Så havde vi fred"

Her i huset er filosofien ikke, at Lukas skal aktiveres/underholdes/pacificeres hele tiden. Han må da bare lave det vi laver. Om det er sortere vasketøj, muge bokse ud, lave hegn, røre i en gryde eller læse en bog ...... Det elsker han da og han føler sig betydningsfuld og som en vigtig medspiller i alt hvad vi foretager os.

Det er ikke fordi jeg vil pudse min glorie - for det er i høj grad farmand, som har sat kursen her.

Ja, jeg blev også noget fortørnet da jeg i radioen hørte, at mange forældre vælger at sende deres børn i institution, selvom de har ferie, med den grund, at de alligevel ikke skulle noget (læs; rejse el. andet).

Børn har da også brug for at slappe af sammen med sine forældre, uden man nødvendigvis skal rejse jorden rundt.

x antal timer i daginstitution dagligt, er da også hårdt arbejde for de små hjerner og kroppe. Det er en misforståelse at børn skal aktiveres alle deres vågne timer. Børn elsker at være sammen med deres forældre, uanset om man laver en masse eller ej.

Da jeg engang arbejdede i BH er jeg ret sikker på, at der var et krav om at alle børn skulle holde 3 ugers ferie?! Men det er måske forskelligt fra kommune til kommune, eller ikke et krav længere?

Anyway, kunne ikke drømme om at holde ferie uden mit barn, det er da netop her vi har mulighed for bare at nyde hinanden, uden den daglige trommerum.

Jeg har fri hver fredag, og det har min datter også, medmindre jeg har aftaler, som tandlæge mv. som selvfølgelig bliver lagt på min fridag

kort og godt (trolden er ikk startet i DP endnu godt nok)- men jeg har ikke fået min søn for ikke at beskæftige mig med ham!

Det kan være hårdt- og ind i mellem kan jeg tænke DET HER orker jeg abre ikk mere (en mdr hvor jeg hvis jeg er heldig kun er oppe 8 gange eks) fordi jeg ikk får sovet en eneste fuld nat EVER.

MEN det er ikke min søn - det er ingen søvn jeg ikk orker. Dermed ikk sagt det ik er skønt han kan blive passet et par timer ind i mellem, for det er det for alle inkl ham selv!

Men det er desværre blevet kotume man sender ungerne afsted når man selv har ferie mv. Jeg kan forstå hvis man har en dag man skal noget ikke børnevenligt og måske ik har andre muligheder. Men som det er med mange den dag i dag forstår jeg det ikke. Og jeg må indrømme jeg er fortørnet!

her har knægten også ferie i 3 uger. Men må indrømme de første 3 uger af hans skoleferie var han i sfo, selvom hans far var hjemme. den ene uge var så lejr. Det er ikke fordi hans far ikke orkede at have ham hjemme, men knægten har godt af at komme afsted, dog kom han senere, og blev hentet tidlig.Grunden til han var afsted, er fordi hans sfo bliver betragtet som delvis behandlingsplads, på grund af de problemer, diagnoser han har. Han lærer social omgang med andre børn, da han har tendens til at blive lidt asocial.

at han så var glad for at være afsted er en anden snak.

en anden jeg tit høre er at barnet er billigt til salg. Det bryder jeg mig heller ikke om. Har lige været sammen med en ung alene mor til 3 i går og i dag. En på 6, en på 2 og en på 8 mdr. Hun var SÅ træt, og jeg forstår godt hvis hun ikke orker de børn. Det er ikke børnene der er noget galt med, men hun magter det simpelthen ikke mere. Jeg ved dog ikke om de kommer afsetd selvom hun har ferie (lige nu er hun på barsel)

Hvad os selv angår så har vores 3 ugers ferie sammen med mig. 2 uger med hans far og der ud over har jeg 1 uge og far 2 uger mere. Villads skal i dp igen i min sidste ferieuge da jeg tror at han har brug for at blive kørt ind igen efter 3 ugers ferie (knap 1 år gammel) han skal afsted 2-3 dage i den uge, og nok de 2 af dagene fra 8-12. Vi skal så også holde fødselsdag den ene dag der henne. Farmand har fri ugen efter også og der skal han nok afsted 4 dage på næsten fuld tid (8-14:30) farmand arbejder kun hver anden uge så villads har ikke fri hver gang far har fri. Han har også brug for en stabil rytme i dp. (og far skal lade op efter 70 timers arbejde ugen før) Tilgengæld får han bare en ekstra fridag hvis han trænger til det.

Så her har vi det omvendte problem. Jeg bryder mig ikke rigtig om at han skal afsted hvis vi har fri, men jeg ved bare at han eeelsker at komme afsted, og vi kan ikke give ham den samme sociale kontakt som han har til andre børn. Og desuden synes jeg godt det kan være enormt hårdt at have ham hjemme dag efter dag når han i perioder græder utrolig meget når han skal sove. Det har vi altid bøvlet med og jeg har svært ved at magte det. Mest fordi det gør så ondt på mig og jeg bliver ked af det. Så sover han tit ikke ret lang tid af gangen og jeg når ikke helt at komme psykisk til kræfter igen inden han vågner.

Nå langt indlæg....jo jeg synes det kan være hårdt at gå hjemme sammen dag efter dag, men derfor skal han stadig være hjemme når vi er det og så finder vi på ting og sager at lave så vi hygger os Han overrender ikke dp i forvejen.

Men forstår ikke folk der ikke gider deres børn.

jeg jo barsel i ferien, og selvfølge er min børn hjemme.....

vores ferie ser således ud:

uge 28, manden ferie, børnene er dog afsted i bh, da vi laver hus, og skulle tage et stort ryk den uge, så kun bettemusen hjemme....dog blev de 2 store hentet tidligt...

uge 29-30, manden arbejde, børn ferie, så vi hygger os hjemme...

uge 31, manden ferie, så rigtig hygge med børnene...

uge 32, manden ferie, oliver starter i skole og daniella i bh igen, begge bliver hentet når oliver har fri, skal igen tage et stort ryk i huset...

herefter ferie slut....

her mens jeg går hjemme kommer de 2 store tit tidligt hjem, så vi kan hygge...

normalt er de i bh 6.15- 16.30 pga vores arbejdstider, så det er ikke meget tid vi har med dem, men når vi så har ferie er de hjemme med os, med mindre andet er planlagt. som f.eks hus.

og har jeg en fridag bliver de enten hjemme eller bliver hentet tidligt.....

den med børn billigt til salg har jeg da også brugt for sjov, men kunne aldrig undvære dem....

Jeg holder ferie uden Magnus. Ikke fordi jeg ikke orker ham men fordi jeg er selvstændig ved siden af mit studie og har bruge for at komme lidt med, med alle de ting jeg har gang i.

Derfor holdt jeg en uge fri uden Magnus (2år) - 3 uger sammen med Magnus og slutter med en uge uden Magnus.

Jeg har en del fotosessions med heste og modeller samt nogle hjemmesider der skal opdateres og en enkelt ny der skal bygges op. Desuden er vi ved at renovere stald, og her er det lidt svært at have ham med.

Men nyder ham i fulde drag disse 3 uger, og så er hans dage næsten altid korte pga. mine arbejds/studietider.

Jeg orker ham altid - selv når jeg ligger med migræne, men nogle gange er det lidt hårdt at være mig ;o)

- Men ikke mere end at jeg brændende ønsker mig et barn til... Magnus vil være en fantatisk storebror

heller ikke man får børn man ikke gider.. generelt synes jeg at børn nu om dage tilbringer alt for meget tid i instutioner.. planlægger jo selv barn.. og er faktisk lidt glad for at jeg går hjemme (FP) dog vil barnet skulle i børnehave, men kun halvtid så han/hun kan lære at omgåes og lege med andre børn.. men da jeg er hjemme er der jo ingen grund til at barnet skal være der hele dagen..

Jeg kan godt blive lidt træt af G. i perioder af dagen, tilgengæld savner jeg ham når han er i institution

Det der med at det er synd for barnet at komme i institution når forældrene holder ferie, er det ikke noget vi som voksne tænker ind i barnet?

G har holdt en del ferie her de sidste par måneder, han har altid været glad for at komme i VG, men det har altså ændret sig efter ferien, han bliver super ked af det når jeg skal gå, det har han aldrig været før.

Jeg overvejer seriøst om det ikke havde været bedre at droppe udlandsferierne i år og istedet have hentet tidligt fra VG og hygget sammen i haven.

Well, det er der jo ikke noget at gøre ved nu.

Jeg er pædagogstuderende, men kan ikke blive forarget. Det er ikke min vores opgave at blande sig i. Måske børnene rent faktisk har bedst af at være afsted - hvis forældrene ikke har overskuddet.

Og så lige... For mig er der en væsentlig forskel på 1, 2 og 3 børn.

Når jeg kun har 1 barn hjemme, er det jo som "ren ferie". Når begge børn er hjemme ( og det er de jo 99% af tiden ), ja så er der skænderier, snak i munden på hinanden og kamp om opmærksomhed. Jeg klager ikke,- børn er børn og mine elsker ikke hinanden altid, men for mig er det lige "10 gange hårdere" end bare en enkelt af dem.

Og nå ja.. Så er der vel forskel på hvilket liv man lever. Jeg er alene med mine 2. Altid. Ingen friweekends her. Ingen til at tage dem en aften, som man evt kunne have i parforhold. Men det er jeg nu vant til.

Mine holder 5 uger hjemme i sommer. Jeg er studerende, så en kæmpe gevinst ved det. Men jeg gør det KUN fordi jeg ved jeg har overskuddet pt. Ellers havde jeg gerne sendt dem afsted. For en snerrende og uoplagt mor som drømmer om 3 timer alene med en veninde gavner jo ikke børnene.

de har så vidt jeg ved forsket i det med børnene og ferie/ingen ferie.

Og unbgerne skulle iflg alle eksperter ha bedst af en rolig ferie med forældrene hjemme, end institution og feriestress mv.

Og ja den tror jeg på- for ungerne skal osse stresse ned - de har en helt anderledes travl dag i dag end de havde for nogle år tilbage. Det er ik sundt at blive så stresset i så tidlig en alder.

Altså da jeg var i klub alderen, tog vi tit i klubben på trods af mor og fars ferie . fordi vi hyggede os dernede.. ikke fordi vi ikke ivlle lave noget med mor, men vi hyggede os.

det er jo også at hive børn ud af hverdagens rutine, pludselig og holde 3 ugers ferie..

Okay. Jamen så melder jeg mig da trofast under fanerne som en dårlig mor.

Mine tøser har 3 ugers ferie fra vuggestue/børnehave; det skal man i vores kommune, og de havde skam fået det uanset hvad....

Men men... Derudover har jeg en uge både før og efter, hvor de kommer afsted; fordi jeg har lyst, og fordi de er glade for det. Og jeg har ikke noget behov for at forsvare, hvad jeg laver, når de er afsted

Og jeg ÆLSKER at være steder, hvor ungerne leger så godt "at jeg ikke ser noget til dem"; ikke fordi jeg ikke gider dem, men fordi det betyder, at de har det sjovt.

Og så synes jeg i øvrigt, at børn har godt af at lære at lege uden der altid skal være en voksen med.

Det er bestemt ikke altid, jeg ORKER mine børn, og det er helt bestemt ikke altid, at min søn på meget snart 4 ORKER hans forældre .

Selvfølgelig har han ferie fra børnehaven, men jeg er ganske overbevist om, at han til tider ville ønske, han skulle i børnehave.

Hvad er det, der får os til at tro, at børn altid fortrækker deres forældre? Min søn gør ikke. Han er et aktivt, legende og udforskende barn, som keder sig rumpen ud af bukserne, hvis han bare skulle gå hele tre uger op og ned af mor, far og små tvillingerbabyer.

Tvillingerne ORKER jeg heller ikke altid, så når vi har gæster, bliver de i høj grad overladt til dem, så har jeg hænderne fri til andre ting. F.eks mig selv!

Faktisk har jeg i en kort periode ORKET dem så lidt, at jeg desideret har tænkt, at jeg ikke kunne lide dem, og ikke elskede dem, og jeg hellere ville være foruden dem.

Det hjalp først, da jeg anerkendte de følelser, jeg havde, og fik sagt det højt.

Er jeg en dårlig mor? Jeg har følt jeg var det, men jeg tror det egentlig ikke.

Jeg har en stor søn som trives og udvikler sig fysisk og mentalt på en måde, som jeg kun kan være tilfreds med, og jeg har tvillingepiger på 2 måneder som trives og udvikles efter alle kunstens regler.

Måske skal man lade være med at dømme folk, når de siger, at de ikke ORKER deres børn, men spørge ind til, hvad det er, der gør, at de siger sådan. Det kunne være en lettelse for alle parter.

Det er ikke nogen rar følelse ikke at ORKE sit barn, men det er en følelse stort set alle rammer ind i, men mange er bare ikke modige nok til at vedkende sig disse følelser, da de er bange for, hvad andre tænker om dem.

Øj der er da godt nok nogle der pudser glorier herinde (synes JEG det lyder som)...

"Når jeg får barn vil jeg aldrig dit og dat" osvosv

Hvorfor skal det altid være så fordømmende herinde??

Måske de forældre der holder ferie uden unger også skal: lave hus, har projekter der skal overståes, eller andre grunde til at priortere som de gør.

Det er der jo ingen herinde der ved noget om!

Hvem ved om de bare holder fx 3 uger på et andet tidspunkt end lige her i ferieperioden??

Og jo, mine børn holder også ferie med os, men jeg ved da, at ham på 4 her i uge 27 da vi holdt ferie, da vi efterhånden nåede omkring onsdag, hver dag spurgte (håbefuldt) om han skulle i børnehave.

Han elsker at komme der, og har mange legekammerater, og det er bare ikke altid lige så underholdende at være sammen med mor og far.

Så selvom han nyder ferien med os, nyder han absolut også sin tid i børnehaven, og når jeg holder fri om mandagen, er han da langt oftest afsted, og så bare bliver hentet tidligt.

Kan ikke forstå dem, der har så travlt med at hakke "på alle andre", det virker sgu ærligt talt så snæversynet.

Hvem kan i virkeligheden bedømme om de omtalte børn "lider" under deres tid i institutionen? Andet end de pædagoger der har dem til hverdag, og hvis de synes børnene er mærket af det, tager de den vel forhåbentlig op med forældrene??

Hørt....

Jeg må så også tilhøre den gruppe, der heller ikke "orker" sine unger.

Mine har også været afsted den første uge af min ferie, så vi har 2 ugers ferie sammen.

Men ud af de 14 dage, så tager den store på campingferie, med mine forældre - i hele 8 dage DÅÅHME mor? Og nåe ja, den bette tager med i 3 dage.

Og så har jeg børnefri i 3 dage.... og JA, jeg GLÆDER mig faktisk. Og har ikke dårlig samvittighed over det eller synes jeg er en dårlig mor.

Tjah, jeg må også melde mig som dårlig (bonus)mor ...

Junior på 7 (min mands søn) har jo knap 7 uger fri fra skole, de første 2 var han hos hans mor... Resten af tiden har vi ham herhjemme (han bor fast hos os) ..

Vi har ikke valgt feriemodul så han kan ikke komme i SFO de 7 uger... Og det fortryder jeg faktisk..

Er gravid i uge 38, med svær bækkenløsning og mange plukveer og det er derfor min barsel jeg bruger på at passe ham, og jeg kan sagtens have dage hvor han kommer enten med min far ud at køre lastbil, hjem til farfar eller andre fordi jeg simpelthen ikke orker at aktivere ham..

Min mand er nyligt startet på nyt arbejde, og da han jo inden længe skal have 14 dages barsel har vi valgt han kun skulle holde en enkelt uges ferie i første omgang... Der har vi så været 4 dage afsted på camping ved Fårup Sommerland sammen med min familie..

Udenfor ferie er jeg på deltid (30 timer) for at kunne have bedre tid til ham og på sigt også det nye barn - som butiksansat er det jo ret begrænset hvor meget man når at se ungerne ..

Men her i ferien- ja der indrømmer jeg gerne at han bliver passet andre steder fordi jeg simpelthen ikke orker at underholde ham...

Jeg kan da godt forstå du glæder dig til 3 børnefri dage!! Det bliver da SKØNT! gid det var mig

Det gælder jo om, at nyde de sjældne stunder for sig selv, fuldt ud.

Jeg tror, at det er super vigtigt, at man NETOP husker, at være alene en gang i mellem , og kan nyde sit eget selskab.

Der kommer jo en dag, hvor ungerne flyver fra reden, og så er det jo rart, hvis man ikke helt har "glemt" sig selv, i alt sin "moderskab".

Så jeg kan sagtens også tilslutte mig gruppen, der kan nyde dage uden børn (og så længe jeg ved, at de hygger sig og bliver forkælet andetsteds, synes jeg det er FANTASTISK med tid for mig selv/sammen med Michael alene)

Så alle jer der nærmest ALDRIG har en fridag uden jeres børn, I skulle tage at prøve det, og så bruge dagen på noget der gør jer glade. Det virker opladende som intet andet.

Pudse glorie? -fordi man gerne vil tilbringe tid med sit barn?! Jeg nyder skam den alene tid jeg har, fuldt ud. Og mit barn er ingen hindring for at foretage mig ting jeg gerne vil. Jeg nyder OGSÅ min ugentlige fridag sammen med mit barn, alle de andre hverdage går sin vante gang, så en hel hygge dag med mit barn, sætter vi begge stor pris på og det er mit valg.

Jeg er ganske glad i mit barns selskab, og har gudskelov ikke behov for så meget alene tid at jeg sender mit barn i pasning i de 3 uger jeg selv har sommerferie, bare for at nyde mit eget selskab. I så fald skulle jeg nok have ventet med at få børn!

Og når de engang flyver fra reden, er jeg sikker på at jeg vil være meget taknemmelig for al den tid jeg har investeret i mit/mine børn, tiden kommer som bekendt ikke igen, og jeg tvivler på at jeg "glemmer mig selv" i min morrolle undervejs, blot fordi jeg tilbringer meget tid med mit barn.

Ikke at orke at holde sommerferie med sine børn, fordi man alligevel "ikke skal noget" eller ikke føler man kan "underholde" dem, ligger bare langt fra mine værdier.

Hvorfor har børn ikke ret til lige så meget ferie, som voksne har? Uanset hvor glade de er for deres institution, hvilket er skønt, så er 3 ugers ferie med sin familie ikke meget ud af årets 52 uger. Og ja, mit barn holder så også ferie de øvrige ferie uger vi har, udover de 3 i sommerferien, bliver jeg så dømt som en mor der blankpolerer glorie?! -Fint med mig

er der nogen der siger ingen af os har en dag engang i mellem uden børn?

Det var ik det der var trådens emne - men: jeg orker sku ik have hende hjemme så hun/han er i dagpleje eller jeg orker sku ik have dem begge hjemme så den store er i dagpleje.. eller jeg kan ikke aktivere hende/ham nok så hun/han bliver helt umulig så gider ikke have hende hjemme.. de siger feks også at de 3timer de har sammen om dagen er mere end rigligt..

er det normalt nu til dags at man ikke orker sine børn og bare får dem passet i stedet?

Det er immervæk lidt noget andet end den fremlæggelse af emnet du der bidrager med vil jeg da mene.

Jeg havde som end tre timer sammen med en veninde i går væk hjemme fra - tiltrængt JA, både pga hund og barn pt. Men af ovenstående grunde som tråden reelt handler om - kommer jeg ik til at sende mit barn hjemme fra og i eks. institution. Unger skal osse ha ferie og de kan som end trænge til det uden man kan mærke det.

Man skal ik glemme deres enormt stressede dag osse i forhold til førhen.

lige efter mit hjerte.. går hjemme med mine 3 hver dag og ja der kan være hårde dage men kan ikke undvære det.. de skal alle starte instidution til marts og ved de vil nyde det, men det vil jeg ik.. savner mine børn hurtigt.. som jeg har sagt til manden, om ca 18år er vi "alene" igen.. nu skal vi nyde børnene så kan vi tænke på os selv om 18år.. vi glemmer ikke os selv og husarbejde laver vi sammen med børnene.. vi laver alt sammen og jeg har børnene med til lægen hvis jeg skal dertil.. jeg pudser ikke min glorie men jeg vil helst bruge al min fritid med mine børn..

Nu skal man måske også passe på ikke at være for hurtig til at dømme hinanden.

Jeg har nu arbejdet som lærer i 5 år, så jeg har efterhånden mødt mange familier. Aldrig har jeg mødt en familie, hvor jeg har tænkt, at de ikke orkede deres børn. Alle har de gjort deres bedste med de ressourcer, de har.

Familier er utrolig forskellige. For nogle er ferie med børn vigtig, mens andre rejser ud selv. De sidste er vel ikke dårlige forældre. Vi kan jo ikke se, hvad der sker bag hjemmets fire vægge til daglig, og de forældre, som udtaler, at de ikke orker deres børn, kan måske netop være dem, som stiller store krav til sig selv som forældre og kører hverdagen på børnenes præmisser?

Jeg vil bare gerne slå et slag for, at vi ikke hakker på hinanden, men i stedet accepterer, at man er familie på vidt forskellige måder, og der er ikke et facit.

Fx sidder jeg ved computeren nu, mens manden kører tur i sulkyen med barnet og ponyen - smart, ikke! Jeg har påduttet ham både ungen og min interesse og kan få lidt alenetid

Men de udtalelser der er nævnt , om ikke at orke dem osv er jo taget fuldstændig ud af en sammenhæng, som ingen af os kender!!

Og straks HAKKERS der på den forælder , der har udtalt det. Der er da ingen af os, der ved om det bare lige var en dårlig dag, den dag, om de gør det tit, osv osv...

Straks skal (flere) argumentere mod noget, som de overhovedet ikke kender til, og sige at "det kunne de i hvertfald ALDRIG" finde på at sige osv osv... Det er det jeg mener med at pudse glorien!

Annokat, det er da fint at du ikke behøver så meget alenetid, men derfor behøver man (ikke kun du ) at dømme andre der måske har!!??

Det blir sgu bare lidt for helligt til min smag...

Og som før skrevet, så holder vores børn da også ferie med os, så det er såmænd ikke så aktuelt herhjemme med problemstillingen, men jeg har ikke dårlig samvittighed hvis ungerne ryger i BH på min fridag, og af den grund gider jeg da ikke have et "dårlig mor prædikat" på mig, som man åbenbart hurtigt kan redde sig herinde, hvis man helliger sig andet, end at lave ALT med sine børn 24/7.

Og GUDSKELOV for, at jeg har veninder der har det ligeså , for det er sgu ærligt talt ikke det samme med shoppe/cafe besøg eller what ever , hvis alle ungerne skal med.

Og jeg synes det er FANTASTISK at komme ud på en venindetur eller spise en dejlig middag på restaurant med min man, en sjælden gang (når det kan lade sig gøre).

For jeg har bestemt ikke tænkt mig, at sætte vores forhold ON HOLD i 18 år!!! Det er godt nok længe at sætte sig selv til side synes jeg

For jeg har bestemt ikke

Nu er der jo også forskel på hvordan man holder børnefri.

For jeg mener bestemt også børene skal holde ferie. Og undre mig når mine veninder holder fx efterårs ferie, og sender barnet i VS el BH. Jeg spurgte engang en veninde, hun mente han havde meget bedre af at være afsted.

Men man skal jo huske at tænke på at de også har brug for et pusterum og bare slappe af hjemme, uden at skulle afsted.

Men fordi man lige glæder sig til 3 dages ferie eller 3 timers fri ind imellem, fordi de er hos bedste syntes jeg er helt okay.. Men at sende dem afsted hver eneste ferie man selv har syntes jeg bestemt ikke er okay...

Der er meget larm og ballade børnehaverne, man ville selv blive trætte i hovederne...

Ikke for at hakke på nogle, for har ikke indtrykket af folk der har kommenteret her gør det, men håber ikke selv jeg bliver en mor der ser de heller skal afsted end at være hjemme.

Aller helst vil jeg passe dem til skolestart, ellers hente dem hurtigst muligt hver dag.

Robsen: Du dømmer da vi andre nøjagtigt som du mener vi dømmer. Men som

MiniBailey så rigtigt skriver- så er der jo forskel på at ungerne holder hver ferie i deres respektive BH, VS ect. El om man har nogle timer/enkelte dage ind i mellem hvor man glæder sig til fri mv. Nøjagtigt som jeg osse selv har skrevet jeg mener og føler.

Og ja nok ved vi ikk nødvendigvis hva der ligger bag de udtalelser - men det gør du jo heller ikk Robsen. Kender trådstarter nogle der har udtalt det så er hun nok den der bedst ved det.

Nogle af udtalelserne kan man desuden ik tag fejl af hva betyder. Eks. som eller jeg kan ikke aktivere hende/ham nok så hun/han bliver helt umulig så gider ikke have hende hjemme.. de siger feks også at de 3timer de har sammen om dagen er mere end rigligt.. Er der sgu ik meget at tag fejl af altså. Det kan da virkelig kun menes på en måde.

Jeg tror ik der er mange som reelt sætter parforhold mv på stand by i 18 år - overdrivelse fremmer i dette tilfælde ik forståelsen. Men jeg sys da hvis man seriøst mener (og det er jo sådan set DET tråden går ud på!) at man ik kan holde sine unger ud så man sender dem afsted i alle ferier, ikk gider ha dem hjemme, ik magter at ha dem hjemme, ik mener man kan aktiverer dem, ik gider beskæftige sig med dem ect ect - ja så skulle man sgu ik ha de unger. De kan umuligt være ønsket hvis man har det sådan. Og så burde man simpelthen ik ha dem - det er vel ik anderledes end andre der ikk magter deres unger og derfor får dem fjernet. For det erj o det som det handler om så - IKKE at MAGTE ungerne. Og det er bestemt ik fair over for ungerne.

Og igen HUSK PÅ vi snakker om de hvor det reelt er sådan det er - og ik de der måske kommer med en uheldig udtalelse en enkelt gang som misforståes til mere end den reelt var- nemlig en uheldig og dum udtalelse der intet lå bag.

ja nu har vi haft ferie i 2 uger. Den første uge med farmand og der skete egentlig en del så fint nok.

Så en uge bare mig og lillemand. Vi skulle jo rigtig gå og hygge hjemme. Har lånt mine forældres hus med have så vi skulle bare tulle. Men hold da op nogle dage vi havde, han brokkede sig, ville ikke spise, ville ikke sove, var pylret og brokkede sig igen. SÅ tog vi på turne hos bedsteforældre/oldeforældre og fik igen en glad, spisende (omend småtspisende) og sovende dreng. Han keeeeder sig hjemme på tulleferie. Tror seriøst han havde haft bedre af at komme afsted 8-12 i den uge så jeg kunne få slappet af, gjort rent og hvad jeg ellers trængte til.

Nu har farmand også ferie så nu skal der ske noget igen. Men vi må konstatere vi i hvert fald ikke har en dreng som bare gider gå hjemme og tulle på afstresnings ferie.

I uge 31 har far og jeg stadig ferie hvor lillemand skulle køres stille ind i dp igen, men tror nu han bare kommer afsted 1 formiddag så vi kan få gjort rent og klar til 1 års fødselsdag + den formiddag vi holder fødselsdag i dp. Vil nu alligevel gerne have ham hjemme. Bare jeg også kan få ordnet nogle ting uden han keder sig så meget.

som regel også fri når jeg/vi har fri. Men selvfølgelig er de nogle gange afsted hvis det er noget der skal klares hvor de ikke lige kan være med. Men nu er de jo mellem 6 og 17 så nemt nok

Men tror nu bare at man er nød til at acceptere at på lige netop det punkt, så er vi bare forskellige.

Og som der nævnes længere oppe, så tror jeg faktisk også at nogle børn har bedst af at være i institution end hjemme hos forældre som måske har travlt med alt mulig andet og hvor barnet bare er i vejen.

Og ja nogle synes det er tarveligt over for barnet, men nogle forældre har bare svært ved at lave noget mens deres børn er hjemme. Og så er det da bedre at de er ude, end at høre på de stressede forældre

Tror bare, at det at nogle siger, orker ikke mine børn, de ord skurre meget i folks øre

Jeg har aldrig hørt en forældre udtale, "jeg orker ikke mine børn". Og jeg har aldrig hørt om forældre, der får deres børn passet mest muligt, fordi de ikke orker eller gider dem. Men derfor kan det jo godt være, at den slags forældre findes.

Jeg synes, at det er helt ok med børnefri ferie og weekend mv. For selv om man får børn, så er det også vigtig at pleje forholdet til kæresten/ægtemanden. Og lidt alene-tid til det formål er også i børnenes interesse.

Nogle forældre er måske ikke særlig børnemindet og klarer ikke forældrerollen særlig godt mht. aktivering, stimulering osv. Så der er det jo fint, hvis barnet får dets behov opfyldt i institution, hos bedsteforældre eller venner.

Stute, Jeg mener da bestemt ikke jeg dømmer jer andre? Så har du fuldstændig misforstået hvad jeg skriver.. for sådan er det ikke ment!

Jeg fordømmer Måden der skrives på, men det er da noget andet!??

Ang div udtalelser, trådstarter skriver, at hun har snakket med folk (som er kommet med udtalelserne) men om det er nogen hun kender, eller nogen hun fx har talt med i Børnehaven, i bussen, supermarkedet, til gymnastik eller hvad ved jeg, ved jeg jo intet om.

Ej heller ved jeg (og jer andre heller) om det er de præcise ord der er faldet, og det er det, jeg synes er lidt plat. At der fares i flint over nogle citater, der er taget ud af en sammenhæng, og måske ikke engang er gengivet korrekt/ordret.

For SELVFØLGELIG (!!) synes jeg da heller ikke det er i orden hvis man i ALLE ferier, ALLE fridage osv osv ALTID sender sine børn afsted , men det er der da heller ikke nogen der skriver at de gør?

Ej heller i udtalelserne,,,, måske har de ment lige præcis Denne Her ferie, eller i denne her periode , det ved vi jo ikke en fis om!

Jeg ved da bare, at hvis jeg tænker på alle dem jeg kender, som har børn, så kender jeg absolut INGEN der ALTID holder ferie uden deres børn, og INGEN der ALTID holder fridage uden børn og INGEN der ALTID sender børn afsted...

.. men jeg kender mange som NOGENGANGE holder fri uden børn, NOGENGANGE tager på ferie uden børn og hvem kan blive forarget over det?? Ikke mig ihvertfald..

Så for at svare på Trådstarters spørgsmål om det er "normalt nu om dage, ikke at orke sine børn", så vil jeg bare svare, at Nej i min omgangskreds er det ikke normalt aldrig at holde fri med sine børn, men det ER normalt nogle gange, at holde fri uden sine børn.

Mik27 du skriver det så fint så fint

Når vi holder ferie, så holder Sallie også ferie!!

Aldrig om jeg kunne drømme om at sende hende i dagpleje, hvis manden og jeg gik herhjemme.

Har jeg en fridag, kunne jeg godt finde på at sende hende i dagpleje fra 9 til hun vågner op fra sin middagslur. Så kunne jeg nå at gøre rent, få handlet ind, få ryddet op og andre røvkedelige huslige ting.

Jeg har aldrig forstået den dér med, at fordi barnet keder sig, så har de bedre af at komme ud og blive aktiveret med andre børn. Er nutidens forældre virkelig så fantasiforladte, at de ikke selv kan tilbyde deres barn nogle alternativer, i form af små ture ud i det blå, et besøg hos noget familie/venner eller bare lege med barnet hjemme i haven, på legepladsen eller inde på værelset?!

Hvis man har et barn, som hurtigt bliver surt eller gerne vil aktiveres (og ja, det har jeg selv), så må man jo tage sig sammen, og så finde på noget, der stiller barnet tilfreds?! Det kan nogle gange være meget krævende, og levner ikke meget afslapning til forældrene, men jeg mener, at når man nu har valgt at få barn/børn, så kan man i det mindste gøre en lille indsats, for at lege på deres præmisser, så barnet slapper af og er glad, og så stille sine egne behov i anden række?!

Selvfølgelig skal der også være tid til "alenetid", men ikke fordi man ikke kan aktivere sit eget barn!

Lisbethdue

NETOP min pointe!! Og jeg har osse en særdeles krævende trold pt - og JA jeg glæder mig til han skal i dp og opleve noget nyt og spændende. MEN ikk fordi jeg ik orker ham - nej fordi jeg sys det er synd for HAM at han ik kan starte endnu da HAN kræver mere nu.

Er så enig....

Og jeg har også et barn der kræver meget aktivering.

kan kun være enig.. har en søn der kræver meget aktivering og en datter der er mega morsyg for tiden og en lille på armen det meste af tiden, men finder alligevel en løsning så alle er glade.. ned og sidde med klodser eller lign med en søn på siden og de to mindste på skødet, så skal det nok lykkes, eller en god gåtur til legepladsen hvor de største kan lege og krudte og vise mor hvad de kan og den lille sovende i vognen eller som kigger med.. en tur ud og handle er også et hit herhjemme... eller forbi bedsteforældrene, hestene eller en tur i bilka.. men ja hvis vi sidder hjemme og ikke laver noget spændende så bliver det først surt..

her i huset bliver der gjort hovedrent i weekenden og ellers det normale om eftermiddagen når farmand er kommet hjem;)

sådan har jeg glade børn, men selvfølgelig er der også dage hvor alt bare ramler sammen pga for lidt søvn eller lign..

hvornår hulen støvsuger du så? Jeg kan simpelthen ikke nå meget andet end opvasken (har ingen opvaskemaskine) og lidt oprydning. Jeg har så også et barn som MAX sover 1½ time men jeg kan ikke forvente mere end 40 min. Der hjemme sover han inde i tremmesengen fordi vi bor i lejlighed, så det gør det heller ikke nemmere at lave larmende rengøring når han sover.

Uanset HVOR kreativ jeg er så kan jeg bare ikke give ham det samme som de andre børn i DP. Han er også meget social og elsker at være blandt andre mennesker, men jeg kan bare ikke fare rundt hver evig eneste dag, lege på gulvet i alle hans vågne timer o.s.v. En gang imellem er vi jo nød til at få handlet ind og gjort rent (han synes det er mega kedligt at sidde i en vogn og handle ind)

IKKE at han alligevel bliver sent afsted når vi har fri, men at man ikke er kreativ nok i sin leg fordi man mener at de andre dp børn kan give lidt mere det er jeg ikke helt enig i.

(Og jeg må så også tage hatten af for Cassie med 3 børn under 3 år - jeg fatter ikke hvordan du gør det, men det er jo så en helt anden snak end den som er her i tråden)

vil også lige tilføje at ovenstående ikke har noget at gøre med at jeg ikke orker mit barn. Bare at jeg synes det kan være mega svært at aktiver ham og jeg som ny mor er lidt overrasket over at tulle ferierne nok er sat på standby for en periode. De der stres ferie som mange mener man ikke bør udsætte børn for de skulle lige prøve at tage en slappe af ferie med mit barn. Tror bare der skal planlægges aktiv ferie næste år

Jeg støvsuger da mens hun er her - hun står på gulvet og kigger og følger med rundt. Ligeledes hjælper hun til med at tømme opvaskemaskine (altså hun tager bare de ting, som ikke kan gå i stykker, når hun taber dem), futter rundt i haven, når der bliver hængt tøj til tørre, osv.

Det eneste hun ikke kan være med til er at skrubbe lokum og gulve. Der må faderen el jeg tage hende på armen, mens den anden sveder...

Hvis hun skal med ud og handle må jeg også begrænse mit handleri til maksimum to butikker - hun gider nemlig heller ikke sidde i en indkøbsvogn særlig længe ad gangen. Det hjælper så på impulskøberiet, fordi jeg ræser igennem butikken, og kun køber det, som står på sedlen

Jeg tror bare ikke man skal gøre tingene mere besværligt end de egentlig er. Også selvom man har et barn, som hurtigt keder sig, eller bliver surt.

og egentlig også kigger på fx mine nevøer der efterhånden har ramt de 15 og 18 år, så kan jeg huske jeg tiggede og bedte om at komme i BH, SFO og klub når det var ferietid. Men min mor gik meget op i at vi var sammen.

Jeg ville dog meget hellere afsted. Jeg skældte også ud, hvis jeg blev hentet for tidligt!

Mine nevøer er faktisk det samme billed. En sommer blev min søster helt ked af det gik op for hende, at ungerne nærmest var på lejr eller lign fra feriens start til slut. De fik lige akkurat 5 dage sammen hele familien. -Men det var ungernes eget valg (i en alder af 13 og 16 hvis jeg husker korrekt).

Hvad gør jeg mon selv? Tja, jeg har da tænkt, at det er vældig praktisk at sende pigen i dagplejen så kort som man kan enkelte dage, så man kan klare de praktiske ting, så jeg har tid og overskud til at være der 100% når pigen er hjemme.

Dette er hverken fordi jeg ikke orker hende eller ikke gider hende. Men simpelthen fordi jeg syntes det er mere velfærd for både hende og mig.

Jeg synes der er kæmpestor forskel på at være 13 eller 16, og så være i vuggestue/børnehavealderen.

Jeg synes nu også der er meget stor forskel på de to aldre.

Jeg gad da heller ikke rejse med mine forældre da jeg var 15-16 år. Så ville jeg hellere blive hjemme og passe hus, hund og holde fest

ikk blot er der en pæn forskel på alderen og dermed ungerne. Men der er osse forskel på hva de selv giver udtryk for at ville- og hva forældrene TROR de gerne vil.

hvad man vil

Det overnævnte var blot sidste erfaring.

Jeg beskriver netop også min EGEN erfaring, fra helt tilbage til børnehave alderen.

Jeg diskuterede det med min mor igår, og hun kunne tydeligt huske scenariet, hvis jeg ikke kom i fx BH, for jeg ville over og lege.... Og hvor mange gange hun måtte kører hjem uden mig, fordi jeg satmer ikke gad og stoppe midt i en leg.

Men ja, måske jeg er en ravnemor, men jeg vælger at LYTTE TIL BARNET, istedet for at gå udfra, hvad jeg tror det vil. (selvfølgelig mht div faktorer).

jeg har det lige omvendt hehe. har fået "skæld ud" af børnehave og dagpleje fordi mine piger holder for meget fri eller bliver hentet for tidligt (ved en 14.30 tiden)

jeg elsker at være sammen med mine børn men det er åbenbart også forkert :-/

kender flere der brokker sig over at børnehave osv. ikke har åben i weekender

hvorfor få børn hvis man ikke gider dem ja det forstår jeg altså ikke...

MaFilaNoir: Seriøst brokker de sig? Helt ærlig, de burde da glæde sig over du gider dine børn...

Jeg havde en veninde der gik hjemme, (på kontanthjælp) Hun stod op kl. 6 for at aflevere unger til morgenmad, og så gik hun hjem i seng igen. Når dagen så var gået hentede hun dem igen mellem 4 og halv 5

Det forstår jeg bare slet ikke

Ej men helt ærligt!

Skal vi forstå hinanden? Og hvorfor skal vi være ens? Og er det svært at forstå eller acceptere at nogen agerer anderledes end os?

Måske pigen som afleverer klokken 6 om morgenen og henter sent slås med psykiske problemer? Måske hun har så lavt selvværd, at hun ikke føler hun kan tilbyde sine børn noget?

Måske nogle brokker sig over manglende weekendåbent fordi at de har arbejdstider der?

Måske børnehaven "brokker" sig over at børnene er for lidt i institution fordi at de kan se, at barnet har svært ved at indgå i legene fordi de altid bliver afleveret sent og hentet tidligt?

Måske det egentlig var ment som en hjælp?

Måske livet bliver anderledes end ventet? Måske havde man ikke forestillet sig at være enlig mor til 3 - og måske var det hårdere end forestillet?

Måske har man en mand som kører psykisk terror på børnene pga fyring, arbejdsløshed og druk..

Hvem f..... er vi til at dømme? Dit liv kan også ændre sig

Jeg kan i hvertfald sige at den veninde jeg nævner ikke har problemer på nogen måde. Hun brugte sin til på at nyde livet ... Var sammen med hende tit, og spurgte om vi ikke skulle tage børnene med ned i byen. Men nix det gad hun ikke..

da jeg var vikar i en vuggestue var der også et barn som kom for lidt i institutionen. (nu er det jo ikke sikkert at Ma Fila noir har samme problem som det jeg nævner) Men det her barn fungerede slet ikke i vuggestuen fordi hun slet ikke blev en del af fælleskabet. Hun kom lidt når det passede forældrene og så var de andre allerede taget på tur. Hun kom måske 2 dage om ugen, måske slet ikke og så pludselig måske 5 dage om ugen.

De har jo brug for en stabil hverdag. Så er det bedre at man afelvere og henter på præcis samme tidspunkter hver dag i stedet for at det er så ustabilt.

Da vores startede i dp gik jeg stadig hjemme og manden arbejder kun hver anden uge så vi snakkede med dp om at han nok ville få nogle fridage her og der. Der pointerede hun at det jo er vigtigt han har en fast rytme. Ikke at han ikke måtte holde fri, men det er jo også vigtigt han kommer så han kan fungere i hendes daglige rytme også.

jeg kan se det fra begge sider

kan godt se at børne får svært ved at falde ind i fælles skabet osv hvis de sjældent kommer.

Mine holdt fri ca. engang om ugen og kom afsted fra 9- 14.30 medmindre der var ture fødelsdage eller lign så kom de så det passede

Jeg er alene mor til to piger på knap 3 og 5 år og jeg er førtids pensionist så kan jo lige så godt bruge lidt ekstra tid med dem og nyde dem synds jeg end de fx skulle være afsted fra åben til luk.

Jeg elsker at være sammen med mine børn og selvfølig kan man nogle gange ha brug for en "fridag" nogles behov for det er større end andres og mit behov er måske 2 gange om året

og nej spiller ikke hellig, elsker at være sammen med mine piger og lave ting, lege og hva vi ellers kan finde på af skørre/sjove ting.

Jeg syntes man skal gøre, som det passer sig i den enkelte familie. Der er ikke en naturlov, der foreskriver, hvad der er rigtigt og forkert!!

Det kunne være, at det var lige så stor en fejl, altid at rumme sine børn - så de ikke lærer yderpolerne af vores føelsesregister???

Jeg ved det ikke - men tager udgangspunkt i, at alle forældre elsker deres børn og gør det bedste de kan!!

Man har ikke det fulde billede af en families samvær/mangel på samme, ved at hænge sig i en bemærkning.

Any ways - jeg har holdt barsel i over 1 år - haft alle 3 børn hjemme siden 24/6 (1 år, 6 år og 11 år), samt div. legekammerater og feriebørn.

Og nu orker jeg faktisk hverken mine egne, eller andres børn længere

Og siger gerne højt, uden at skamme mig - at nu begynder jeg at glæde mig til hverdagen kommer tilbage og de skal afsted igen...

hmm,.. nu er der så mange indlæg at det ikke er sikkert mit bliver læst men vil nu alligevel komme med lidt fra institutionerne (arbejder i vug..)

Det vigtigste er at man forstår at NØDPASNING (typisk 3 uger hvor et dagtilbud er slået sammen i 1 institution) er MEGET stressende for børn. Nogle kommer et nyt sted, andre bare til andre børn, og nogle til andre voksne. nødpasning er NØD - hvis ikke man har fri/kan få fri.

Dernæst kan jeg sige at et barn har brug for at genoplade ligesom vi har. Har du brug for fri? Ja det har dit barn også. Så er det ligemeget hvor meget det sukker efter institutionen og sine venner. Så er det op til forældrene at sørge for at aktivere sit barn ved ture, bollebagning, besøg hos/af venner osv. Om det betyder besøg/pasning af bedsteforældre - so be it.

Og vi synes en 8timers arbejdsdag kan være hård at komme igennem. Tænk på børnene der er i institution fra 6.30-17.

Nej jeg skal ikke have børn for at have dem vågne i 3timer i hverdagen hvor vi spiser halvdelen af tiden og er trætte i resten!!

Der er oftest en tydelig rød tråd på de børn der er mest tidskrævende i vug (udafreagerende, utrygge og lign) og dem der er der længst..

stephanie super indlæg for dig

Her er der altså kun nødpasning 1 uge. Og i den FO jeg var var kun et barn fra anden Fo tilmeldt sidste år ( og han havde gået der før ).

I sønnens FO var ingen andre tilmeldt. Og i datterens børnehave var ingen tilmeldt i julen, hvor der faktisk var åbent i vores egen inst.

Dvs mine var. For jeg skulle have lavet stor opgave der. Holdt dem så hjemme, da jeg hørte ingen andre kom.

MEN. Nu er det jo ikke alle børn der er der fra 6.30 til 17.00.

Mine har generelt korte dage da jeg er studerende. Til gengæld kan jeg ikke selv bestemme min ferie når jeg er i praktik. Jeg kan bede om fri, men ikke være sikker. Hvad er det så jeg skal gøre? Have dårlig samvittighed? For de fleste forældre ved nok godt, at nødpasning ikke er optimalt.....

Man må gøre som man kan bedst - og tro på, at andre også gør det. Jeg mener seriøst ikke, at det er min mission at blande mig i, - selv om jeg arbejder i inst. Jeg går som udgangspunkt ud fra, at forældre gør hvad de mener bedst og er i stand til.

Der er så mange faktorer man ikke kender til.. Måske den enlige mor ikke har nogen feriepenge at holde ferie for? Måske familien ligger i skilsmisse? Er ramt af sygdom? Selvfølgelig ikke alle, men hvem ved, hvad der sker i de små hjem..

hvorfor føler du dig truffet? Tråden omhandler de der sender deres unger afsted fordi de mener dei k orker dem - at man kan være tvunget grundet sit arbejde er en anden sag- så er der jo intet man kan gøre.

men sætte unger i verden for ik at orke dem og bare sende dem væk - det erj o noget ganske andet.

hvis ikke man kan få fri/har råd til at tage fri osv er det jo også NØD.. men som forælder kunne man jo vælge (dem der kan vælge ) at holde sin ferie i de der nødpasnings uger

Tak Stute og minibailey

Hej,

Super interessant tråd. Jeg har faktisk længe tænkt på, at det er utroligt så forskelligt vi disponerer omkr. pasning / ferie.

Her er børnene hjemme når vi har fri - altid!!! Vi har ikke brug for voksen tid uden børnene. Mine piger er altid med, når der handles, når der gøres hjemlige ting. Min datter på 3 syntes det er sjovt at hjælpe med at hænge vaske tøj op, og elsker at være med på plæneklipperen. De deltager i alle renoverings projekter, så længe sikkerheden tillader det. Det er jo en del af det - at have børn???

Jeg går pt på barsel med den mindste, og jo vist er den store da afsted i børnehaven, når manden er på arbejde. Men igen har hun så korte dage, som det passer med den lilles sove rytme. Som regl afleverer jeg omkr 8 - 830 tiden, så hun kan komme med i legene fra starten, men bliver så hentet mellem 12 - 15.

Her i ferien har jeg haft hende hjemme i 5 uger, hvoraf manden har været hjemme i de 3. Og vi har NYDT det. Hun savner da ikke børnehaven, hun trives her hjemme, og vi finder på alverdens sjove ting. Ex syntes hun det er ellevildt fedt at hjælpe med at skovle hovslag eller vande i ridehallen. Ja faktisk vil hun endda gerne hjælpe med at muge ud!

Vores prioritering er børnene, og de kommer klart først. Vi har ikke brug for shoppe ture alene, nej vi elsker at have børnene med på tur og cafe.

Jeg har fuld ud respekt for de af Jer, der afleverer børnene - og nyder det. Men her nyder vi samværet med børnene, og savner ikke "alene" tid....

Mvh Lene

Jeg føler mig faktisk ikke truffet. For har holdt masser af ferie med mine børn, - og aldrig benyttet mig af nødpasning.

Jeg ser bare ud over egen næsetip. Nogle kunne føle sig truffet.

Livet kan ændre sig. Fysisk, psykisk, økonomisk, geografisk .. hvad ved jeg. Og nej - De færreste planlægger vel inden at de kun vil se deres børn 3 timer hver aften, og klart man kan prioritere i sin hverdag. Men somme tider kan man måske bare ikke gøre det anderledes. Job langt væk eller hvad ved jeg.

jamen det er jo stadig noget andet - skyldtes det job ect er dte som en anden siger af NØD og ik fordi man ik orker sine børn.

Orker man ikke sine børn sys jeg da man i stedte skulle søge kommunen om noget aflastniing af en art eks.

Nu var det jo det ikke at orke sine børn det handlede om og ikke nød fordi man ik kan få fri ect.

elsker mine børn og ville ikke undvære dem for noget. Men det er helt sikkert an på hvordan man lever. Er man alene om det er det helt klart hårdt og jeg kan da godt bande af det nogle gange. Men jeg går det bedste som enlig mor og med en meget begrænset omgangskreds som kan hjælpe mig når det er. Der ud over lider jeg af en let depression og kan hurtigt få et dyk. Jeg er dog blevet noget stærker på nogle punkter efter jeg er blevet alene med mine tre drenge og jeg fortryder intet. Jeg er pt. på barsel hvor den yngste er ½år. Jeg har valgt at sætte ham i vuggestue allerede og starte til engelsk på VUC på mandag. Men det er en meget lang histore hvorfor det er bedst osv. Jeg skal så kun i skole 2 gange om ugen, men vuggestuen har bedt mig om at han kommer lidt hver dag afligvellet. Som sagt elsker jeg mine børn, men hvis jeg ikke får det bedre, hvem er der så for dem. Så derfor har jeg valgt som jeg har gjort. Jeg er 33år og har ingen uddannelse, meget begrænset næsten ikke iksesterede omgangkreds og ikke meget voksenkontakt. Jeg har simpelth brug for at komme ud nu så jeg har overskud til mine børn. Man kan fakstik gå rigtig meget "død" af bare at gå hjemme. Jeg starter også op på lidt fitness, da det også giver energi og så har jeg en del kg. jeg skal tabe, som jo også vil give mig øget energi.

Jeg forstår jer godt, nmen jeg forstår så også de mådre der af og til ikke har overskud til deres børn og sender dem afsted i instition. Jeg ved godt der er nogle mødre der er meget slemme til det. Har selv arbejdet i instition og derfor gør jeg også mit yderste til at drengene får 3 ugers sammenhængende ferie min. fridage, dog må det ikke gå ud over skole osv. I denne sommerferie blev det til at jeg holdte en uges ferie med alle tre børn og de næste to uger holdte de to ælste så ferie sammen med deres far. Næste år håber jeg at jeg kan hlde to ugers ferie med drengene, men det kræver noget medvind i mit liv og det vil jeg kæmpe for. Men ud over sommerferie har jeg dem stort set altid i alle heligdage, da deres far er selvstændig revisor, og da jeg går hjemme kan jeg selvfølig bedst og gøre det med glæde. Deres far er så kommet meget mere på banen og tager dem så meget han kan/vil. Men jo nogle gange kan det være hårdt og det har han også selv måtte sande.

Vi har valgt kun at have halvdagsplads til knægten. Jeg har skiftende arbejdstider og faren arbejder fra meget tidligt og har derfor tidlig fri. Jeg startede på arbejde tidligt, så har valgt at holde resten af min orlov med fast fri hver mandag de næste 2 år.

Jeg hadede selv at være i institution. Måske ikke så meget i de helt små år, men fra omkring børnehave og opefter sagde det mig bare ikke noget. Og da vi så nåede sfo, så var den hel gal. Jeg ville hellere være hjemme eller på rideskolen....

Nu har jeg meget tid sammen med min søn, men da jeg har et meget uadvendt og glad barn, er jeg bange for han måske vil blive alt for mor-dårlig hvis vi er sammen 24-7. Han er i vuggestue når vi er på arbejde, men ellers er han jo sammen med mig, i stalden og indenfor. Vi hygger og leger meget.

Det er sådan lidt svært, for jeg kan se han elsker at være afsted i vuggestue, så jeg kan godt finde på at køre ham derop et par timer på en af mine fridage, for så at tage hjem og ride, ordne stald osv. Så henter jeg ham igen og så står den på råhygge. Jeg synes selv det giver lidt mere overskud - men hvis jeg absolut ikke har nogen planer, så synes jeg ikke han skal afsted.

Men rart at læse med herinde, hvordan andre har det.

Måske der også er lidt forskel om man har fuldtids eller halvtidsplads. Hvis jeg havde fuldtidplads, ville jeg nok også holde min søn hjemme ved hver given lejlighed. Men jeg må da indrømme at han holdt 1½ uges ferie med os og den sidste 1½ uge var han på mindre en halvtid i vuggestue - mere for at blive stimuleret af andre børn. Og han var absolut ikke utilfreds.