Hej Afrodite-B.

Det er utroligt svært at sige hvad andre skal og ikke skal, men jeg ville nu have meget svært ved at lade min mand rejse i 2 døgn så tæt på fødslen (det skal så også lige tilføjes at jeg er meget bange for at føde!)

Jeg ville være død nervøs for at fødslen skulle gå igang imens han var væk (og mon ikke det i sig selv, næsten er nok til at fødslen faktisk går igang??)

Det er jo også inden for det tidsrum, hvor der bliver sagt at man ikke føder for tidligt, men til terminen...det er jo allerede 3 uger før.

Håber i finder en løsning der passer lige til jer.

Mange hilsner Lene.

tak for svar, som du skriver, det er svært at råde andre til noget. Og jeg er meget i tvivl, for han SKAL være der hvis noget sker...

Nu vil jeg tage ud og spise og se lidt håndbold, og se om jeg kan finde en løsning.

JEG TROR at JEG ville lade ham tage afsted - men jeg har heldigvis ikke stået i din sitation de gange jeg har været gravid.

Der er helt sikkert en chance for at du føder før termin - men du kan jo også risikere at gå 14 dage over (gik selv 12 dage over med nr. 2, øv).

Hvor hurtigt kan han komme hjem hvis der skulle ske noget?

Er du førstegangsfødende? Det er jo meget normalt at førstegangsfødende går lidt over tid. Det giver jo noget mere tid at løbe på.

Om jeg ville, jo hvis jeg fulgte min fornuft. Som du selv siger, det gavner firmaet.

Venlig hilsen Lena

Ja, den er skisme svær.

Hvis det var mig der stod i situationen ville jeg være dybt fornærmet over at han overhovedet kunne tænke sig at rejse .

Han risikerer jo at gå glip af sit barn fødsel! Hvis han prioriterer rejsen højere end det, så vil jeg blive meget skuffet. Mor er ikke vred - mor er skuffet!

På den anden side, er jeg heller ikke tilhænger af, at man skal forbyde hinanden sådan noget. Dog hvis man alligevel skal gå og være fornærmet og skuffet, så kan man ligeså godt forbyde ham rejsen, da det jo ingen fornøjelse er for nogen.

Det KAN jo også sagtens være at alt går efter planen, og han for længst er hjemme igen, når du skal føde.

Pyha, den er svær. Men hvis han tager afsted, så er du nødt til at have en der kan stå stand by til at køre dig hvis fødslen går i gang, og du er nødt til at forlies med tanken om, at du kan risikerer at skulle føde uden ham.

Men prøv at bruge lidt kvindelist og appeler til hans dårlige samvittighed, og nævn tydeligt risikoen for at han kommer til at gå glip af sit barns fødsels, så kan det jo være at han slet ikke har lyst til at tage afsted alligevel.

Mange hilsner Mette

Jo vist gavner det firmaet, men han får ikke vildt mange penge for det, eller jo taget i betragtning af det arbejde han skal udføre, men han ville få den samme hyre hvis det var i DK han skulle på job. Han vil jo gerne fordi det er andeledes, end det han plejer at lave herhjemme i DK.

Tja... hvor hurtigt han kunne komme hjem??? Ved ikke hvor tit de flyver hjem fra secilien, og det tager vel en to timer i fly, så skal man tjekke ind noget før, og det tager tid at komme gennem en lufthavn, og ud igen. Realistisk en 6-8 timer, og så KAN det jo være for sent. Han er helt med på at det kan være han ikke kommer med og ser hans barn blive født, hvilket jeg ved han sætter højere end at rejse. Men chancen/risikoen for at jeg føder netop de dage han er væk, er jo ike stor. Har dog to veninder der begge fødte 13 og 16 dage før deres termin, og de var 1. gangs.

Jeg har masser der kan tage med mig på hospitalet, min mor og far bor 5 min i bil herfra, og mange nære venner bor max 10 min herfra, så en evt hurtig transport til sygehuset, vill ikke være et problem. MEN... mor og far, samt nære venner kan bare ikke erstatte min kæreste.

Jeg er ret sikker på det ender med at han bliver hjemme, men tror også det nager ham at han ikke kommer afsted. Har forklaret ham at, der 99 % sikkert ikke sker noget ved han tager afsted og 99% sikkert sker der ikke noget hvis han bliver hjemme. MEN... min svigerinde havde det lige som jeg, fint og uden problemer, og fra den ene time til den næste var hun indlagt.

Puha... mange tanker flyver gennem mit hoved, og jeg vil kun ham, mig og firmaet det bedste. Ingen tvivl om jeg ser han bliver hjeme, og med min talelyst, og gode argumenter, ja så bliver han nok hjemme...

jeg ved jeg er vigtigere end hans firma, det har han allerede bevist flere gange...

er ikke om du går i fødsel, det værste er i mine øjne hvis noget skulle gå galt, han ville aldrig kunne tilgive sig selv... at han var rejst.

Jeg ville helst have at han blev hjemme... der kommer sikkert andre spændende rejser, men sit barns fødsel oplever man kun 1 gang..

Mette

som de andre siger er den en svær nød at knække...

Det lyder til, at du har mest lyst til at bede ham blive hjemme.

Min JM (der har mange års erfaring - hun tog fx imod mig, da jeg blev født) påstår, at der er lige så mange førstegangs-fødende, der føder før tid som efter.

Som hun sagde: i gamle dage hed det "du skal føde sidst i august eller først i september" og ikke "du skal føde 1. september". Både scanning og lægens beregning kan jo ramme over 14 dage forkert til begge sider.

Hvis det giver det samme i kassen, om han er i DK eller Sicilien, og kunderne ellers bliver "i butikken", så synes jeg helt klart, han skulle blive hjemme.

Jeg var angst for at skulle føde og kunne ikke forestille mig at have andre med end min mand - og jeg ville ikke kunne undvære ham. Og som Mette siger: tænk hvis noget skulle gå galt.

som førstegangs fødende... det med at førstegangs fødende føder senere end terminen, holder ikke altid!!!

Jeg vil sige som Mette blossi, jeg ville nok fortælle ham at jeg gerne så han var hjemme, for det kan ske fra nu til ind i januar og man kan altid tage på en rejse, men hans/dit barn bliver kun født engang. Jeg fødte i juli en søn, og jeg må indrømme at jeg nødig ville have stået alene, men bliver så stresset over alt det man ved der snart skal ske en, det gjorde jeg ihvertfald, så Dan (/Noah´s far) Var hos mig hele vejen igennem, + min mor... Min mor var nok den største støtte men Dan var der også og nu har jeg ham at tale med omkiring fødslen, som han forøvrigt aldrig ville have været foruden, det bedste øjeblik i hans liv var da han så hans EGEN søn komme ud!

Pøj pøj med det...

For som Mette siger... HVIS nu noget går galt...

Det er alligevel fuldstændig umuligt at gætte hvornår du føder, jeg havde det glimrende hele den 15. August... Den 16 august kl 05:00 gik vandet og et par timer senere var den lille ude vha. kejsersnit. Det var så 6 uger før tid og af en førstegangsfødende.

Jeg ville have haft det SÅ dårligt hvis Jan ikke havde været det den dag og det ville han også selv.

Så mit råd - behold ham hjemme

.. jeg ville klart synes at han skulle rejse. Ofte går man over tid som første gangs fødende så ja, han burde rejse synes jeg.

rejste til Kina i 3 uger da jeg var 33-34 uger henne og kom først hjem en måned før termin. Han var mere nervøs for om jeg skulle begynde og føde mens han var væk end jeg var.

Jeg havde, ligesom du skriver, en meget nem graviditet, og jeg boede heller ikke langt fra mine forældre hvis noget skulle gå igang.

Kæresten fik en kanon fed oplevelse, og Nicolai viste først sit kønne ansigt 9 dage over termin, så alle var glade.

Lyt til din krop (og din jordmor). Hvis du har det virkelig dårligt med at han tager afsted, så bed ham blive - MEN det er trods alt kun 2 dage. Har din jordmor ikke en fornemmelse af om din bebs er ved at gøre sig klar til at komme til verden ???

Held og lykke

Helena

...lade ham rejse. Hvis alt var ok med graviditeten og jeg kunne klare mig selv, så ville jeg give ham et kys og ønske ham god tur.

Det skal jo gå meget og pludseligt galt, hvis der skal ske noget på de 2 dage han er væk. Og når alt er gået fint indtil nu, hvorfor skulle der så ske noget?

Camilla

Personligt havde jeg slet ikke været i tvivl, han havde dælme bare at blive hjemme..

Min bekymring ville mere gå på hvad der kunne ske ham på turen..

Ja ja, ved godt der også kan ske ting herhjemme men det er trods alt lidt noget andet..

MVH ManEater, Den Skrukke Høne.. Nu med Nyt HønseHus..

Har fulgt tråden, hvad blev det så til? Blev han hjemme eller rejste han, fødte du eller fødte du ikke, det er skisme lige til en tv-serie det her!

Venter spændt..

Jeg personligt ville opfatte det som at min mand satte det andet højre.

Du kan jo føde før tid, det vil ikke være ualmindeligt så tæt på, og det ville da være synd, hvis han gik glip af sit barns fødsel.

Der kunne komme komplikationer under fødslen, og så ville det vel være rart med en sin mand ved siden frem for sin mor eller venner.

Det er noget man har skabt sammen og så skal man da også opleve det største øjeblik sammen.

Min mand vågede over mig, i hele min gravidit, den mindste plukvee, så var bilen pakket.

Det gjorde mig rolig for jeg vidste at uanset hvad, så var han ved min side. Den sidste måned tog han ikke længere væk end at han kunne nå hjem i løbet af en halv time.

Og han var ved min side da vores søn blev født og det er en oplevelse jeg ikke ville være foruden.

Vh.Susanne.

jeg har endnu ikke født, og den kære mand blev hjemme. Det viste sig faktisk at han blev tilbudt en stor opgave med et kendt dansk band, som SKULLE være klar torsdag morgen, og hvade han været på tur, ja så var det jo ikke blevet til noget.

Han satte sig ned, kiggede på og sagde: "søde lille skat, selvfølgelig bliver jeg hjemme, det er bare pokkers at sende en slave (vores udtryk om de ansatte, og vi snakker venligt ment) afsted, på en tur på 1. klasse hele vejen igennem. Det ærger mig at du er så tæt oppe over, for du kunne være kommet med. Jeg vil ikke gå glip af vores barn der, måske, bliver født mens jeg er væk, jeg vil være hvor du er, bare hvis der sker noget." Han sluttede af med at sige at han til en hver tid satte mig og vores baby i højeste sæde, ikke at jeg var i tvivl om det!!!

Der skete det at jeg skulle til jordmor onsdag, og hun fik trykket og rusket godt i baby, så onsdag, torsdag var med mange smerter, og min kæreste var endnu mere glad for han blev hjemme.

Nu har han heldigvis ikke meget arbejde i firmaet hen over julen og ind i det nye år, så vi kan nyde min mave og hinanden den sidste tid.

Takker for alle jeres dejlige svar...

Nøj sikke en dejlig afslutning, det var godt at høre. Det er altså sjovt som man kan bekymre sig og tænke på Jer andre herindefra. Sikke en dejlig mand du har, jeg havde nok heller ikke ladet min mand rejse.

God Jul

gerne unde min "mand" (sat i gåseøjne, da han kun er min kæreste, og helt mand er han vel heller ikke ) Men må indrømme at denne gang så jeg gerne han blev hjemme, hvilket han gjorde. Og forstår ham godt han gerne ville afsted. Og det trak da lidt i mig, som gammel BIF fan, og stor fan af Laudrup-familien, at jeg kunne have været med.

Men om jeg så mødte Laudrup hver dag, ja så vil jeg hellere have min kæreste og baby!!!

Baby lader dog vente på sig, og det er fint nok, jeg har det fint, og er glad ved min graviditet.

Så tag da et godt nytår med også...

Hilsner Marie