Det lyder som om, du har opgivet meget for at få noget, du ønskede dig mere - men det fik du bare heller ikke. Måske er den eneste løsning ikke at gå fra kæresten, men at kigge på hvad DU ønsker dig af DIT liv. Selvfølgelig må man vælge nogle ting fra, når man får børn, men ikke alting.h..

Samtidig synes jeg, at det lyder som om, I har store faste udgifter? Jeg er single og husejer og har et fint overskud - I er to og må knokle for at få det til at hænge sammen? Det er heller ikke så sjovt. Kan I ikke skære i udgifterne, så der bliver luft til noget af det sjove? Ting som I kan gøre sammen, måske kan han gå ned i tid og deltage mere med baby, så du kan tage den uddannelse, du drømmer om?

Mulighederne for at lægge brikkerne anderledes er uendelige - man skal "bare" kunne se dem - og turde at flytte dem!

mvh. tina

spørgsmålet er lidt om din mand vil være med til at ændre noget - og om i har råd til at ændre på tingene?

Hvis din mand ikke vil ændre på noget og bruge tid med jer- ja så skal du jo gøre op med dig hva der er bedst for DIG og din søn!

Er det ikk muligt pga økonomi- så må man få det bedste ud af det man kan i den tid det er nødt til at stå på (selvom det ER svært!)

Har du talt med manden om det hele? Hva er hhv hans og dine ønsker reelt? Hvordan når i til dem- og er det sammen el hver for sig?

kun du kan svare på dit eget spørgsmål- derfor må du gøre hva du kan for at komme frem til nogle svar og så tag den der ud fra.

Man er sin egen lykkes smed... Og hvorfår nøjes?

Selvfølgelig bliver det hverdag i alle forhold. Men hvorfor skal du gå så meget på kompromi?

Du skal da have din drømme uddannelse. Om det så bliver nu eller om et par år er vel underordnet?

Du skal da have din hobby/heste. Selvfølgelig skal der være økonomi til det.

Og du skal da også have den familie du altid har drømt om. En mand der elsker dig overalt på jorden, børn og bryllup. Villa, Volvo og vovse... alt hvad du drømmer om!

Du lever altså kun en gang, så hvorfor ikke få det bedste ud af det???

Lige en "rusker" fra mig. GØR NOGET!!!

Knus

Tusind tak for jeres svar.

Jeg ser generelt muligheder, hvor kæresten nok nærmere ser begrænsninger.

Vores økonomi er ikke dårlig, men selvfølgelig er der ikke meget når man læser.

Kæresten har købt et landsted på 5,5 ha, nyistandsat så der er ikke noget der skal laves ved huset. Stalden skal dog renoveres indvendig.

Vi har 2 biler + kærestens firmabil.

Så landsted, vovse og stationcar er på plads.

Men det er bare som om i min verden at det kan være ligemeget hvis ikke der er kærlighed, lyst til hinanden og personlighed.

Vil meget hellere bo i en jordhulle hvis bare det er med en mand der elsker mig og vil have en familie med mig.

er det bare mig der er tosset?

Selvfølgelig skal der være rammer til familien, men er det ikke vigtigere at være gode ved hinanden og nyde hinanden end at stile efter nyere bil, ny stald og flere penge...

Jeg vil bare så gerne have min kernefamilie med et par børn og en glad mand - ikke kæreste. Brylluppet kan for min skyld sagtens være på røde pølser og sodavand i haven - bare vi siger ja til hinanden og elsker hinanden.

Hestene kommer sikkert ind i livet igen - savner dem men har dem jo stadig til låns når jeg underviser og tager nogle i ridning, så det kan jeg leve med.

Læser også til Ridepædagog så lidt hest er der i uddannelsen nu... Ville dog have været fotograf eller grafiker - som kompensation har jeg nu startet eget firma med fotografering og hjemmesidedesign i min fritid - det er bare sådan lidt halvhjertet syntes jeg...

ja, jeg er min egen lykkes smed - men nød til at tage så pokkers mange hensyn til min søn og kæreste. Føler mig lidt låst - primært fordi kæresten ikke mener der er noget der skal ændres.

Argh hvor jeg føler mig som et brokkehoved - hvorfor kan man ikke bare finde samme glæde i støvsugning som i en hest eller købe lidt nyt tøj når nu man inderligt ønsker sig et barn til?

som jeg forstår - ud fra dine indlæg her nu.

Så vil kæresten en dag gerne giftes - og om nogle år ha et barn mere?

På det område er det ønske vel så reelt på sin vej (El?)

Dvs det du mangler nu og her - er at du kan tag den uddannelse du gerne vil og få dit drømmejob?

Er det tilfældet - så er du vel sådan set nødt til at forklare ham at DU har sat ALT dit på stand by, for at HAN kan få det HAN vil ha! For det er sådan set det jeg læser du siger(?)

Det er vel meget fair at du får muligheden for at tag den uddannelse du reelt gerne vil ha, og arbejde med det du gerne vil bagefter... Lader det sig ikke gøre med sønnikke i pasning?

Hvis ikke, så må du tale med manden om at tag fri når det kniber...

Er din mand ikke glad normaltvis el? (Tænkerj eg fordi du skriver en glad mand og kernefamilie)...

der er som end intet galt i det du ønsker - men er ønskerne ikke de samme og man ikke kan gå på komprimi med hinanden (ikke kun den ene men BEGGE)- ja så må man måske se i øjnene at det man ønsker ikke er at finde med vedkommende man troede el håbede på det sammen med.

Kæresten er glad når græsset er slået og huset gjort rent.

Knægten er hentet og passet og der er handlet ind og lavet mad.

Det er korrekt at han ønsker det samme som jeg med tiden - men har bare sådan en følelse af at jeg skal gøre mig fortjent til det.

"skat, hvis du afslutter din uddannelse vil jeg gerne have et barn mere", "skat, hvis det her forhold bliver rigtig godt vil jeg gerne giftes en dag"

Det efterlader bare mig med sådan en følelse af at jeg hver dag skal gøre mig fortjent til en glad mand og mine fremtidsdrømme om familie.

Uddannelsen har jeg droppet indtil min søn er ældre - at læse fuld tid i kbh hænger i min verden ikke sammen med små børn på sydsjælland. Det gør mig egentlig heller ikke noget når bare jeg har min familie at dyrke. Glæder mig til at sønnike bliver så stor så mor kan tage med til fodbold osv. - og jeg er helt indstillet på at min ridning er på standby eller hobbyplan indtil børnene er så store at de ikke er ligeså afhængige af mor mere.

Jeg har søgt praktik i en vuggestue så jeg forhåbentlig kan skifte så mange bleer at jeg bliver lidt kureret ;o) men har også søgt i en børnehave for at al min energi kan gå ud over andre end min søn.

Sidder bare med en følelse af at jeg opgav noget for at få noget andet igen - som jeg ikke fik og måske aldrig får.

Gid man havde været en egoistisk idiot - så havde man ikke opgivet så meget, kæresten har intet opgivet... Måske lidt frihed, men det hører jo med til det at have barn...

Hej,

Jeg tror vi alle falder i et hul - ind i mellem, hvor vi sidder og funderer over tilværelsen. Og her er det bare SÅ let at tænke, jeg vil gerne det, jeg ønsker det, jeg savner dit og har opgivet dat.

Prøv at vende det hele lidt på hovedet?

Tænk du er så heldig at din mand knokler for at tjene penge til Jer som familie, tænk at du er så heldig at have verdens skønneste søn!!! Tænk at du inden for en overskuelig årrække kan dyrke din heste interesse - osv.

Jeg tror det er vigtigt at nyde NUet. Drømme skal der være plads til - de er så vigtige, men de behøves jo ikke indfries lige med det samme.

Jeg ser at du ønsker en glad mand og kærlighed. DIT humør er jo i høj grad med til at få tingene til at fungere - prøv at vær positiv, find DIN kærlighed til din kæreste, og nyd at du jo har den skønne familie du har drømt om.

Jeg har valgt et positivt livssyn, og jeg skriver VALGT fordi der jo er et valg. Når du vågner om morgenen, kan du vælge at sige; Hvor er det bare uretfærdigt at jeg ikke skal ha et barn lige nu, hvor er det bare surt at han "ikke" vil giftes lige nu. Eller vælge at sige; hvor er det fantastisk at vågne op med min kæreste og min elskede søn. Det bliver en fantastisk dag.

Det er vigtigt at du får en snak med din kæreste omkring det hele, men du skal først have fundet de positive tanker frem. Det er meget farligt at debatere fremtid og nutid, når man er nede i kulkælderen og utilfreds.

Jeg håber ikke du ser min holdning som "skrap", men prøv at give det et forsøg - ex en uge, hvor du ikke må være sur, du skal smile flere gange i løbet af dagen, og husk at dine initiativer til at kramme, kysse og nusse din mand - det er så vigtigt at du viser din kærlighed... Du får det hele så mange gange igen.

Sender dig lige lidt god karma ;o)

Lene

Du har i den grad ret...

Jeg er normalt også meget positiv...

Tror bare jeg er røget i et af de der huller hvor der er brugt op af overskud og troen på det. Hvor man har givet mere end man havde.

Vil prøve at yde en ekstra indsats i endnu en periode - måske han ser det lige pludselig.

Og så vil jeg snarest besøge mine to ponyer sammen med min søn - han spørger nemlig til ham vi har udlånt...

Håbede ellers weekends kærestetema uden barn havde givet pote, men ikke rigtig.

Hvordan gør i? - ser jeres mænd når i gør noget særligt for at glæde dem, eller forventer de også bare at man når endnu mere?

altså et el andet sted - kan det jo ikke være rigtigt at du ligefrem skal føle at du skal gøre dig fortjent. og det må du lige ha en snak med ham om! Det er jo ikk sikkert han føler det sådan- el kan se det kan virke sådan... Så er det heller ikk nemt at ændre det for ham jo.

Men en mand skal da heller ikk kun være en glad mand når alt det huslige er gjort, maden står på bordet og græsset er slået.

En mand skal da gerne kunen være glad udelukkende for dig/jer, for dem i er... Så det tror jeg er vigtigt osse lige at runde med ham evt?

Her hjemme tor jeg ikke manden forventer det store længere - han er nok kureret tror jeg... Jeg fik en depression så der var mange ting der ikk liiiige blev gjort - der er mange ting der på trods af jeg får medicin og er mig selv 100% af personlighed jeg bare ikke orker længere - ting jeg dengang inden var glad for, som jeg ikk rigtig kan med nu. Og så har vi en søn der sjældent tillader madlavning. Med dette menes at han bestemt ikk vil sidde i skråstolen og hygge med mor mens mor laver mad i køkkenet eks. Nej så blir man sur... så varm mad er pt en sjældenhed stadig... (kan ikk stå med ham på skulderen og lave mad). Så enten er det når manden kommer hjem, ellers slet ikke. Ofte slet ikk da man aldrig kan vide hvornår manden kommer hjem, det er ofte sent. Jeg ikk vil stå med mad der ikk blir tilberedt osv.

Er du sikker på din kæreste ikke har opgivet noget som helst? ..

Du skriver at han ikke ville have barnet - men i har jo et barn nu? ... Så mon ikke han har opgivet en hel masse alligevel, hvis du sådan tænker efter? ..

Ens verden forandres fuldkommen når man får ansvaret for et barn (selvom jeg først skal føde mit første barn om 6 uger, er jeg bonusmor på fuldtid til en knægt på 7, så jeg ved lidt om hvordan det er at få et barn man ikke lige havde planlagt)

Måske havde din kæreste en forestilling om en masse ting han gerne ville nå - alene eller sammen med dig, inden han skulle være far ... Disse har han måtte opgive eller i hvert fald tage op til revision..

Udmiddelbart lyder det som om du skal forsøge at tænke dig lidt væk fra den martyr-rolle du har påduttet dig selv...

Hvad angår det du spørger om i dit sidste indlæg... Næh, min mand ser sg* ikke hvis jeg har gjort hele huset hovedrent, sat hans cd'er i alfabetisk orden eller andet "hul i hovedet" .. Nu er det tænkte scenarier - for her på matriklen har vi fælles ansvar og vi hjælpes ad... Får jeg ikke den hjælp jeg har behov for, ja så beder jeg om det...

Nu er jeg så også en rapkæftet strigle der ikke er bleg for at bede om hvad jeg ønsker - for min mand kan ikke læse tanker, så vil jeg have noget, ja så må jeg jo sige det...

Jeg ved at min mand vil gøre alt hvad han kan for mig, selvom han er et rodehoved der tit glemmer en masse ting... Det ændrer nu ikke på at han er den dejligste mand i hele min verden.. ...

Kort sagt (det er vidst for sent nu) er mit råd.. Drop offerrollen og se sagen fra din mands side.. Jeg garanterer for du ikke er den eneste der har opgivet noget - du vælger bare at blive ved med at banke ham i hovedet med det..