Ikke fordi du bliver gravid af det, men fordi du bliver gladere mens du venter på at blive gravid.

I ved det kan lykkes. Det kommer sikkert igen, når tid er. Men jo mere du spekulerer, og "provokeres" af omgivelsernes graviditet, jo værrer får du det.

Du kan jo ikke gøre fra eller til alligevel. Eller lidt kan i gøre for i kan få mandens svømmere testet, så kan i da få afklarret om der skulle være problemer med det.

Men skulle i nå dertil hvor i vil have hjælp til at blive gravid bliver det for egen regning nu hvor i har et fælles barn.

Så min anbefaling er at flytte fokus. Når tankerne bliver for triste af den manglende graviditet, så find noget positivt der kan distrahere dig, så du kommer væk fra den negative tankespiral, den hjælper dig i hvert fald ikke spor.

Har prøvet i 2½ år - alle i omgangskredsen har børn eller har fået børn eller er blevet gravide imens vi har prøvet. Det er efterhånden RET svært at finde det glade ansigt frem, når folk kommer og fortæller at de er blevet gravide.

Du skal bare slappe fuldstændig af og glemme alt og at i prøver. Det gjorde vi...

Skal siges at min mand har meget dårlig sæd, så vores første barn fik vi ved IVF, da havde han 2 testikkler, og da vores søn var 4mdr fik han fjernet den ene testikkel grundet kræft i den. (Altså min mand)

Så der opgav jeg alle drømme om at vi nogensinde skulle få en af os selv, for chancerne var jo meget små før,så nu ville de være mindre...

Men...... ved ikke og gå og tænke på hvornår og nu skal jeg bare være gravid, er det lykkes os mod alle oddes at blive gravide.. så vi venter vores nr2 barn til november

Det tog ca 1år og 6mdr fra han fik fjernet den, til vi blev gravide selv.. Jeg skulle dog lige bruge mange dage til virkelig forstå at jeg var gravid, da jeg stod med testen i hånden hehe...

Så det skal da nok lykkes for jer...

jeg tror bestemt også på at det nok skal lykkedes, men jeg har så svært ved at lægge tankerne væk, manden er blevet testet og der er ikke mange svømmere men dem der er er vældigt livlige, så altså er chancen ca 50/50 sådan i store træk ;o)

mine forventninger er nok for store og det hele er nok lidt for planlagt tror jeg, da jeg gerne ville være gravid og have født inden vores bryllup næste år + det at jeg gerne vil ud og have en uddannelse når vi har fået nummer 2...

ved godt vi må sige til os selv at livet skal gå videre og vi ikke bare kan gå i stå og vente på det sker, egentligt er det jo nok logisk at vi bare skal få sat den dato for brylluppet og startet på uddannelsen, og så tage den derfra hvis jeg skulle gå hen og blive gravid, man kan jo også få flotte brudekjoler til gravide ;o) og uddannelsen kan udskydes eller måske kan jeg holde pause..

tja læg tankerne væk, ja ved jo egentligt godt det er svaret på mine "pinsler" men synes bare det bliver værre for hver måned der går... jeg har besluttet mig for at tænke i andre baner, tænke på mit job, få en fritidsinteresse som er realistisk i min hverdag osv osv bare for at få tankerne væk, men tvivler på de kan komme helt væk, og jeg kan nærmest ikke lade værre med at komme ind på disse baby sider, kigge babykataloger, mit gamle ventetøj ligger stadig i skabet, alt babytøj er sat i kasser først for, jamen det er jo nærmest en besættelse, hvis bare jeg kunne sige stop og lade være med hele tiden at tænke "om et år har vi 2 små børn" osv. åååhhhh

men der er jo ikke andet for end at prøve, og så ellers hygge når vi har lyst, og ikke kun fordi vi vil være gravide...