... syntes jeg at man er for gammel til at få børn når man er 39.

Men ellers er der jo alle de indlysende grunde som ingen nattesøvn, bleskift, tøjvask, skrig og skrål...

...hvad er da det for en gang sludder at fyre af... ???

Når man har to store børn, så ved man da udemærket hvad man går ind til.. Og 39 er da ingen alder at få børn i... MANGE er i den alder, inden de får de første...

Her er det jo ikke det første barn, men nummer tre...

Miriam:

Det eneste minus, du har imod dig lige nu, er at manden skal lige være med på ideen også...

Så se at komme i gang med at overtale ham...

Synes også det er noget sludder det med alderen. Det må da være op til Miriam at vurdere om hun synes hun er blevet for gammel til at få børn - og ja så er det jo ikke det første...

Louise; hvorfor den generalisering, med at man er for gammel når man er 39??? Jeg har fået mit første barn som 32-årig, og hvis jeg skal have mere end 2 børn, så kan jeg da også hurtigt nærme mig den alder før jeg får nr. 3, 4, 5 ... Hvad er det der gør at man er for gammel til at få barn nr. 3 når man er 39??

Så er min mor jo tudsegammel!

Hun var 43 med den sidste! Hvor gamle bør fædre så max være?

Næh - 39 er måske nok rigeligt "gammel" hvis det er den første og man gerne vil ha flere. (Man skal huske at man næsten når pensionsalderen før de flytter hjemmefra så ) Men når man har 2 i forvejen kan jeg ikke se problemet...

Så ud og overtal manden Der er ikke andet for

/Trine T=)

for (mest) søde svar

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om jeg ønsker mig en baby så brændende fordi de biologiske ur er begyndt at tikke lidt højt?? eller om det bare lige er sådan en "fiks ide-ting" som nu godt nok har stået på i lang tid. Med til historien hører, at jeg blev gravid ved et uheld for to år siden, efter en del diskussion frem og tilbage fik jeg vænnet manden til tanken og han begyndte at glæde sig, men -ØV;ØV - jeg mistede det i 11. uge. Så syntes min mand bestemt ikke at vi skulle prøve igen, og jeg har måske gået og følt, at min krop nok ikke var "god nok længere" til at kunne få et barn, men længslen er der bare alligevel..

Men, når jeg så får fat i alle de fornuftige synspunkter som at jeg jo har to sunde børn, det skal man være taknemmelig for, jeg har haft dårlige graviditeter (svangerschaftsforgiftning og kejsersnit 1. gang, schwangerschafts diabetes + kejsersnit 2. gang) så forlader modet mig alligevel lidt. Og - har jeg virkelig lyst - og kræfter til at have en teenager når jeg er 55 ?? syntes det er "spændende" nok nu!

Suk, suk - det er sgu svært og jeg tænker utrolig meget over det, kan bare ikke finde fred i sjælen.

Tak for jeres tanker

Miriam