Stakkels dig, siger jeg bare, det ER for meget, det er ikke dig den er galt med! Det er nok lidt svært når kæresten ikke kan se problemet, kan du snakke med svigermor uden du fremstår som en gimpe?

Nanna - Jeg tror arlig talt at hvis jeg hiver fat i svigermor blive rhun utrolig ked af det,og min kæreste sur fordi jeg ikke vil lade ham have de goder.. Han er sågar begyndt at sige det er fordi jeg er jaloux

Jeg fornemmer i bor tæt på hinanden, nu aner jeg ikke om i har eget hus, men ellers var det værd at flytte lidt længere væk hvis i skulle flytte.

Er der søskende? Hvordan er hun overfor dem? Hvad med svigerfar, kan han se problemet, var han værd at vende det med?

Ellers er jeg bange for du må vælge om du vil leve med det, sætte kæresten stolen for døren eller langsomt omvende ham lidt, for det ER svært når han ikke ser problemet.

lyder da godt nok ekstremt. altså vi har også fået meget hjælp fra mine svigerforældre men slet ikke i den dur som du har.. hold da op.

jeg ville seriøst sætte mig ned og snakke med kæresten om det og så sige det som det er. det er jo igang med at ødelægge jeres forhold. og det siger da en del.

og det siger lidt om mænds tankegang... at du er jaloux.....

jane

Nu kan jeg se du ikke er så gammel, hvor gammel er kæresten? Måske det vender lidt når hun ser i klarer jer fint?

det er så mærkeligt at det kun er til at grine af, og så alligevel ikke, hvor er det tragisk at være så afhængig, selv har jeg et meget tæt forhold til mine forældrer synes jeg og de er der med det samme jeg har brug for dem, meeeen der er godt nok grænser vil jeg mene, jeg var blevet stiktosset hvis mine svigerforældrer ikke lod kæresten klare sig selv langt hen af vejen, det er okay at hjælpe hvis det virkeligt brænder på, men for pokker da det der er for meget!!!

ved slet ikk hva jeg skal sige- godt nok er min mor god til at hjælpe OS - men så græl er det heller ikke da. Og det er sleeet ikke så meget som det har været... Vi er sgu tætte - meget endda! Og det er dejligt... Meeeen...

Nanna - De bor omkring 20 km fra os , så det er ikke frodi vi er naboer.. Hvor imod min mor faktisk er vores nabo, men hun kan da godt holde sig for sig selv

Han har en enkelt søster, hun bor stadig hjemme, selvom hun lige er fyldt 25 .. Hun har godt nok været flyttet hjemmefra, men er nu under deres tag igen.. De er på præcis samme måde overfor hende..

Han er lige så gammel som mig - altså 20 år.

Vui har klaret os " selv" ( læs på samme måde som nu) i alt den tid vi har boet sammen, så vil mene det burde være gået op for dem nu at vi godt kan selv.. Tror det hele bunder ud i at de er bange for at deres dreng er blevet stor..

Janek - det er jo som sådan ikke mig de hjælper, tror egentlig de er ret ligeglade med om jeg er her eller ej

Bellstar - tro mig, jeg er også stiktosset, men lige lidt hjælper det. Ville bare gerne have der var en måde hvor vi kunne finde ud af det sammen så vi alle var glade

Ja det kunne næsten være mig der havde skrevet det indlæg, jeg ved præcis hvordan du har det. Her er kæresten så bare 35 så det er ikk sikkert det bliver bedre med tiden.

Hvis det stod til ham sad vi derhenne til kaffe hver dag og også gerne aftensmad. Hans søster sidder derhenne hver dag når hun kommer fra arbejde og i de fleste weekender.

Hans mor ringer også flere gange om dagen, bare fordi.....

Det er nogle flinke mennesker, men hold da op hvor er det til at blive vanvittig over. Jeg aner ikke hvad man kan gøre ved det

ikke så mege tat gøre ved det - de skal jo selv komme til den erkendelse at det ikke dur, at man skal løsrive sig, leve seperate liv og ikke leve hinandens el som en stor familie når man er på vej ud i sit eget... Erkender både børn og forældre ikke det - ja så ka ningen udefra få dem til det.

Maja finder du en kur, så post den gerne herinde så jeg kan læse den.. altsåaltså..